Jeg har ikke de vise sten. Men jeg kan fortælle dig at jeg har det på samme måde som dig.
Jeg har fået skrabet 5 heste sammen. Mine 2 køre ponyer som også er mine ungers rideponyer (til en træktur en gang hver uge eller hver 14. dag.)
Min 15 år gamle Sofus som kan det hele, er sød dejlig speciel osv.
Min 2 år gamle Lykke som bare er en ulv i fårklæder. Ser så sød ud, men er en djævel når man forsøger at lave noget med hende. Jeg er skide træt af hende, men når det er sagt, så er hun lige det jeg drømmer om med min fremtidige ridning, så får jeg styr på hende, er hun min drømmehest.
Sidste skud på stammen er en hest som jeg fik foræret af en veninde for 3 måneder siden. Dog sagde jeg ja til at tage hende sidste efterår. Hun er her bare. Nem og sød. Hun er kåret og jeg har før fået et pragtfuldt føl fra hende.
Jeg har haft dem hjemme, men da vores stald er nedlagt, da den skal bygges om til hus, har jeg flyttet dem hjem til mine forældre. De bor kun 6 km fra mig og jeg har det som blommen i et æg derhjemme, og de gør hvad de kan for at hjælpe.
Men jeg har mistet glæden ved det hele for tiden. Jeg savner det at kunne kigge på dem på folden. Nu skal alt arbejde planlægges så det kan laves på en gang, da jeg pludselig skal til at køre efter at passe dem.
Da jeg selv lige er kommet gennem et kræftforløb (hvor hestene var min uundværelig støtte, frirum og glæde) har jeg ikke så meget energi. Jeg kan ligesom ikke rigtigt finde glæden ved, kun at ride engang imellem, da jeg er stævne rytter og gerne vil ride military. Men jeg har ikke selv energien til at få både jeg selv og hest i kondi. Jeg har 2 små børn som tager tid. Så pt er hestene noget jeg har, selv om det faktisk hænger mig ud af halsen.
Så¨tænker jeg : jeg sælger sku hele molevitten. Så får jeg også en lille ekstra skilling i lommen, og jeg kan sætte 3-4000 kr mere ind på opsparingen hver måned. Det er det jeg gør.
Men hvor skal jeg starte.... Skal jeg sælge mine ungers 2 ponyer som er så nemme, de kan køres med, rides, er aldrig syge, vilde, bange osv. Nej jeg kan ikke sælge de 2. De er heller ikke de dyreste i drift.
Skal jeg så sælge store dejlige sofus, som er så forsigtig, altid yder sit bedste, hånden på hjertet, den bedste hest jeg nognensinde har haft. Og han er 15 år, 190 cm i stg, hvor mange vil have sådan en hest?? Nej jeg KAN IKKE sælge store sofus.
Så sælger jeg Lykke. Hun er alligevel en møgkugle. Hun er fuldblod og det er vist steget hende til hovedet. Hun er vild, møver en hvis det passer hende, og mangler i den grad noget opdragelse.
Men hun er mit hjemmeavlede føl. Jeg ønskede mig en brun hoppe, med 4 hvide sokker og stjerne og snip, og så skulle hun få en god højde. På nær 2 sokker er hun blevet alt det jeg drømte om. Da jeg har været meget syg da hun var føl, har hun ikke været meget i hånd. Så det er ikke hendes skyld hun er er strid.
Jeg kan ikke sælge hende, før jeg har givet hende chancen for at vise at hun er god nok. Det som hun har lært, gør hun jo godt.
Så er der kun foræringshesten tilbage. Hende kunne jeg følelses mæssigt godt skille mig af med. Men der er en grund til at jeg har fået hende. Hun har også sine særheder. Hvem vil købe sådan en hoppe. Bliver kun kastebold.???? Jeg har netop fået hende fordi min veninde helst ville have hende til et kendt sted. Min veninde har sagt at jeg bare skal sælge hende, hvis jeg vil, men det ved jeg ikke om jeg vil.
Så ja det er rigtigt svært. Havde det bare været fodbolde man havde for mange af, eller badedragter. Det er så svært fordi det er personligheder man skal tage stilling til.
Jeg har fortalt min mor hvordan jeg har det. Lige nu går hestene på døgnfold, så min mor har opsynet og giver vand. Så lige nu kommer jeg ikke mere en ca 2 gange om ugen.
Hvad der sker på sigt ved jeg ikke. Men jeg kan sige at jeg ved hvordan du har det.
Håber du finder den rette vej.
Hilsen Ane