I behøver ikke læse dette, jeg havde bare brug for at skrive noget et eller andet sted...

På en dag som denne, en trist gråvejrsdag, hvor jeg virkelig bare føler mig alene i verden, fortryder jeg mere end noget andet mig valg. Jeg sidder her med tårer løbende ned af mine kinder, men ingen kan nå mig, kun dig.. Men hvor er du nu? Du er bare væk, væk for altid.. Jeg har ikke set dig i 1 år, 4 måneder og 20 dage.. Dette har været den værste tid i mit liv, jeg har ikke været mig selv.

En depression, ja, det har jeg været igennem pga. tabet af dig, tænk det kunne være så hårdt, tænk et valg kunne vise sig at være så forkert!

Jeg er ikke længere den samme person, jeg er indelukket, jeg vil ikke tale med nogle mere, jeg vil sidde for mig selv. End ikke min familie eller sågar min kæreste har jeg lyst til at dele mine tanker med. Det eneste jeg ønsker er at se dig, mærke dig, galopere gennem skoven på ryggen af dig, og vide jeg altid kunne stole på dig, uanset hvad! Mit liv er ligesom gået i stå, men hvad kan jeg gøre? Jeg kan intet gøre, for jeg ved ikke hvor du er? Jeg ved ikke om du har det godt, ja om du overhovedet lever.. Mit valg om at bytte dig væk, har haft konsekvenser for mig lige siden, men jeg kan bare sidde her, og lukke mig selv mere og mere inde, men hvad hjælper det? Intet.. Jeg kan ikke finde dig igen, jeg føler jeg har prøvet alt.. alle de skønne oplevelser bliver efter nogen tid bare til minder. Jeg savner dig så inderligt, så meget jeg er villig til at gøre alt for at finde dig, alt for at få dig tilbage igen - min prinsesse :'(