Jeg har lige stået i noget der minder om din situation.

Jeg havde 3 islændere og en lille welsh mountain åring.

Og jeg havde så dårlig samvittighed over at jeg kun nåede at ride min gamle islænder, den 2 havde været syg i 4 måneder så hende lod jeg være og den 3 islænder havde jeg udstationeret i en hingsteflok hvor han var støttepædagog.

Men ham den 3 var 7 år og dermed i sin bedste alder. Jeg havde haft ham fra føl og selv lært ham de ting jeg kunne. Jeg havde tit leget med tanken om salg, men alligevel, han var jo min.

Men så pludselig døde mine svigerindes hest og vi fandt ud af at hende og min hest var et rigtig godt match.

Så jeg solgte til hende og det er bare den bedste beslutning for alle parter

Jeg har ikke dårlig samvittighed mere over at ha en ung hest der ikke bliver brugt, og jeg ved han har det rigtig godt der hvor han er, og at han er nogens Nr. 1 i stedet for nr. 4 hos mig..

Så gør op med dig selv. Måske det os ville være det bedste for din hest?

Ja, jeg ved det. Hesten lider ingen nød, og jeg skifter mellem at have dem som nr.1, med det resultat at det bliver halvt begge dele.

Hesten er ret speciel, så det kan måske være svært at finde et match der passer til hende.

Det kan være jeg skal tale med hende der har henvendt sig, om mine tanker.

Det er vigtigt for mig, at hesten kommer et godt sted hen.

Om du skal sælge eller ej kan kun du afgøre, men jeg synes du skal slette annoncen ind til du er helt sikker på faktisk vil af med hesten.

Se det lidt fra køberens side

- de kører landet rundt for at finde den rigtige hest

- bruger benzin og slid på bilen

- bruger meget tid på det

- ser både halte heste og heste som alligevel ikke lever op til de ting der står i annoncen

- oven i det så ende op ude ved en sælger der måske alligevel ikke vil sælge?

Har selv prøvet det, heldigvis spottede jeg det i telefonen, afbrød hendes lange talestrøm og spurgte om de var sikre på de ville sælge? - hun blev total mundlam og overrasket - fik til sidst frem at de faktisk var lidt i tvivl nu jeg spurgte - godt tak og farvel sagde jeg, det er frustrerende nok at være heste køber, ikke om jeg gider bruge min tid på en hest der måske er til salg.

og nej jeg synes ikke du skal kontakte den interesserede køber og dele dine kvaler med hende, det er ikke hendes problem det er dit.

Måske håber du på hun kan overbevise dig om at sælge når hun fortæller hvor godt den får det, men tingene er ikke altid som de lyder - og igen det er dig der skal tage beslutningen om du vil sælge, ikke en køber.

Når du engang er afklaret med salg, så kan du begynde og spørge ind til hvad de kan tilbyde din hest osv.

Ved godt jeg lyder lidt muggen, men det er faktisk ment som et kærligt spark, så du kan blive afklaret omkring hesten.

Læder Mor:

Har talt med den der har skrevet på annoncen. Jeg har fortalt om min tvivl og alle hestens skavanker.

Det har hele tiden været tanken, at jeg kun skulle have en ridehest. Valget er bare så svært.

Efter snakken med evt. køber, er jeg mere afklaret om mine tanker om salg.

Hvor jeg før tænkte det ville være umuligt at finde et match til hesten, er jeg nu mere positiv.

Nu må vi se. Hun kommer og kigger og er indstillet på, at jeg også ser på, om der er kemi der passer.

Det ville være en lettelse, med en ridehest mindre.

Jeg vil nu også - som lædermor - sige slet annoncen indtil du er sikker på du vil sælge.

Der findes dog ikke noget mere træls end at sætte næsen op efter en hest. Bruge tid på at ringe, køre og kigge og alt hvad det indebærer at søge/kigge efter ny hest - for så bare at få at vide, at sælger faktisk ikke ved om hesten overhovedet er til salg.

Kan da godt forstå din tvivl -men tag hesten af salgslisten indtil du ved om du overhovedet vil sælge.

Frederven

Enig med Lædermor - jeg har prøvet at køre ud til en hest, prøveride den, tænke meget over det, da jeg kom hjem osv.

Blot for at få at vide, at den ikke var til salg alligevel.

Man sætter ikke en hesteannonce - eller nogen som helst anden salgsannonce - på nettet, bare for at se, hvad der sker. Det er spild af andres menneskers tid, penge og energi.

Fint, at du er mere afklaret nu, men en anden gang - find en god veninde at tale tingene igennem med, ikke en eller anden sagesløs køber.

Her en lille opdatering.

Som skrevet tidligere, var jeg mere afklaret efter at have talt med køber.

På trods af jeres ytringer lod jeg køber komme og prøve hesten.

Under denne prøvegang, blev jeg langsomt mere og mere afklaret.

Rytteren var rolig og red hesten meget pænere og mere harmonisk end mig.

Det var både godt og skidt at se.

Det er selvfølgelig ikke sjovt at se, med en hest man har bakset med i mange år.

På den anden side, blev min beslutning mere og mere klar.

Selvfølgelig skulle jeg sælge til en, hvor hest og rytter ville kunne få glæde af hinanden.

Måske skulle jeg have solgt for længe siden. Måske skyldtes mange af mine problemer med hesten, at vi ikke passede ordenligt sammen.

Det er ikke til at vide, før man prøver det.

Køber kom og prøvede hesten endnu engang. Her på udebane.

Papirerne er nu underskrevet og hesten bliver leveret i morgen.

Jeg håber alle bliver glade for denne beslutning.

Jeg glæder mig allerede til kun at have en ridehest, der skal røres.

Jeg synes faktisk det er helt reelt, ja gu er det træls at tage ud og se på hest og få afvide at man ikke kan købe den, men som sælger er det retten til at bestemme hvem man vil sælge til der vægter højest.

Har man en lidt speciel hest, så mener jeg man skal kunne sige fra hvis man ikke mener pågældende rytter vil passe til hesten, det være sig ridemæssigt eller kemi-mæssigt. Som køber har man altså ikke førsteret til om man vil have hesten.

Jeg tror mange ulykkelige situationer kunne undgåes hvis sælger var lige så seriøs omkring det som trådstarter har været, for når man først går i salgstanker, så er man sandsynligvis parat til salg, men ikke til hvemsomhelst og heldigvis for det!

Tillykke med salget

Hej Mette

Hvor er det godt du har fået hende solgt til den rette, tilsyneladende

Jeg kan sagtens forstå din (tidligere) vægelsindethed, jeg står selv i det, men hælder dog mere og mere til at det reelt set vil være bedst for mig at sælge hende - dog heller ikke til hvem som helst.

Ja, man bør da være helt sikker på at man nu også vil sælge hesten, når man laver en salgsannonce på den, og man kan nok også selv være overbevist om at det er det man vil, lige indtil der kommer en køber og ser den, og ens tanker/følelser vender på en tallerken.

Jeg har før solgt en pony, hvor jeg havde en skidt fornemmelse i maven, for om køber var den rette.

Denne pony endte med at vandre rundt mellem ejere (4 på et år), hvorefter jeg har fået ham tilbage.

Så denne gang, og med en lidt speciel hest.

Det var da dejligt at de 2 bare klikkede,, nu kender jeg dig jo og ved at du har været 100 % reel i denne handel og ved at hun ikke har kørt uden viden og hvor er det dog dejligt når tingende så går op i en højere enhed!

Jeg er sikker på at du på sigt bliver glad for dit valg.

også vil jeg jo som sælger sige at man aldrig hverken som køber eller sælger kan vide sig siker på at man får det man har udset sig.

Kommer der en herud til mig og kigger på føl og kemien bare slet ikke er der eller deres håntering af følet er hårhændet så bliver de bedt om at køre igen og får ikke lov at købe den! og det er jo den ret alle sælgere har! lige så vel som alle købere har ret til at vælge en hest fra de ikke mener kan leve op til deres krav!

Så bare fordi en hest er til salg så er det ikke det samme som at man får lov at købe den.

Tak Mette, for dine ord.

Ja, du kender jo hesten lidt, så du ved hvad det handler om.

Den pony jeg solgte, hvor det føltes forkert, var i mine tanker hver dag, indtil han kom tilbage.

Jeg var meget ærlig overfor køber, også omkring mine følelser ved dette salg.

Selvfølgelig skal man være seriøs som sælger, men det er også vigtigt, at hesten kommer det rette sted hen.

Jeg havde ingen tvivl om at jeg ville få en lettere hverdag med en ridehest mindre.

Hesten blev afleveret i dag. Jeg håber den får det godt i sit nye hjem.

Og jeg synes også, man gør køber en tjeneste, ved at være kritisk. Det tjener jo ingen at købe den forkerte hest.