Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Når låneponyen skal retur
Forfatter: 
Dato:  30-01-2012 09:03

Hejsa,

 

Vi har haft lånt en sød pony til min datter. Fik ham hjem i august sidste år - og planen var at han skulle blive hos os indtil datteren fylder 16, hvilket sker næste år.

 

Desværre har hun nu på meget kort tid totalt mistet interessen for hestene - og derfor skal ponyen tilbage til ejer allerede nu. Der er lånekontrakt på udlånet, der kan opsiges med 1 måneds varsel. Dette er gjort nu.

 

Ejer er bestemt IKKE tilfreds med, at pony allerede skal tilbage allerede nu. Og det forstår jeg så udmærket! Det var BESTEMT heller ikke hvad jeg troede, der skulle ske.

 

Jeg er knust over datterens beslutning, da det med hestene er noget vi har haft sammen i mange år - og det har jeg nydt hvert eneste sekund af. Så jeg er utrolig ked af, at det er slut nu. Og jeg er meget ked af, at have flyttet pony for så kort tid. Havde jeg vidst det dengang, så havde vi selvfølgelig på ingen måde begivet os ud på lånemarkedet!

 

Men desværre er det sådan landet ligger nu. Jeg kan jo ikke tvinge hende, så pony skal retur efter 7 mdr. hos os.

 

Mit spørgsmål går på, hvordan sikrer jeg at den overlevering sker bedst muligt?

 

Jeg har tænkt på få dyrlægen til at lave en handelsundersøgelse på ham, inden vi kører ham tilbage. For at have papir på, at vi afleverer en sund og rask pony.

 

Men ... jeg kan jo ikke være sikker på, at kunne få dyrlægen til at komme samme dag, som han skal køres hjem. Faktisk vil det nok være en lørdag eller søndag vi kører med ham - og jeg tænker ikke dyrlægen kommer ud til en handelsundersøgelse i weekenden.

 

Desuden er der så de 2 timers transport hjem ... hvor ejer evt. kan fremføre, at der er sket noget med ponyen.

 

Alternativt skal han handelsundersøges når han kommer hjem ... men det vil jo så være af deres dyrlæge. Ved ikke rigtig om jeg er helt tilpas med det.

 

Hvad har andre gjort? Hvad vil I anbefale?

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg forstår ikke rigtig
Forfatter: 
Dato:  30-01-2012 09:26

Du skal levere en pony tilbage som du har lånt i en periode og som jeg forstår det, så vil du have den HANDELSUNDERSØGT før du returnerer den - hmmm. Det er der vel ingen grund til.

 

Ejer har haft så meget tiltro til at I ville passe ponyen bedst muligt, at I har fået lov at låne den - ellers havde ejer vel ikke lånt ponyen ud til jer. (sådan håber jeg da det er)

 

At I desværre er nødt til at levere ponyen tilbage før kontraktetn udløber har vel ingen indflydelse på denne tiltro til jer. Ja, det er da ærgerligt for ejer, men jo ikke noget der kan forudses. Det er jo også derfor der i kontrakten er en "dør" ud - altså at man kan opsige kontrakten.

 

Jeg ved ikke rigtig - Sådan som du formulerer dit indlæg, forudser du at ejer vil forsøge at "snøre" jer ved at påstå at ponyen ikke er passet ordentligt. Den forstår jeg ikke! Hvorfor skulle hun dog det??

 

Frederven

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg forstår ikke helt
Forfatter: 
Dato:  30-01-2012 09:27

er det fordi du er bange for at låner vil "opfinde" en fejl?

 

Hvis ponyen bliver undersøgt 2 dage før og man ikke finder gaverende fejl opstår de vel næppe pludseligt i løbet af et par dage.

 

Får den en skade op til eller under transport, kan det vel se at det er en nyopstået skade.

 

 



Sorry
The lifestyle you orderd
is currently out of stock.
0
0
Svar på denne tråd
 
 tra la lej
Forfatter: 
Dato:  30-01-2012 09:37

Hej og tak for svar til jer begge!

 

Jeg mistænker på ingen måde ejer for at ville snøre os! Overhovedet ikke!

 

Ejer fik selv pony handelsundersøgt inden han kom til os - og hun er meget skuffet over os nu, fordi han skal tilbage så hurtigt.

 

Derfor tænker jeg, at hendes tiltro til os nok er forholdsvis begrænset - og vil gerne sikre mig, at når nu jeg afleverer en sund og rask pony, der er passet og plejet efter alle kunstens regler, så får jeg ikke problemer med det. Evt. fordi hun måske tror vi så ikke har passet ham ordentligt.

 

Jeg er ikke ude på at hænge nogen ud - eller bebrejde nogen noget. Eller mistænke nogen. Overhovedet. Så vær søde ikke at dreje debatten derhen. Jeg kan godt lide ejer og synes hun er et sødt menneske.

 

Jeg vil bare gerne være sikker på, at der er rene linjer. Det kan jo let blive lidt mudret, hvis den ene part er utilfreds med den anden.

 

 


0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  30-01-2012 10:08

 

Hvis ejer fik undersøgt ponyen lige inden i fik den, så er det da en god ide, at få den undersøgt når I afleverer den tilbage.

 

Du får så bare ponyen undersøgt med samme interval, som da I skulle låne den. Altså blev ponyen undersøgt 2 dage før - så undersøger i den 2 dage før i afleverer tilbage. Blev den undersøgt på dagen, så ring og spørg ejer om det er ok at få den undersøgt om fredagen og I afleverer om lørdagen.

 

Var jeg dig, ville jeg holde ponyen igang lige til den skal afleveres. Strigl den hver dag, longer den, gå tur med den eller lad dateren ride og passe den, så I afleverer en veltilpas pony tilbage der er i god form.

 

Kan godt forstå du er ked af situationen.

 




Tænker du på at købe en Henra trailer så se her:

www.heste-nettet.dk/forum/6/160510/ 160510/

0
0
Svar på denne tråd
 
 bumbumbumbum
Forfatter: 
Dato:  30-01-2012 11:26

Her vil jeg også gerne give mit b7 med.

 

Vi har selv lånt en pony ud, som også kom retur før kontrakten udløb. Men sådan er det jo med unge piger, der pludselig kommer på andre tanker:-)

 

Vi lavde handelsundersøgelse da vi sendte hende afsted, så vi var enige om at ponyen var sund og rask, da den kom til låner.

 

Vi fik hende også også tjekket igen da vi fik hende retur, og ingen sure miner herfra.

 

Vi fik en fin veludd. pony retur, og vi havde god kontakt. Så alt forløb som det skulle, og de havde passet fint på hende.

 

Mvh Jane



50% på famillieoplevelser, wellness, mad? se mere på www.MyDeal.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er bestemt ikke for at mudderkaste
Forfatter: 
Dato:  30-01-2012 11:40

Jeg kan bare ikke se at et par dage kan gøre den store forskel ;)



Sorry
The lifestyle you orderd
is currently out of stock.
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  30-01-2012 13:46

Det var da øv med din datters beslutning,

men sådan er det jo med de unge mennesker.
Og den kan jo vende tilbage

 

Glæd du dig over du kun skal levere en ellers dejlig pony retur til ejeren, frem for til at sælge en som i kunne have erhvervet jer.

 

At kontrakten afbrydes før tiden er der jo desværre ikke noget at gøre ved, men mon ikke det går i fred trods ejere lige nu er lidt irrerteret over at skulle have sin pony hjem.

 

Tag et par billeder af ponyen, der viser den fra alle vinkler, inden afgang, så har du det dokumentation du skal bruge.

Spar endelig pengene til dyrlægen, og en handels undersøgelse.
Og så lad et par af dine hestekyndige veninder se ponyen.

 

Held og lykke med retuneringen af ponyen.
Og jeg håber da din datter genfinder glæden ved hestene med tiden

0
0
Svar på denne tråd
 
 tra la lej
Forfatter: 
Dato:  30-01-2012 14:05

Tak igen for jeres svar!!

 

Golda Showers: Det var heller ikke for at råbe "mudderkastning". Jeg blev bare ked af, at det jeg havde skrevet, kunne opfattes som mistro til ejer - og dårlig omtale. For det var i hvert fald ikke meningen. Jeg kan som skrevet rigtig godt lide hende, og er dybt beæret over, at hun ville låne os sin dejlige pony! Så det var vigtigt for mig lige at få det gjort helt tydeligt

 

Jeg vil bare gerne have helt rene linjer, når vi afleverer pony. For at undgå, at der går mudder i en meget følsom og træls situation.

 

Pony-mor, Gipson og Team-Rahmber: Tak for jeres input!

 

Pony er i brug - han er ikke en type, der trives ved at gå og passe sig selv. Så datteren rider ham stadig et par gange om ugen og jeg longerer og løsspringer ham. Og han bliver striglet og nulret hver dag. Jeg ville slet ikke have hjerte til bare at lade ham stå og kukkelure.

 

Jeg tror jeg får lavet en handelsundersøgelse så tæt på aflevering som muligt - og måske tage også nogle billeder fra forskellige vinkler. Så har vi jo også dem til at mindes en skøn pony

 

Ja, jeg er også rigtig glad for, at vi ikke købte en pony til hende. Pyha - jeg ville have svært ved at skulle sælge den igen. Nu ved jeg, at pony skal tilbage til det bedste sted, man kunne tænke sig - og det er godt nok rart at vide!

 


0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider