Hej

Du kan søge på den blå avis. Dér har jeg fundet nogle elever der mangler undervisning i tysk (som jeg tilbyder).

Du kan også hænge opslag op på universitetet. Der fik jeg mange henvendelser.

Min datter er lærer og underviser bla i tysk og matematik også i fritiden i ny og næ. Der er mange der har brug for noget ekstra, så du er ikke alene.

Hun får som regel sine elever fra nogen der kender nogen...Hvor bor du i verden?

Jeg bor i Valby i København, og går i skole i Hellerup.

Tænker at kigge på opslagstavlen på skolen i morgen, det kan være der er en der tilbyder noget der.

Da jeg gik i 3.g på gymnasiet underviste jeg en yngre elev i matematik. Det var min underviser, der headhuntede mig til jobbet Måske kender din underviser til ældre elever, der kan hjælpe dig på skolen?

mvh. tina

Når det er matematik du søger en lærer i, kan du f.eks. tage ud til DTU i lyngby og sætte nogle papirer op. Der er mange der gerne vil hjælpe, og der har folk netop styr på matematikken

Det er en super ide at søge en fra matematisk institut fra enten DTU eller Uni. En del af deres uddannelse er netop at formidle deres viden og så lærer de matematikken på den rigtige måde - ikke den uforståelige overpædagoiske børnehaveudgave du bliver serveret i skolen.

Når du lærer det på den rigtige måde vil det både blive nemmere, hurtigere og forberede dig bedre til en videregående uddannelse.

jeg læser fysik og kemi på roskilde universitet og har fået 11 i både mat A+, Fys A og Kem A på gymnasiet. Jeg er færdig som kandidat 1/1 2013. Jeg har hjulpet en del gymnasieelever før og har derudover undervist på folkeskole i 4 år i matematik og fysik/kemi.

Jeg bor i nærum så det ved jeg ikke om er for besværligt.

Er nødt til at spørge!

"uforståelige overpædagoiske børnehaveudgave"

Hvad er det? Måske forklaret gennem et eksempel?

Som lærer bliver jeg overodentligt nysgerrig - selvom jeg ikke underviser i matematik.

Jeg skal da gøre mit bedste selv om det er mere end 20 år siden jeg har haft brug for at massere matematik på den måde.

Et eksempel kunne være den matematiske identitet

Som er sand for alle komplekse værdier af ?, i modsætning til

Som kun er sand for enkelte værdier af ?. F.eks. er den sidste sætning sand for ?=0 og falsk for ?=2...

På samme måde læres børnene kun afledte af identiteterne i en lang række tilfælde. Et eksempel er "andengradsligningen". Hvis du spørger ungerne om hvad man bruger den til så aner 90% af dem det ikke.

Der er selvfølgeligt ikke noget galt i at lære dem det. Den er jo brugbar i mange sammenhænge. Sidst brugte jeg den til en omgang styrkeberegning under ombygningen af vores hus.

Men når de unge ikke har noget at hænge sådan en ligning op på, så bliver det meget akademisk.

Her var det måske smartere og nemmere at lære ungerne en omgang liniær algebra. Langt nemmere at forstå og langt mere universelt anvendelig.

(Og kors hvor kan jeg huske det pissede min matamatiklære af på gym. da jeg stillede en matrice op på tavlen og løste eksamensspørgsmålet i 3.G på to minutter, men det er en helt anden historie).

Det jeg vil frem til er at de ypperste opgaver i mine øjne, er problemregning. Her står man med et konkret problem og skal finde en løsning. Desværre lærer ungerne ikke de matematiske grundprincipper i en sådan grad at de umiddelbart kan sætte begreber på problemerne og derfor ender det med at de sidder og graver i en formelsamling med afledte ligninger. Viden der kunne læreres på 6 uger og forfattes på et A5-ark for at indeholde hele pensum i gym.

Jeg ved ikke helt om det holder vand i virkeligheden. Men det var og er min personlige opfattelse af matematikundervisningen i folkeskolen og gym. Der venter en et chock når man vågner op på Uni.

Det kunne være interessant at overlade en formelsamlig til en matematiker og få vedkommende til at pille de overflødige afledte ligninger ud og så se hvor lidt der er tilbage.

Aaha. HN lavede lige om til ?=0.. Sorry

Gud Jens Sigurdson du har lige sat ord på mine tanker om matematik på gymnasiet og generelt de fleste fag man har der i.

Nemlig, at det ikke har særligt meget med virkeligheden og gøre. Det er bare " Lav denne her ligning ", men til hvad formål? Hvorfor skal jeg lære at lave denne? Hvad kan jeg bruge den til? Hvad fortæller den mig? At a2 x 5y + 2/3 = -3? ( nej, er ikke en rigtig ligning, aner ikke hvad jeg lige har skrevet ) Virkelig fed viden?

Havde det kun på C niveau - dumpede med bravour, som læreren sagde til eksamen " Ja Maria, der var jo ikke meget at komme efter ".
Har aldrig været glad for tal, er stadig ikke trods jeg nu har Erhvers Økonomi på HG der har mere hold i virkeligheden, efter at have droppet gym, forstår stadig intet, men det har andre grunde.

hjulpet til hvor jeg kunne, og snakken om folkeskolen holder altså ikke helt. Der er opgaver hvor der skal beregnes volumen og vanddræning per time (rør, tagrender, fodboldbaner), hvor hurtigt man kan fylde et cylindrisk hul med øl fra flaske, gennemsnitshastigheder fra Ålborg til København (ikke med DSB, forståes) med forskelligt antal chauffører undervejs. I den sammenhæng har jeg fornemmet to problemer:

1) Har eleven ingen rumlig/visuel fornemmelse eller regner eleven aldrig med at komme i en sådan situation, så hjælper afbildningen mellem virkelighedens problemer og matematikken værktøjer ikke ret meget.

2) Lærerne holder ikke tråden, eller eleverne kan ikke koncentrere sig længe nok: Hvis lærerne starter med problemstillingen først har eleverne glemt alt om den, når de har de matematiske værktøjer til at løse den.

Endelig synes jeg man indirekte burde lære de stakler om 10-tals logaritmen samtidigt med at man lærer dem at gange, men det er bare min kæphest.

Hej Laura, håber stadig det går godt med dig og Safir.

Måske du kan bruge det her link

http://www.matematikcenter.dk/

Det ser rigtig spændende ud

Har du selv været der?

Og vi har det godt Har du også?

Hmm, faldt lige over denne tråd, som berører nogle interessante problemer.

Først og fremmest: TS: Håber du har fundet nogle til at hjælpe dig ellers kan jeg godt formidle en kontakt til uni.

Dernæst: Diskussionen om undervisningen i folkeskole og gymnasiet er interessant. Jeg er delvist enig i nogle af de pointer som f.eks. Jens fremfører, men jeg synes ikke det er hele sandheden. Jeg kan ikke udtale mig om folkeskolen, men min erfaring som gymnasielærer siger mig, at der faktisk er meget fokus på anvendelse af matematikken i dag i højere grad end da jeg f.eks. selv gik i gymnasiet. Men problemet er, at det er meget svært for mange elever at anvende matematikken. Jeg er enig med Buhl i, at mange elever mangler en evne til at kople de matematiske begreber til virkeligheden. Men jeg er ikke enig i punkt 2) med, at eleverne ikke kan koncentrere sig hvis de får præsenteret problemerne først. Min erfaring modsiger dette. (din 10-logaritme kæphest, tror jeg måske heller ikke helt jeg forstår )

Jens nævner, at problemregning er det vigtigste. Det er jeg delvist enig i, men det har så bare ikke så meget med matematisk videnskab at gøre, så det afhænger af, hvad man vil have eleverne til at lære ved gymnasieundervisningen og hvad de skal bruge det til bagefter. Men som ægte matematiknørd, må jeg jo erkende, at jeg tværtimod tror på, at den matematiske metode skal mere i fokus i undervisningen. Nåh, det bliver en længere og temmelig nørdet diskussion, så nok om det.

- LuMe (Cand scient i matematik og tidligere gymnasielærer ... og som i øvrigt gerne tager imod den formelsamling!)

Nej har ikke selv været der, men det har nogle fra mit matematikhold, og de var rigtig glade for det. De fotalte at der var total ro, og at hjælpen var god, så man kunne egentlig dukke op ligemeget om man havde brug for hjælp eller ej.

Ja det går helt fint, hygger mig stadig på Aagaarden, hvornår kommer du ud og hilser. Mette vil også gerne se dig igen

Kan jeg stille et spørgsmål?

Jeg går på STX på første år, så lige nu har min klasse matematik på C-niveau (vi skal have på B næste år). Vi har så fået en ny matematiklærer (altså han har aldrig undervist før), som bliver nødt til at undervise i matematik på gym i forbindelse med hans uddannelse. Efter min mening er han virkelig dårlig til at formidle stoffet.

Jeg forstår meget lidt af det vi gennemgår, og jeg har ellers altid været glad for matematik (fik 12 i mundtlig og 12 i skriftlig til eksamen i 10. klasse). Så nu går jeg hver uge i lektiecafe og ellers ser jeg videoer på frividen.dk, og så håber jeg, at det er nok til eksamen.

Jeg ved godt, at det ikke kan sammenlignes og er sværere i gym, så jeg ved ikke, om det bare er mig, som ikke er den skarpeste kniv i skuffen mere, eller jeg måske er blevet dårlig til matematik.

Vi skulle så lave en evaluering af undervisningen (det har vi gjort i alle fag efter det første halve år) og her viser det sig så, at det kun er ca 1/3 del (7 ud af 25) som forstår det, som vi gennemgår.

Vi har så spurgt, om det ikke var et problem? (vi har klaget en del over undervisningen). Han fortæller så, at det mener han ikke er et problem. Når man underviser i matematik er det altid kun ca 1/3 del af klassen som forstår matematikken, og det er helt normalt.

Kan det virkelig passe?

Hmm. Det kunne være taget ud af min mund.

"det har så bare ikke så meget med matematisk videnskab at gøre"

Nej det har problem regning ikke, og hvorfor skal matematik på folkeskoleniveau også have det?

Det man burde gøre noget ved (og også gør lidt), er at dyrke selve den videnskabelige metode i undervisningen, samt informationssøgning på en struktureret måde.

Bruger man struktureret information om problemerne, anvender en videnskabelig tilgang til dem og har en "grundværktøjskasse" i baghovedet, er der så at sige ingen problemer man ikke kan løse.

Brugte man f.eks. krudtet på at lære eleverne om enhedscirklen og cos/sin til de kunne det i søvne, behøver de ikke mere. Den viden rækker helt op på universitetsniveau. Men i stedet får de serveret alle de afledte formler som en "en nøgle til et problem".

Det er som at lære folk at bruge computer ved at indøve en række tastesekvenser eller ting de "skal trykke på". De kan løse een opgave, men har ingen forståelse for hvad der sker i computeren.

Lære man istedet folk hvad ideen bag programmerne er og viser dem hvordan ideen virker for alle programmer, så behøver man kun at give dem denne ene blok af viden og de er klædt på til at udføre opgaver i alle programmer de møder i fremtiden.

Denne generalle viden om tingenes sammenhæng skal de selv udlede af den sædvanlige undervisning og det er langt de færreste der opnår denne aha-oplevelse.

Jeg ved ikke om det er normalt, men det varierer meget fra klasse til klasse både hvordan der skal undervises, men så sandelig også hvor stor en del af klassen der er i stand til at forstå hvad det er der foregår.

Nu har man jo ikke på samme måde sproglige og matematiske klasser mere, men dengang var det ikke ualmindeligt at en underviser der underviste en matematisk klasse og en sproglig klasse sideløbende ville have et snit der var flere karaktere højere i den matematiske end den sproglige. På trods af at det ene var C-niveau og det andet B-niveau.

Jeg synes jo altid det er et problem hvis man som underviser (uanset hvad det er man underviser i) ikke forsøger at ændre noget hvis ikke eleverne forstår hvad det er man siger. Hvad sker der hvis du bliver stædig i undervisningen og bliver ved at stille spørgsmål indtil han har forklaret det på en måde som du forstår? Det har vi haft ret stor succes med på unitetet i nogle af de kurser jeg har haft.

Det er ikke ualmindeligt at man falder et par karakterer når man rykker længere fremad i uddannelsessystemet. Og man vil naturligvis også tit opleve at der skal lægges et større arbejde i at forstå tingene. Det gør jo ikke underviseren uden ansvar for at komunikere, men gør at man også selv skal tage ansvar (hvilket du jo tydeligvis også gør). Jeg er sikker på at det du gør nok skal række til din eksamen. Min største bekymring ville være om du fik forstået det på en måde så du fremadrettet er i stand til at bruge det. Der kommer enormt mange igennem folkeskolen som egentlig er gode til regning der, men som ikke har forstået hvad det er der gør at man kan gange med den omvendte når man dividerer med en brøk og så bliver reduktion og senere differentiering, integrering, differentialligninger etc altså MEGET svært at lære.

Jeg kunne godt stille spørgsmål, hvilket jeg også gør engang imellem. Mit problem er bare, at jeg ikke forstår stoffet nok til, at jeg har nogle spørgsmål - det hele er bare sort, så jeg ved slet ikke, hvad jeg skal spørge ind til.

Hvis jeg stiller for mange spørgsmål, føler jeg, at vores lærer bliver småirriteret, så jeg tør ikke stille alt for mange spørgsmål. Jeg kan heller ikke bruge for lang tid af timen på at stille spørgsmål, for så når vi ikke, hvad vi skal nå den time.

Altså de fleste fra min klasse har givet op og sidder og laver alt muligt andet, så vi er nok kun 3-4 personer som stiller spørgsmål (der er 3-4 stk som får hjælp af fædre og brødre, og derfor trykkede ja til at de forstod stoffet i evalueringen, men de stiller ikke spørgsmål i timen). Så det bliver ret meget de samme personer, som stiller spørgsmål i timen.

Cecilie: Jeg synes, det lyder som en rigtig træls situation du står i Jeg er bestemt ikke enig med din lærer i, at det normalt kun er 1/3 af en klasse der forstå matematik. Det er da en falliterklæring og stemmer bestemt ikke med mine erfaringer. der vil altid være niveau-forskelle i en klasse, men målet er naturligvis at få så mange som muligt med... og her er 1/3 altså ikke nok. Plus at man selvfølgelig ikke skal bede sine elever om en evaluering, hvis man ikke er parat til at ændre noget efterfølgende...

Men selvfølgelig er det heller aldrig let at være ny underviser, specielt ikke hvis stemningen i klassen bliver rigtig dårlig. Så bliver det bare en ond cirkel, som hverken er god for jer eller jeres lærer. Det kan faktisk være rigtig svært at komme ind i en klasse, hvor stemningen er rettet meget imod alt det, man ikke gør godt nok.

Jeg vil råde dig til at prøve at være konstruktiv, når du stiller spørgsmål. Prøv at være præcis med, hvad det er, du ikke forstår. Det er smadder ærgerligt, hvis man bare giver op. Nogle gange kan det faktisk være meget lærerigt at beskrive, hvad det er, man ikke forstår. Og jeg håber, at hvis du og resten af klassen kan hjælpe din lærer ved at prøve at være konstruktiv istedet for opgivende (ikke at jeg siger at du er det - det lyder ikke sådan ) Held og lykke med det!

Jens: Nu talte jeg godt nok undervisning i gymnasiet, hvor jeg synes der er en forskel fra folkeskolen. Men jeg ved heller ikke så meget om folkeskolen, så jeg vil ikke gøre mig klog på dette. Men jeg er enig i, at matematik og videnskabelig metode skal mere i fokus (specielt på B og A niveau). Ved de få beviser man laver i gymnasiet, har jeg f.eks. altid lagt mere vægt på, at eleverne forstår metoden, ideen og motivationen bag beviset end om de f.eks. kunne forkorte en brøk undervejs korrekt. Men det er ikke alle gymnasielærere, der er enige med mig i dette...

- LuMe

En fysiklærer i gymnasiet- vorherrrebevares, ellers kunne jeg lide fysik, men sådan en elendig lærer, der skræmte livet ud af folk, og absolut kun gad de dygtige. Alle hans elever fik 6, 5, og de gode fik 9-10. (To tre stykker)

Det minder, om "Det forsømte forår".

Jeg var så skidebange for ham! Han var led og ironisk, så det mindede om "Det forsømte forår".

Det tog mig langt hen i 2 G. at genfinde glæden ved fysik, bølgeteori, og en rar lærer. Bølger, kan man se, og høre- og regne med! (DEt er nok, det dejligste fysik, jeg kender- udover kvantedimserne)

Desværre er jeg talblind, så jeg gik ud midt i 3. G.

Jeg forsøgte 2 gange studenterkursus.

Jeg endte med at få privatundervisning, af en dygtig lærer, der underviste på HF. Han sagde, jeg er talblind. Og forresten efter hans undervisning, skulle det svare til et 9 tal. Der voksede jeg lige ½ meter!

Jeg forstår matematikken, men jeg regner som en fisk!

----

Sæt sedler op på dit undervisningssted- og søg efter en privatlærer.

Jens og Line, enig med jer.

Der er selvfølgelig en del ting i matematik, som man starter med at lære 'at sådan er det' f.eks. den lille tabel. Men jeg synes da, at man som underviser altid skal tilbyde mere end kun 'ram tasterne i denne rækkefølge', dvs. tilbyde overblik og abstrakt tænkning når det er muligt.

Mht. videnskabelig tænkning, der bliver brugt alt for lidt tid på det. En af mine favoritbøger er 'Den syvende sans' af Morten Monrad Pedersen. Kan kun anbefales, uanset om man læser matematik eller ej

Det allervigtigste som underviser er at være inspirerende. Jeg skylder Walter Lewin tak den dag jeg møder ham. Uden ham var jeg aldrig sluppet igennem elektro magnetisme.

www.youtube.com/watch?v=7Zc9Nuoe2Ow

Han har skrevet en bog: 'For the love of physics' som alle med interesse i fysik burde læse. Derudover vil jeg anbefal 'Surely You are Joking Mr. Feynman' skrevet af Richard Feynman og sidst men ikke mindst 'The New World of Mr Tompkins' af George Gamow.

De tre kunne noget som mange undervisere burde lære. De kunne forklare noget af det aller sværeste stof vi til dato har fundet på i fysikkens verden på en måde så lægmand kan få en eller anden intuitiv forståelse af det.

Lewin forklarede det omkring sine elever på første års klassisk mekanik på MIT. Langt de fleste af de mennesker der tager dette kursus skal ikke være fysikere, derfor er det vigtigste i min undervisning ikke at lære dem at løse komplicerede integraler. Min opgave her er at lære dem glæden ved at undres og at udforske verden.(frit citeret og oversat efter hukommelsen)

Feynman snakker om 'imagination' og fysik

www.ted.com/talks/ richard_feynman.html