Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Kryds for os- uheld på uheld:'(
Forfatter: 
Dato:  28-11-2011 20:40

Hej alle i dejlige hestefolk. Ja, jeg sidder herhjemme i min lejlighed med en tom følelse i maven. Prøver at holde modet oppe, og tror blot jeg trænger til lidt opbakning, da min heste-uinteresserede kæreste ikke ligefrem er til så meget hjælp lige pt:(

 

For at starte fra en ende af, vil jeg lige fortælle vores historie. I september 2010 købte jeg det skønneste lille hingsteføl, som bare var min drømmehest. Han stod på daværende tidspunkt stadig sammen med sin mor 50km fra mig, men end ikke de mange timer i bus kunne holde mig tilbage for at købe min drømmehest. Hoppen blev efterfølgende solgt efter fravænningen, og valgte at lade ham blive stående på stedet, da han jo var hingst(ikke let at finde opstaldning), men også for at give ham den ro og tryghed han var vant til i de vante omgivelser. Jeg tog bussen næsten hver dag op til min lille trold, som på daværende tidspunkt faktisk var skrækslagen for os mennesker og end ikke en lille bette berøring var mulig. Men med oceaner af tålmodighed, åbenhed og tillid, startede vi med at knytte et helt ubeskriveligt bånd med hinanden. Jeg trodsede sidste års hårde vinter med forsinkede busser, blot for at komme op og hygge med min skønne dreng. Har elsket hvert et minut med ham.

 

Sommeren kom og det gik fremad og vi lærte hinanden bedre og bedre at kende, indtil mit hjerte en dag hoppede en ekstra gang ved en opringning af min opstalder. Ronaldo havde en mærkelig hævelse foran på bringen, og jeg tog fluks bussen og fik fat på dyrlægen. D. 26 april 2011 startede vores første mareridt. Han var blevet sparket under leg, som jo nu engang kan ske med de unge bøller, og dyrlægen var ganske beroligende om at blodansamlingen hurtigt ville fortage sig igen. Men sådan skulle det ikke gå. Den voksede og voksede og var til sidst på størrelse med en basketball, som gik fra bringen til ned over det ene forknæ. Dyrlægerne(havde flere inde over) ville ikke punktere det, da de bristede blodkar ikke ville kunne stoppes, siden de blev ved med at piple. Min dreng kom i streng antibiotika kur over længere tid, samt smertestillende da han var stokhalt pga. den store bule. Der var on/off snak om at han skulle indlægges og have lagt et drop, men dyrlægerne kunne ikke blive enige. Det endte fatalt med at bulen til sidst sprang. Min opstalder fandt Ronaldo med blod overalt og blod stråler som sprøjtede ud af hullet. En akut dyrlæge blev tilkaldt og fik midlertidigt stoppet blødningen. Heldivis. Kunne have mistet ham, hvis det ikke kunne stoppes. Herefter stod den på en måneds boksro, samt efterfølgende 4 måneder alene på marken, imens såret helede. Det skærer mig stadig i hjertet intet at kunne stille op mod at se sin 1 årige plag blive mere og mere indelukket og ændre adfærden mere og mere, da han var så socialt understimuleret. Dog er vi kommet på den anden side og med blod, sved og tårer har jeg nu igen en glad, harmonisk og lykkelig lille fyr, som nyder at være i selskab med de andre heste igen.

 

Men. Når glæden endelig var kommet over os, går det galt igen. 2 måneder uden bekymringer blev det til. I fredags da jeg var oppe ved Ronaldo kan jeg se at noget er helt galt. Han slæber bagbenene hen ad jorden, er ukorrigerbar på alle ben og har ingen balance. Det var et forfærdeligt syn. Tusindvis af tanker fløj gennem mit hovede. Han har været i akupunktur/massage behandling weekenden over, hvor der er sket en lille forbedring, og i dag var min dyrlæge ude endnu en gang. Vi tror og HÅBER, at i og med at det er kommet så akut og at det ikke er blevet værre, at det blot er en inflamation af en nerve grundet et fald/slag ude på marken. Kiroprakteren mener ligeledes det samme, og kommer herud om 14 dage, for at kigge på ham igen. Indtil videre er han sat på smertestillende, som nedbrydning af inflamationen, så han kan komme i kiropraktisk behandling. Men det der nager i mine tanker, er, at på trods af diverse tests i dag, som var positive, vil dyrlægen ikke udelukke at det kan være wobbler syndrom. Og hvis dette er tilfældet, er der ikke noget at gøre. Er fuldstændig knust og har så svært ved at holde håbet oppe. Er så ked af at min lille dreng skal igennem alt dette på hans så korte liv, og at han bare ikke kan få lov til at hygge sig uden skader og smerter.

Ja, ved ikke hvad jeg ville med mit indlæg(som blev ret langt-beklager), tror bare jeg trængte til at få det ud. Han er mit kæreste eje og vil gøre alt der står i min magt for at vi ligeledes kommer igennem dette. Føler bare at uheldet konstant er efter en, og det er svært at holde modet oppe:(

 

Det er i øvrigt denne smukke dreng som er omtalt:

Billede

Billede

 


Mette Andersen
0
0
Svar på denne tråd
 
 det er
Forfatter: 
Dato:  28-11-2011 20:56

synd for dig og hesten - jeg krydser fingre for at det hele ender godt

 

Karin

0
0
Svar på denne tråd
 
 smuk lille hest
Forfatter: 
Dato:  28-11-2011 21:00

Sikke en smuk lille hest og en hel masse uheld. Krydser fingre for at det ikke alvorligt med ham.

 

Min egen er 8 år, men går på fold med en flok hvor vallakerne er meget livlig og hold nu op han får mange sår og skrammer, bliver også tit nervøs for at der sker noget alvorligt, til nu kun overfladiske skrammer (7-9-13 banke banke). Men de skal jo have lov at lege og min holder sig bestemt heller ikke selv tilbage, suk, hvorfor kan de ikke bare lege stilleleg.

 

Håber du kan holde modet oppe og ikke blive bange for at slippe ham på fold med andre, når han forhåbentlig snart kommer sig.

 

Bedste ønsker her fra.

Anna

0
0
Svar på denne tråd
 
 uheld....
Forfatter: 
Dato:  28-11-2011 21:00

Tusind tak- krydsede fingre har jeg brug for!


Mette Andersen
0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  28-11-2011 21:03

Du får lige en krammer herigennem XXX

 

Min overhovedet ikke hestekyndige kæreste har efterhånden lært at når mine dyr er skidtmads, så skal han nusse ekstra om mig for jeg kan ikke holde det ud :-(



Mendacem memorem esse oportere. *


.oooO.........
(....)...Oooo.
.\..(...(....)
..\_)....)../.
.........(_/..





Lækker ejendom sælges i 9560 området


www.johnfrandsen.dk/ boligsiden.php?http:// johnfrandsen.husavis ...

0
0
Svar på denne tråd
 
 1234567
Forfatter: 
Dato:  28-11-2011 21:16

AC 3: Ja, gid de kunne lege lidt mere stille og roligt. Men tror nu det der er sket denne gang er at han simpelthen er skvattet på det våde græs(fredag var den dag der kom så meget regn for første gang i lang tid). Men det der skærer mig i hjertet er faktisk at skulle endnu en gang isolere så ung en hest fra flokken, efter jeg så, hvordan han reagerede sidste gang. Håber at skulle udsætte ham for det endnu en gang. Men 14 dage alene på mark op ad de andre ændrer forhåbentligt ikke på så meget som de 4 mdr. sidst. Grunden til dyrlægen mener han skal gå alene er at han skal holdes i ro og grimelegs-tumlen, samt jagten rundt(som han oftest bliver af en lille pony), kan fremprovokere mere inflamation og ikke mindst flere fald. Vi så ham falde under leg med en anden her i weekenden fordi balancen er så dårlig:( Men hellere 14 på fold alene end 14 dages boksro. Må bare bide det i mig.

 

CheLab: Årh tusind tak for trøstekrammet- har jeg virkelig brug for! Det kunne min sure kæreste godt lære noget af(han sidder i øvrigt og surmuler nu fordi jeg lånte hans bil op til hesten i dag). SUK...


Mette Andersen
0
0
Svar på denne tråd
 
 Uheld...
Forfatter: 
Dato:  28-11-2011 22:38

Nøj, en smuk hest . Jeg krydser også alt, hvad jeg kan, og håber, han bliver frisk igen.

 

Du må endelig huske at opdatere os.

 

Karina


Med parthesten Figo :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 uheld....
Forfatter: 
Dato:  28-11-2011 22:42

Tak for det:) Han er virkelig også bare mit et og alt og har et lige så smukt indre som ydre. Håber min drøm om at han kan få lov til at vokse sig stor og stærk og blive min ridehest engang, går i opfyldelse. Skal nok huske at opdatere herinde! Tak for jeres opbakning:)


Mette Andersen
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  28-11-2011 22:45

Et stort trøstekram herfra til dig og den smukke dreng..

 

Krydser alt for at han blir helt rask igen..


Hilsen Karina


*Asterix*


8/4 1999 - 23/7 2009


Den smukkeste stjerne på himlen



0
0
Svar på denne tråd
 
 uheld....
Forfatter: 
Dato:  28-11-2011 22:47

tak for det


Mette Andersen
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-11-2011 08:33

Åh nej dog, så uheldig den lille hest har været :(

 

Alt krydses herfra for at han bliver fit for fight igen :)

 

Jeg kun sige at jeg føler 100% med dig, da jeg selv har to plage på 1½ år som har været lige så uheldige som din plag, blot med andre ting... så jeg ved desværre kun alt for godt hvordan du har det

 

Mvh

Janni

 

 


Skovturshest søges til lån evt. med forkøbsret.

 

Med haflingeren Anton Stenbek og tinkeren Romeo.

0
0
Svar på denne tråd
 
 uheld....
Forfatter: 
Dato:  29-11-2011 10:43

 


Janni (Fleur): Tak for omtanken- er "glad" for jeg ikke er den eneste der er uheldig med de små, også al held og lykke med på vejen til dine små. Ikke at det er lige så uretfærdig og frygteligt at en voksen hest bliver skadet/syg, men synes bare det er værre med dem i den her alder- deres liv er jo først lige begyndt. Og bare tanken om, at hvis det kan ende ud med at dyrlægen giver en dom, hvor der ingen vej er tilbage, så ved jeg virkelig ikke, hvordan jeg skal klare mig igennem det. Hvor ville det være frygteligt at skulle sætte en stopper for så ungt et liv. Men prøver at fastholde mig i den tro at det bare ikka KAN gå så galt!:(


Mette Andersen
0
0
Svar på denne tråd
 
 Krydsede fingre
Forfatter: 
Dato:  29-11-2011 22:23

Stakkels lille fyr, han har da ikke haft den nemmeste start. Jeg er dog sikker på, at han nok skal klare sig igennem denne gang også. Prøv ikke at tage sorgerne på forskud, Mette. Det er et godt råd, som jeg selv har meget svært ved at følge. Hold fast i dyrlægernes tests, som jo var positive, og så krydser vi ellers fingre her på HN for, at det går i orden, og for at I to har haft jeres andel af sygdomme og skader for de næste mange år.

 

Der er mange kærester, der ikke forstår vores forhold til de dejlige dyr. Men det er der ikke noget at gøre ved! Hestepiger er en pakkeløsning, det må de lære, de fyre! Og selvfølgelig skal han da låne dig bilen, så du kan køre op og tjekke din hest. Min nuværende kæreste måtte pænt vente på aftensmad en lørdag aften, da jeg skulle ud og tjekke min gamle hest for evt. kolik. Og min tidligere kæreste måtte pænt stå op sammen med mig kl. 2 om natten for at køre med mig ud og gå med hesten, efter dyrlægens behandling af et voldsomt kolikanfald.

 

 



Kiiri
*En hest er altid en hest. Men en rytter uden en hest... er blot et menneske*

0
0
Svar på denne tråd
 
 uheld....
Forfatter: 
Dato:  29-11-2011 22:58

Kiiri: Tak for omsorgen- prøver så godt jeg kan ikke at tage sorgerne på forskud, men hold op, hvor er det bare svært... Men gør det så godt jeg kan. Ja, de kærester er ikke særlig nemme at have med at gøre engang imellem, men tror dog desværrejeg har fundet et ret så koldt og kynisk eksempel, hvad angår hans syn på heste.. Så er det godt jeg kan få noget opbakning herinde fra:)


Mette Andersen
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  30-11-2011 08:48

Smuk føl, stakkels jer. De heste er noget skrøbelig skidt

Jeg håber for dig at han igen bliver sund og rask.

 

Sender de bedste tanker. Kender godt situationen at stå med et syg føl. Kan læse han er i de bedste hænder.

 

 

MVH Hanne.

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 uheld....
Forfatter: 
Dato:  30-11-2011 11:45

Tusind, tusind tak for al jeres opbakning, det betyder mere end i tror! :) Jeg skal nok opdatere når dyrlægen/kiropraktor kommer om knap 14 dage.


Mette Andersen
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  03-01-2012 21:03

Har ikke skrevet i din tråd før, men har fulgt med på sidelinien. Har tit tænkt på din smukke dreng og hvad dyrlægen/kiropraktoren havde at sige om ham. Håber at det var godt nyt.

 

De bedste hilsner Pernille


Raashan APN

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 tråden...
Forfatter: 
Dato:  03-01-2012 23:17

 

 

Smedegård: Tusind tak for din omtanke- og ja, det er vist på høje tid at få opdateret herinde, som lovet. Tiden er bare fløjet afsted med følelserne uden på tøjet, men kan lette hjertet og sige at det HELDIGVIS er gået i positiv retning!:) Ronaldo fik d. 10/12 kiropraktor behandling for første gang og kiropraktoren var heldigvis positiv. Hun lavede først wooblertests og kunne næsten udelukke denne diagnose. Da hun så går igang med at gennemgå ham kunne hun hurtigt konstatere problemet- hans 5. og 6. halshvirvel var slået skæve- og hun kunne derfor konstatere at det med sikkerhed var kommet af et slag/fald mm. Udover dette kunne hun mærke tonsvis af spændingerne og ubalance i hans kranie, som har været forårsaget af stress- både fra den gamle skade, men også denne her. Hun fik ham givet en behandling og jeg stod på mine tåspidser af stolthed over, hvor flot han klarede det- han havde rigtig ondt, men han stod rigtig pænt hele vejen igennem og man kunne se, hvor meget det lettede på ham. Han har ligeledes haft et ekstremt adfærdsskift i hans håndtering under skaden, som har frustreret mig meget- han har slet ikke været sig selv. Men dette lovede hun mig, hurtigt ville forbedre sig. Hun kommer igen her engang i januar for at give ham endnu en behandling. Men hun tog derfra med de dejligste ord jeg kunne tænke mig: UANSET HVAD SÅ KAN JEG LOVE MED 100% SIKKERHED AT HAN BLIVER HELT RASK OG IKKE VIL FÅ MÉN AF DET I FORHOLD TIL RIDEBRUG OG ANDET. Puuuuha, det lettede:)

 

Ronaldo har i tiden siden den første behandling ændret sig lynhurtigt igen, og er blevet sig selv igen rent adfærdsmæssigt. Havde i sidste uge ham ude og trække en lidt længere tur på fast grund og ikke en eneste gang slæbte han på benene- hans takt var ren, men perfekt indundergriben og stabil rytme. Tror jeg var verdens lykkeligste hesteejer den dag:) Han kan indimellem godt klunte en lille smule om aftenen inde i stalden, men det er efter de lange dage på fold og en smule overanstrengelser, så de er vi ikke bekymrede for:) Ser meget frem til at kiropraktoren kommer inden længe og giver ham den sidste behandling. Er bare SÅ glad, og har bestemt mig for at 2012 bliver et år HELT uden skader for vores vedkommende;) -og dog, så slog jeg mig dog ret voldsomt i går ude hos hestene, men det er i det mindste ikke Ronaldo det gik udover;) Lige et lille billede til opdatering fra i går, hvor vi er i vores es. Hygge og glæde i samvær med hinanden. Billedet betyder rigtig meget, da det bare siger ALT:)

Billede


Mette Andersen
0
0
Svar på denne tråd
 
 Nuuurh...
Forfatter: 
Dato:  03-01-2012 23:24

Fik da helt tårer i øjnene af glæde, da jeg læste din opdatering . Fantastisk billede.

 

Held og lykke til jer fremover.

 

Karina


Med parthesten Figo :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 tråden...
Forfatter: 
Dato:  03-01-2012 23:53

Årh tusind tusind tak for de søde ord. Jeg er også bare SÅ lykkelig. Ikke mindst at han er blevet rask, men det bedste er at jeg virkelig har fået min hest "tilbage". Han er sit gamle jeg og det er bare det allervigtigste. Havde slet ikke turde at håbe på, at selvom han blev raskmeldt, at det ikke ville have mén i forhold til ridning, så det er bare helt surrealistisk for mig- tør slet ikke tænke på, hvor stor en dag det bliver at komme på ryggen af ham:) Han giver mig så glæde i hverdagen, så uanset om han er en grænseoverskridende bandit indimellem, er det altid med et smil på læben hos mig:)


Mette Andersen
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  04-01-2012 12:08

Uh det var sørme godt nyt. Hvor fantastisk at han kan rettes op uden mén Jeg ønsker jer al mulig held og lykke fremover. Nu kan det da også kun gå fremad. Glæder mig til at se de første billeder af jer, når han engang blir gammel nok til at blive tilredet

 

De bedste hilsner Pernille


Raashan APN

 

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 tråden...
Forfatter: 
Dato:  04-01-2012 13:31

Tusind tak for de søde ord. Det varmer rigtig meget:) Jeg skal nok opdatere herinde når han en dag skal til at stifte bekendtskab med et liv som ridehest:)


Mette Andersen
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  04-01-2012 14:35

Puha hvor har i været uheldige, men jeg sender mange gode tanker for alt går som det skal fremover



Nogen der har set Prins Valentin? Fjord/ DV vallak fra 2001?

SKRIV!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 tråden...
Forfatter: 
Dato:  04-01-2012 15:02

Tusind tak for de varme tanker:)


Mette Andersen
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider