Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Dagpenge, aktivering mv.
Forfatter: 
Dato:  05-09-2011 16:20

Hej HN'ere


Jeg er i midten af juli blevet færdig med min uddannelse (cand. scient. i kemi). Nu er jeg så en del af dagpengesystemet, og jeg har i den forbindelse et par spørgsmål. Jaja, a-kassen har jeg da snakket med, men det er altså lidt sort snak, hvis ikke det bare er en sludder for en sladder.... Så jeg håber på at få lidt mere rede svar fra jer, som har prøvet tingene :)


Spørgsmålet er simpelt: hvad kan man blive sendt ud i af aktivering? Jeg har spurgt mit jobcenter, det ville de ikke svare på, for det kom jo an på så meget. Øh nå... Hvad har I prøvet, og hvor længe af gangen? Og hvad så efter aktiveringen - har man så en periode, hvor man ikke skal sendes ud i alt muligt? Eller bliver man kastet fra det ene til det andet? De nævnte lidt om praktikpladser, det tror jeg ikke er så aktuelt for en med min uddannelse. Jeg frygter derfor lidt at blive kastet ud i en masse som er fuldstændig spild af tid i forhold til et kommende job.

Del ud af jeres erfaringer og oplevelser :)


... sagde Randi


"Kun småskårne mennesker har orden i tingene, genier kontrollerer kaos"

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmmmm
Forfatter: 
Dato:  05-09-2011 16:45

ift. din uddannelse vil aktivering være spild af tid.... og vil være spild af tid for de fleste arbejdsløse.


Du kan være heldig at du bliver "fredet" pga. din uddannelse, men det er den enkelte sagsbehandler som vælger dette.

Du skal så bare stille til de samtaler som er beskrevet i loven.


Men du kan bestemt også komme ud for at blive smidt på jobsøgnings-kurser og alt muligt andet ligegyldigt - fordi det er det eneste de har at tilbyde....


Så at sige noget generelt til din situation er umuligt - desværre....

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  05-09-2011 17:11


Hvis jeg var dig, ville jeg hurtigst muligt enten finde et 6 ugers selvvalgt kursus eller et sted du kan være i 4 ugers praktik - dem må du have så mange af, du vil og det holder dig fri fra at blive sendt i en eller anden latterlig aktivering.


Du kan ikke fritages for aktivering "bare" fordi du har en fancy uddannelse :)


0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  05-09-2011 17:21

Jeg blev færdig på min uddannelse marts 2010, og har desværre været ledig siden.

Jeg var på 4 ugers jobsøgnings kursus sommeren 2010, hvilket faktisk var rigtig godt. Fik nogle nye øjne på mit cv og mine ansøgninger, og var bestemt positivt overrasket. Især med de skræmme historier man høre. Men der findes altså også gode steder.


Siden der har jeg været 6 måneder i løntilskud fra februar af, hvilket jeg har været super glad for.

I følge lovgivningen skal du igennem en eller anden form for aktivering, men hvis du selv tager initiativet, bliver du ikke smidt rundt i alt muligt l**t.

Jeg fik en dato hvor jeg skulle have fundet noget jeg havde lyst til at lave og ellers var det eneste de kunne tilbyde, en såkaldt "jobcafe", hvor man kunne sidde hos dem hver dag og søge jobs.


Så det er jo et valg man tager, om man vil bruge sin tid på noget fornuftigt, hvor man får noget erfaring, eller om man vil klø r*v hos dem hver dag.


Der er sikkert forskel på de forskellige kommuner, men min erfaring er i hvert fald at hvis du selv vil noget, får du også mulighederne og lidt længere snor.


Held og lykke med jobsøgningen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Min oplevelse..
Forfatter: 
Dato:  05-09-2011 19:43

blev færdig sidste sommer og gik ledig indtil midt august.. Desværre endte det ud med at jeg sagde op på grund af dårlige arbejdsforhold og måtte så kæmpe med stress og depression..


Min opsigelse var jeg meget nervøs for, var sikker på at nu blev jeg da først jagtet, men blev mødt af forståelse og hjælp..


Så kom jeg på engelskkursus, og startede derefter i jobsøgningskursus.. Ja, det var røvsygt, men jeg lavede det jeg skulle og mødte op, deltog aktivt og fik mere frihed end dem der var sure og snød med alt..


Jeg gjorde et kæmpe arbejde med praktikker og fik 4 super gode praktikker, der havde stor relevans for min uddannelse.. Efter 6 uger i praktik, var jeg fastansat..


Så mit råd er, skynd dig at få udnyttet din ret til kursus.. Vær samarbejdsvillig også selvom det er røvsygt.. Få dig nogle gode praktikker og håb på det bedste..


Held og lykke..





Krone og Bølge - En selvfølge


Hesteklipning tilbydes i midtjylland - se mere på præsentation



0
0
Svar på denne tråd
 
 Ja hatten på
Forfatter: 
Dato:  05-09-2011 20:36

Aktivering kan også være et jobsøgningskursus...


En kammerat af mine der også har en højere uddannelse har været på kursus med andre med lignende uddannelser - for at de bedre har kunne spare med hinanden...

Ligesom jeg i vinters sad sammen med andre med erhvervsuddannelse eller lignende...


Han sagde selv at han fik meget ud af det fordi de andre kunne give indspark af forskellig art - så man må tage ja hatten på og få det bedste ud af det! - ligesom Annemette også udtrykker det så fint.


Hvor gammel du er har også indflydelse på hvor længe du kan gå inden første aktivering...



Enhver ser hvordan du ser ud - men kun få ved hvem du er...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ingen kursus til mig :(
Forfatter: 
Dato:  06-09-2011 07:26

Hej allesammen


Tak for jeres råd og erfaringer.

Jeg ville meget gerne i 6-ugers selvvalgt kursus, men ah-ah, de regler gælder ikke for mig, når jeg har en længere videregående uddannelse. Så jeg har IKKE ret til 6-ugers kursus, desværre.

Til gengæld vil jeg tage imod jeres råd om at finde en praktikplads som er relevant for mig, det tror jeg vil være den bedste idé. Når jeg på jobcentret får et svar, der hedder at "de ikke lige kan svare på, hvad jeg kan komme i af aktivering", så gætter jeg at det vel netop er noget, som ikke er så relevant for mig. Jeg har taget nogle jobsøgningskurser i forbindelse med min uddannelse, og allerede ved et 2-dages kursus i a-kassen syntes jeg, at jeg spildte min tid. Så det bliver nok ikke bedre hos jobcentret.

Anyways, jeg er i et 7-ugers job lige nu, et undervisningsjob på universitetet. Så jeg kan ikke komme til møde med jobcentret indtil det er overstået, og det har jeg fået ok for med hende jeg talte med igår. Så indtil videre slipper jeg, og så må jeg bare sørge for selv at være fremme i skoene efterfølgende.

Kom gerne med flere erfaringer :)


... sagde Randi


"Kun småskårne mennesker har orden i tingene, genier kontrollerer kaos"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Spørg flere..
Forfatter: 
Dato:  06-09-2011 09:18

steder om det med ret til selvvalgt kursus.. Jeg fik at vide flere steder at det havde jeg bestemt ikke ret til.. Men så en dag var jeg på jobceneteret og der fik jeg et helt andet svar.. Desværre skal ugerne være brugt inden, mener jeg, 26 uger.. Så jeg nåede en uge på kursus Havde haft mange ideer til noget der kunne have gjort mig mere attraktiv senere hen, men måtte nøjes med en uges engelskkursus..


Fordi de ikke ved hvilken aktivering du skal i, er fordi du netop selv skal være medbestemmende.. Hvis du ikke gider deltage så finder de bare et sted og så kan du meget vel komme til at skure lokummer..


Og et andet råd er at være vedholdende overfor virksomheder.. Det er ikke alle der gider have en praktikant.. Men jeg fandt flere gode steder og de to sidste steder var nærmest kede af at jeg havde fået arbejde, jeg var jo en arbejdssom pige og de havde lagt planer for alle ugerne..





Krone og Bølge - En selvfølge


Hesteklipning tilbydes i midtjylland - se mere på præsentation



0
0
Svar på denne tråd
 
 job job job
Forfatter: 
Dato:  06-09-2011 09:48

synes det Anne mette skriver er rigtigt, jeg har gået på to af de der jobsøgnings kurser, og de kan være lidt lange og ret kedelig men hvis man gør hvad der bliver sagt, lytter til dem og ikke mugger og komme til tiden, så synes jeg at have oplevet de er ret fleksible, jeg har aldrig haft problemer med at få fri, eller hvis jeg skulle noget så¨komme senere .. men andre der har været der som har den der negative holdning til det hele, de bliver holdt lidt hårdere på reglerne.


jeg vil også sige ud og fint et relevant praktik forløb, der kan de hjælpe rigtigt meget, synes jeg at have oplevet .



"Just because I don't care doesn't mean I don't understand." --- Homer S
0
0
Svar på denne tråd
 
 bumbum
Forfatter: 
Dato:  06-09-2011 11:02

Som akademiker skal du ikke frygte at blive sendt i decideret aktivering. Der er massere af arbejdsløse med lav/ingen uddannelse, som kan sendes ud for at gøre rent, fælde træer, samle skrald etc. Det var ihvertfald det jeg fik at vide hos Magistrenes A-kasse.


Du skal dog være opmærksom på, at hvis du er under 30 år, så bliver du smidt på aktiveringskursus efter 14 uger. Derefter skal du være "aktiveret" i et 6 mrd. fremadrettet. Dvs. at hvis ikke du selv finder et job inden, så skal du tilbyde dig selv i praktik, eller job med løntilskud. Hvis man ikke når at finde hverken det ene elelr det andet i løbet af de 6 uger man er på kursus, så kan man risiskere at blive sendt ud i "et eller andet". Da jeg var arbejdsløs sidst, var truslen at vi kunne komme ud og stå i en tøjbutik, hvis ikke vi selv var i stand til at finde noget (jeg er uddannet indefor IT og kommunikation)...


Jeg blev heldigvis kontaktet vdr. et job, smed selv praktik og løntilskudskortet på bordet, og er nu fastansat i samme stilling.


Det er lidt et møgsystem, fordi når man er under 30, presses man hurtigt ud i at skulle tage det ene håbløse praktikforløb efter det andet (hvor man jo bruger sin dagpengetid), samtidig med at man skal vente med at kunne komme i løntilskud til efter 26 uger, hvis ikke der er andre muligheder inden...Det virker ret meget hul i hovedet.

Men omvendt får man også et skub til at fundet noget i en fart, da ALT hurtigt virker mere tiltrækkende, end at sidde på jobsøgningskursus og føle sig fuldstændig umyndiggjort..


Mht. de 6 ugers selvvalgt kursus, så skulle der som sådan ikke være noget i vejen for at du skulle kunne komme på sådan et forløb. Jeg kender mange der har været på det, også med akademisk baggrund, men du bør nok overveje om det er tiden og besværet værd. Oftest er kvaliteten af den type kurser noget svingende og det er ikke mit indtryk, at det er et kursus af den type der er udslagsgivende for at man får et job, ihvertfald ikke som højtuddannet...

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  06-09-2011 13:36

Nu har jeg ingen erfaring indenfor det at være arbejdsløs, så kan ikke rigtig byde ind med noget.


Jeg undrer mig bare en lille smule. Er der seriøst forskel på hvordan man bliver behandlet i forhold til ens uddannelse? Det synes jeg da virker helt forkert. Man kan vel også samle skrald selvom man har siddet på skolebænken i mange år? Vel ligeså godt som en tømrer kan? Man er vel lige arbejdsløse uanset uddannelse og bør bidrage med det man kan.


Nå det var et sidespring - jeg undres bare.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nett16
Forfatter: 
Dato:  06-09-2011 13:58

Tjaa, det er muligvis uretfærdigt, men sådan er livet altså...


Sagen er den at hvis du står med 2 aktiveringsjobs som skal varetages, det ene er f.eks. rengøring af en kantine og det andet er som kontorassistent, så er det klart at du, kan sætte akademikeren til begge jobs, men du kan kun sætte den ufaglærte til jobbet med rengøring...Derfor vil akademikere som udgangspunkt ikke blive sendt ud i rengørringsjobs etc. fordi der er mange som ikke har kompetancer til at varetage noget der er mere kompliceret.


Hvis der nu var en bunke jobs af den art som ikke kunne besættes på normalvis og der ikke var ret mange ledige, så ville det jo give god mening også at sende de højtuddannede ud i den slags arbejde, men det er bare ikke rigtig tilfældet pt.



0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  06-09-2011 14:33

Den tror jeg så ikke helt på.

Er man ikke berettiget til kurser osv.. på AMU center eller Handelsskolen, pga. længerevarende uddannelse, så er der praktik, aktivering, jobsøgning og job med løntilskud tilbage. Kan man ikke selv finde et job med løntilskud eller en praktikplads, så kan man uanset uddannelse ende i ældrerengøring, haveservice eller hvad der er tilbage.


Udsalg eller bytte af rester fra forretningen, kom med et bud.

www.galleri.skindbjerg.com


Motordrevet pælebor sælges, se profilen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Enig med Pjevs..
Forfatter: 
Dato:  06-09-2011 14:50

gik på jobsøgningskursus med en akademikker som brugte alt tiden på at sidde med krydsede arme og surmule over det røvsyge kursus.. Hun deltog slet ikke i sin aktiveringsplan og efter at have fået forlænget jobsøgningskurset to gange, sendte de hende altså ud for at gøre rent på offentlige toiletter (og andre offentlige steder selvfølgelig)





Krone og Bølge - En selvfølge


Hesteklipning tilbydes i midtjylland - se mere på præsentation



0
0
Svar på denne tråd
 
 kommentar
Forfatter: 
Dato:  06-09-2011 16:18

Line1982: Om man bruger sin dagpengeperiode med praktikker eller med at gå derhjemme er vel ét fedt? Det er jo ikke sådan, at uret først tikker, når du er i praktik


Jeg har selv været møllen igennem og det er sgu ikke altid lige sjovt. Heldigvis var jeg fyldt 30 da jeg blev ledig.

Jeg er uddannet laborant og ville gerne på kursus i at tage blodprøver, da det ville åbne op for jobmuligheder på sygehusene, men nej, det kunne jeg sørme ikke komme på ifølge min sagsbehandler på jobcenteret. Kurset bliver nemlig udbudt af en privat virksomhed(=fagligheden er i top) og kostede 5000 kr for 2 dages kursus. Prisen er den samme, som det koster, at have andre på 6 ugers selvvalgt kursus i det offentlige og hun synes, det ville være meget bedre, hvis jeg nu tog et kursus i ledelse eller et hvor jeg kunne lære at skrive emails på engelsk Undskyld mig, men jeg skal ikke lede noget som helst og jeg har fået 11(gammel skala) i engelsk på B-niveau på HF, så jeg tror godt, at jeg kan finde ud af at skrive en email på engelsk. Heldigvis var hun på ferie, da jeg skulle møde 2. gang på jobcenteret og hendes afløser synes, at det kursus i blodprøvetagning, var en knaldgod idé, så jeg fik det bevilget. Rigtig godt kursus, hvor jeg har lært noget brugbart i forhold til mit fag. Desværre gav det umiddelbart ingen job og jeg blev sendt i aktivering, da jeg havde været ledig i 9 måneder.


Kom hos en anden aktør, hvor jeg var på jobsøgningskursus og gik virkelig ind til det med åbent sind. De ville have mig til at ændre alt muligt i både mit CV og i min ansøgningsskabelon og jeg gik fra at have været til jobsamtaler 1-2 gange om måneden, til slet ikke at komme til nogen. Enden på mit forløb hos anden aktør var en virksomhedspraktik, som jeg selv bidrog til at finde, da jeg gerne ville noget, der var relevant for mit fag. Det gav heller ikke noget job. Havde jeg været under 30 år, så havde jeg skulle finde en ny virksomhedspraktik og sådan fortsætter det, men nu var jeg fyldt 30, så jeg måtte selv vælge om jeg ville i flere praktikker, hvilket jeg takkede nej til.


Så prøvede jeg for sjov, at sende min gamle ansøgning og CV afsted og vupti, kom jeg igen til 2 samtaler. Efter at have gået ledig i 1 år og 3 måneder, kom der endelig hul på bylden og jeg fik først et sommerferievikariat gennem Adecco og har nu et barselsvikariat på Aarhus Universitet, men jeg tror mere det har været noget personligt, der gjorde, at det ikke skete før(lang historie om depression pga arbejde og at skulle håndtere min fortid, når jeg var til jobsamtaler). Så i mine øjne er jobsøgningskurser noget møg, men om det hjælper andre, skal jeg ikke kunne sige.


Men alt efter hvor gammel du er, så kan du risikere at skulle i en endeløs række af praktikker og der har du selv indflydelse på hvor du ender. Men sætter du dig i et hjørne og surmuler, så finder de bare et eller andet til dig og det kan være hvad som helst.

Så gør noget aktivt, så får du højst sandsynlig også mest som du gerne selv vil have det.



Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  06-09-2011 18:35

Pjevs og annemette: Jo, selvfølgelig kan akademikere også i sidste ende blive sendt ud i aktivering i gængs forstand, men det sker ret sjældent. Jeg kender ikke personligt nogen det er sket for...Ligeledes fik jeg at vide i min A-kasse (MA i Århus), at de kun 2 gange indenfor de sidste 2 år, havde tvunget folk ud i "aktiveringsjobs", der var tale om lærervikarjobs i folkskolen...


Jeg siger ikke, at det ikke kan ske, at man bliver tvunget ud i et håbløst rengøringsjob, selvom man har en lang uddannelse. Men når det sker, så er det vel som oftest fordi man ikke har opfyldt sine forpligtigelser i "systemet" og opført sig lidt tåbeligt...

Jeg tror umiddelbart ikke at Rasmus-modsat skal frygteat blive sendt i aktivering, hvis ellers hun følger reglerne.


Karina: Efter min mening er det ikke helt ligemeget om man bruger sin dagpengeperiode på liggyldige praktikker, eller på at "gå derhjemme". Jeg syntes som udgangspunkt at ideen med praktik kan være udmærket, problemet er bare at mange steder bliver det udnyttet groft (f.eks. indenfor de mere kreative brancher, på muséer etc.).


En god praktikperiode indenfor et område man gerne vil arbejde med, er selvfølgelig guld værd. Omvendt er det spild af alles tid, hvis man bare er i praktik for at opfylde sin aktiveringsforpligtigelse og oftest er det med til at sætte en "bagud", i og med at man jo stadig skal søge jobs ved siden af en alm. 37 timers arbejdsuge. Det kan godt være svært at finde motivationen til det.

Hvis det ikke er en praktik der enten kan føre til et konkret job, eller give noget fornuftigt på CV'et i forhold til det man ellers har, så mener jeg at man kan bruge tiden bedre, ved at søge videre derhjemme.


Da jeg selv startede i praktik i det job jeg har nu, havde jeg ikke det store overskud til at få søgt noget som helst når jeg kom hjem. Heldigvis gjore min arbejdsgiver også hurtigt klart, at de godt ville beholde mig, så jeg kunne droppe det med at søge videre.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Aktiveringskursus...
Forfatter: 
Dato:  06-09-2011 19:02

Hvis nogen er i tvivl om hvad sådan et aktiveringskursus for akademikere går ud på, så er dette et uhyggeligt realistisk bud http://vimeo.com/28618767

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er da godt..
Forfatter: 
Dato:  07-09-2011 08:04

at du havde et valg om bare at søge hjemme..


Jeg skulle møde op hver evig eneste dag, for at skrive ansøgninger Eller få undervisning..


I min kommune kunne man ikke bare hoppe fra aktivering når man først var startet.. Næh nej, der skulle man mindst have 26 ugers sammenhængende aktivering inden man måske fik bare lidt fred igen, uanset alder..


Kommunerne bestemmer selv hvordan deres regler skal være, bare de overholder lovgivningen.. Derfor slipper nogen nemt, mens andre bliver slavepisket igennem..





Krone og Bølge - En selvfølge


Hesteklipning tilbydes i midtjylland - se mere på præsentation



0
0
Svar på denne tråd
 
 Skræmmende
Forfatter: 
Dato:  07-09-2011 08:09

Videoen minder mig desværre lidt for meget om virkeligheden, synes jeg. Min søster har været syg i en længere periode med stress/depression, og den behandling hun har fået på jobcentret er helt uhyrlig. Måske netop derfor er jeg lidt skræmt af al den slags Den ene dag hun var til møde, fik hun at vide at hun godt kunne lade være med sit skuespil, og at hun i øvrigt ikke var særlig god til det. De vidste godt at sådan nogen som hende ikke gad lave noget og bare udnyttede systemet, og at hun slet ikke fejlede noget som helst. Gosh mand, tænk at kunne sige sådan til et menneske som har haft det skidt så længe! Og der forelå altså adskillige lægerapporter om, hvad hun fejlede og hvordan det kom til udtryk fysisk for hende (forhøjet blodtryk mv.), og det er virkelig skræmmende at tænke på, at nogen kan opføre sig sådan.


Anyways, tak for jeres erfaringer. Jeg tror nu at der er noget rigtigt i, at der er forskel på hvad man bliver kastet ud i, alt afhængigt af uddannelse. Og jeg har bestemt tænkt mig at være samarbejdsvillig, så håber jeg at det betyder, at det hele går lidt lettere.


... sagde Randi


"Kun småskårne mennesker har orden i tingene, genier kontrollerer kaos"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Rengöring
Forfatter: 
Dato:  07-09-2011 11:57

Kan man ikke göre rent eller feje blade sammen fordi man har en lang uddannelse, som man måske ikke kan bruge til en pind? Underlig forskelsbehandling, en arbejdslös er vel en arbejdslös


0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg tror ikke
Forfatter: 
Dato:  07-09-2011 12:22

Jeg tror ikke der er nogen der synes, at en højtuddannet ikke kan bruges til rengøring. Men et rengøringsjob kan aldrig være relevant for en, som har læst i 5 år på universitetet, med mindre man har et ønske om at arbejde som rengøringsassistent. Ligesom det ikke kan være relevant for en ufaglært at komme i praktik som kemiker, biolog el.lign., det går jo begge veje. Det bedste for alle vil vel være, at man får en praktik, som er relevant for ens ønskede job, så man kan få erfaring og måske kan det endda føre til job.

Og så er det vist en udbredt misforståelse iblandt ikke-akademikere og andre, at man vælger at knokle r*ven ud af bukserne i 5 år på SU, som er mindre end kontanthjælp, og med op mod 60 timers arbejde om ugen, bare for at få en uddannelse, som "man ikke kan bruge til en pind". I virkeligheden får man som universitetsuddannet så mange andre kompetencer, end lige det fag, man har læst. Så der er rigtig mange muligheder, heldigvis.


... sagde Randi


"Kun småskårne mennesker har orden i tingene, genier kontrollerer kaos"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kompetencer
Forfatter: 
Dato:  07-09-2011 13:54

Jamen det er da fint med alle de kompetencer, men hvis man ikke kan få job på det må man da sadle om. Og f.eks göre rent. Man har da belastet systemet gennem en uddannelse og må så til at arbejde for föden. Og ikke gå og vente på at der popper noget op der lige passer ind i uddannelsen. Underlig regel at skåne folk med en längere uddannelse når andre skal ud i aktivering. Men måske bruger systemet for mange kräfter på at kalde sygemeldte MED et job til samtale istedet for akademikere


0
0
Svar på denne tråd
 
 skallstorp »Sverige«
Forfatter: 
Dato:  07-09-2011 14:01

Det handler ikke om at folk med en lang uddannelse skal "skånes". Det handler om at folk med mindre uddannelse, skal sendes ud i jobs de kan magte. Så længe der ikke er flere af de jobs som de med ingen eller lidt uddannelse kan varetage, så giver det ingen mening at sende en akademiker ud i sådan et job...hverken for samfundet, arbejdspladsen eller akademikeren.


Det er ikke så nemt at søge jobs "under niveau", som mange får det til at lyde. Jeg har selv været til samtaler på jobs jeg var overkvalificeret til, hvor de direkte spurgte hvorfor jeg dog havde søgt jobbet, når jeg havde en høj uddannelse. Arbejdsgiverne ved godt at hvis en med en høj uddannelse søger en stilling de er overkvallificeret til, så er der ikke ret stor sandsynlighed for at vedkommende gider blive i stillingen længere end højest nødvendigt...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvorfor bliver
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 07:04

Hvorfor bliver du ved med at skrive, at det ikke kan lade sig gøre at finde et job når man har en længere videregående uddannelse? Der er masser af jobs at søge! Mit problem er, at jeg er fast bosiddende på sydfyn, og de fleste jobs er i Københavnsområdet. I første omgang søger jeg ikke job så langt fra mit hjem. Og så er der alt for mange om buddet lige nu, hvis du ikke har opdaget det, så er arbejdsløsheden enorm lige nu, det gør det jo til en næsten umulig opgave at finde job som nyuddannet. Jeg søger alt hvad jeg kan, opfordret som uopfordret, og som der står i denne tråd, har jeg allerede fået et job, dog kun i 7 uger. Så det er en sjov idé at beskylde højtuddannede for at sidde på deres flade og indkassere dagpenge hver dag, og at de oveni ikke skal følge samme regler som andre for at beholde deres dagpengeret.

Da jeg var til møde i starten af august på a-kassen, var der EN person med en længerevarende uddannelse - og det var mig! Alle de andre havde enten en kort, eller ingen uddannelse. Og flere af dem var frustrerede over, at de skulle på kurset igen, men det skulle de, fordi de havde været ledige længe, så a-kassen skulle finde på et eller andet til dem. Så der var det altså dem uden særlig uddannelse som burde "arbejde for føden", som du skriver.

Altså helt ærligt, hvad regner du med? Tror du det er nemt at læse 5 år på den højeste uddannelsesinstitution der findes i DK? Det er faktisk ikke helt så nemt, som du åbenbart regner med, og der er jo nok en grund til at der i min klasse var 75 % frafald. Når man har kæmpet sig igennem en svær uddannelse, så skal man da være godt mærkelig for bagefter at sætte sig og vente på, at jobtilbuddene bare vælter ind i brevsprækken.

Hvis man ikke ved hvad man taler om, og begynder at kaste om sig med mærkelige beskyldninger, så tror jeg det er bedre at man holder sin ubegrundede mening for sig selv. Det kommer man vist længere med generelt i livet.


... sagde Randi


"Kun småskårne mennesker har orden i tingene, genier kontrollerer kaos"

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 09:27

Rasmus-modsat:


Jeg synes det er så trættende, at der ALTID er nogen herinde som kan få vendt tingene til at være forskelsbehandling mellem højtuddannede og lavtuddannede... Mener du virkelig, skallstorp, at hvis ikke man har fundet et job med det samme man er færdiguddannet på uni, skal man omskoles til at blive rengøringsassistent?? Hvad er pointen lige i det?

Hold nu op med altid at få ondt i en vis legemsdel over at nogen har en længere uddannelse end en selv... tsk.


Hilsen Anne

0
0
Svar på denne tråd
 
 Må jeg ikke anbefale
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 11:03

at man kigger ind på http://www.dagpengeland.dk/ Lige nu sidder jeg selv i møllen som arbejdsløs sygeplejerske der søger alt hvad der er i Region MIdtjylland og knap nok får noget svar tilbage.. Jeg har haft rigtig megen morskab ud af at læse på Dagpengeland..


Heldigvis er der noget der tyder på at min A-kasse er en fornuftig en af slagsen men det hjælper mig selvfølgelig ikke så meget i mod jobcenteret..


Selvfølgelig har man ikke læst i årevis for at gøre rent og det hjælper jo ligesom heller ikke en videre med mindre nogen tror at man kan "genere" folk til at finde et job der ikke eksisterer..



VH,


MaggieMay


"Jeg køber aldrig en travhest igen - men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden"..



"Gud skabte manden før kvinden. Det er ligesom, når jeg skriver først laver jeg en kladde" Karen Blix ...
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 12:43

Jeg hører så til dem der ikke synes forskelsbehandlingen er ok. Og jeg er selv højtuddannet, så det handler ikke om en masse fordomme om det at læse i mange år til ingenting osv. osv.


Min holdning har altid været at man skal arbejde og kan man ikke lave det man gerne vil, må man lave noget andet indtil det kan lade sig gøre. Jeg sidder selv i en ganske fornuftig stilling med en dertil hørende ganske fornuftig hyre. Men jeg skal da ikke se mig for god til at skulle lande en fyreseddel på mit bord, jamen så må jeg jo søge noget andet, indtil jeg kan komme tilbage til det jeg gerne vil. Om det så er at sidde i kassen i netto, gøre rent, gå med aviser eller hvad ved jeg. Det har intet med omskoling at gøre, men ganske enkelt et nødvendigt onde for at tjene penge til dagen og vejen.


Det er klart at kan man matche ønske til praktiksted med hvad der muligt, så er det den optimale løsning - uanset om vi snakker en tømrer eller en ingeniør. Jeg synes heller ikke man skal genere folk til at tage et job der ikke eksisterer, men jeg synes bestemt heller ikke man skal gøre forskel. Hvad får man ud af at genere de lavtuddannede for at holde de højtuddannede helle?

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 12:49

Nett16: Nu henviste jeg ikke til om man selv valgte at finde et midlertidigt job udenfor ens felt, men til om man skal sendes i aktivering man ikke kan bruge til noget efterfølgende.

Hvis kommunen har mulighed for at sende en arbejdsløs ud og gøre rent fx, skal de så vælge den ufaglærte, som det måske vil være relevant for, eller den højtuddannede, for hvem det bare er en midlertidig beskæftigelse?


Hilsen Anne

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 13:01

Docky: Nu er der stor forskel på at være lavtuddannet og ufaglært med et ønske om at gøre rent. Det er klart at hvis ens mål her i livet er at gøre rent, jamen så er det den person der skal sendes ud. Men nu er der jo temmelig mange med korte uddannelser, som det er ligeså irrelevant for.


Kort uddannelse er ikke det samme som at man kun egner sig til rengøringsdame.

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 13:06

Jeg skrev jo netop også ufaglært i mit sidste indlæg.


Hilsen Anne

0
0
Svar på denne tråd
 
 JobIgen......
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 13:12

http://vimeo.com/28618767 Total fed humor


Er flad af grin...., kan næsten ikke stoppe igen


Jeg har selv været på sådan et kursus for akademiker. Det er taget som ud af hvirkeligheden...... så godt




/Signe





Highland Pony

Man er vel Skotte


I live in a House, But I'm home IN THE SADDLE

(Sitat: En anden)

0
0
Svar på denne tråd
 
 hvor gerne man end vil
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 13:16

så er det desværre ikke altid lige sådan at få lov til at sidde i netto når man har en længere videregående uddannelse. Man kan sige meget om folk der arbejder i netto, også dem der står for ansættelse. Men de er ikke så dumme at de ikke godt ved at hvis jeg kommer med en phd i fysik og har fået en fyreseddel fra et eller andet stort firma, så er det ikek fordi min plan er at få en karriere i netto jeg søger deres job. Så er det fordi jeg mangler penge på kontoen og skulle der dukke noget 'bedre' op så vil jeg være ude så hurtigt min kontrakt tillader det. Derfor vil de i mange tilfælde sortere dem fra som de finder ikke har en ægte interesse i jobbet men bare tager det som en mellemstation indtil et andet arbejde er fundet. Det gælder jo både hvis man er uddannet laborant, tømrer eller historiker.





Med venstre hånd
Line og Calano


GRÅ POWER- For mere magt til skimlede heste


Wenn Fliegen hinter fliegen Fliegen, Fliegen fliegen Fliegen nach

0
0
Svar på denne tråd
 
 Til Docky
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 17:45

Ja, og nej. Jeg mener selvfölgelig ikke at man som det förste skal omskole sig til at göre rent. Men på sigt ja, så må man jo göre noget andet for at kunne forsörge sig selv. Men at i den mellemliggende periode skal söge og aktiveres som alle andre. Og du aner da ikke noget om mine uddannelser kan jeg höre Så kom ikke med dit ondt i röven her!


0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 18:12

Men nu er det jo ikke fordi ufaglærte jobs ligefrem hænger på træerne - og ville det skabe god stemning, hvis akademikere gik ud og tog jobsene fra de ufaglærte?

Desuden er det svært at få et job man er overkvalificeret til, som Line også siger.


Hilsen Anne

0
0
Svar på denne tråd
 
 Den triste tid
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 20:44

Det handler jo også om, at man som akademiker - og sikkert også andre, hvor en stor del af ens profession er baseret på boglig tilegnen af viden - rent faktisk kan dygtiggøre sig indenfor sit fag ved 'bare' at sidde hjemme på sin flade og læse bøger og artikler.


Og så er det da i øvrigt totalt spild af alle de skattekroner som samfundet har postet i en længerevarende uddannelse i form af gratis undervisning og evt SU, hvis man så tvinger folk ud i meningsløst tidsspilde, der kun forværrer deres chance for at få et job, som de er uddannet til....









Great minds think alike. Fools seldom differ.

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmmmm
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 21:20

og jeg synes at ALLE arbejdsløse skulle ud og gøre noget godt for naturen...


- Holde bjørneklo nede (og andre invasive arter)

- samle svineri op fra grøftekanter, skove, stranden osv.

- .....


digt selv videre......

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmmm...
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 22:38

Raum: Dit forslag får mig lidt til at tænke at dit syn på arbejdsløse, er at de skal sidestilles med forbrydere...


Jo, lad os da ENDELIG sende alle de arbejdsløse samfundsnassere ud i fuldstændigt håbløse aktiveringstilbud, hvor de kan spilde 37 timer af deres liv om ugen, med at knokle for dagpengene, så ingen af dem magter at få skrevet ansøgninger til noget job der bare kunne være moderat relevant for dem...


At være arbejdsløs er det rene ferie, sjov, spas og happy days...


Ud fra din udtalelse formoder at du aldrig har siddet i arbejdsløshedssaksen, og at du sandsynligvis heller ikke har en længerevarende uddannelse...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sådan Line
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 22:59

Jeg tænkte præcis det samme.. Der er en del der har den tanke at arbejdsløse selv er skyld i deres situation og at de på ingen måde er interesserede i at skaffe sig et job.. De vil KUN sidde i sofaen og hæve deres fyrstelige dagpenge - det er vel det man har læst i min 3 1/2 år (ofte mere) for - ikke????


Det virker som om nogen tror at jo mere man straffer folk for at være arbejdsløse jo mere motiverede bliver de for at skaffe sig et job.. Desværre fungerer det nok nærmere modsat - de bliver demotiverede og demoraliserede.. Efter to år hvor de har gået og "slagtet" bjørneklo og klippet dræbersnegle ryger de ud af dagpengesystemet og over på kontanthjælp - hvis de altså kan få det.. Og så er den da først gal for den fælde er endnu sværere at komme ud af.. Nu er deres uddannelse ved at være gammel, der er udklækket en masse nye cand. et eller andet, de har ikke anden erfaring at skrive på CV'et end det med dræbersneglene og bjørnekloen - hvilket næppe er det der efterspørges i de stillinger de kunne være kvalificerede til - og de optræder noget apatisk pga den gentagende mistro de udsættes for..


Så bare af nysgerrighed, hvem har vi hjulpet?? Samfundet der har betalt en dyr uddannelse for en der risikerer aldrig rigtig at få fodfæste på arbejdsmarkedet?? Den arbejdsløse som ud over at skulle bearbejde det nederlag det er at være arbejdsløs også skal stå model til samfundets spot og spe?? Hvem??


VH,


MaggieMay


"Jeg køber aldrig en travhest igen - men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden"..



"Gud skabte manden før kvinden. Det er ligesom, når jeg skriver først laver jeg en kladde" Karen Blix ...
0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmmmm
Forfatter: 
Dato:  08-09-2011 23:24

Line1982 og MaggieMay:

Sikke i kan generalisere mig udfra et udsagn om at få noget godt gjort ved naturen.....HAHA...

Jeg er selv arbejdsløs..... JA SØRME er jeg så og ville virkelig glæde mig over at komme ud i naturen sammen med andre og lave noget fysisk arbejde. Det ER altså lidt kedeligt i længden at rende rundt og gøre det alene.

Om det er godt eller dårligt ift. jeres uddannelse og kommende job kan jeg helt ærligt ikke tage mig noget af.

Jobbene er der jo ikke til jer og her i min kommune er der ingen aktivering eller kurser eller noget som helst....
Man er bare efterladt af systemet

Fedt nok siger nogen - så kan man rigtigt hygge sig derhjemme....
Jo jo - det er da hyggeligt i et stykke tid, men efterhånden bliver det ret kedeligt ikke at have noget som helst sparring.

Fint nok for dem der får tilbud og kan finde kurser der vil blive betalt for - sådan er det desværre bare ikke alle steder...

Så de steder hvor man alligevel overlader folk til sig selv derhjemme - der mener jeg man kunne gøre noget godt for naturen....

Og ja - man kan lave alt muligt frivilligt arbejde og det gør jeg sørme også. Det kan bare ikke fylde alle dage ud.

.

0
0
Svar på denne tråd
 
 For god ordens skyld
Forfatter: 
Dato:  09-09-2011 07:39

For god ordens skyld, så får flere det til at lyde som om, at man som højtuddannet bliver fredet i systemet og ikke behøver følge samme regler, som lavtuddannede/ufaglærte. Lad os lige een gang for alle slå fast: de, der tror det, tager grueligt fejl! Der gælder præcis de samme regler for, hvor længe man kan gå arbejdsløs uden aktivering mv., uanset hvilken uddannelse man har. Der sker INGEN forskelsbehandling i systemet! De der brokker sig over at blive sendt ud at rense toiletter mv., skulle måske have gjort en større indsats for at finde en relevant praktikplads i stedet? Der står ingen steder, at aktivering = toiletrens. Hvis jobcentret ikke kan hjælpe med relevant aktivering, så er det vel klart, at man bliver sendt ud i ligegyldigt og træls arbejde? Men det gælder altså for alle, uanset hvilken uddannelse man har. Man må selv yde en indsats hvis man vil have medbestemmelse.


... sagde Randi


"Kun småskårne mennesker har orden i tingene, genier kontrollerer kaos"

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  09-09-2011 10:46

Rasmus-modsat: Så er tingene som de skal være i min verden. Det er bare ikke det jeg synes at kunne læse i nogle af de tidligere indlæg.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Raum..
Forfatter: 
Dato:  09-09-2011 11:17

Om det er godt eller dårligt ift. jeres uddannelse og kommende job kan jeg helt ærligt ikke tage mig noget af.


Nej, det hverken kan eller skal du for det har du slet ikke myndighed til.. Men dem der har det BØR tage sig af at aktiveringen så vidt muligt kan medvirke til at få folk i arbejde hurtigere.. Ellers er det ligesom at p#sse i bukserne for at holde varmen..


Det nye "in"ord på HN må være GENERALISERE (i forskellige udgaver, HUSK nu at der skal et R på i nutidsform).. Hver gang man er uenig med nogen så siger man bare at de generaliserer.. Sådan - så er den potte ude..


VH,


MaggieMay


"Jeg køber aldrig en travhest igen - men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden"..



"Gud skabte manden før kvinden. Det er ligesom, når jeg skriver først laver jeg en kladde" Karen Blix ...
0
0
Svar på denne tråd
 
 Bumbum
Forfatter: 
Dato:  09-09-2011 12:41

MaggieMay: Helt enig.


Raum: "Sikke i kan generalisere mig udfra et udsagn om at få noget godt gjort ved naturen.....HAHA..."


Æh, det handler jo ikke om hvorvidt der skal gøres noget godt for naturen eller ej...Det er da lidt langt ude at bringe ind i denne diskussion.

Jeg syntes da det er rigtig fint hvis du gerne vil "gøre noget for naturen". Så kan du vel bare gå op og spørge dit jobcenter, om ikke de har en mark med bjørneklo du kan slå ned, hvis det vil give dig indhold i tilværelsen, alt respekt for det.


Personligt vil jeg nok bruge min energi på at forsøge at komme i en eller anden form for brugbar praktik, eller endnu bedre, et relavant job, hvis jeg skulle stå uden arbejde en anden gang...


Dermed selvfølgelig ikke sagt at det ikke er vigtigt at fjerne bjørneklo og dræbersnegle, men jeg tror ikke staten har betalt min lange uddannelse med det som mål...


Hvis situationen er så håbløs som det lyder, der hvor du bor, så ville jeg nok overveje en flytning...

Fair nok at folk ikke bare lige flytter, fra den ene ende af landet til den anden for hvad som helst. Jeg er bare lidt træt af at høre på piveri over, at man ikke kan få et job og ikke har nogen muligheder, hvis man ikke magter at jobbet er placeret mere en 5 min. væk på cykel (groft sagt, selvfølgelig)...

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmmmm
Forfatter: 
Dato:  09-09-2011 14:37

Line1982:
Det glæder mig da virkelig at nogen kommuner har tilbud til alle. Og nej - jeg kan ikke BARE lige flytte - ikke før jeg har et job....(hvorfor er underordnet i denne debat).

Jeg søger jobs i en diameter på mindst 100km....sååååå


Ved ikke helt hvad jeg skal bruge din bemærkning "Jeg er bare lidt træt af at høre på piveri over, at man ikke kan få et job og ikke har nogen muligheder, hvis man ikke magter at jobbet er placeret mere en 5 min. væk på cykel (groft sagt, selvfølgelig).." til ift. til mine indlæg??

"Personligt vil jeg nok bruge min energi på at forsøge at komme i en eller anden form for brugbar praktik, eller endnu bedre, et relavant job, hvis jeg skulle stå uden arbejde en anden gang..."

Og hvis dette ikke er muligt - vil du så hellere sidde derhjemme eller komme ud sammen med andre og gøre en god gerning for naturen?
Og nej - det er IKKE muligt i min kommune at henvende sig med gode ideer om dette og hint. Det drukner i bureakrati...
De har eks. været nu 3 måneder om at sende et stykke papir jeg skulle skriver under på - venter stadig....

Men som sagt - det glæder mig da virkelig at nogen kommuner står ved deres ansvar ift. lovgivningen og ovenikøbet har overskud til at sende folk ud i aktivering/kurser som har relevans ift. til erfaring/uddannelse.

At generalisere at det er sådan alle steder og at de arbejdsløse bare skal gøre en indsats selv - er i min verden fordømmende.....


.

0
0
Svar på denne tråd
 
 jamen...
Forfatter: 
Dato:  09-09-2011 15:08

Jo... i tilfælde af at jeg boede i det yderste af udkants-Danmark, var bundet på hænder og fødder af familie og forpligtigelser, havde set samtlige afsnit af De Unge Mødre i fjerneren, ikke på nogen måde havde mulighed for opkvalificering eller meningsfyldt praktik, så ville jeg skam med glæde også gå ud og samle dræbersnegle...


Nu ved jeg ikke hvor du bor i landet og det vedkommer mig heller ikke, men jeg har lidt svært ved at forestille mig at der vitterligt ingen muligheder er for noget som helst, selv de mere øde steder. Så gigantisk et land, er det jo heller ikke ligefrem vi bor i...



0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmmmm
Forfatter: 
Dato:  09-09-2011 16:02

line1982:

Det er muligt det er svært at forestille sig - men sådan er virkeligheden hvor jeg bor.....
Iøvrigt i en kommune forholdsvis tæt på KBH 60km.


.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mht. afstande
Forfatter: 
Dato:  12-09-2011 07:39

Mht. afstande så er reglerne sådan, at man skal søge op til et-eller-andet antal transporttimer væk med offentlig transport, jeg mener at kunne huske at det var 3 timers transport, jf. min a-kasse. Personligt søger jeg altså ikke så langt væk, jeg forbliver hellere arbejdsløs længere tid, end at søge et job som vil gøre, at mit liv ikke kan hænge sammen. De af os der har ejerbolig kan ikke "bare lige" flytte et andet sted hen. Hvis man bor i lejlighed, er det jo intet problem, men hvis man ejer et hus, så er det altså straks en anden sag. Og så skal man som regel også liiige have resten af familien med på idéen også. For mig er det ikke aktuelt at flytte, og jeg er så sent som idag faldet over et job, som jeg faktisk gerne ville søge. Problemet er, at det ligger i Billund, og jeg bor på sydfyn. 1½-2 timers transport i bil hver vej, nej tak. Så hellere meningsløs aktivering med toiletrens og dræbersneglesamling!


... sagde Randi


"Kun småskårne mennesker har orden i tingene, genier kontrollerer kaos"

0
0
Svar på denne tråd
 
 indstilling
Forfatter: 
Dato:  12-09-2011 10:16

Se Randi, det synes jeg jo er en dårlig indstilling at have. Man bliver nødt til at være mobil i disse tider. Du kan ikke flytte umiddelbart pga ejerbolig, det er fair nok, men at man ikke vil køre efter et job, det er sgu en forkælet holdning at have. Det er i hvert fald ikke en holdning, jeg har råd til at have.


Jeg bor lidt nord for Aarhus og har søgt jobs både i Ålborg, Esbjerg og Odense. Havde jeg fået tilbudt et af dem, så havde jeg sagt ja tak og levet med pendlerlivet til jeg enten fandt noget andet eller havde mulighed for at flytte tættere på. Jeg har ligget og kørt 75 km hver vej til et job og jo, det er ikke særlig sjovt, men hellere det, end at hænge i arbejdsløshedskøen med dertilhørende mistænkeliggørelse og stress. Lige inden jeg fik mit nuværende job, overvejde vi at flytte til København, for at få flere jobmuligheder og det på trods af, at vi har boet i København og jeg fik en slem depression af det, da jeg slet ikke trives med at bo der. Men jeg blev også enormt stresset af at gå arbejdsløs og så må man jo vælge, selvom det er mellem pest og kolera.


Børn dør ikke af at skulle flytte skole og mænd dør ikke af at skulle give en god hånd derhjemme/med børnene i en periode hvor mor pendler.



Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmmmm
Forfatter: 
Dato:  12-09-2011 11:06

Ja - som rasmus-modsat skriver er der en grænse for alting.


Jeg kan heller ikke bare lige flytte hvis jeg får et job langt væk, selvom jeg bor i leje-bolig.
Hvem skal betale det indskud der skal lægges inden overtagelsen af den nye lejlighed?
Banken vil ikke...

og nej - jeg har ingen tæt på mig med sådan en pose penge de lige kan låne mig....


SÅ jeg må "nøjes" med at søge ift. at kunne komme frem og tilbage med det offentlige indenfor rimelig tid. Hvilket efter min mening er 4 timer transport om dagen.... det er min smertegrænse.


Alting vil da være bedre i en perfekt verden - helt enig.

Det skønmaleri nogen laver af samfundet og "hvad man lige kan gøre for at få job" passer bare ikke med virkeligheden for rigtigt mange arbejdsløse.

Jeg vil med glæde bytte situation med jer - så i kan føle det på egen krop.....

.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg pendlede..
Forfatter: 
Dato:  12-09-2011 11:49

102 kilometer, HVER VEJ i 2½ måned.. Gu var det ikke sjovt, men jeg har fået drømmejobbet.. Vi er dog flyttet tættere på, for vi har ikke noget der binder os..


Hvis a kassen finder udad at man ikke er villig til at køre mere end 10 minutter i bil, ryger dagpengene altså..


Så et godt råd, er at søge op til 1,5 times kørsel væk, højst sandsynligt får man det slet ikke ellers er man jo fri til at takke nej tak, når det er et job man selv har søgt..





Krone og Bølge - En selvfølge


Hesteklipning tilbydes i midtjylland - se mere på præsentation



0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg skriver ikke
Forfatter: 
Dato:  12-09-2011 15:25

Jeg skriver ikke, at jeg ikke vil køre langt efter et job. Nu har jeg trods alt læst i Odense i 5 år, med i starten 45 min. kørsel hver vej - og som studerende får man altså ikke engang kørselsfradrag! Nu kan jeg gøre det på en lille halv time pga. motorvejen, det er en fordel. Men jeg skriver ingen steder, at min arbejdsplads skal ligge 10 min. kørsel fra min bolig. Jeg skriver bare, at jeg er fast bosat på sydfyn, og at jeg ikke vil køre til midtjylland for et job. Det synes jeg sådan set er fair nok. Og hvis jeg skulle ligge og køre til f.eks. Billund hver dag, så kan jeg ligeså godt sælge mand og heste med det samme, for der vil ikke være tid til hverken det ene eller det andet. Og som sagt, for os er det ikke en mulighed at flytte. Dem som "bare" kan hive teltpælene op må da have en samlever som er enten ekstremt attraktiv på arbejdsmarkedet, eller også selv er arbejdsløs. Vi siger i hvert fald ikke vores eneste faste indtjening op for at flytte et sted hen, hvor jeg får mit første job. Det ville være temmelig uklogt, og jeg tror heller ikke det ville falde i specielt god jord hos hans a-kasse. Men at sige en times kørsel hver vej +/-, det synes jeg ikke der er noget urimeligt i. Men jeg synes heller ikke det er urimeligt ikke at ville køre mere end det. Og i øvrigt, så kræver a-kassen heller ikke, at man søger job så langt væk, at man ikke kan få resten af sit liv til at hænge sammen. Så der er ingen grund til at HN'ere synes det


... sagde Randi


"Kun småskårne mennesker har orden i tingene, genier kontrollerer kaos"

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider