Jo jeg tror sagtens at hestene kan huske os. Speedy er da ihvertfald ikke i tvivl om at det er ham der skal med ud, når jeg kommer ned til folden og skal hente ham.

Tror også at de er bevidst om tiden. Hvis man nærmer sig i stalden eller folden, der hvor det plejer at være madtid, så er de udemærket klar over at de skal have deres vitaminer/ mad.

Det kan selvfølgelig også være at vi som mennesker gør noget ubevidst anderledes, når det er madtid, at det så er det hestene aflæser... Det kunne jo også tænkes

Mvh

Maja

Nu har jeg som sådan, ikke været væk i længere tid fra mine heste. Max. 10 dage på ferie og der kan de ihvertfald godt kende mig, når jeg kommer hjem.

Min ene hest kom på Højgård dyrehospital for nogle år siden med tarmslyng, og skulle blive stående der en uge efter operationen og der kunne man virkelig se, hvordan han lyste op, når jeg besøgte ham.

En pony jeg engang havde kunne også kende sin tidligere ejer da hun besøgte den, et halvt år efter hun havde solgt den.

Så jeg tror godt heste kan huske personer, hvis deres menneske har gjort sig fortjent til det

Da jeg var gravid fik jeg kraftig bækkenløsning,
og var derfor nødt til at finde en løsning med at få min hest fuldtidspasset, og han blev sendt afsted da jeg var 3 måneder henne og jeg så ham først igen 3 måneder senere.
Han reagerede øjeblikkeligt på mit sædvanlige fløjten, rejste hovedet og galoperede mig i møde imens han vrinskede.

Han reagerer også når han så ser mig, og begyndte at opføre sig så grimt at han måtte hentes hjem igen ca 1 måned efter.

Normalt i dagligdagen så kommer han altid glad og travende eller galoperende imod mig, selv fra den store af vores folde.

Jeg er stadig plaget af bækkenløsningen, og da jeg samtidig har leddegigt kan der fra tid til anden godt være perioder hvor jeg desværre ikke kan komme i stalden, og så reagerer han igen lidt kraftigere end i det daglige.

Jeg solgte engang en hest, som egentlig var sød, rar og ganske lækker, han gik på M nivaeu, men vi kunne bare ikke rigtigt sammen andet end under ridningen, og så besluttede jeg han skulle videre.
Et halvt år efter salget var jeg forbi foldene hvor han var solgt til, lige og se at han havde det godt, og der rejste han hovedet, kiggede på mig, vrinskede til hilsen og græssede videre.
Han har ellers aldrig vrinsket af mig, han gik tvært imod når jeg viste mig hvis han var løs på folden.
Den eneste af mine heste der nogensinde har gjort det.

Så jeg er ikke i tvivl om at hesten genkender og husker en..

Når jeg besøger min gamle pony, kan jeg sagtens mærke at hun kan huske mig. Hun går sammen med andre ponyer, de kommer aldrig hen til mig, men hun gør. Jeg elsker den pony..

Min Swoop kan. Jeg så ham, da han var 9 måneder, for første gang, og vi havde et helt specielt bånd. Bare den sidste aften, da jeg gik ud for at sige godnat til hopperne, huskede han mig og slap yveret på sin mor for at gå hen og hilse.

Så så jeg ham så lige omkring han nok har været 13 måneder - Og så igen, da han var 1,5 år, hvor han kom til Danmark.

Og da han steg ud af transporten, blev han trukket på ridebanen, hvor han løb lidt rundt, og da jeg så gik ind, løb han direkte imod mig i fuld galop (og gjorde alle helt nervøse!), stoppede foran mig og prustede mig i hovedet, da jeg kløede ham i panden, vidste præcis hvem jeg var.

Han er i øvrigt altid skidesur, når jeg kommer hjem fra ferie - Da jeg havde været lidt over 3 uger i Portugal, ville han dårligt snakke, da jeg kom hjem, den sure abe.

Jeg passede engang en hest. Havde hende, som var hun min egen. Efter 1 år skulle jeg en uge på skiferie og da jeg havde været væk i 3-4 dage slog hun fra foderet og spiste ikke meget før jeg igen var hjemme og havde været ude og sige daw Jeg købte hende 4 måneder senere

Min islænder kommer ned til leddet når hun ser min bil i indkørslen og når jeg smækker bildøren vrinsker hun Men det har nok lige så meget at gøre med at hun så ved, at det er ved at være fodringstid

Mvh Hanne

For mange år siden solgte jeg min unghest Ravall... han var ubetinget min øjesten

Efter 4 år fik jeg mulighed for at købe ham tilbage pga. en skavank han havde fået.

Da jeg gik ind på folden med hans daværende ejer, kom han mig straks i møde og virkede som om jeg aldrig havde været væk fra ham .

Ejeren udbrød overrasket "Man skulle tro han genkendte dig", hvilket jeg er overbevist om at han gjorde.

Min hoppe Interezze blev altid fornærmet hvis jeg ikke var i stalden dagligt som sædvanligt.

Tog vi på ferie var hun fornærmet i nogle dage efter... der skulle virkelig fedtes for at komme ind i varmen igen

Så jo, jeg tror på heste kan genkende én igen, ligesom de kan med gamle foldkammerater.

Mvh

Janni

Solgte en gang en araber som jeg besøgte året efter.

Det sjove / mærkelige var at den KUN ville drikke af en spand den havde fået med fra mig af.

Det vidste jeg ikke da jeg besøgte ham, men efter at have givet min "gamle" hest nogle æbler ville jeg lige tage lidt vand i hans vandkar på folden for at skylle fingrene. Straks efter gik han hen og drak vand af karret, og ejeren fortalte meget forbløffet om vandspanden som var det eneste han ville drikke af og som de måtte passe rigtig godt på. Karret rørte han ellers aldrig!

Der var snak om at jeg måtte købe ham tilbage da de stod for at skulle flytte, men ejer kunne ikke nænne at sælge ham alligevel.

To uger efter mit besøg blev han syg og indlagt på et heste hospital og få dage efter dødede han. Det var noget med at hans lunge klappede sammen..

Det hele var meget mærkeligt syntes jeg. Han var en skøn, skøn hest!

~ Anette

Ja, det gør han! Han blir dog meget fornærmet hvis jeg røre andre heste når han er til stedet.

Han er de to gange jeg har været på ferie efter jeg fik ham, gået fra kosten begge gange :/ Den lille hyp hest.

Han møder mig for det meste med et vrinsk der kommer helt nede fra, selvom der er mange andre heste.

Har også en af de lidt tossede "MOAR-heste"

Han kan høre når min bil er i indkørslen på rideskolen. Så står han og brøler indtil jeg kommer og giver ham hans "goddag kys/godbid"

Som en af de andre sagde en dag - han er helt bevidst om hvornår du er her også selvom jeg ikke lige går ned til ham, så står han og kalder hver gang der er en dør der går. Og når han så kan høre mine trin - kommer han straks ud med hovedet på staldgangen og brummer, vrinsker osv - hvor man tænker ja ja rolig nu !!

Går jeg så en tur i ridehallen - stiller han sig med hovedet ud af vinduet, hvorfra han kan se hallen, så står han og kalder lidt utålmodig og når han så kan se jeg er på vej i stalden - wups så er det næsen den anden vej ud af boksen.

Og så står han og bræger igen !!!!

Han er sku lidt skør Det er ikke altid han vil med de andre ind, hvis de skal trække ham ind fra fold !! Ikke at han blæser rundt - han går bare væk. Så kan de ringe efter mig og så går han helt bananas når jeg kommer. Kommer blæsende fra det fjerneste hjørne af folden, vrinskende som om "hvor har du da været"

Har haft ham i snart 7 år nu og gud hvor jeg elsker den hest

jeg solgte for et år siden cayenne, da jeg på det tidspunkt var bange for at hun blev for lille til mig, og samtidig kom tilbuddet om drømmehesten der kunne bringe mig videre i dressuren.

Det var for hårdt for mig at besøge cayenne, så jeg lod være - skæbnen ville at dressurhesten blev sparket på fold, ret alvorligt, og efter lang tids kamp med diverse følgesygdomme, blev hun aflivet i januar.

Jeg kunne mærke at jeg savnede cayenne. Jeg tog for et par uger siden op og besøgte hende ved min veninde, hun havde sendt et billede af cayenne - nu med rytter

Med hamrende hjerte gik jeg mod folden, fløjtede og kaldte: JENNE!

Der kom det mest skingre vrinsk og et par spidsede ører

Vi gik hinanden i møde, og hun lagde prompte sin mule på min skulder som hun havde gjort som plag, og pustede mig i øret

På tirsdag kommer cayenne hjem til mig igen

..at læse jeres historier

Nu kan jeg trygt tage afsted...var lidt bange for om han kunne huske mig når jeg kom tilbage...og det tror jeg han kan nu )Tak

Helt sikkert!
Jeg boede i en del år i en anden del af landet og havde det meste af den periode min ældste pony lånt ud. Når jeg var hjemme på besøg var jeg altid forbi den rideskole hvor låner havde hende opstaldet og se til hende og hun kom altid drønende i fuld galop, vrinskende af fuld hals, når jeg fløjtede - til låners store fortrydelse, for de havde altid et vist besvær med at fange hende Det var ligegyldigt om der gik 2 mdr eller ½ år mellem besøgene, hun vidste nøjagtigt hvem jeg var.
Hendes søn blev i samme periode passet af mine forældre og da hoppen til sidst kom til skade og blev hentet hjem til samme stald som ham kunne de to også kende hinanden med det samme, selvom de ikke havde set hinanden i 4-5 år.
Hoppen opfører sig i øvrigt som flere andre beskriver: Hvis jeg er væk mere end sædvanligt er hun snotfornærmet når jeg kommer igen og nægter at snakke med mig - men hun stiller sig alligevel i vejen så jeg ikke kan gå igen lige med det samme

/Maiken

Ja, så afgjort.

Som barn red jeg en pony i gennem flere år, og vi blev et rigtigt godt team. Desværre voksede jeg jo fra hende og måtte stoppe. Et års tid efter besøgte jeg hende og fik en gjaldene vrinsken til hilsen + hun var tydeligt meget forhippet på, at jeg skulle komme hen og hilse. Jeg savner hende stadig, men hun er nok død og borte for længe siden

På et tidspunkt red jeg en islænderhoppe på ad hoc basis over en sommer. Jeg tror sammenlagt, det nåede at blive til max 20 skovture, men vi hyggede os, selvom vi jo knapt nåede andet end lige at føle hinanden på tænderne. Næsten to år senere skulle jeg ud at se hendes første føl, og jeg var ved at falde bagover, da hun ignorerede ejeren og de andre, der var med, men gik lige over til mig med et lille grynte-vrinks og gav mig et nus over hegnet - det var rørende og meget tydeligt, at hun huskede mig på trods af vores korte bekendtskab.

Da jeg fik min vallak med hjem fra UK var jeg rejst i forvejen og havde ikke set ham i næsten tre uger, da lastbilen en morgen ankom på gårdspladsen. Inde i den stod en trist og træt hest og så helt forfærdeligt ensom og forladt ud, indtil jeg kaldte hans navn - tydelig lettelse, der var et kendt ansigt...

Så jo, rejs du trygt bort. Din hest skal nok huske dig, ligesom den med garanti husker alle sine heste-venner i morgen, om et år og resten af livet

ja er overbevist om at min hest genkender mig.. når jeg er hos ham hver dag sker der intet, men er jeg væk i mere end 2 dage bliver han agressiv, han løber folk ned ude på folden, han læber folk ned når de åbner lågen.. han kan finde på at gå fra sit foder, og er generalt bare i dårligt humør..

men lige så snart han ser mig igen er han rolig og stille, han er samarbejdsvillig, og spiser lystigt af sin mad, løber ikke folk ned og venter på at man sender ham ud gennem lågen..

han vrinsker hver gang han ser mig og kommer travende mod mig, såe det må vel betyde at han genkender mig...

unghesten har lige været på sommer græs i 3 mdr, og det første han gjorde da jeg fløjtede var at kigge op og brumme, da jeg kom ind i boksen satte han mulen ned på min mave, som alle de hste jeg har med at gøre gør når de hilser på mig..