Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Uddannelsestema: Efterskole - det var ikke
Forfatter: 
Dato:  29-06-2011 11:15
Indsat fra nyheden Uddannelsestema: Efterskole - det var ikke så sjovt:

I forbindelse med vores uddannelsestema er vi blevet kontaktet af en læser, der gerne vil fortælle om sin oplevelse med et efterskoleophold. Oplevelsen er negativ og vedkommende vil gerne være anonym, ligesom det ikke ønskes at skolens navn bliver offentliggjort.


Alligevel har vi valgt at tage historien med, da det ikke skader at overvejer eventuelle negative sider også, når man overvejer efterskole og uddannelse.


Historien kommer her:

Jeg er 20 år, læser til daglig til dyrlæge i københavn og flyttede fra fyn for at læse. Jeg har altid haft interesse for heste og havde selv et par stykker da jeg var yngre - det har jeg dog ikke mere, da jeg hverken har tid eller råd til det. Ingen af mine forældre har en uddannelse der er hesterelateret, men min mor har interesse for heste, har selv haft hest og har arbejdet i stald.


Efterskole:
Grunden til at jeg overhovedet valgte at tage på efterskole var, at jeg havde muligheden for at tage min hest med - havde dette ikke været en mulighed, havde jeg nok ikke valgt det. Jeg startede i 10. klasse på efterskole, og det holdte kun et par måneder. Jeg havde en forventning om, at jeg ville have en masse tid til hesten, og der var da også lagt timer ind i mit skema til det - men det blev desværre ikke indfriet. Der var mange obligatoriske ting, man skulle deltage i på efterskolen, og der var selvfølgelig det sociale - det efterlod desværre ikke ligeså meget tid til hesten, som jeg havde ønsket. Så var man lige på køkkenholdet eller skulle fodre heste eller lave lektier osv.


Men det var langt fra den største grund til at jeg valgte at forlade skolen - det var primært på grund af forholdene hestene havde og de ansatte ifm. ridningen. Det var bare ikke i orden. Så alt i alt er grunden til at jeg ikke gik på efterskole i særlig lang tid, at jeg ikke følte, at det hesterelaterede var i orden, og når min hest ikke længere var der, følte jeg ikke, der var nogen grund til at blive, for det var jo netop grunden til, at jeg tog afsted - at jeg kunne have hesten med.


Ud over det var undervisningen fin nok. Min opfattelse var at folk gik mere op i det sociale end noget andet.
Langt de fleste der har gået på efterskole har haft en virkelig god oplevelse, og det har haft stor betydning for dem at de har taget det år. Men for mig var det desværre en dårlig oplevelse - det tror jeg er en kombination af, at efterskole ikke lige har været mig, men også at jeg valgte det primært af den grund, at jeg kunne tage min hest med, hvilket ikke gik så godt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmmmm
Forfatter: 
Dato:  29-06-2011 12:23

Faktisk lidt sjovt, det er ikke første gang jeg høre at en hesteefterskole, ikke lever op til "kravene" og at der bliver gået mere op i det menneskelige relationer end i hestene..
Det er jo egentlig lidt ærgeligt, når det nu er en hesteefterskole og folk har valgt at tage deres dyr med, så står de jo med det ansvar det er at have et dyr og der må der altså ofres nogen gange, på netop den menneskelige relation side, da ikke alle gider at stå og glo på at man rider rundt på sådan en "kødscooter" :)


Der er det altså bare ærgeligt at det bliver lidt delt op engang imellem, man må så prøve at finde en ordning, så hestetøserne, ikke spendere hele tiden i stalden, men stadig kan få det til at fungere..


Det er ikke nemt, men det må da kan lade sig gøre..

0
0
Svar på denne tråd
 
 efterskole..
Forfatter: 
Dato:  29-06-2011 13:01

Hejsa.

Nu har jeg selv haft hest på efterskole. Markerne var mudret til, og derudover måtte hestene ikke være ude mere end 3 timer om dagen, og hvis de var det, var der nogle andre opstaldere der bare tog din hest ind fra marken, og smed den ind i en tilfældig boks. Det synes jeg er mishandling, at hestene ikke har ordenlige foldmuligheder, hvor der ikke var noget som helst græs, og dette gjorde at jeg valgte at sende min hest hjem igen efter et halvt år. Derudover, så var der ingen tid til hesten. Vi havde nogle få fritimer om dagen, og så måtte vi selv finde ud af hvad vi skulle gøre med hesten. Der var tonsvis af obligatoriske arrangementer, og det gjorde også at vi måtte forsømme hestene. Vi måtte ikke være i staldene efter kl. 22, og vi havde kun 2½ times fri om aftenen, så mange valgte at undlade stilletimerne, selvom vi ikke måtte, bare fordi vi skulle passe vores heste.


Min oplevelse af heste på efterskole, er heller ikke særlig god.


Hilsen fra Julie Fog Møller

Det er ikke bidet der skal være blødere, men hånden...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Efterskole
Forfatter: 
Dato:  29-06-2011 14:00

Min erfaring med at have hesten med på efterskole er desværre heller ikke den bedste. Havde dog altid massere af tid til at passe hesten, selvfølgelig ind i mellem på bekostning af noget af det sociale, men det hører nu engang tit med til at have hest. Derudover var det de forhold hestene var under der medførte jeg kun havde min unghest med i et par måneder, da det simpelthen var under al kritik, at der kun blev fodret med hø en gang i døgnet, og kun med ca. 1-2 kg, på daværende tidspunkt (mængden blev sat mere ned i løbet af resten af året), her sidst på året oplevede jeg endda at de fodrede en følhoppe og føl, med råddent wrap, fordi det var det de lige havde. Strøelse måtte der bruges helt ufatteligt lidt af, hvilket medførte flere heste stod i en våd boks. Derudover måtte man ikke medbringe eget foder, og det selvom man havde en unghest, der blev tynd af det foder de kørte med. Derudover stod man altid alene med det, jeg har prøvet at stå en weekend, med et nyfødt føl, uden mulighed for at komme i kontakt med en af dem der stod for stalden.

Men jeg er nu stadig af den holdning, at efterskole, eller kostskole som det var i mit tilfælde, er noget af det bedste man kan vælge at gøre, man skal dog sørge for at finde et sted med rigtig gode hesteforhold, hvis man vil have den med.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er vel ikke nyt?
Forfatter: 
Dato:  29-06-2011 14:12

Inden, man tager på efterskole kan man tage ud og se på stedet, og blive vist rundt af en af eleverne. Sådan foregik det i hvertfald på Tjele.


Hvis man bare tager "ud i det blå"- uden at have besøgt stedet, så kan jeg godt forstå, at virkeligheden ikke altid lever op til brochuren/teksterne på nettet.


Der er jo også muligheder via nettet for at få kontakt til tidligere elever, og derfra få et indtryk.


Det er mit (helt ubekræftede) indtryk, at heste-efterskoler ikke har en høj standard mht ridning. Hvis man vil ride på højt niveau- er pengene bedre brugt på enetimer.


Foldtid mv ville jeg for det første sikre mig om, og hvis de ikke lever op til brochuren, så gå til toppen og klage. Eller få sine forældre til det. Man har i givet fald købt en vare, der ikke lever op til standard.


Nu er efterskoler til for unge mennesker, og mit indtryk er, at det sociale fylder meget, og det skal det også- i den alder!


De, der daffer af efter 1 uge, er ikke klar til at komme ud i livet. Det er synd for dem!


Men høj-niveau-hestenoget, finder man ikke på en efterskole. Det er synd og skam, hvis man tror det.


De er nok som rideskoler er flest: Få er i top, de fleste på det jævne- og en lille del er rædsomme.



Mvh Pinny
"En lille fjer kan sagtens blive til overhovedet ingenting."
Rune T. Kidde
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tage ud og kigge
Forfatter: 
Dato:  29-06-2011 14:23

Selvfølgelig tager man forhåbentlig ud og ser stedet før man vælger at tage sin hest med sig, det havde jeg også gjort stedet jeg tog til, og havde ligefrem også haft hest med året før samme sted, hvor forholdene ellers var ganske udemærkede, der var det muligt at strø alt det man ønskede, give alt det wrap man ønskede og have eget foder med, hvis det var nødvendigt. Så hvad der lige gik galt her året efter, det forstår jeg endnu ikke, nu hvor det havde været så udemærket året før.


Men nej tror Pinny har ret i at man skal ikke forvente 1. klasses undervisning på langt de fleste hesteefterskoler, det var det heller ikke hos os, hos os mindede meget af det netop om rideskoleridning, og man bør nok ikke forvente alt for meget mere end det langt de fleste steder. Personligt tog jeg netop også afsted for det sociale, og det sociale var helt i top oppe i stalden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har gået
Forfatter: 
Dato:  29-06-2011 15:51

på en efterskole, hvor der er heste. Det var bestemt ikke den bedste behandling jeg havde på skolen. Grov mobning hvor bl.a min hamster blev flammestegt af nogle andre elever

0
0
Svar på denne tråd
 
 Øhhh.....
Forfatter: 
Dato:  29-06-2011 23:56

det var da nok den værste gang pladder af en nyhed der overhovedet har været på HN.


Siden hvornår har det at fodre hest ikke noget med heste at gøre ??

...det efterlod desværre ikke ligeså meget tid til hesten, som jeg havde ønsket. Så var man lige på køkkenholdet eller skulle fodre heste eller lave lektier osv


Og vilkårene hesten var opstaldet under har man jo selv set og accepteret da man var der og se stedet, så det gør det vel ikke værre end så mange andre opstaldningssteder ??


At det er en nagativ side man vil belyse med nyheden er som fint nok, men det burde måske være på en lidt mere saglig måde end den her, som vedkommende i øvrigt ikke vil være ved.

Men ja alt er ikke rosenrødt når man er teenager, og heldigvis.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Har oplevet
Forfatter: 
Dato:  30-06-2011 02:51

...at blive ringet op af min datter, der skulle hjælpe en af de andre i stalden, da der skulle dyrlæge på en af hestene, og derved fik at vide, at hvis ikke de begge to øjeblikkeligt kom til undervisning og lod hest være hest, ville det blive betragtet som pjæk, og pjæk i stor stil kunne give en uges tænker hjemme, over om man overhovedeet ville gå på skolen eller ej..


Kram

Else.


HUSK: Altid kontrakt, ALTID, alt andet er for dumt.. !!



Læs bogen:

"Når kærlighed gør nas!"

Jeg har et kapittel med i den.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Else, så kontaktede du vel lederen?
Forfatter: 
Dato:  30-06-2011 10:03

Pr omgående! Eller vagthavende lærer?

---


Måske har jeg det lidt for rosenrødt med efterskoler, jeg har ikke glemt begyndervanskelighederne. Min dreng knyttede sig til en knægt, der stjal- og den stakkels dreng blev hældt ud. Stakkels fordi, hverken mor eller far ville have ham, og hvad lærer man af det som 14 årig? Ingen vil have mig, og jeg har det skidt....


Men min knægt fik da 3 gode år- med høje karakterer (13 i engelsk!), og var "ambassadør" for sin efterfølgende HTX-uddannelse i et par år.

---

Men det har så intet med heste-efterskoler at gøre!

Beklager, jeg gik i selvsving her. :-P






Mvh Pinny
"En lille fjer kan sagtens blive til overhovedet ingenting."
Rune T. Kidde
0
0
Svar på denne tråd
 
 hesteefterskoler
Forfatter: 
Dato:  30-06-2011 11:17

Jeg gik på en hesteefterskole som har været skrevet om på nyhederne, nemlig bråskovgård efterskole. Jeg lærte rigtig meget om heste og ridning, men også det sociale :) Mange af dem der gik på skolen havde en realation til enten heste eller landbrug :)


Hestene gik i den ene ende af en løstdrift og deres køer i den anden ende. Hesten fik alt det wrap de kunne æde og vitaminer oppe i den stald, hvor vi striglede og sadlede op. De havde 5 ha. at bolte sig på hele året rundt og det var kun lige ved indgangen af løstdriften der var muddert, men det var de hurtige til at få rettet op med sand. Der var en fornuftig sadel som passe den enkelte hest den nu tilhørte. De 2 ridelærer gik meget op i at hver hest havde deres eget udstyr. Der var ridebane, men også et lille ridehus :)


Vi havde meget tid til hestene :) Dog kunne vi ikke havde vores egen hest med pga. nogle dårlige oplevelser de havde haft. Men deres heste holde i mange år, og de passer rigtig godt på dem deroppe :) Da jeg gik der mistede vi desværre en hest til tarmslyng, men lærerne var meget forstående overfor os der havde noget med den hest, så vi fik lov til at holde "fri" resten af dagen...


Så ingen dårlig oplevelse herfra :)


Sagde Berit:)


En gang fjordhest, altid fjordhest :D


en vallak skal du fortælle
en hingst skal du spørge

en hoppe skal du diskutere.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider