Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Uddannelsestema: Efterskole - det var ikke så sjovt

I forbindelse med vores uddannelsestema er vi blevet kontaktet af en læser, der gerne vil fortælle om sin oplevelse med et efterskoleophold. Oplevelsen er negativ og vedkommende vil gerne være anonym, ligesom det ikke ønskes at skolens navn bliver offentliggjort.


Alligevel har vi valgt at tage historien med, da det ikke skader at overveje eventuelle negative sider også, når man overvejer efterskole og uddannelse.


Historien kommer her:

Jeg er 20 år, læser til daglig til dyrlæge i København og flyttede fra Fyn for at læse. Jeg har altid haft interesse for heste og havde selv et par stykker da jeg var yngre - det har jeg dog ikke mere, da jeg hverken har tid eller råd til det. Ingen af mine forældre har en uddannelse der er hesterelateret, men min mor har interesse for heste, har selv haft hest og har arbejdet i stald.


Efterskole:
Grunden til at jeg overhovedet valgte at tage på efterskole var, at jeg havde muligheden for at tage min hest med - havde dette ikke været en mulighed, havde jeg nok ikke valgt det. Jeg startede i 10. klasse på efterskole, og det holdte kun et par måneder. Jeg havde en forventning om, at jeg ville have en masse tid til hesten, og der var da også lagt timer ind i mit skema til det - men det blev desværre ikke indfriet. Der var mange obligatoriske ting, man skulle deltage i på efterskolen, og der var selvfølgelig det sociale - det efterlod desværre ikke ligeså meget tid til hesten, som jeg havde ønsket. Så var man lige på køkkenholdet eller skulle fodre heste eller lave lektier osv.


Men det var langt fra den største grund til at jeg valgte at forlade skolen - det var primært på grund af forholdene hestene havde og de ansatte ifm. ridningen. Det var bare ikke i orden. Så alt i alt er grunden til at jeg ikke gik på efterskole i særlig lang tid, at jeg ikke følte, at det hesterelaterede var i orden, og når min hest ikke længere var der, følte jeg ikke, der var nogen grund til at blive, for det var jo netop grunden til, at jeg tog afsted - at jeg kunne have hesten med.


Ud over det var undervisningen fin nok. Min opfattelse var at folk gik mere op i det sociale end noget andet.
Langt de fleste der har gået på efterskole har haft en virkelig god oplevelse, og det har haft stor betydning for dem at de har taget det år. Men for mig var det desværre en dårlig oplevelse - det tror jeg er en kombination af, at efterskole ikke lige har været mig, men også at jeg valgte det primært af den grund, at jeg kunne tage min hest med, hvilket ikke gik så godt.


Tilføjet d. 29-06-2011 kl. 11:15 af i kategorien Uddannelse.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider