Også telefonbogen, men romantiske romaner, har jeg nu ikke læst- siden, jeg blev voksen. (udover Margit Söderholm).

Den sidste lægeroman var vist oversat fra tysk, hvor de kunne bedøve med elektricitet! Dr Robert Steffen- eller hvad geniet nu hed.

Det generer mig, når fortællingen bruger dårlig videnskab, så forstyrrer de den der "lad os lade som om..." der er essentielt i gode historier.

Hende med "isfolket", Jean Auel og flere generer min opfattelse af historien, og så virker det bare IKKE.

Den kunne indføre nisser og drager, men i konteksten.

Jean Auel burde have en ordenligt redaktør, jeg er så ligeglad med, hvordan man laver et eller andet, midt i historien- den skal videre. Desuden er huleboerseksen irriterende ved genlæsning. Ja og så boller de igen- GAAAB!- bladrer videre.

Stephen King gør det også i "Litteraturhistoriens længste børnefødsel"- og han skriver endda i sin EGEN bog om, hvordan man redigerer! "Alt, hvad der ikke bringer historien videre"- bør ud.

Jeg læser dem aldrig....men min kæreste gør

Faktisk lever vi rigtig dårligt op til kønsstereotyperne, da det er mig der har digitalt kamera, et stort anlæg og alle de gyserfilm jeg kan få fingrene i...nå ja, og så spiller jeg også World of Wacraft og min kæreste læser lægeromaner og har malede lamper med perler på samt kærlighedsfilm.

Faktisk er de eneste jeg kender der læser kærlighedsromaner mænd, og synes faktisk det er ret sejt at de "tør".

... næsten alt.

Men lægeromaner er ikke det der står højest på listen. Dog afviser jeg ikke at man kan finde et par pladderromantiske bøger i mine reoler - og jeg synes da også at det er fremragende afslapning.

Ud over det, slapper jeg godt af med at læse bøger jeg har læst før - lige for tiden er jeg ved at genlæse alle Stephanie Plum romanerne - det absolut IKKE højliterært, men det er sjovt og underholdende - og god afslapning.

Ja jeg vil nu godt indrømme, at jeg læser Julia bøger engang imellem og min søster gør også. De er rigtig gode, når man er på ferie og lige netop bare skal have noget, man ikke skal tænke for meget over. Derudover tåler jeg ikke særlig godt noget med uhygge og det er man næsten sikker på, ikke findes i Julia bøger.

Men selv indenfor Julia bøgerne er der gode og dårlige og de dårlige bliver kun læst én gang, mens de andre sagtens kan blive læst flere gange

Camilla302: Selvom man læser lægeromaner, kan man nu også godt spille World of Warcraft, det gør jeg i hvert fald

Hvad pokker er en lægeroman? Er det en genre for sig selv, eller er det bare en romantisk roman? Har aldrig hørt om det før, men indrømmer også at jeg ikke er den store læsehest

Læser de "Bill & Ben" nogen skrækkelige westerns, skrevet af en australier.

Så der kan man bare se.

Jeg læser gerne og meget, men aldrig lægeromaner. Jeg er ikke nogen stor romantiker og sætter hellere tænderne i en historisk roman eller krimi.

... er da sjove!

Det er godt nok mange, mange år siden jeg har læst en af dem - men jeg husker dem som særdeles underholdende

Det er fint nok med "god literatur" - men ind imellem er det nu også dejligt med noget helt hjerneforladt, der bare er underholdning.

Picassokilling:

Udtrykket "lægeroman" stammer vist fra et blad ved samme navn eller også kommer det fra "Romanbladet"

Forestil dig nogle dybt sukkersøde historier med yndige sygeplejersker og nogle læger tilsat en spand kjærlighed...

Selv har jeg aldrig læst lige netop Romanbladet eller lægeromaner.

Men da jeg var 15-18 år læste jeg en helt række Barbara Cartland-romaner. Så blev jeg ligesom færdig med det.

Derefter læste og genlæste jeg alle Victoria Holts romaner og Margit Söderholms Hellesta-serie. Sidstnævnte til de var totalt slidte.

Nu læser jeg slet ikke den slags. På grund af mit arbejde som lærer, så læser jeg mest romaner for børn og skal jeg slappe af, bliver det biografier og fx Hanne Reintofts historiske romaner.