får det som dig, det vender sig!

min kæreste kalder mig dog af og til søjde (vi er sønderjyder)

men hvad så med griner, smiler osv!???

Chatsprog er jeg nok lidt for gammel til, men det kan jeg leve med, hvis det ikke kan være anderledes. Søde lærer jeg nok aldrig at leve med.

... kan jeg acceptere hvis det er fra folk jeg kender.

Men jeg får fniller over mænd der blinker til mig - specielt hvis det er til sat sådan en lille klikklik lyd.

Det er totalt myrekrybfremkamdelde.

Hos mig er det en del af jargonen hos bestemte veninder. der kan vi sagtens sige/skrive "hej søde" eller "hej smukke".

Jeg synes dog det bliver for vammelt, hvis det er folk jeg ikke kender ret godt. Så virker det på en måde slesk for mig.

Er det fyre, som jeg ikke kender ret godt (f.eks. fyre inde i byen), eller fyre på nettet (de få gange jeg har prøvet at have en datingprofil) der skriver/siger det... ja, så tænder det mest af alt en refleks i min højre hånd, som giver mig lyst til at lange ud efter dem og sige, "at jeg ihvertfald ikke er spor sød" .

Så ja.. det kommer meget an på hvem det er og hvilket kendskab jeg har til dem.

Jeg kan lige akkurat håndtere det, hvis det kommer fra folk, der står mig meget nært.

Men i alle andre tilfælde, der synes jeg der virker så... falsk?

Særligt med mænd! Så kan vi lige så godt fortsætte med et "lille ven"

Men mon det er en talemåde, der er kommet for at blive og det gradvis vil blive hverdagstale i løbet af få år? Eller også render det bare ud i sandet...

Jeg holder nu mest af at tiltale andre ved deres fornavn

Jeg kunne ikke finde på at side "Hej søde" eller på anden måde tiltale nogle "søde".

Jeg har ikke noget imod at blive tiltalt "søde", af folk jeg kender.

Jeg har heller ikke noget imod til blive kaldt "unge pige" eller "unge dame", her må det gerne være folk jeg ikke kende.

Så længe at "søde" ikke bliver brugt i hver sætning, gør det mig ikke så meget.

"vil du være sød at..." bruger jeg tit, og for mig er det ikke anderledes end at sige "vil du være venlig at..."

Jeg vil ikke kaldes "søde" eller kælenavne i det hele taget af folk, jeg ikke kender særlig godt.

Ku aldrig finde på det selv.

Faktisk kan det bruges nedladende (søde du, forstår du slet ikke da?).

Jeg er så også så gammeldags, at jeg ikke synes, smileys hører hjemme i en ansøgning, ej heller fingertegn (man laver gåseøjne) under en jobsamtale.

på en hånd, hvor mange gange jeg har sagt "søde" til en.

Og det kribler ned af ryggen, hvis en, der ikke står mig nært, siger det.

Oftest til folk jeg holder af og er gode venner med - men hvis jeg skal være nedladende (som jeg ind i mellem er :b) så bliver det "søde skat hør nu her"..

"Vil du være sød at.." bruger jeg meget og tænker slet ikke over det

Hvis fremmede kalder mig søde får de også bare besked på at det kan de ikk kalde mig for det ved de ikke..

Jeg hader også ordet "søde"..

I mit job som bartender, prøver folk (specielt unge fyre - som slet ikke ved, om jeg er sød) ofte, at råbe mig op med den titel Lad nu være altså...

Efter at have arbejdet på pub i England hvor jeg var alle vildt fremmedes dear, darling og love i flæng kan et lille "søde" ikke rage mig en papand!

Jeg bruger det kun til folk jeg kender og dem synes jeg som regel jo da ER søde!

"Vil du være sød at"... betragter jeg som høfligt.

Tror du må vende dig til det.... eller vente længe nok, så bliver noget andet sikkert moderne!

Men en ting har jeg lært, hver gang vi mennesker bliver irriteret over formuleringer og ser en mening mellem linierne tager vi rigtig ofte fejl.

Jeg tror ikke der er mange der siger søde til en og mener det modsatte eller forsøger at være nedladende....

Ja, alting var bare bedre i gaaaaamle dage, da der var ganske særlige regler for, hvordan man titulerede hinanden. Ikke alt det der pjat med at kalde folk for søde! Og man krammede heller ikke, men gav pænt hånden istedet. Se det var til at finde ud af

Har absolut ingen problemer med hverken at titulere med "søde" eller selv at blive kaldt søde...

Med dette som den anden tråd omkring "hvilke ord vi bruger", begynder jeg at føle mig som et temmelig rummeligt menneske - der skal godt nok mere til at tænde mig af .

I virkeligheden kan man kalde mig det meste, så længe det kommer på en venlig og rar måde. For mig er det "stemning" og tonefald der afgør, hvad jeg vil stå model til.

Folk der kender mig og ved om jeg er sød eller ikke er, må kalde mig det... Andre får at vide at det vil jeg ikke kaldes før de evt. kender mig...

"Jeg synes du lyder sød" bliver jeg ikke gal over, men: "Hej søde" kan jeg ikke klarer...

Har det på samme måde med 'skat', min kæreste kan kalde mig skat, og jeg vil gerne være hans skat... Andre kan sige: "Du er en skat", hvis jeg nu har hentet noget til dem, men ikke "Tak, skat"...

"Vil du være sød/venlig/dejlig (eller andre ord der er positive og passer ind) at..." er da en meget bedre måde at bede nogen om at gøre et eller andet for en, end at sige: "Gør lige..."

Har folk set mig, ser på mig eller kender mig kan de kalde mig 'smukke', da jeg jo ikke kan bestemme om de synes jeg er smuk, men nogen der ikke ved hvordan jeg ser ud (nogen datingsits, chat, o.l.) de skal holde sig fra det...

Jeg siger gerne 'søde' til venner og veninder, bruger dog godt nok ordet søtte. Men det går jo lidt ud på det samme

Men kan slet ikke have det med at man kalder alle smukke, søde og krammer alle. Selv folk man ikke kender, eller slet ikke er tætte med.

Jeg synes det er kvalmende

Jeg bruger det sjældent til mine nærmeste, men folk der ikke kender mig har ingen grund til at skrive det til mig - da jeg synes det bliver direkte kvalmende så. Når det sker at en fyr på et datingsite f.eks. skriver "Hej søde/smukke" - bliver jeg knap så sød :b.

Derudover synes jeg at frasen "vil du være sød at" er en høflig sætning og om at sige venlig ligger langt fra mig. Tror det kommer an på hvilken generation man er fra, måske .