Jeg har lånt denne skønne ældre vallak. Vi rider ture, hygger os - og da jeg havde dyrlæge ude og fik ejer til at ringe til dyrlæge for at høre hvad hun havde at sige, roste dyrlægen mig overfor ejer - uden at jeg havde bedt hende om det, og uden at ejer havde spurgt

Han bliver efter al sandsynlighed her hos mig! (Køb)

Han er så dejlig.

/Lene

rigtig god historie.

mit kæreste eje har været udlånt i to måneder nu. Og det er faktisk sådan et fantastisk sted med fantastiske mennekser, at mig og min unghest nu flytter op til dem .

Så herfra er det positivt positivt positivt.

jeg har været så heldig at få lov til at låne hende her:

da ejer vist har sit at se til, og er en travl dame snakker jeg desværre ikke så tit med hende har haft hende siden juni/juli-2009 efterhånden og behandler hende som min egen, har både haft kiropraktor, dyrlæge, og det ene og det andet til hende og hun har også ALT for meget udstyr - det skal ikke komme an på det vi hygger os sammen, og starter nogle stævner.. hun er bare alletiders bedste lærehest! og er SÅ glad for at jeg må låne hende der har endnu ikke været de vilde problemer, og hun lader til at trives ifølge min omgangskreds, og min rideunderviser er "tovholder" (hun kender udlåner) så på den måde bliver der mindst en gang om ugen tjekket at hun har det godt

syntes det er en god løsning hehe..

jeg lånte min dejlige hoppe gillian ud til mette jørgensen herinde så kørte hende 200 km væk og efter 8 mdr købte mette hende da de bare passer perfekt sammen hun ku ik ha fået en bedre ejer og blir puslet godt om men savner da mit hjerte barn tit

Jeg lånte min arabervallak ud, det er nok ved at være 6 år siden nu, og det var bare helt kanon. Det endte også med, at de købte ham efter et årstid og det er simpelthen det bedste valg jeg nogensinde har lavet.

De er simpelthen de bedste ejere og han får altid det han har brug for, de har ham stadig og han er gået i "arv" fra storesøster til lillesøster, og moren har også lånt ham sommetider, så det er bare helt perfekt.

Det var endda ikke-araber mennesker, men de blev da vendt 110% procent efter de mødte Fatah, og det er jeg bare super glad for

Jeg lånte engang en lækker oldenborger vallak stor, tyk og doven hi hi, men efter 1 ½ år stilte vi vores første stævne

og havde ham i kanp 3 år men så desværre måtte ejer sælge ham ( og desværre så til en hun fortrøf han måtte aflives 2 måneder efter snøft . .

men det gik ihvertfald godt og nu er det 10 år siden og mig og ejer af hesten er stadig venner og snakker sammen . .

så har jeg engang lånt min travvallak ud, han skulle ud hvor der var mere ro og hygge, og efter ½ år var jeg ude og besøge ham. og det gik så godt at jeg spurgte om de ville købe ham for en god pris, og de sagde JA og nu 3 år efter har dem ham stadig han er lige blevet 20

Her er historien om Doughty ene udlån:

www.heste-nettet.dk/forum/14/950653/ 950653/

Havde desværre et dårligt udlan af ham før dette - og han er nu udlånt igen til en anden familie.

Når han er færdig med dette udlån skal han hjem til os igen - syntes ikke han skal flytte så meget rundt og så kan min søn bruge ham lidt, eller han kan få en partrytter her.

Jeg blev skilt og stod med 2 heste. En HN veninde manglede sådan en god hest, og jeg vidste at alt det hun fortalte hun ønskede i en hest, det var ham jeg havde.

Jeg kørte ham til Nordjylland for et år siden, og har faktisk ikke været oppe og besøge ham eller hende, men følger bestemt med her og på Fb og vi skriver sammen.

Nu er det endt med at han skal være hendes

Jeg skriver selvfølgelig om Mrsheaven og Lucky

...er lånt ud til Ciller (Tine) - som også er bruger herinde.

Vi har besøgt hende, hun trives og ser godt ud. Zinje kræver et helt specielt menneske, og det tror jeg, hun har fundet i Tine.

Jeg vil ikke sælge Zinje pga. hendes helt specielle sind og historie. Hun er samtidigt en hest af en vis kvalitet - og meget smuk - hvilket kunne friste nogle til at lave hurtige penge på hende.

Så Zinje er juridisk set stadig min hest - men i det daglige har Tine som sin egen.

Jeg har lånt min 8 års vallak Umberto ud. Han blev lånt ud sidste efterår og er stadig hos låner. Han har det som blommen i et æg og jeg kan komme og besøge ham, som det passer mig. Også uanmeldt.

For ca 1 md siden, skulle låner på ferie, så kom han hjem til mig imens, så han ikke skulle stå stille.

Grunden til, at han er udlånt er, at jeg ikke har tid til, at ride 3 heste. Så at låne ham ud, var den bedste løsning. Har haft ham fra føl.

Jeg er meget tilfreds med mit udlån.

Et billede af drengen.

Ja, som Jeanette allerede har skrevet længere oppe - så har jeg hendes smukke, dejlige Lucky

Jeg har og behandler ham, som var han min egen. Og det er han så også halvt nu

Jeg takker i mit stille sind af hele mit hjerte, dig Jeanette, for at låne ham ud til mig!!!!!!!!!! At du blev ved med at holde på, at han var hesten for mig!!!!

jo jeg har da bestmet to rigtig gode udlåns historier

jeg lånte min første avlshoppe, jeg havde desværre kun fornøjelsen af hende i et halvt år da hun blive aflivet, og fik aldrig mit drømme føl fra hende.. men hun var en super sød hest, som virkelig gjorde at jeg rykkede helt vildt ved ridningen. hendes ejer var bestemt også super sød, og rigtig sød til både at hjælpe mig udstyrs mæssigt og ridning på hende.

Lige nu har jeg min welsh mountain hoppe lånt ud, noget jeg ikke fortryder.

Jeg er næsten bange fro at indrømme det, men jeg er faktisk sikker på at hun bliver trænet bedre end jeg kunne formå, og bliver nu redet efter akademiske principper, hvilket er super godt for hende og noget jeg ikke lige selv havde tænkt over..

så jeg har bestemt rigtig gode oplevelser med udlån fra begge sider af

Jeg lånte min tidligere islændertingest ud i godt et års tid, helt uden problemer, (bortset fra at han blev stjålet fra folden en nat, men dog fundet igen, da han dukkede op i en mands indkørsel senere på natten), og efter en rum tids udlån blev jeg spurgt om ikke jeg ville sælge til de samme som lånte ham ,og jo, det kunne jeg jo ligeså godt, så sådan blev det. Ikke noget med prøvetid eller den slags, da de jo allerede kendte ham, så alt i alt var det jo supernemt..

Den hest jeg har nu, er ikke "rigtig" lånt ud, men har fået en meget sød og interesseret part, som gør det rigtig godt, og som, såvidt jeg ved, også er meget glad for hesten, og de passer rigtig godt sammen, så det er jo bare dejligt.. Lige pt. har min rygskade det enormt ringe, så det er dejligt hun vil komme og "hjælpe til" med det hesteri.

Mvh.

Jeg har flere gode låneoplevelser. Min første pony, en 3-pony på 125cm, blev lånt ud da jeg blev for gammel.

I begyndelsen var det til et søskende par på den lokale rideskole. De fik undervisning flere gange ugentligt, havde hende med til stævner osv. og det var jo tæt nok på til at jeg jævnligt kunne se til hende.

Senere flyttede de og fik lov at tage hende med. Jeg mener de havde hende i omkring 3 år.

Da de blev for store kom hun hjem, og jagten på en ny rytter gik ind.

Denne gang kom hun til Als,til en rigtig sød familie som i forvejen havde 1 pony og nu manglede en pony til den yngste pige.

Begge forældre havde god frostand på heste og ponyen blev passet efter alle kunstens regler.

De var søde til at ringe når de skulle til stævner e.l. og når det var muligt tog jeg afsted for at kigge (og heppe )

De havde hende et par år, men hun kom så hjem da alderen begyndte at kunne mærkes og pigen var ved at være klar til en større stævnepony.

Nu var hun jo ved at være en ældre dame, men vi var så heldige at falde over en ny låner hvor moren selv havde hest, og hvor hendes to piger manglede en sød pony at lære at ride på.

Her var der ikke tale om stævner eller hård træning, men blot om at hun kunne blive holdt i gang, for frisk og glad var hun stadig.

Denne gang var det så på Sjælland, og skal da gerne indrømme at jeg havde mine betænkninger da jeg jo så ikke lige uden videre kunne besøge hende (jeg bor i Vestjylland).

Men det gik over al forventning og hun fik 3 gode år derovre, inden hun kom hjem på pension.

Jeg var ovre at se hende et par gange og hun havde det som blommen i et æg.

Så hele 3 gange har jeg været heldig at finde den HELT rette lånefamilie til min lille pony Trille:

Vi har derudover haft et føl efter hende. En 2'erpony på omkring 138cm

Han var slet ikke tilredet da jeg fandt en låner til ham. Pigens part-pony var blevet solgt, og ved lidt af et tilfælde endte hun med at låne ham (og fik self hjælp til tilridningen).

Det var ikke så langt fra hvor jeg bor, så jeg var jævnligt forbi og se hende ride eller hjælpe når der var behov for det.

Hun havde ham i 3-4 år og havde ham osse med på efterskole.

Osse en låner jeg har været super glad for -han kunne ikke have haft et bedre hjem end hos hende

Men ja, det kan altså lade sig gøre at finde gode lånere. Vi har altid skrevet kontrakt på udlånet, lige bortset fra den første gang, og vi har aldrig haft problemer med ponyernes lånere og har været super glade for hver eneste af dem

Da min første egne hest Meena, blev ved med at være syg, og igennem flere operationer, lånte jeg min mosters fantastiske hest Pondus, han var en super lærehest, men tag endelig ikke fejl, aldrig har jeg redet så svær en hest (meget psykisk tændt hehe) Pondus blev pensioneret.

PONDUS OG JØRGEN HVENEGÅRD

Efter noget tids søgen efter min nye hest, endte det med jeg lånte stines dejlige oldenborger vallak woody, han var en fantastisk hest, og jeg kom hurtigt til at elske ham, som var han min egen,men woody fik desværre spat i det ene bagben, og jeg måtte levere ham tilbage Men jeg tror godt jeg kan skrive under på at også stine var glad nok for at ha lånt ham ud til mig

Jeg ledte og ledte efter min afløser for woody længe, og fandt til sidst mit et og alt, Zidane en stor lækker unghest efter Zardin firfod, som jeg købte, Han blev bare HESTEN i mit liv, Zidane døde desværre i en tragisk boksullykke D. 01.04.10 og har ikke haft hest siden ;-(

Men nu KAN jeg bare ikke undvære det længere, og er faktisk derfor igang med at lede efter en "låne" hest, men det er desværre som om folk ikke tør låne deres hest ud mere øv øv...

Vi låne for mange år siden min gamle elskede spring pony Go-on, ud til en sød familie hvor storesøsteren den dag idag er min rigtig gode veninde gemmen mange år.

Alt gik efter bogen.

Den dag idag er han desværre aflivet, pga kræft i maven.

På fredag sender jeg min skønne unghest hjem til en gamle veninde som skal låne ham 1 år til og starte med, muligvis længere. Han kommer til og stå dejligt tæt på os, og ja så kender jeg jo låner.

Hrmn hvor bliver min fantastiske låner nu af med hendes lille indlæg. Nå men jeg har haft verdens bedste låner uden tvivl, hun startede som part på den gamle, og var en super støtte da jeg ventede nummer to, men så rejse hun hjem, til sønderjylland igen, vi boede på det tidspunkt i midtjylland(skive) og ja så mistede jeg verdens bedste part, han så så godt ud da hun red ham. Nå men jeg fik ikke mere tid med to unger, og spurgte så efter et uheldigt udlån om hun ikke ville låne ham, jeg betalte opstaldning så sørgede hun selv for resten mens hun var på su og så kom jeg med ham. Og JUBII hun ville, han var hos hende i næsten 1½ år, kom hjem fordi han var blevet skadet, pga dårlige beskæring af en smed ( desværre) og det endte det udlån, jeg giver bestemt ikke hende skylden hun er uden skyld, ærger mig bare over valg af smed, ( ikke god låner der valgte den smed, men forrige låner desværre)

Så nu vil jeg sætte mig tilbage og vente på hun kommer og skriver også altså

Ville til hver en tid låne til hende igen,

Vi har haft lånt jordens skønneste araber/new forest pony af Thea fra Århus. Bølle var dengang 15 og min datter 10, og han blev hendes første pony.

Han var faktisk lånt ud til en anden voksen, der blev gravid og vi skulle så låne ham mens hun var på barsel. Efter 1 måned blev vi tilbudt at låne ham som vores, dette selvfølgelig godkendt af ejer.

Bølle var vores ét og alt, blev behandlet som en konge og har aldrig manglet noget. Bølle havde tendes til forfangenhed og vi holdt skarpt øje med alt foder og med at ingen gav ham noget andet end det vi sørgede for.

Desværre kunne Bølle´s ben ikke mere efter forrige iskolde vinter, hans gigt (som vi ellers aldrig har haft bøvl med) brød ud og han kom sig ikke over det.

Han har været vanvittig dyr i dyrlæge og smed, men har været hver en krone værd, og mere til.

Vi nåede at have Bølle i 4½ år, og han blev aflivet dagen før han ville være fyldt 20.

Bølle er den dag i dag afsindig savnet, men jeg ved vi gjorde ALT for ham.

Hans ejer kom og sagde farvel få dage inden, aldrig håber jeg vi oplever en dag som den igen.

Bølle og Mimi i løsdriften.

Og her på Børnedyreskuet i Odense forrige år.

Mvh. Lotte.

Sikke mange dejlige beretninger.. OPløftende .. Åh hvor jeg håber jeg selv kommer til at kunne føje endnu en til, både som ejer og som låner.

Min kæreste og jeg var begyndt at ride sammen. Jeg havde to heste da vi mødtes - en quarter Bob og min gamle traver Fjodor. Jesper red på Fjodor i skoven og jeg på Bob. Desværre var Fjodor jo gammel og skadet, så jeg kunne godt tænke mig at pensionere ham.... gode råd var jo dyre, for nu var Jesper endelig begyndt at ride og det gik så godt. Pengene var der i det daglige til at holde en hest ekstra, da vi jo har dem hjemme, men en god lærehest i western style var jo temmelig dyr (dengang) så det var ikke en mulighed for os at købe.

Så vi var lidt i en kattepine og Jesper havde nær givet afkald på hans ridning, da jeg skrev en klagesang her på nettet som gav bonus!

Vi fik derfor, gennem HN, kontakt til Gitte og Henrik, som havde en dejlig appaloosa hoppe Donna. Donna havde været Gittes hest, Henrik havde overtaget hende og nu synes han at han skulle have mere udfordring end Donna lige kunne give ham. Så da de så vi søgte skyndte de sig at kontakte os.

Det endte med at vi besøgte Donna hvor hun stod, nussede hende og fik et indtryk af hende, hvorefter vi lige red hende lidt. Gitte og Henrik kom så på besøg og så hvor Donna skulle bo og så underskrev vi en lånekontrakt.

Så vidt jeg husker hentede vi Donna hjem i september 2006 og hun bor den dag idag stadig hos os. Donna er nu ikke længere til låns, da Henrik og Gitte valgte at donere hende til mig og Jesper. Så nu er hun helt rigtig vores. Men det må da siges at være en solstrålehistorie.

Det skal siges at Donna ikke kunne gå højregalop da hun kom til os og flere trænere havde prøvet sig, men uden held. Men når Donna og Jesper rider sammen, så kan det sagtens lade sig gøre. Spørg mig ikke hvorfor, men hende og Jesper har bare noget sammen. Det er sjovt at se hvor god en kemi de to har. Donna og jeg derimod er som hund og kat. Vi kan ride de fineste ture i skoven, men jeg skal ikke kommandere med hende. Hun gør kun hvad far siger. he he.... sjov hest.

I skal da ikke snydes for Bissen`s og min fantastiske historie

Jeg solgte Lerano aka` Bissen i Juli 2007, grundet han teknisk svær at springe. Jeg nød hans personlighed, men ville gerne ride stævner osv. Så han blev solgt til en pige i Nordsjælland.

14 dage efter salget fik jeg ham retur pga en røngten fejl. Køber havde fravalgt røngten i handelstjekket, men havde så ombestemt sig da de fik ham hjem.

Jeg sendte ham retur til avleren og han røg direkte fra hende til en salgsstald.

1 mdr tid efter ringer min veninde fra Fyn, og siger om min gamle hest ikke hed Lerano. Jo, siger jeg. Nå men den har hendes veninde da lige købt. Var så glad for at få den besked da jeg nok inderst inde havde fortrudt min beslutning.

Jeg fik lov at følge ham af den nye ejer, og var på besøg hos dem i sommen 2009. Skæbenen var at jeg i September 2010 blev tilbudt at låne Lerano da ny ejeren ikke havde lysten mere.

Så 1 Oktober ankom Lerano til Hvidovre. Sikke en gensynsglæde. Jeg fældede mange tåre da jeg så hans hoved stikke ud af lastbilen.

Miraklet skete så den 1/3- 2011. Leranos ejer valgte at forære ham til mig. Så nu er han min helt egen og skal aldrig sælges. Skulle der komme en periode jeg ikke kan have ham,vil jeg finde en låner. Jeg ser alt dette som skæbenen- Lerano er på trods af alle sine særheder min aller største skat

Vi har også for et par år siden haft en god lånehest fra Nordjylland til jagtridning.

Jeg lånte min travhoppe ud da vi forsøgte at få den sidste af ungerne (hun er regensglasbarn) Jeg lånte den og vors pony ud, de havde det som blommen i et æg og blev elsket, nusset fodret lige som en hest nu bør blive passet.

Jeg var over at se til dem nogen gange og der var ikke noget at sætte en finger på.

Ponyen fik så tarmslyng og blev aflivet, der var lillys familie helt opløst for nu mistede de jo deres lille tulle.

Traveren kom hjem efter 3 år da låner skulle flytte.

Jeg ville ikke tøve med at låne en hest ud til Lilly igen hvis det var. Vi har stadig kontakt med hinanden her 4-5 år efter.

Jeg har selv lånt en stor DVer af en herinde fra. Vi kom i snak over en tråd hun oprettede og så kom Schubert her op til mig.

Ida skulle rejse det næste ½ år så vi skrev sammen og hun kome op og besøgte os når hun lige var hjemme og vende. Hun endte så med at bosætte sig i London så jeg købte Schubert af hende og vi skrev en del sammen. Når hun var i DK kom hun som reglt op og besøgte os.

Schubert fik desværre en korsbåndsskade og blev aflivet meget hurtigt pga. en alergisk reaktion på det bedøvelse, så Ida nåede ikke at komme og sige farvel, men jeg ringede til hende som den første da jeg fandt ud af hvor slemt det var med ham.

Vi skriver stadig lidt sammen, men afstanden gør jo også sit.

Hun har en stående invitation til at komme på og besøge mig og min nye hest lige meget hvornår hun har tid og lyst.

Jeg vil ikke tøve med at låne ud igen eller at låne en, men mavefornemmelsen og kontrakten skal være i orden.

Hilsen

Heidi