står af i den sammenhæng er at man vil forære dyr væk til folk man ikke kender ellers bliver dyret aflivet. Ja så hellere det end at ende hos en eller anden der ikke burde have dyr. Man skal, efter min mening, ikke tage dyr af medlidenhed. For i min verden lider et dødt dyr ikke.

Her er holdning helt klart også den, at vi hellere afliver end sælger til tvivlsomme hjem.

Give dyr væk ALDRIG!!!!

Har selv modtaget adskellige dyr gennem tiden (også heste), men kun èn gang er der røget et (gratis) dyr videre, fra os til andet hjem, en kat, & ikke engang det gør vi igen.

Den endte med at blive kastebold, for til sidst at "forsvinde".

Så never ever igen.

Aflivning er ikke en udvej man skal vrænge på næsen af - det er et valg ansvarsbevidste ejere tager for at sikre dyrets fremtid.

Dét jeg har noget imod er at man bruger det som argument i en annonce.

Jeg synes det er noget svineri at man spiller på folks samvittighed på dén måde.

"Kan den ikke sælges bliver den aflivet"

Jovist er der ingen der tvinger folk til at købe et dyr bare fordi der står sådan i annoncen,men alligevel har jeg det ikke ok med det.

Det er helt unødvendigt at skrive i en annonce - For det har intet med sagen at gøre for sælgers eller købers vedkommende.

Det er ihvertfald ikke relevant for mig - Hvis jeg stod og skulle købe et dyr - At vide at den bliver aflivet hvis ikke jeg køber den.

Jeg vil sige det er lidt "følelsesporno" ligesom forskellige organisationer - WSPA,Redbarnet osv.

De bruger også det jeg kalder "følelsesporno" hvor de trygger på folks samvittighed og jeg mener det er ganske udnødvendigt at reklamere på dén måde.

Jeg er én af dem som bliver ualmindelig sur over at folk vælger at være så "ansvarlige" at de afliver deres dyr ..!

Hvad i alverden er det for en holdning at have ? Bare fordi folk ikke kan få deres dyr solgt , så mener de altså det er bedre at aflive end at sælge billigt / bortgive ? Helt ærligt , synes måske det er jer som er snæversynet , for ja , alle os som kun køber billige heste , både mishandler dem , fodrer dem ikke , kan ikke ride og sælger dem igen efter 5 mdr ! Hvor er det lige det ansvarlige ligger henne i ved at aflive en fuldstændigt perfekt levende hest ? Og nej det kan ikke samlignes med grise/køer/får , for heste bliver ikke avlet med øje for slagtning , hvorimod at de andre dyr udelukkende bliver sat til verden for at derefter slagte dem og lægge dem ned i køledisken !

Hvis hesten har fejl eller er syg og derfor ikke kan blive solgt , synes jeg aflivning er fair . Men ikke når hesten er fuldstændig rask !

I bund og grund ved jeg godt at jeg ikke har noget super godt argument for ikke at aflive , men synes nu altså bare ærlig talt at det er blevet en selvfølge at raske heste skal slås ned , fordi ingen vil punge ud . Jeg synes altid der er mulighed for at kontakte venner og bekendte for at høre om de evt kender nogen som vil sælge billigt og som de kan stå inde for ..

Nogle siger så at de hellere vil aflive end at sælge billigt fordi de ikke kan holde udgifterne så , men du får da for søren heller dækket dine udgifter ved at skulle til dyrelægen med hesten . Tværtimod !

Hesten skal altså aflives fordi ingen vil ha' den ? Det vil sige at folk som ikke kan få en kæreste fordi de ikke er gode nok , sådan set heller ikke burde leve , da livet jo går ud på at finde kærligheden ? Ja nok lige så dårligt stillet op , som det med køer og grisene osv ..

Men uanset hvor mange argumenter folk kommer med hvorfor det er iorden at slå raske heste ned , så vil jeg aldrig nogensinde kunne komme til at forstå dem eller dele samme mening ..

Synes nu det mest ansvarlige er at stå inde for den hest man nu engang har anskaffet sig , beholde den eller gøre alt i sin magt for at finde et godt hjem , om det så kun er for at bortgive den ..

Er heste virkelig ikke mere værd , end at smide ud efter endt brug ??? Det er jo altså et levende væsen

Jeg må så sige at jeg er nok lidt i mod aflivning af raske dyr .. ikke om jeg kunne få mig selv til at aflive et dyr der intet fejler .. & hvem siger det ender som kastebold .. det kan jo ligeså godt være den får det mest fantastiske liv .. så her hos mig er det klart den sidste udvej ellers beholder jeg hellere dyret selv hvis jeg er det mindste i tvivl ..

Jeg synes klart at man som dyre-ejer har fejlet, hvis man ikke er i stand til at kunne tænke til, at man har købt for mange dyr. At aflive fordi man ikke har råd til at beholde, er i mine øjne en kæmpe falliterklæring - så skulle man slet ikke have indkøbt/avlet i første omgang. Jeg ser ingen grund til at sætte kæledyr til verden, hvis ikke man kan tage sig af dem. At aflive er i mine øjne en kujon-agtig løsning, fordi man i første omgang ikke kunne leve op til sit ansvar, og sige nej tak/lade være med at sætte i fol.

Jeg forstår heller ikke holdningen om, at det er bedre at aflive end at forære væk/sælge billigt. Det er i mine øjne kun et spørgsmål om, at sælger hellere vil aflive, end at tabe ansigt over at man har brugt for mange penge på noget, der ikke kunne sælges igen til prisen. Jeg kan ikke se nogen god grund til, at folk som gerne aftager et dyr gratis, også behandler det skidt, sælger det videre el.lign. Bare fordi man ikke ønsker at bruge penge på indkøb af hest, kan man sagtens have muligheder for at passe dyret optimalt.

Kan godt følge jer. Men når man tænker på, hvor mange ikke-raske heste, der går rundt (nogle burde måske have været aflivet, eller bare været selskabshest), så synes jeg, det er ærgerligt, der er raske heste, der bliver aflivet, fordi ejeren ikke har plads og tid til at sælge dem.

Ja, vi spiser raske køer etc., men jeg synes nu stadig, det er lidt ærgerligt - der er faktisk ikke mange heste, som er HELT tip top raske, det er selvfølgelig det samme med os mennesker - med alt det, jeg fejler, burde jeg have været aflivet for længst..

Du kan da ikke ærligt mene at man kan samligne single mennesker med et dyr?

Hvem siger at livet handler om at finde kærligheden?

Jeg er enig i at alt for mange heste med skavanker befinder sig på markedet, men det er jo en anden diskusion.

Jeg har sagt til min kæreste, at hvis jeg falder død om i morgen, så skal min gamle dreng ikke sælges, men aflives.

Han er sund og rask, han fejler intet. Men han har været min i 12 år og han skal ingen andre steder.

Hvorfor skulle han også det?

Hvorfor er det så vigtigt for jer at han bliver solgt til anden ejer frem for at få fred?

Er det ikke bedre at jeg med ro i sindet ved at han har haft et godt liv og ikke kan komme til at ende sine dage et forkert sted.

Jo, han kunne have 10 år mere hos en dejlig ejer, men hvorfor skulle jeg dog tage hensyn til det?

Mennesker er de mest overlegne levende væsner der er på jorden, vi "misbruger" dyr hver dag for vores skyld. For vores velbefindende.

Men fordi det lige er et dyr i kan relatere jer til, så er det noget andet!

Vi har overtaget magten over liv og død i så mange henseender, hvorfor ikke bruge den magt til at få ro i sjælen?

Jeg har 4 heste lige nu, vil egentlig gerne ned på 3, men har ikke lyst til at sælge nogen af dem jeg har.

Der er rigtig mange søde heste mennesker, men hvor er der også mange der slet ikke ved hvad de har med at gøre.

Jeg har været heldig med de hest jeg har solgt indtil videre, jeg ved hvor de alle er og de har det godt.

Men jeg er tilbøjelig til at sige, at næste gang nogen skal væk herfra gården, så er det ikke i live.

Jeg ser intet problem i at slagte køer, grise, lam, kyllinger og alle andre dyr med det formål at spise dem. Det gælder også heste.

Aflivning er bare ikke det samme som slagtning. Aflivning er for mig noget man gør ved et kæledyr - som ikke kan spises f.eks. en hund. Slagtning gør man ved store dyr, som kan spises.

Personlig synes jeg, at det er uværdigt for en hest at blive pumpet fuld af gift og derefter kørt til destruktion. Det mindste man kan gøre er da at slagte den og så spise den. Nam nam.

Jeg vil hellere slagte min hest end at give den væk gratis. Og jeg vil hellere spise den selv med god samvittighed, end jeg vil lade den komme til DAKA.

Linda-m : Jeg skriver netop at det nok er ligeså dårligt stillet op , som mange af de argumenter fra jer som er for aflivning , kommer med ..

Rasmus-modsat : Kunne næsten ikke være meget mere enig !

Igennem mange tråde har flere skrevet noget lign .:

"Hvis jeg ikke kan ha' hesten , skal ingen ha' hesten !"

"Hvis jeg ikke kan få 50.000 for mit fornemme føl , skal ingen i hvert fald ha' lov at købe det billigt , så hellere aflive !"

Det kan man da kalde egoistisk !!!

mik27 ?Mieke?: En død hest er nu engang en død hest.

Jeg kan godt følge dig i at det giver mere mening hvis hesten bliver slagtet og derved bliver anvendt i fødekæden frem for at "gå til spilde"

Rasmus-modsat: Der er helt sikker uansvarlige ejere som har dyr over deres evne og tilstand.

Men der er altså faktorer du ikke kan kalkulere med.

Man kan miste sit job og derved ikke have råd til sin hest. Man kan blive syg og være ude af stand til at passe den?

I sådanne situationer er der jo ikke tid til at vente på "den rette" køber dukker op.

Er det så ikke en ejers ansvar at sikre sig at hesten kommer herfra i en forsvarlig stand?

Mens den stadig har et godt liv og ikke er blevet påvirket af ejers manglende evne eller økonomi til at tage vare på den?

og det er min holdning.

sys det er fuldt ud fair man afliver raske dyr, nogen dyr egner sig ikk til og skifte hjem af mange årsager.

min egen vil jeg os hellere aflive som sende den videre, han er en en ejers hest og har tidliger været kastebold og det har ødelagt ham en gang.

sjovt så mange som påpejer at ikk alle dyr blir sultet, mishandlet eller ender som kaste bold, men en kendsgerning er jo at det fandme sker tit

Jeg må indrømme at SLET ikke kan forstå dem som siger "Hvis jeg dør, skal min hest aflives så ingen andre får den" hentyder til Linda-m.

Det giver absolut ingen mening synes jeg. Hvis hesten er sund og rask så ser jeg absolut ingen grund til at aflive den!

JA, man kan blive syg, JA man kan miste sit job, men så synes jeg også man burde i det mindste give sin hest muligheden for at komme hen til et andet hjem! Ja den kan ende som kastebold, men nu er der jo os stor sansynlighed for at den ikke gør.

Man kan jo evt. finde en ejer som er villig til at holde kontakten med sælger.

Ville ALDRIG finde på at aflive et helt rask dyr og forstår ikke at dyrlæger går med på den.

Når man anskaffer sig et dyr har man også ansvar for det, og synes at det at aflive er lidt en "Nem-løsning". Men er jo bare min holdning

Jeg er i og for sig enige med begge sider - det kan man godt ikke (jo det hedder politik )

Jeg har selv 3 heste. Vi er enormt dårlig til at spare op her hos os, og der skal også være penge til andre ting end dyrt indkøbte dyr, så jeg har købt mine heste billigt. Alt i alt har de 3 heste kostet under 11000 i "indkøb".

Jeg mener nu godt at jeg kan sørge godt for mine dyr, selvom jeg ikke har råd til at give 25.000 for en hest. At man har penge nok, gør altså ikke automatisk én til en bedre og mere ansvarligt menneske, der behandler sine dyr bedre en "de fattige". Se evt. på statistikken over hvor mange dressur og springheste der aflives i en ganske ung alder pga. nedslidning!

Min første hoppe havde, da jeg fik hende stået på en mark i 3 år, dog været solgt i en kort periode til en rideskole, der ikke kunne styre hende og var kommet hjem igen. Jeg har mine grunde til at tro at hun har været i hænderne på en del i sit liv. Hun er en lidt svær dame at danse med indimellem og vi har absolut taget vores kampe. Jeg har selv været ved at opgive hende og jeg er af den stædige type, så der skal meget til. Vi er lige flyttet på gård og hun er kommet hjem. Det var i januar og hun er stadig ikke faldet til! Skal hun af en eller anden grund flyttes igen eller jeg bliver tvunget til at skille mig af med hende, bliver det som død. Jeg vil IKKE udsætte hende for mere i hendes liv, når det ikke er for hendes skyld og hun har så svært ved det.

Min anden hest er en der falder til ganske nemt og minishetteren ligeså. Så dem ville jeg ikke have betænkeligheder ved at sælge frem for at slagte, så længe jeg havde mulighed for at besøge dem. Det sker dog ikke, for jeg er af den indstilling, at tager man et dyr til sig, skal der meget tunge grunde til at skille sig af med det igen.

Så selvom jeg ikke er af den overbevisning at det er ok at slå et sundt og rask dyr ned istedet for at sælge det, er der dog undtagelser - som f.eks. med min hoppe.

Og hvis man skal bruge en stor del af fremtiden på at gå og bekymre sig om, om ens kære hest nu også har det godt, kan jeg også godt forstå man afliver.

Mange heste blive desværre kastebolde, lige nu ligger der en tråd herinde om en der er i tvivl om hun skal sælge sin nuværende hest og købe en ny. Så vidt jeg husker har hun på kun 3 år haft 9 - ja NI forskellige heste! Hende ville jeg ALDRIG sælge til. Det er sku grotesk, at man kan opføre sig sådan, så skulle man hellere finde sig en anden hobby efter min mening!

Det er også noget med at forstå det rigtigt.

Det er jo ikke for MIN skyld at hesten ikke skal videre, det er for HESTENS skyld.

Hvorfor skal en hest som har haft samme ejer i 12 år rykkes ud af den ramme den er kendt med for at ende sine dage i måske ukyndige og uvidende hænder, når jeg har en mulighed for at sætte et punktum vidende at han har haft et godt liv sammen med mig?

Tænk at skulle være min kæreste der skulle have det ansvar at finde ham et godt hjem, nix - det vil jeg ikke pålægge ham.

Der er masse af dejlige hestemennesker og ofte ender det hele jo godt.

Men der er en uvis faktor i at man bare ikke ved hvem ens hest ender hos.

Jeg mener også det er forkert med en barnlig indstilling der hedder: "hvis jeg ikke skal have hesten, så skal ingen"

Men det er modent og velovervejet hvis man afliver sin hest fordi man vurderer at der ikke er en hjem til den eller den har specielle behov som kan gøre en omplacering til en dårligt oplevelse.

Jeg tror at meningsforskellene i denne tråd bunder i, hvad man mener man gør for dyret/der sker med dyret, efter man har aflivet. Masser af tråde fra HN vidner om, at mange kalder det at "gå over regnbuen" når deres hest er død, og mange taler om, at heste der har kendt hinanden, løber og leger med hinanden "på den anden side". Af nærværende tråd fremgår det også, at mange mener, det er en befrielse for hesten, at blive slået ihjel; lidt ligesom i visse religioner, hvor man fejrer, at nogen er død, for så er de blevet sluppet fri af deres legemlige fængsel.

For mig er der ingen regnbue, og ingen frisættelse ved aflivning. Det er et stik der bliver trukket ud, og som ikke kan sættes i igen. Derfor bliver mine dyr først aflivet, når det er absolut nødvendigt, og når jeg er sikker på, at det er den eneste rigtige løsning.

Linda-m: Hvis man mister sit job og derfor ikke har råd til at have hest, mener jeg ikke at man har levet op til sit økonomiske ansvar. Her har vi ikke flere udgifter, end at vi kan klare os hvis vi begge kommer på dagpenge. Jeg synes nemlig, at alt andet ville være uansvarligt (og det ville i øvrigt også ødelægge min nattesøvn). Hvis man bliver syg, så håber jeg da at man har familie eller venner som kan hjælpe til, indtil man har fundet en anden løsning. Aflivning af et rask dyr ville aldrig være en mulighed for mig. Hvad så, hvis man får job igen kort tid efter, eller bliver rask (antaget, at det ikke er kronisk/uhelbredeligt)? Så kan man jo ikke bare lige un-do aflivningen/slagtningen, for den er for good og kan ikke laves om.

Jeg er slet ikke enig med dig i, at det er for HESTENS skyld. Jeg er ret sikker på, at hesten foretrækker et mere kummeligt liv, end en kugle for panden. Hvorfor tror du ellers, at dyrene kæmper så hårdt for deres liv altid? Har man nogensinde set et dyr på savannen sige "okay, du fik mig - jeg overgiver mig" - nej vel? Jeg erindrer især et forfærdeligt dyreprogram om en elefantunge, som har brækket alle fire knæ, sandsynligvis fordi flokken var blevet skræmt og havde trampet den ned. Den slæbte sig afsted på sine fire knæ i den retning, hvor den troede flokken var. Den blev fundet af en løvemor med store unger, og hun ville gerne lære ungerne selv at slå deres bytte ihjel, så hun aflivede den ikke men de begyndte derimod at spise af den, mens den stadig var levende, ganske forfærdeligt at se på. Anyways, ungen kæmpede for livet, på trods af 4 brækkede knæ. Den står i den værst tænkelig situation, og den har ikke en chance, alligevel gør den alt i sin magt for at overleve. Det fortæller mig, at en aflivning uden grund, ikke er i dyrets bedste, for dyrets inderste "ønske" er at overleve længst muligt og formere sig mest muligt, så arten/individets gener videreføres. Jeg er klar over, at vi har fjernet genernes videreførsel når hestene ikke lever frit og kan formere sig som de vil, men de har stadig lysten til det, ligesom de har lysten til at overleve for hver en pris og kæmpe til det sidste. Som en anden også skriver, så er vi i forvejen alt for meget herre over liv og død. Jeg forsøger at gøre mig til mindst mulig herre, og derfor afliver jeg ikke mine raske kæledyr. Som skrevet tidligere, så må man være sit ansvar værdigt.

aflive eller ej. er enhvermands egen sag.

Men personligt ser jeg heller at nogle dyr bliver aflivet, istedet for at finde et tvivlsomt hjem.

Sandheden er at jeg har haft min hest til salg, på grund af at jeg havde dårlig samvittighed over at jeg aldrig fik ridet på den, højest 20 gange om året. og der kom en rigtig sød køber. men da hun ville forhørre sig om hvornår hun kunne overtage ham, gik der panik i mig. og jeg måtte ringe og sige at jeg havde fortrudt.

Vi blev så enig i Familien at hvis det skulle blive et problem at beholde ridedyret, så skulle han aflives.

så aldrig mere er der en pris på min hest. den er min til, vores veje skilles.

Jeg er så også så heldig at have den hjemme, så jeg har daglig omgang med den, og dette vil jeg ikke undvære. og måske om et år eller 2 har jeg tiden til at genoptage ridningen igen. indtil dag nyder jeg ham bare som han er

Så mit valg er at aflive istedet for at sælge.

Men den anden hest vi har. vil jeg ikke have det dårligt med at sælge. han ville nemt kunne funger i et andet hjem, end hos os.

men tro mig, så bliver han nok her til han ikke kan tykke hø mere. der vil det være en skam at vælge slagtningen.

Det er sq da ikke en falliterklæring at man afliver fordi man ikke har råd til sine dyre mere.

Folk kommer til skade og mister indtægter, de bliver fyret og mister indtægter de mister ægtefæller og mister den indtægt, og mange af de har folk, kan sige .. mmm jeg kan beholde alle dyrene men så må de sulte ... eller jeg kan sælge .. , Nåårh nej det er lidt umuligt pt, eller jeg kan aflive og sørger for at jeg ved de ikke ender et sted hvor de har det dårligt,

jeg siger IKKE at alle der køber billige heste behandler dem dårligt. MEN selv med dyrt indkøbte heste kan det ske de ender hos en der ikke kan passe dem

Vidste i godt at størst delen af de tilfælde af dyren beskyttelse kommer ud til, det er pga personlige problemer, indtægten er røget, man har fået en dep og lign. det er jo ikke ren ondskab, ingen af dem står og tænker MUHAHAHHA nu skal den her hest bare være tynd skal den.

Jeg måtte selv efter skilsmisse af med 4 ud af mine 5 heste, da pengene bare ikke var til dem MERE! 1 foræret væk til en god veninde. og 3 solgt. Og den sidste bliver slået ned når den skal væk. Men hvis valget stod mellem ordenlig mad til mine børn og ordenlig mad til min hest, jamen så røg hesten hurtigs muligt, om det var salg, eller slagtning.

I denne debat er der nogle ting som I andre skriver , som jeg har jeg har lidt svært ved at gennemskue hvad I mener . F.eks.

Linda-m :

"Jo, han kunne have 10 år mere hos en dejlig ejer, men hvorfor skulle jeg dog tage hensyn til det?"

-Er det ikke rimelig dobbeltmoralskt? Det ene sted skriver du at , du vælger at gå ind for aflivning af raske dyr for hestens skyld og i dette jeg har valgt at kopiere fra ét af dine andre indlæg , skriver du netop at det ikke er for hestens skyld og at du ikke kan tage hensyn til om den kunne få 10 ekstra gode år .. Ergo er det jo udelukkende en egoistisk beslutning at vælge at aflive frem for et nyt hjem .. Så kan ikke finde ud af om det er for din eller hestens skyld ???

lille-jeanette ?jeanette og nic :

"sjovt så mange som påpejer at ikk alle dyr blir sultet, mishandlet eller ender som kaste bold, men en kendsgerning er jo at det fandme sker tit"

-Sjovt som så mange påstår at alle dyr rent faktisk ender som kastebold og at de ikke kan få et godt liv , hvis de blir solgt billigt/bortgivet . Er det fordi at I/du simpelthen er den eneste her i lille Danamrk som ved hvordan man passer en hest på den rigtige måde ? Vil nu nok vove at påstå at der er tilfælde hvor dyret ikke bliver passet optimalt , men langt størstedelen af dyreejere i DK kan altså godt finde ud af det . Vi hører om alle de sager hvor det går galt , men Ekstra Bladet kommer da f.eks. aldrig ud forbi mig og tager billeder osv bare fordi mine dyr faktisk har det godt .. Synes bare det er lidt voldsomt at ha' sådan en negativ indstilling over for alle andre hesteejere som du ikke kender , at de altså mishandler dyrene .. For sådan virker det på mig , at det åbenbart kun er folk med +45.000 på kontoen til at købe hest fra dag til dag , som er virkelig dygtige hesteejere !!???

Linda-m :

"Jo, han kunne have 10 år mere hos en dejlig ejer, men hvorfor skulle jeg dog tage hensyn til det?"

-Er det ikke rimelig dobbeltmoralskt? Det ene sted skriver du at , du vælger at gå ind for aflivning af raske dyr for hestens skyld og i dette jeg har valgt at kopiere fra ét af dine andre indlæg , skriver du netop at det ikke er for hestens skyld og at du ikke kan tage hensyn til om den kunne få 10 ekstra gode år .. Ergo er det jo udelukkende en egoistisk beslutning at vælge at aflive frem for et nyt hjem .. Så kan ikke finde ud af om det er for din eller hestens skyld ???

Det jeg mener med den sætning er, at hvorfor skulle jeg tage hensyn til at andre mennesker mener at han kunne få det godt hos en anden, deraf ment at hvorfor skal jeg tage hensyn til en evt. fremtidig ejer?

Der er jo ingen garanti for fremtiden og mange heste når at have mange hjem og måske er det ikke dem alle der har været lige optimale?

Der er masser af heste på markedet, avlere kan næsten ikke afsætte deres afkom osv.

Hvorfor er det så skrækkeligt at jeg f.eks. aflivede min dreng igennem 12 år og med god samvittighed kunne slå fast at han havde et godt problemfrit liv? (lad os god håbe det ikke bliver aktuelt, jeg banker under bordet)

Jeg skærer ikke alle over en kam - der er MASSER af dejlige hestehjem og ejere derude, men der er altså en procentdel som ikke har styr på det. Der kan han jo lige så nemt havne?

Og til alle de dejlige ejere er der jo masser af heste at købe af!

Jeg mener ikke man absolut skal have 45.000 at købe hest for for at være en god ejer.

Jeg har ikke givet over 15.000 for nogen af de heste jeg ejer og de har det som blommen i et æg

tænk engang hvis alle valgte at aflive frem for at sælge deres kæreste eje, så kunne vi overhovedet ikke købe en tilredet hest, da de kun vil være til salg som føl. Det ville ikke være helt gennemtænkt.

Jeg er nu glad for dem der har valgt at sælge deres heste til mig istedte for at aflive dem, ellers havde jeg jo ikke haft mine fantastiske muler. Og ved i hvad?? de får faktisk mad og nus hver eneste dag

Syntes det er noget vås at det kun er en selv der kan passe sin hest ordentlig, hvorfor skulle den ende som kastebold, hvis ikke er der noget i vejen med den? det giver jo ikke mening.

Jeg ville ikke være bleg for at sælge mine hvis det blev nødvendig af økonomiske årsager, de ville ikke ryge til slagtning af den grund, så hellere en ny sød ejer, for dem findes der nemlig rigtig mange af.

Tænk bare på hvor mange gode/perfekte ejere der er her på HN

For mig er der stor forskel på syge og sunde dyr - syge dyr mener jeg at ejeren skal tage ansvar for, dvs enten beholde og behandle selv, eller få slagtet/aflivet.

Raske dyr har jeg det lidt anderledes med, alt efter hestens fremtids muligheder og temperament.

Nogle heste er enten af temperament eller pga tidligere dårlig håndtering meget længe om at falde til nye steder, og de vil ofte også være svære at håndtere/ride - de er ikke mange, men de findes. Og sådanne heste vil jeg ikke nødvendigvis sælge videre, da de pga deres håndterings-/ridemæssige udfordring i kombi med højt stress over nye steder, meget nemt vil ende som kastebold. Og fordi de er sådan, at de også nemt kan komme til at skade fremtidige ejere.

Lige som tiderne er, med et hestemarkedet som er total mættet, så vil jeg også forholde mig til hestens fremtidsmuligheder.

Har du en plag som måske ikke er den heldigste af eksteriør osv, ja så ville jeg godt kunne overveje at få den slagtet.

Hvis du skal ned i 5000-7000 kr for at få den solgt, ja så ville jeg "hellere" kører den til slagteren og få den væk med det samme - for jeg ville ikke spilde min tid på småpiger der gerne ville købe en billig plag, men lige skal spørge mor/far først og i den stil.

Ud over at jeg ville have det mindre godt med at skulle sælge til en hestehandler, ja så som tiderne er så vil de ikke en gang købe sådanne plage. Så SKAL man af med den, ja så kan jeg godt forstå man vælger slagteren.

Jeg har fx selv en meget sød, rar oldenborgblanding på nu 4 år - hvis han skulle sælges ville han være meget billig, som utilredet ukendt afstamning, lavstammet alm all round hest.

Skulle jeg sælge ham, ja så ville jeg gøre alt for at han skulle få et godt liv - få ham tilredet, da rideheste er mere tiltrækkende for købere, sørge for at han havde været ude til stævner, trailervant osv.

Men selv da er han ikke en hest som umiddelbart ville komme til at trække en del penge hjem, og derfor ville han nemt kunne være rideskolehestpotentiale ! Sød og rar, 162 cm i stang, skønt fjæs og verdens bedste temperament.

Så ham beholder jeg så længe så muligt - men ender jeg i fx sygdom eller arbejdsløshed, ja så ville han blive solgt.

Til gengæld forstår jeg fint de avlere jeg kender til, som vælger at få slagtet føl/plage/ungheste, hvis de ikke kan holde prisen hjemme. Jeg kender fjordhesteavler, som hvert efterår udvælger de føl primært hingsteføl, som skal afsted til slagt.

Jeg kender springhesteavler, som vurderer deres ungheste før tilridning, og så får dem der ikke har potentiale slagtet, da de ikke kan få pengene ind på en tilridning og ikke vil have deres "stutterinavn" ud som markedsheste.

Og jeg har selv lige her for et par uger siden sagt nej tak til at give slagteprisen for en 2 års hingst med nydelige dressurpapirer, som skulle afsted til slagt, fordi den var vindsluger - avler tilbød specifikt mig den, fordi han kender mine staldforhold og ved at jeg ville bruge den til dressur, hvis det var. Men jeg sagde nej tak, da jeg selv har 2 ungheste på vej - og skulle jeg så sælge min søde rare oldenborgblanding ?

Jeg tror ikke på, at hestene hopper glade rundt på en græsmark i himlen - og tror rent faktisk næppe at de fleste tror det. Men når folk lige står i en svær stund, så kan det være en trøst, og derfor har jeg ikke "ondt" af at man taler om regnbuebro og andet.

MVh Charlotte