Idag blev det min tur til at skulle træffe den grimme beslutning om aflivning eller leve Det var egentlig ikke så meget at spekuler over, for beslutningen var der med det samme.

I morgen halv 5 vågner ved en mærkelig lyd, kan høre min kat sige miau nogle gange, tænker det nok var min hjerne der spillede et pus. Men nej lidt efter kom det igen, står op og kigger til ham og han kigger på mig og siger miau. Jeg undre mig igen, og går i seng. Et stykke tid efter er det der igen, og jeg kan regne ud den altså er gal med den lille mis

Står op og går ind til ham, han ligger under bordet og varmer sig, han trækker vejret værre end normalt. Kan regne ud han igen har fået nyrre sten.

Ligger et tæppe til ham smutter i seng og vækker min mand. Siger den er gal med Laban igen og ligger og lytter og jeg siger at denne gang er det aflivning og min beslutning står fast.

Den næste time er bare lang men falder da i søvn. 7.15 kører vi vores datter i dagpleje og jeg ringer til vagtdyrelægen og får heldigvis at vide de åbner klokken 8.

Så klokken 8 her til morgen afleverede jeg min lille elsked hankat til aflivning. Så det ikke, betalte og gik Har haft ham i 5½ år og han har altid været min kat.

Nu vil nogle af jeg npk tænke hvorfor han bliver aflivet grundet nyrre sten, men den lille mis har bare fejlet alverdens ting og har kæmpet.

Da han var 4 måneder forsvandt han, kom tilbage og trak vejret meget mærkeligt. Et rygten viste at han lille krop havde fët et slag eller kørt ned så der var dannet så meget arvæv så man ikke kunne se hjerte, lunger eller andre ting. Det hele var en stor hvid mast klump. Dyrelægen var inponeret over han levede. Og det gjorde han i bedste velgående. Så fik han blodøre som ikke ville forsvinde så det endte også i en operation sidste dec. nyrresten og nu blot 1 år efter nyrresten igen.

Så nu syntes jeg han har været igennem nok, og skal have fred. Men hold op jeg vil savne mit lille skravl af en kat

Elskede lille Laban