Hej HN'er
Jeg ville lige høre, om der er nogen herinde, der har prøvet at opleve et ufrivilligt vægttab, og hvad der evt. var årsagen til dette.
Det forholder sig nemlig sådan, at jeg i marts måned vejede 61 kg og at jeg nu vejer 54 kg. Jeg har på intet tidspunt været på nogen form for diæt eller noget. Faktisk spiser jeg, som jeg plejer og dyrker ikke motion.
Det sidste år har jeg været meget plaget af nyresten, som dog er blevet stoppet ved at jeg fik fjernet en defekt biskjoldbruskkirtel - men intet af det har noget med vægttab at gøre. Jeg går til kontrol for stofskifte og kalkstofskifte. Det er helt normalt, så jeg "fejler" altså ikke noget der.
Det undrer mig bare, at jeg uden ønske har tabt mig 7 kg på små 5 måneder, og jeg ser altså lidt afpillet ud, men altså ikke syg ud. Men der er flere, der spørger mig, om jeg ikke har tabt mig.
Jeg ved ikke helt, om jeg bare skal se tiden an eller hvad... For jeg føler mig ikke syg eller noget. Hvad tænker I?