Skal lige lidt brok
For godt en uge siden søgte jeg en hunde passer i 3 dage, dog uden overnatning. En rigtig god veninde tilbyder sin hjælp. Hvilket jeg selvfølgelig bliver vildt taknemmelig for.
Tirsdag læser jeg på face at hun er blevet syg. Onsdag vil jeg så ringe og høøre om hun er rask osv. Hun tager ikke telefonen. Min mor tilbyder så at hjælpe torsdag og fredag hvis jeg ikke får fat i hende.
Kl. 10 om aftenen tager hun endelig sin mobil. Hun er stadig syg. Fair nok, min mor træder til. Hun lover at tage ham lørdag, det var intet problem.
Fredag kl.17.45 sender jeg hende en sms for at høre om hun var klar på Buller pasning. INTET SVAR.
Kommer hjem og ringer mange gange. KAn læse mig til at hun kl. 18.00 er på facebook og fortæller hun har afleveret sin søn på 6 måneder til pasning for første gang og de skal ud at spise.
Jeg ringer igen MANGE gange + jeg sender en sms om jeg egentlig gerne vil vide besked. Bliver dog utryg ved det hele og ringer til en anden veninde som lover at hjælpe.
I dag kl. 12.20 hører jeg fra hende efter jeg i morges har skrevet 2 meget vrede smsér. Hun påstår nu at hendes mobil var glemt hos hendes søster.
Jeg siger at så kunne hun da ha lånt hendes mands mobil, ringet til søsteren og fået mir nummer. Hun viste jo vi skulle snakke sammen omkring nøgle osv. Nå men så har kæresten IKKE søsterens nummer. Så hun påstår egentlig at hun aflever sin søn til pasning for første gang uden at høre til ham i 1 døgn???
Jeg skriver det ikke er en undskyldning, for der er andre måde at kontakte mig på. Men så påstår hun at hun troede den var blevet stjålet.. hmmm
Det jeg så syntes er det væreste er at hun ikke engang undskylder. Det eneste hun skriver er : er ked af du er skuffet. Det er et levende væsen som hun skulle passe ikke bare en potteplante. Men en rimelig vigtig opgave.
Nej hun var faktisk mere sur over jeg blev sur...
Jeg er så gal i skralden på hende. Skal også siges at det er typisk hun aldrig tager sin mobil når man ringer eller skriver. Også selvom man inviter dem til spisning osv.
Er jeg sippet eller ville i ha reageret som mig?
Det sidste jeg fik at vide var at jeg jo bare kunne være sur og så kunne jeg jo skrive engang hvis jeg kunne tilgive hende
Havde det været mig havde jeg undskyldt 1000 gange allerde for at have glemt en meget vigtig aftale