historien i korte træk, jeg og mine 2 børn har adhd, en på 14 en på 16. min datter (16) blev anbragt for 4 år siden, jeg startede dengang med at be om en undersøgelse om adhd, da jeg i lang tid havde prøvet men lærer og skole psykolog at fortælle dem at der er noget mit barn ikke kan styre.... dette blev dog afvist i meget lang tid, hun fik sin diagnose efter at være blevet smidt ud af folkeskole (som gerne påstod mit barn bare ikke var ordentlig opdraget) dette var brundlundskolen i åbenrå. hun blev smidt ud via et brev som blev sendt til mig den samme dag efterårsferien startede( uden varsel) derefter var der en meget meget lang ventetid på at få hende anbragt, jeg havde hørt godt om ringe kost or realskole, men min datters sagsbehandler forsvandt, og kommunen i åbenrå¨valgte ikke at fortælle mig det... efter en ventetid på nogle måneder gik jeg op på kommunen i åbenrå, og bad om hjælp igen igen, da jeg til sammenlægningen ikke havde fet noget at vide endnu... efter noget tid fik vi denise anbragt i ringe, jeg talte med skole om min formodning om adhd... dette blev afvist, behandlingen mit barn fik vil jeg slet ikke nævne nu... på trods af at skoler afviste at min datter var syg, gik vi til lægen , da pigen også selv kunne mærke noget galt og ikke forstå helt hvad der skete, lægen henviste os til augustenborg sygehus. hun blev derefter anbragt på bjerggade i åbenrå, en egentlig sød institution, og jeg accepterede tilbud, da jeg stadig har i tankerne at mit barn skal ha en skolegang og en uddannelse og håbede på at nu var dette det helt rigtige... efter omkring 4 mdr blev hun anbragt på en akut station i tønder, ( af de 4 mdr havde hun været hjemme det halve af tiden) hun var så i tønder en del måneder, i en akut lejlighed indtil man havde lyst til at gå videre. hun fik en lijlighed og overgik i entrepenør afdelingen på sofiedal i tinglev.... her er hun så nu, har fået en diagnose på adhd. pga sygdommen har pigen været i et stofmisbrug( kaldes selvmedicinering) hun har til tider taget sin medicin. pædagogerne har pligt til at sørge for hun kommer i skole, får medicin osv... pigen har ikke været i skole det meste af året, og sin medicin har hun i meget lang tid bare fået lagt på bordet eller givet i hånden, så hun kunne tage den på det tidspunkt hun havde lyst. hvordan kan en voksen person med en smule ansvarsbevidsthed lægge tabletter med indhold af amfitaminer til en teenager????? dette resulterede så i at hun ikke tog medicinen, da det jo er for nemt. for 2 mdr siden sagde pigen at hun egentlig gerne ville tage sin medicin da hun kan se ændringer i min og hendes brors adfærd... til i dag havde jeg ikke hørt noget, fik et opkald af pædagog efter at have efterspurgt , at pigen kunne ses af læge i august måned, dette er urimelig, hun har (grundet meget meget lidt undervisning, der blev læavet ting som f.eks sidde og se video på youtube om hvordan man ryger bong (hash) ) fordi LÆREREN IKKE VIDSTE HVORDAN MAN GJORDE!!!!! hun har lige fejlet sin eksamen, da hun 1, ikke kan 2, med den understøttelse hun har ikke kommer nogen vegne. til svar får jeg af denise kontakt pædagog at der ikke var grund til at hidse sig op, for der var jo mange der først startede deres studier med 20!!!!!!!!!!!!!!!! en kommentar som dette er ikke acceptabel overhovedet.pigen har ikke haft regelmæssig undervisning siden hun var 12!!!!!

underligt at man kan be om hjælp og ikke få den, føler vi synker mere og mere og det er svært at holde modet kørende.

Jeg har selv ADHD, så jeg kender til meget af det du skriver fra da jeg selv gik i skole om at få hjælp m.m.

Jeg kommer dog ikke selv nede fra sønderjylland, så jeg kan ikke sige hvordan tingen er der nede.

Hvis du har brug for at skrive sammen med en der kender til ADHD er du velkommen til at skrive til mig

Du kan læse meget mere om mit handicap og hvordan jeg har kæmpe med systemerne inde på min hjemmeside: http://www.sakham.dk

jeg synes det er svært at prøve at forklare omverden hvordan det egentlig ser ud i hovedet på en, som sagt har jeg det selv, og begge mine børn også, har til her i år været alene med dem, fra de var ganske bette.

det har været en lang rejse indtil videre....

jeg er ked af at høre det er standart at ting skal ske være som de var ved prinsessen...

min søn var mere heldig, det tog kun 2,5 år og 1 sted, jeg fangede en perfekt pædagog til ham hun er det rene guld!!!

Du er ikke den eneste der synes det er svært at prøve at forklar omverden, hvordan tingen ser ud når man har ADHD. Jeg kan fortælle dig at min mor kæmpede i 7 år da jeg gik på den lokal friskole på at få mig flytte til en skole, som der ved hvordan man tager hånd om børn med ADHD.

Min mor og jeg har kæmpe med kommunen om at få det rette hjælp i min hverdag efter jeg er blevet voksen. Jeg har skam også prøve at være i et system hvor folk ikke forstår hvad det vil sige at have ADHD. Livet med ADHD er ikke altid lige let og sjovt for os der har det.

Jeg tror ikke man KAN forklare omverdenen hvordan man fungerer i hovedet, når man har ADHD. Tror bare man skal acceptere at man er anderledes end andre, og få det bedste ud af det!

Jeg forventer ikke at andre forstår hvorfor jeg gør nogle ting anderledes, men JEG forstår det, og kan derfor reagere ud fra det.

Der er da en del udfordringer ved ADHD, men det er jo alt sammen noget man lærer at leve med!

Håber det kommer til at gå godt med dine børn! ADHD kan være svært at leve med, men det behøver ikke altid at være noget negativt!

egentlig godt tænke mig at høre lidt om hvordan jer med ADHD har det - i dagligdagen, jeres kampe mv (hvis jeg må spørge altså). I behøver ikk ligge det ud herinde.

Jeg kender en knægt med adhd nemlig. Men forventer ikk lige han vil kunne forklare på samme måde - vil gerne sættes mere ind i livet med adhd...

lægge ord på, jeg prøver med mine børn at gøre det samme som jeg selv prøver på.

jeg lever min dag efter samme skema hver dag, (så godt det er mig mulig), bliver jeg for stresset virker det som om hovedet bliver træt /tåget, på arbejdet hvis jeg skulle koncentrere mig, kunne man ikke snakke med mig, kun ved direkte tiltale, og jeg måtte arbejde med musik for at holde fokus nogenlunde. jeg bliver hurtig sur, og har mange af gangene svært ved at stoppe det, jeg bliver ved med at hidse mig op, indtil jeg brænder af, hvis jeg læser en bog, hvilket jeg har opgivet, kan jeg ikke altid huske hvad jeg har læst.

synes egentlig ikke intelligensen fejler noget, men har bare svært ved at lære, jeg skal a ting vist, og forklaret, i stedet for at læse mig til det...

jeg må så sige at leve med ad/hd har jeg selv fndet frem til, der var ikke meget hjælp at få, hverken til mig eller mine børn. jeg har prøvet mig frem og mine børn er heldigvis store, så de kan sige ja eller nej til ting, om de synes det går bedre, jeg er ved min søn i et meget meget tæt samarbejde med hans kontakt pædagog,min datters pædagoger synes det er sjovere at fortælle hende hun jo ikke skal noget som helst, ikke engang hjælpe hende med en routine. søger lejlighed i samme by som hende for at give hende hvad min mand giver mig nu...

jeg dyrker meget sport, da jeg har meget meget overskud af energi i hverdagen, og prøver at styre det på den måde...

medicinen har gjort en utrolig forskel.

jeg kan ikke selv organisere min hverdag, det ordner min mand, han sørger for jeg gør de ting jeg skal.

tror jeg er verdens heldigste kvinde hvad manden angår

det er svært at få alt med, kampe vi har med os selv, tidspunkter vi bliver hys, det er svært at forklare hvad der sker i hovedet på os, til nogen der ikke selv har det. en brækket arm eller ben kan man forholde sig til men en psykisk sygdom kan man svært vise folk.

mange tak for jeres opmuntrende ord...

selvfølgelig er det super svært - det er det bestemt for alle med en psykisk sygdom... Men jeg tror gerne adhd er en af de værre- for der er sgu ik meget hjælp at hente! Det kan jeg da se bare mht den smule hjælp vores vennepar skulle ha til sønnen. De har aldrig bedt om noget - da de beder om en ting til ham så vil kommunen bare ikke hjælpe pt har jeg ham en times tid om morgenen i nogle af dagene for damen de havde sagde op fra den ene dag til den anden (hende der skulle hjælpe om morgenen da han ik kan selv). Heldigvis tager han det rigtig godt. Og det er super hyggeligt at ha ham her om morgenen osse

Inden han kom på medicinen - hold da op! Altså inden man vidste han led af adhd Jamen der var jo ingen der vidste hvorfor han avr så urerlig, men han var jo et mareridt at være i nærheden af Nu efter han får medicin er han den sødeste dreng heldigvis.

Jeg ville bare lige ha et indblik i hva der i kbægtens hovede kan foregå