jeg holder meget af mine dyr, og vil dem det bedste, men det er DYR og enhver form for personificering er udelukket.

Men jeg giver dig ret - der er flere i dette forum man kan mistænke for at rode en smule rundt i begreberne, og jeg kender da også et par stykker personligt, som jeg må nøjes med at betragte på hovedrystende afstand.

KH:)

Hehe, nej, jeg "elsker" den bestemt ikke.. Jeg er GLAD for den, og det er noget helt andet.. Derudover en det en HEST og IKKE en "dreng" eller en "pige" som mange har for vane at kalde det tit og ofte, og allerede dér, er det på vej af sporet synes jeg.. Det samme gælder for andre dyr.. Det er DYR.. Ikke drenge og piger..

Men ja, jeg er da også af den overbevisning at rimeligt mange herinde (og ude i "virkeligheden") har et helt forskruet forhold til det at have dyr, og at "elske" disse.. Selvfølgelig er "elsker" et ord, der kan bruges i flæng, men der ER vist en hel del, der tillægger deres dyr lidt for meget hjerneaktivitet, og lidt for mange menneskelige egenskaber fra tid til anden..

Og ja, en ret interessant artikel må man sige.. Måske for det nogle til at kigge lidt indad.

Mvh.

Jeg elsker ham så meget at han får lov at være hest

jeg læste nyheden og eksemplet med, at man elsker den for meget, hvis man tjekker bunden på ridebanen, synes jeg er lidt sjov.

Min dyrlægen kommenterede at ridebanen sidste år var tung, da hun fik at vide, den var 1 måned gammel, var det ok, da de sætter sig. Men der var mig og dr. dyr ski' lige bekymrede, da hun har været skadet.

"såsom støvet hø, splinter i boksvæggen"

Altså min hoppe har hostet ½ år, siden høet begyndte at blive støvet, dyrlægen kunne ikke finde noget på lungerne. Hun er kommet sig igen, nu hun er på græs.

Splinter - tja, der var en pony, der fik revet hele langsiden åben ind til sener og mave, pga. en skarp kant på folden..

Nogle gange tror jeg, man skal bevare en god fornuft. Heste er ikke altid særlig smarte, nogle gange er det utroligt, hvordan de kan komme galt afsted, brække benet på folden, hænge sig i grimen, etc.

Ligesom man ikke siger til et barn, gå ud og leg på vejen. Havde vi ikke hestene i vores miljø, så var der ingen fare for, de smækkede hovedet op i loftet i boksen. Nogle gange er det ens ansvar at sørge for at mindske risici, her går børn og heste under.

Du har helt ret og jeg har derfor ændret teksten på et af mine billeder

JA, det indrømmer jeg gerne at jeg gør - men ikke som beskrevet i artiklen..

Men det hænder da at min kærlighed til dyrene konflikter i "mit andet liv" det være fritiden med familie og venner og endda på jobbet.. Mine heste har ALTID første prioritet.. Og nogen gange skulle jeg måske bare give slip, for en så beskyttet verden som mine lever i, er højest sandsynlig slet ikke nødvendig..

- De går begge med gode kvalitetsdækkener, fordi: Jeg grundet afstanden til mit arbejde ikke kan få mig selv til "bare" at lade dem stå i alt slags vejr i 11timer som minimum året rundt..

- Da min den ene havde haft et kolik tilfælde/tarmslyng, tog jeg naturligvis ikke på arbejde dagen efter, men tog også fri en hel uge efter, så jeg kunne tjekke hende hver halve til hele time..

Og så er der naturligvis mange andre forhold også..

Årsagen er simpel, jeg stiller høje krav til mig selv, netop fordi min kærlighed tendere til at være for stor til mine heste..

Jeg kalder nu både mine heste for drenge og piger, og jeg elsker dem også, præcis som jeg elsker mine hunde og andre dyr jeg skelner ikke så voldtsom mellem dyr og mennesker, da vi jo bare er et dyr med en frontal lap

Men ikke desto mindre giver jeg dem forhold, som jeg mener, heste vil sætte pris på: Løsdrift 24/7/365, en harmonisk flok med artsfæller af begge køn i alle aldre, hvor der ikke er udskiftning i nogen nævneværdig stil og hvor de får lov at beholde deres familie/venner hele livet, de pakkes ikke ind i dækner om vinterne, ingen dimsetutter på benene, jeg bruger læringsteori på dem, så de ved hvad jeg ønsker af dem osv. osv.

Jeg synes ikke problemer er, hvad man kalder sine heste eller om man elsker eller jeg, men at man tror heste ikke kan tåle noget, at de bruger alt alt for mange timer i deres bokse, manglende omgang med artsfæller, de KENDER og har knytte bånd med, at så mange heste pakkes ind i dækner om vinterne, dimsedutter m.m på benene i snart sagt alle situationer: boks, transport, fold, ridning m .m. - i stedet for at smide dem på FOLD MASSER timer af døgnet og lade dem slippe for det lede dækken efterår, vinter og forår.

Min ynglingsaversion er folk der tror /kalder deres heste en atlet - den er en hest og har ingen ambitioner om at være noget som helst andet.

Men lige præcis det med at man tjekker omgivelser, for diverse "fare" - ja det gør jeg.. Der må IKKE ligge et søm i stalden, HVIS nu hestene kom ud og trådte det op..

Jeg overlader bestemt ikke tingene til tilfældighederne..

Men jeg er ikke overpylleret - kun måske lidt..

Men jeg mener stadig at hestene får lov at være heste og behandles ikke som maskiner.. Mere mennesker ja, og begge dele er måske lige forkerte.. Dog er det i mit hoved bedre at behandle dem som mennesker end maskiner, hvis det skal stilles hårdt op..

Jeg har fire drenge som jeg elsker højt

De bliver nu ikke ligefrem pakket ind i vat, men de har da dækkener på når det er koldt og om vinteren eftersom jeg klipper pelsen af dem så de ikke sveder så meget når de skal rides.

De går på fold det meste af tiden, i forår/sommer/efterår går 'ponyerne' hele døgnet. Den gamle kommer også ud på døgn så snart det kan lade sig gøre. De lever først og fremmest af wrap og får ingen mærkelige pulvere, kun et vitamintilskud blandet op i lidt roepiller, samt ølgær for deres pels. Den gamle får Linamix til at give lidt huld. Ellers må de klare sig selv ved rundballen

De går i en skov og jeg fjerner ikke grene, sten og træer på deres vej - til gengæld er de ganske sikre på benene i mange situationer og gode til at passe på sig selv.

Jeg træner efter adfærdspsykologien i håb om at gøre det nemt for dem - som er heste - at finde ud af hvad jeg - som er et menneske - vil have dem til Jeg straffer dem aldrig, for de er heste og kan ikke forventes at forstå hvad mennesker synes er rigtigt. Men de lærer en del ting, og det har jeg det godt med

Jeg vil gerne ud og ride stævner på et tidspunkt, men det skal ikke gå ud over dem - så jeg har lavet et kompromis der giver mig mulighed for at ride og træne, og stadig lade alle mine heste nyde en heste-tilværelse udendørs - osse hingsten

Men det er stadig mors drenge - og mine babyer

Ja, jeg elsker min hest

Men ikke på er overdrevent plan.

Nu er jo jo i mange år blevet mobbet med at min edyr er mine "babyer", men synes jeg igennem årene har fået et mere naturligt forhold til dem.

Alligevel er jeg da til en hver tid villig til at ofre penge på tilskud, specielle underlag, gamacher, sko osv for at min hest skal have det bedst muligt.

Men jeg får ikke længere dårlig samvittighed hvis jeg ikke er i stalden hver dag. Og regner det, så pyt hesten er ikke lavet af sukker.

Tror faktisk det var værre med vores hund - han betød bare ALT og jeg kunne næsten ikke give ham nok kærlighed. Han var personaliseret (hedder det det ??? ) og var en del af familien. Dog sov han ikke i sengen og sad ikke ved borde, og var meget velopdraget. Men tror altid en hund for mig vil være mere en del af familien end en hest.

Heste kan hverken sammenlignes med mennesker, børn eller maskiner, som der bliver gjort i denne tråd. Heste er DYR. Så er den vel bare ikke længere.

Som menneske har vi pligt til at passe og pleje vores dyr, så de har det godt. Nogle har dog en tendens til at overdrive denne opgave og give dyrene menneskelige træk. Men det ses ikke kun med heste. Det ses også med andre dyr - hunde katte m.m. Men hvordan skal man forklare disse mennesker at det er forkert? Jeg kan ikke.

Desuden vil der altid være forskellige meninger om hvor grænsen den går, så det gør det bare endnu mere svært.

Nu er der forskellige måder at elske på. Jeg elsker min hest over alt på jorden, elsker hende højere end min familie og venner, på trods af at jeg har et fantastisk forhold til både familien og vennerne. Jeg kan ikke forstille mig et liv uden hende og hvis jeg mistede hende nu, ville jeg bestemt have seriøse selvmordstanker. Nogen vil jo mene at det er for meget.

Mine heste går dog i løsdrift året rundt og bliver ikke pakket ind i noget som helst. De har er rigtigt hesteliv, altid ude i deres egen lille folk, bliver ikke klippet, går ikke med sko, osv. Hvilket jo er helt modsat artiklen.

Muligvis elsker jeg min hest for meget, men jeg er "realistisk" nok i hovedet til at vide, at en hest har det bedst, når den får lov til at være hest.

Helt bestemt, ja, jeg elsker min hest. Men det, de beskriver i artiklen er jo ikke bare kærlighed men misforstået og overdrevet kærlighed.

Den betyder meget for mig, måske ikke som en del af familien, men kæledyr kan jo godt være højt elsket selvom de bare er kæledyr. Det er i øvrigt det samme med hunden. Han ER bare en øjesten..

Og selvom jeg da også tjekker bundforhold, høet efter for støv, boksen efter for søm o.l., så synes jeg da, at dette hører til i den "normale" kategori - jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at nogle af eksemplerne burde man jo faktisk gøre som en vane. Selvfølgelig er det ikke noget, man skal ligge vågen om natten over, men lige tjekke det, inden hesten flytter ind et sted eller lignende. Det er nu fornuftigt nok i mine øjne..

Men den med ejeren, der nærmest vil gøre hesten syg - uh, jeg kender et par stykker, der gør det. Og så pusler og pylrer de om den opfundne "sygdom" selvom der intet er i vejen med dyret, og den langt hellere ville have været på fold med vennerne.

Ja, jeg elsker mine heste.. - specielt en har jeg et helt særligt forhold til. Han er min øjesten!! Den hest betyder næsten alt for mig.. Men jeg elsker dem ikke for meget som artiklen hentyder til...

Det der skrives i artiklen er jo ligesom Münchausen Syndrom by Proxy, hvor barnet er erstattet af en hest... Men hvis man elsker sin hest så meget, er hesten vel også et form for barn??

Anyway... Jeg vil sparre jer for resten af mit tankespind..

Tjahhh det er ikke for at personificere min hest....men den er skisme afhængig af mennesker. Han går sammen med artsfæller og er på fold i mange timer om dagen.....men har et stort behov for menneskekontakt.

Dette giver sig typisk udslag i at han er et stort hængetræ (178 i stang, så det er han), der stikker hovedet ud af tremmerne så snart man viser sig i stalden og skal nusses, elsker at få nulret ører, pustes i næsen, lyne min trøje op og ned, stå med mulen helt oppe i nakken og på halsen af mig med lukkede øjne og bare nyde at blive nusset og aet i hovedet.

Vi behøver skam ikke at komme ud og motionerer, hvis bare han får sit daglige fix og det er ikke kun mig det "går ud over"....alle som gider er mere end velkomne. Hvis ikke han har fået sin kontakt i et par dage eller bare mindre af den, så bliver han helt umulig.

Som staldejer siger....."Jeg kender ingen som Futte" og det er også rigtigt, for jeg har heller aldrig mødt en hest som er så venligtsindet over for andre, han er heller aldrig sur på stald eller irriteret. Simpelthen venligheden selv undtagen under ridning, hvor den godt kan blive lidt frisk og ude på skrammer ;o)

Og man kan vel godt sige, at hesten er ens "barn", den kræver ihvertfald nogen gange den samme opmærksomhed ved sygdom samt daglig pasning; men kærligheden til ens barn vil være ubetinget. Det er den ikke til hesten, jeg holder af ham. Men også velvidende at han en dag skal herfra og at det er mig der har anskaffet ham og derved min pligt til at sørge for at han har det optimalt og sørge for at han kommer godt herfra når den tid er. Det er jo ligesom at anskaffe en hund:o)

der havde sin hest stående ude i den stald hvor jeg stod for nogle år siden..

Det var en ældre mand og han havde ret hurtigt udtalt at han elskede hesten mere end sin kone.. Både ham og konen kom omkring middagstid, hesten kom ikke på fold med de andre men det gjorde den anden hest i stalden så den var altså alene fra omkring kl 8.00 til ejeren kom.. Så blev den taget ud på staldgangen og STØVSUGET!! Hver dag, flere timer. Så trak han en tur med den, hvis det var godt vejr gik de en tre timer i skoven, hvis det var dårligt vejr så foregik det i ridehallen hvor den sparkede ud efter de andre heste og blev tvunget til at traske rundt så længe at der kom et dybt spor.. Tilbage i stalden blev den så støvsuget og pudset i alle ender og kanter igen.. Når hesten var færdig blev trillebøren vasket og alt blev ryddet op så der ikke lå et halmstrå.

Om sommeren kom hesten ind i mellem på fold, den lettede en halv meter når han slap den løs og spænede rundt og vidste ikke hvad den skulle gøre af sig selv.. Den var selvfølgelig alene på folden.. Hvsi man gik igennem ved den blev man jagtet ud..

Den var aggresiv over for mennesker og bange for andre heste.. Turde næsten ikke gå ind i stalden til de andre hvor smeden helst ville sko den pga lyset og gulvet.

Efter min bedste overbevisning var hesten mishandlet fra ende til anden, den fik det den skulle have at spise men ellers blev der ikke taget hensyn til dens naturlige behov..

Min hest er min bedste "ven", og elsker ham da.
Han bliver elsket som et dyr, for det er det han er, og ikke et menneske.
Dog har jeg det meget svært med dem som betragter deres heste som deres børn, og kalder sig selv mor/far over for dem, det kan jeg slet ikke tage.

Jeg forsøger at passe bedst muligt på min hest, ved at gøre mit til han har det behageligt, ikke kommer til skade, får dækket sine behov, men samtidig kan leve som en hest.
Det ser jeg som min pligt når han nu ikke selv har valgt at "bo" hos mig.

Hilsen Pernille

har jeg for travlt og for mange til

jeg genkender godt typen der er beskrevet i indlægget.

Selv elsker jeg nok også en del mere end hvad der er rationelt, jeg kalder mig "mor", og konstaterede via en video, at jeg raskt væk kalder hesten for "skat"... tja...

Men jeg pakker dem ikke ind i vat, de lever som heste, med mudder og snavs og frihed og masser af foldtid.

Lang vinterpels og masser af særheder

Jeg kan ikke HELT tage den artikel seriøst.

Man får da tudet ørerne fulde af, at hø skal være af en god kvalitet.

Det er ikke at gøre hesten nogen tjeneste at lukke den ud på højt græs (medmindre den kan tåle det, det er der så bare ikke så fantastisk mange igen der kan).

Og bunden i et ridehus eller på en bane er jeg også ret kritisk med, hvis det er for tungt. Og det er da heller ikke "ukendt" at hestens sener kan tage skade af at gå for meget i et tungt underlag.

Men ellers er det da rigtigt. En hest er en hest. Og en hund er en hund. Og et menneske er et menneske.

mit store spørgsmål er nu: Er heste mindre værdige til at blive elsket eller kaldt "min baby" end mennesker er??

Det syntes jeg bestemt ikke!! et væsent er et væstent, om det kan tale eller ej, har den ret til at blive vist at der er nogle omkring den. Det jeg vil sige er nu måden at gøre det på! Man skal selvfølgelig ikke behandle dem som mennesker, men som det væsen det nu er. Vito er MEGET elsket, forgudet, men baby, min bedsteven, you name it! - MEN han er IKKE en maskine. Han står ikke stille når jeg sætter ham ved bommen, han gør ikke tingene hver gang jeg beder ham om det, FOR HAN ER ET LEVENDE VÆSEN! Han bliver kun tilset hver anden dag, da han skal have plads til at være sammen med sin flok (rettere sagt, sin ene dame) og det fungerer fint for os begge to..

Min nuller duller hygge basse baby

Så meget at min hest får lov at være hest.

Nogle vil nok mene jeg var lige hys nok med Marlee nogle gange(og det var jeg måske også), men omvendt VAR hun også igennem et hårdt sygeforløb.

men ja nogle beskytter dem i hoved og r..

Det er lidt sjovt. Mange af de ting der fremhæves ved at elske sin hest/hund for meget, er for mig begreber der hører med til at være ansvarsfuld dyreejer - altså når de bliver praktiseret i et rimeligt omfang.

At give hesten et godt kvalitetsdækken på er jo fint - og det er vel ikke fordi man elsker hesten højere at man gør det - men fordi hesten har brug for at gå med dækken. At man så vælger kvalitet har vel ikke noget med størrelsen af kærlighed til den at gøre.

At tjekke boks/bund for splinter etc. er vel bare en naturlig del af at have hest. Man afsøger hestens omgivelser for ting der potientielt kan skade den. Lige såvel som man renser hestens hove for evt. sten osv.

I mine øjne er det når disse handlinger tager overhånd at man kan begynde at "tale" om at det næsten er sygeligt.

Når man er nødt til HVER dag at tjekke bunden eller boksen grundigt igennem før hesten får lov at entre den.

Syntes faktisk det er langt værre i de tilfælde, hvor heste ikke får lov at komme på mark sammen med andre heste af frygt for de bliver skadet. Det er jo SÅ meget imod hestens natur altid at gå alene på fold.

Det er også langt værre, når hesten tillægges menneskelige følelser og handlemåder. Man hører af og til nogen sige at en given hest er "ond". Nej "ond" det er en hest ikke . Den kan være agressiv, "bøllet", irriterende osv., men ond, det er dyr altså ikke. Hvis en hest har ovennævnte adfærd, så er det fordi den har tillært det på et eller andet tidspunkt i livet. Den har oplevet at det kunne "betale" sig at opføre sig på en given måde.

Puffy.

jeg elsker min lille fjorddreng,meget højt,men der bliver aligevel balade hvis han ikke opfører sig ordnligt,dvs,gå pænt ikke nappe ikke fræse afsted,men vil altid elske ham aligevel,så tager ud til ham hver dag,siger hej nusser ham strigler ham,det elsker han,kigger hovende efter får nogen gullerøder sammen med hans venner.sådan et hesteliv er da dejligt

Altså, hvis man har en hest med sommereksem, er det da dyrplageri, hvis man ikke gør noget for at beskytte den. Det kan så f.eks. være et fluedækken...

Langt græs i store mængder og støvet hø får mine heste heller ikke lov at få... det er nu lige så meget bestemt af mit had til dyrlægeregninger som af "sygelig omsorg" for hestene

Jeg er ikke den, der kysser, krammer og befamler mine heste ret meget, men et par af hestene er en anelse for kærlige ifølge nogle mennesker. Måske hestene lider af en sygelig omsorg for mennesker

Jeg er totalt skudt i mine heste - jeg synes, de er helt fantastiske, men de må da gerne komme på fold au naturél. Jeg er ikke helt sikker på om de ville tage skade af at blive nusset om i flere timer om dagen. Jeg har min femårs mistænkt for at ville synes, det var helt igennem okay, mens min hoppe nok ville hoppe ud af vinduet. Jeg tror ikke, der ligefrem er nogle undersøgelser, der dokumenterer, at en i øvrigt velfungerende hest tager skade af at blive nusset om i timevis. Og almindelig påpasselighed såsom at tjekke boksen, grovfoderet o.s.v., kan jeg ikke forstå, skal sygeliggøres nu.

Mvh

Julie

Ja jeg elsker da også min hest - men på et "dyre-venligt" plan.

Hun får også lov til at være hest med alt hvad dertil hører.

Mit nyindkøbte føl kender jeg slet ikke godt nok endnu til at kunne sige andet end at jeg er Meget Glad for ham, men mon ikke jeg elsker ham om noget tid.

Jeg elsker også min hund og mine katte - men de får så sandelig også lov til at være dyr. De SKAL være dyr; de er ikke andet!

Jeg har et meget specielt forhold til min hund og har hans portræt tatoveret på min ene arm - han er en once-in-a-lifetime-hund og han betyder virkelig meget for mig på mange måder.

Det er bl.a. hans skyld at jeg er her i dag - så ja, ham elsker jeg meget meget meget højt!

Men at gøre dyrene syge for at kunne "pylre" om dem og at gøre deres dårligheder til mere end det er - det er langt ude.

Min hest er blind på det ene øje, men det er da bestemt ikke noget jeg pylrer om eller tænker særlig meget på.

Men ja, typerne som beskrevet i nyheden findes da nok - jeg er bare ikke en af dem; og heldigvis for det!

skal man drage omsorg og holde af sin hest - ellers giver det jo ingen mening at have den

Tror måske også det har lidt med alder at gøre ( dog ikke i MaggieMays tilfælde ) - jeg var mere "hys" tidligere, men har måttet sande at de gange jeg har været "pylret" er det ikke gået så godt med hesten...

Personligt bryder jeg mig ikke om når folk udtaler at de elsker deres heste "højere end livet" eller giver udtryk for at heste og mennesker befinder sig på samme plan, hvilket de i mine øjne ikke gør. Det er så ikke det samme som at man ikke skal behandle hestene godt.

Men hånden på hjertet - hvor mange tror I der vil vedkende, at de elsker deres hest mere end godt er? Tror ærlig talt ikke altid de selv er klar over det. Men de tværtimod mener, det er naturligt den måde de har det på.

Har igennem min ridetid mødt rigtig mange, som ikke var helt afklarede med, at det faktisk var et dyr og ikke et menneske, de havde med at gøre. Pudsigt nok, var det det samme som valgte at forblive singler. Hmm - tror ægentlig heller ikke, der havde været plads til en menneske-kæreste )

Når nu Aunsoegaard skriver - Pudsigt nok, var det det samme som valgte at forblive singler. Hmm - tror ægentlig heller ikke, der havde været plads til en menneske-kæreste - så kommer jeg da i tanke om en person jeg kendte, som faktisk levede op til det med at elske sin hest på et forskruet plan.

Hendes liv var hendes hest - og fred da være med det - men hun havde da egentlig næsten et decideret forhold til hesten nu jeg tænker over det...

gerne passe mine heste bedst muligt under hensyntagen til at det er HESTE. Jeg holder rigtig meget af dem, men det er mine børn og min mand jeg elsker.

Måske skal artiklen forståes således, at nogen mennesker mangler artsfæller at elske og så kaster deres kærlighed på en hund, kat hest istedet og kan komme til at personificere dette dyr.

Jeg ser også mange kvinder (inkl mig selv) få et lidt mere pragmatisk forhold til deres hest, efter de har fået børn.

Egentlig er det lidt sjovt at vi holder husdyr, blot for selskabets skyld. Har det noget med frontallappen at gøre??