Jeg har aldrig prøvet færdigkøbt sugarpaste, brugte mmf til mit første kageprojekt og synes det fungerer superfint. Det er nemt at lave og nemt at bruge.
Brug enten maizena eller kartoffelmel til på bord og kagerulle når du ruller det ud. Hvis du bruger farvet mmf kan hvide spor som regel børstes af med køkkenrulle eller en blød pensel.
Jeg plejer at bruge chokoladebundene fra denne opskrift: www.kageportalen.dk/ index.php?option=com_c...view&id=17
Hindbærmoussen er i øvrigt slet ikke sød, men meget frisk. Jeg plejer dog kun at bruge 2 dl youghurt og ½ l fløde til 500 g bær.
Dutterne til bunden er royal icing. Du blander pasteuriseret æggehvide med flormelis til en stiv masse. Der går meget flormelis til! Det skal være så stift at det ligesom holder faconen hvis du trækker det op med en ske.
Det kan farves med pastafarver, ligesom mmf.
Rigtig god fornøjelse, og nu husker du vel at tage billeder af resultatet? 