Idag kørte jeg som vanligt hjem fra arbejde, kom kørende den sædvanlige rute.
Længere fremme så jeg at der gik to piger på fortovet, samme side som jeg kørte i.
De gik med ryggen til, altså væk fra mig.
Jeg så også at der lå lidt sne på vejen, omkring hvor de var.
Jeg kører stille og roligt, de tilladte 50km/t, men lige da jeg er ud for dem smider den ene pige så en håndfuld sne/is ud over kørebanen.
Den rammer på min bils køler, forrude og tag.
Jeg bliver lidt halv paf over hvad der skete, så jeg når jo lidt længere hen hvor jeg så "klosser bremserne"
Ved ikke helt hvad jeg tænker eller hvad jeg skal gøre, men holder ind og smækker bilen i gakgear og bakker tilbage til pigerne.
(Efter selvfølgelig at have orienteret mig i diverse spejle).
Det korte stykke tilbage, flyver en masse tanker gennem hovedet på mig.
Har mest af alt lyst til at kaste bilen ind og springe ud og overfuse pigen!
Det kunne jo være gået grueligt galt, hun kunne have haft smadret hele min forrude eller forårsaget en ulykke hvis nu jeg havde forsøgt at undvige over i modkørende!
Så jeg har lyst til at skælde hende hæderen fuld så hun aldrig gør den slags igen.
Men da jeg så "endelig" holder ud for pigerne, kommer hende der smed isen/sneen løbende mens hun råber "undskyld undskyld undskyld, det må du altså virkelig undskylde" - hun ser bundulykkelig ud.
Så falder alle mine aggresioner lidt til jorden, så jeg nøjedes med tæt øjenkontakt, en meget sigende og løftet pegefinger.
Og jeg tror aldrig hun gør den slags igen.
Men pyyyyh man får pulsen op at køre!
Hvad ville du have gjort?
Og hvordan ville du have reageret, både mht. kørsel og efterfølgende reaktion/evt. irettesættelse.
Hvad hvis det havde været drenge?
Eller hvis pigen havde været næsvis...?