Min søster lider af Fibromyalegi (tror jeg det hedder/staves)

Hun har det i perioder også rigtig skidt og har mange smerter. Ingen medicin virker på hende i de perioder.

Hun har været i revalidering og blev sidste år færdig med sin HF. Hun startede egentligt op på seminariet, men hoppede fra da det var for meget for hende at sidde på skolebænken. Det kunne kroppen ikke tåle.

Min søster har også både redet dressur og spring, men fandt ud af at western var super perfekt for hende, og at hun kunne bruge sig selv meget bedre, og mere hensigtsmæssig.

Hun´er så heldig idag at vi bor tæt på et westernsted, at hun har kunne arbejde dernede. Hun rider nu fuldtids westernheste og er i en super form der gør at hun tilsyneladen trives bedre end jeg længe har kunne huske. Det er dejligt at se hende være glad igen, for det er ikke sjovt når ens familie eller venner lider.

Det er vigtigt at tænke på at selvom man lider af konstante smerter, så skal man holde sig selv igang så alle led kan holdes smurte. Nogen svømmer, nogen cykler og andre rider. hvis man spørg en hvilken som helst læge er jeg sikker på at de vil sige motion motion motion.

kh

mette

ride mere pga smerter desværre

Men jeg har dog hestene gående hjemme så kan jeg da kigge på dem for undvære dem vil jeg ikke....

jeg har 2 ødelagte knæ slidgigt i begge og en dårlig ryg (som følge af at jeg går skævt)

men jo jeg kan da godt forstå at hvis man kan ride uden det er ulideligt ja så havde jeg nok også gjort det

Jeg har leddegigt og arbejder i fleksjob 20 timer om ugen.

Jeg har det præcis som dig. Desværre har jeg ikke hest, men rider min venindes hest.

At ride er med til at holde min krop i gang, selvom det ofte er smertefuldt for mig.

Du skal bare holde på din ret og så sk*de på andres meninger. MEn det ved jeg godt er svært. Jeg skændes fx ofte med gamle k*llinger som har travlt med at jeg parkerer på handicappladser. For jeg er jo ikke syg. JO!!!! Den invalidebil og det invalideskilt jeg har er mine, og ikke noget jeg har for sjov. Men sådan er det med folks afstumpede fordomme.

Hilsen Benedicte

Jeg synes det er fint at man kan ride, selvom man ikke kan varetage et fuldtidsjob - det peger jeg slet ikk fingre af.

- Men det jeg synes er mærkeligt er dem hvor kroppen kan holde til staldarbejde, men ikke til at arbejde.

Jeg er helt med på at det ikke er et fuldtidsjob at passe sin egen stald, men jeg synes alligevel at de timer man bruger der - burde være timer man kunne bruge på arbejdsmarkedet.

MEN.... Jeg ved jo også godt at i ens egen stald, kan man holde pauser, når kroppen har brug for det.

Så jeg vil sige rid så længe du kan holde til det, og er det det der holder dig oppe - jamen så synes jeg det er fint

Det er da tankevækkende, at man ved ridning, efterfølgende kan få flere smerter, som derved er skyld i, at man ikke kan varetage et fuldtidsjob.....

Jeg peger ikke fingre af, at man rider, selv om ikke kan arbejde fuld tid, og jeg forstår også godt, at det giver en et frirum og gør en umiddelbart smertefri, men jeg synes altså at det virker meget forkert, når ridningen påfører en efterfølgende flere smerter, så man dermed ikke er i stand til at varetage et job....

Jeg kan godt forstå valget, meeeeeen.... Min samvittighed ville ikke være ren, hvis det var mig.

Og jo, jeg lever dagligt med smerter der betyder at jeg er i gang med en ny uddannelse nu, så jeg fortsat kan være selvforsørgende.... Og for mig gælder reglerne, at kan jeg arbejde med hesten med smerter, så kan jeg også arbejde med min udd. og kommende job med smerter.

smerter og jeg har selv hest, som er opstaldet i løsdriftsstald.

Jeg har flexjob på 20 timer om ugen og rider det man kalder på hyggeplan 3 -6 gange om ugen.

Jeg har slidgigt i min ankel og var meget dårlig gående med 0 ballance og muskler da jeg begyndte at ride.

Kunne knap holde mig ovenpå hesten men jeg skal da love for at det er anderledes i dag. Jeg halter stadig og har daglige smerter, men jeg kan gå ligeud igen og ikke ligne en halte Marie på første øjenkast.

Ridning holder ikke min sygdom tilbage, men holder den nogenlunde ned så jeg kan klare daglig dagen. Nogen dage er værre end andre, men sådan er det jo og jeg tilpasser min ridning efter det. Men takket være hesten kommer jeg ud igen og hænger ikke bare på sofaen og har ondt af mig selv.

Så hvad andre mener om det må de faktisk selv om.

Det vigtigste er hvordan min krop har det!

Uha der har været mange tråde om kroniske smerter

Jeg har ondt i ryggen. og går derfor hjemme. Jeg træner en time 3 gange om ugen i motionscenter for at holde kroppen igang.

Heldigvis styrker det også min ryg at ride. Jeg rider i ridehus ca 3 gange om ugen og i skoven 3 gange om ugen.

Men styrketræning og ridningen tager alle mine kræfter. Der er simpelthen ikke overskud til at arbejde fuld tid. Og alligevel tør jeg ikke stoppe det.

I næste måned starter jeg med at passe slagtesvin 2 gange om ugen. Det er det første job jeg har haft i 2 år.

Med hensyn til pasningen af hestene. Mine står i løsdrift. Jeg giver dem sev et par høballer om aften. Resten gør min mand for mig.

Har slidgigt i lænden og skævt/fordrejet bækken og hofte.

Rider ikke mere, da det simpelthen gør for ondt... Men har dog stadig hesten, og hygger mig med at gå og hygge om den. Har dog endnu svært ved at acceptere, at jeg ikke kan sidde på dyret...

Går pt sygemeldt (er arbejdsløs på 3.måned), men håber at min genoptræning snart giver pote, så jeg kan melde mig "almindeligt arbejdsløs" og komme i job igen.

Jeg har tidligere været under revalidering, pga min ryg/slidgigt/diskusprolaps, men dur bare ikke til at være i systemet og "ikke selv kunne bestemme"...

Men indrømmet, jeg svinger meget fra dag til dag, i mine tanker omkring min fremtid.

Jeg kan ikke retfærdiggøre overfor mig selv, at jeg kan fx ride hveranden dag, og så hveranden dag knap kunne gå, fordi jeg VIL ride. Derfor er jeg stoppet fuldstændig med ridningen... For mig er det vigtigere - mentalt - at kunne være selvforsørgende, og ja, det må så være på kompromis af min ridning desværre.

- Samtidig kan jeg tænke,- jamen hvorfor slide mig selv mere op i en tidlig alder, og ikke kunne noget af alt det jeg gerne vil i min fritid?!

- Synes det er et utrolig svært dilemma, når kroppen ikke vil det samme som hovedet. Det optimale ville jo klart være både at kunne varetage et alm. fuldtisjob OG kunne holde til at ride hesten...

jeg lever hver dag med mange smerter, og forsøger at få en hverdag alligevel...

Jeg er gjort stiv i lænden, har dårlig ryg samt dårlig nakke. Jeg begyndte i 2008 på arbejde 8 til 16 som bogholder, hvor jeg så måtte skippe min ridning, fordi jeg var i for mange smerter til at ku ride. Efter en måneds tid havde jeg så mange smerter jeg ofte besvimede når jeg rejste mig fra stolen. Jeg havde det dog bedre i weekenderne, hvis jeg fik redet. Jeg gik derfor til læge og fik papir på vi skulle prøve arbejde kun 8 til 12, så jeg kunne tage hjem og ligge lidt, og så nå min ridning, næsten hver dag... Dette gjorde min hverdag blev meget bedre, for de muskler jeg skulle bruge bliver holdt ved lige..

Jeg går nu i skole, og ved jeg maks kan arbejde 4 timer hver dag, så jeg kan komme ud og ride. Ellers virker jeg simpelthen ikk.

Og jeg bliver virkelig arrig når jeg hører, hun fejler da ik en skid når hun kan ride.... For ingen udover dem som selv er i smerter ved hvor meget det tager på en psykisk at leve sådan et liv, og det er altså svært at stå op hver dag, og have lyst til arbejde når man ved det er det eneste man kan, så kan man tage hjem og ligge i sengen til næste arbejdsdag... Dette er jo ikke et liv i længden, derfor er det jo kanon DK er indrettet sådan at vi kan have flexjob, så os der er vil arbejde, men ik har kroppen til det, stadig kan give et lille bidrag til arbejsmarkedet...

Jeg kan ride en time om dagen, nogle dage mere eller mindre, og hvis jeg ikke gør det, kan jeg intet dagen efter.. Dette tror jeg gælder for flere, så kan virkelig ikke se problemet i os, krøblinge kan ride, selvom vi er i flexjob eller førtidspensionist.. Hvis det nu er det, som holder os igang...??

Hilsen hende der nægter at blive pensionist og ligge sig på sofaen og sige det var det...

Men som har lært man skal acceptere man ikke kan holde til en hel arbejdsdag, og man skal passe sin ridning hvis man vil holde kroppen igang, samt have sin fri plads.

Og til dem som ikke forstår os, Jeg ville gøre alt for at slippe for disse smerter, og kunne arbejde fuld skrue hver dag...

Tænk på hver gang i bøjer jer, føles det som en hegnspæl der bliver borret ned i ryggen, eller en kniv der drejes rundt i lænden... Konstant hovedpine, som man ikke engang kan sove sig fra... Samt så meget rysten på hænderne i konstant taber hva i har i hånderne, eller ben som bliver følelsesløse efter 1 times kørsel... osv osv Samt at skal spise piller konstant for at kunne stå oprejst, selvom man ved det på sigt skader kroppen, men de bare ikke kan undværes...

dejligt med mange indlæg....

der er heller ingen tvivl om, at hvis jeg kunne skrue tiden tilbage, så jeg ikke var blevet "skadet", så gjorde jeg det, så jeg kunne arbejde lige som alle andre...

Jeg har piskesmæld, som jo selvfølgelig gør ondt i nakken.. men mine arme er især ramt af det, hvor de brænder og svider indvendigt hvis jeg gør ret meget med dem... (det er især der jeg møder "mistroen" fra andre, fordi man jo styre hesten med armene)... Men jeg har jo så bare måtte lægge min ridning "om", og vælge at jeg kun kan ride heste som er lette "fortil"....

Jeg er spændt på hvad min fremtid bringer... kommunen vil ikke snakke flex før jeg er færdig på smerteklinikken (skal begynde forløb der oppe i nivember)... så jeg står desværre på kontanthjælp snart, da mine sygedagpenge er forlænget med henblik på revalidering men pyt... jeg kan jo desværre ikke ændre min krop...

jeg glæder mig til alt det her kommuneværk er overstået... for når jeg har mere "stabil" øjonomi, kan vi låne penge til at få alle vores drømme opfyldt (flytte på en gård)...

men så møder jeg igen spørgsmålstegn fra folk... hvorfor bo på en gård, hvor du selv skal passe hesten (hun står opstaldet med fuldpas pt).... men så er jeg bare så heldig at have en utrolig støttende kæreste, som vil gøre ALT for at hjælpe mig... så aftalen er når vi flytter på gård en gang, den lyder på at jeg fodre, lukker ud og giver hø... alt det hårde med mugning osv osv, står han for

Jeg er langt fra enig med dig, livet er altså andet end at arbejde, og er man ude i at ens job slider så meget på ens krop at man rent fysisk intet andet kan når man først har været på job i 8 timer, ja så synes jeg personligt at man skal arbejde mindre.

Har selv en veninde der har fået smadret ryggen, hun arbejder fuldtid, tilgengæld er hun altid fuldstændig hvid i hovedet af udmattelse når hun senere på aftenen kommer i stalden for at se til sin hest, hun har næsten ingenting ud af sin weekender fordi hun bliver nødt til at forholde sig helt i ro i weekenderne for at lade bare nogenlunde op til en ny uge der praktisk talt tager livet af hende.

Hver fredag aften ligger hun i sengen kl 20, hun kan ikke være med os andre ude og hygge osv som vi gør om fredagen, for der er hun så ødelagt efter en hel uges arbejde at hun intet er i stand til.

Er det fair at drive rovdrift på folk på den måde, at man praktisk talt fratager hende alle hendes glæder i livet blot fordi hun skal arbejde fuldtid???

Jeg synes det er så unfair, og folk uden skavanker burde måske istedet prise sig lykkelige for deres helbred istedet for at gå efter folk der egentlig nok hellere end gerne ville bytte deres skavanker med et helt almindeligt liv

mvh

katja

Har du læst det hele?

Jeg skriver ikke, at man for alt i verden skal have sig et fuldtidsjob, hvis det betyder at det er det eneste man så kan....

Jeg skriver, at hvis ridningen hæmmer en, fordi man får yderligere smerter EFTER ridning, så man derved ikke er i stand til at varetage et job, så tænker jeg, at det ikke er ok.

Jobbet skal ikke gøre så man ikke er i stand til at have en fritid, men fritiden skal heller ikke bevirke at man ikke kan have et job.... Det skulle jo gerne kunne gå nogenlunde i ring og være ligeligt fordelt.

Og jeg ved ikke om du heller ikke læste, at jeg selv lever med smerter hver dag, og er af den mening, at mit liv ikke skal gå i stå pga. en ødelagt arm... Og kan jeg ride og passe hestene så kan jeg også arbejde. Om det er det ene eller det andet der er skyld i at det gør ondt, er ligemeget.... Jeg kan jo uanset hvad, ikke slippe for smerterne.

Har du læst det sidste afsnit nøje?

ved at læse til akupunktør og har fået øjenene op for en helt ny verden og mit spørgsmål til jer er:

Har i nogensinde fået akupunktur hos en rigtig god akupunktør? Det burde kunne lindre jeres smerter.

Jeg har en svigermor, som konstant har smerter, da hun har slidgigt i den nederste del af rygsøjlen. Hun har også været i arbejdsprøvning et par gange selvom hun bliver 60 i december og det slider på hende psysisk hele processen. Hun vil rigtig gerne arbejde, men kan ikke holde til særlig meget og er heller ikke blevet behandlet særlig godt af hverken kommunen eller den læge der er tilknyttet til kommunen.

Så nej, du er ikke den eneste, som lever med smerter hver dag.

Ja AnjaFP, jeg har prøvet akupunktur. Det hjalp lige så lidt som zoneterapi, kraniosakral, massage, fysiterapeut, kostændring osv

ja jeg har også prøvet akupuntur på ryg lænd nakke uden virkning

samt, øvelser, svømme osv. kun ridning hjælper specielt en skridt tur uden sadel. Men det skal være en rolig hest (bruger en fjordhoppe) som ikke hopper på de dage hvor ryggen er værst, for dette gør bare aå modbydelig ondt. Så har en aftale med hoppen om på dårlige dage må hun ikke være vild, og ved godt det lyder åndsvagt, men føler faktisk hun passer på mig, de dage jeg bare er helt færdig i ryggen

Nu er der jo pænt mange indlæg efterhånden, og dermed også pænt mange sidste afsnit, så hvilket sidste afsnit taler vi om?

Hvis det er trådstarters så ja, det har jeg, og det er derfor jeg svarer som jeg svarer.

nu er det ikke ikke fordi jeg får smask hamrende ondt hver gang jeg rider... sådan er det jo ikke... 80% af tiden får jeg ikke flere smerter af ridningen.. det er kun hvis hesten en dag er lidt frisk osv...

så det er bestemt ikke pga ridningen jeg ikke kan arbejde fuldtid.... for selvom jeg ikke har redet i 14 dage, så er smerterne de samme...

angående akupunktur - yep er prøvet... bruges en gang imellem når jeg har voldsom hovedpine.. hvor akupunkturen tager toppen... men ikke mere end det...