Hej alle sammen.

Nu er det vel i omverdenens øjne ved at være længe siden, at mit liv blev revet væk under fødderne på mig. Men jeg håber, at nogen alligevel vil lade sig berøre af min historie, og støtte min drøm på tv3.

Her er historien, kopieret fra min drøm, kort fortalt:

"D. 2. februar i år døde tre unge mænd i en tragisk trafikulykke - og et hav af mennesker blev ramt for livet. De var fire venner og kollegaer på vej til køreprøve til stort kørekort tidligt denne mandag morgen. Det var stadig mørkt udenfor og vejene var glatte. Idet de kom rundt i et sving, så de lige ind i et par forlygter fra en modkørende bil. Den modkørende bilist havde i lang tid ligget og lavet hasarderede overhalinger af rækker af biler i den tætte morgentrafik - og det var også hvad han gjorde rundt i dette sving. Bilen med de fire unge forsøger at undvige, hvilket lykkedes dem, men mister kontrollen over deres bil, og ender foran en anden modkørende, som ikke når at bremse, før han kører frontalt ind i siden på deres bil, som ryger i grøften ved sammenstødet. Tre af de unge døde den morgen. En af de tre, var min kæreste. Morten.

Morten Øster var et fantastisk menneske og ikke mindst en fantastisk kæreste. Alle der kendte ham elskede ham. Hans smil og grin var de to ting, der kendetegnede ham allermest. Han var mit livs drejepunkt, og vi skulle have flyttet sammen denne sommer. Han var ikke bare en kæreste - han var den, jeg regnede med, at jeg skulle leve med resten af mit liv. Jeg ligefrem glædede mig til at leve et helt liv med ham, til at blive ældre, til at få en familie, til at leve med "villa, volvo og vovse" med ham. Han gav mig en indre glæde ved at leve, som jeg aldrig før har haft. Da han døde, blev tæppet virkelig trukket væk under mig, og hele min verden ramlede. Jeg vidste, at han aldrig ville have haft, at jeg gav op overfor livet. Men uden en samling helt fantastiske mennesker, havde det nok alligevel været umuligt for mig at kæmpe videre. Her vil jeg nøjes med at nævne en ganske særlig samling, af disse fantastiske mennesker: Familien Øster.

Mortens familie har fra dag 1 taget imod mig med åbne arme og kærlighed. Ingen føler sig nogensinde uvelkommen i deres hjem, og turene med Morten til familien på Samsø var altid elskede. Jeg har aldrig kendt en familie, der er så harmonisk og idyllisk - på trods af de store temperamenter der ellers er i spil, når man er en Øster! Jeg har aldrig tvivler på, at deres hjerter var store, men præcis hvor store, opdagede jeg først, da Morten blev taget fra os. De åbnede op for mig, og lod mig være en del af deres sorg. Jeg var med fra starten. Vi tog sammen til sygehuset for at se ham. Vi snakkede sammen med læger. Vi tilbragte sammen natten på den kaserne, hvor Morten og de andre havde arbejdet. Vi var sammen om at snakke med krisehjælp. Vi var i det hele taget bare sammen! Hele vejen igennem. Jeg blev tilbudt lige så meget indflydelse på begravelsen, som jeg ønskede. Jeg fik lov til at holde min tale for ham i kirken, og det betyder mere end ord kan beskrive. Jeg fik lov at sidde sammen med familien. Jeg var hos dem i dagene op til og efter. Og de har ikke skåret mig fra sidenhen. Jeg har flere gange været på besøg siden, og deres hjem er altid åbent for mig. Jeg fortalte en dag Anne, Mortens storesøster, at de var som en bonusfamilie for mig. Til min store glæde var det et udtryk de tog til sig, og nu ER de min bonusfamilie! Selv da jeg for lidt tid siden fandt en ny kæreste, holdt de ikke op med at bekymre sig om mig og se mig. Deres åbenhed betyder mere for mig end ord nogensinde kan beskrive, og mit ønske er, at give dem en oplevelse der kan give dem lidt ekstra af de smil og grin, som de nu engang er så kendt for.

Jeg ønsker mig, at familien Øster kan komme en tur til Disneyland Paris. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det ville være noget, Mortens to yngste søskende, Lene og Per, ville sætte pris på - og det er grund nok til, at de resterende familiemedlemmer ville elske det, er jeg sikker på.
Bente, Jørgen, Anne, Steffan, Lene og Per - jeg håber at I kan få dette tak fra mig. Det har i virkelig fortjent! "

Her kan I læse mit indlæg herinde fra dengang ulykken var sket:

www.heste-nettet.dk/forum/1/1876341/ 1876341/

Jeg håber virkelig at I vil hjælpe mig med at gøre denne familie glade! De fortjener det, det ved alle der kender mig eller dem.

Det er i øvrigt meningen, at det skal være en overraskelse, i fald det lykkes mig at komme videre med den - derfor skal folk der evt. kender nogen af dem, holde deres mund

I kan finde drømmen her: www.tv3.dk/drommen/dream/i/3067/

På forhånd tak til alle jer der gider!

Julie