Jeg går ud fra at grunden til at du skal have en ide om det allerede nu, er fordi i snakker om det i skolen og skal til at udfylde den der uddannelses-plan? Det man skriver der behøver ikke være det man ender med - jeg har selv skiftet mening mange gange og det er de færreste der ender med at blive det de troede i 7. klasse.
Bare tag det roligt. Men du kan begynde at tænke over om du tror du vil på gymnasiet eller om du vil noget andet. Hvis du vil på gymnasiet kan du tænke over hvilke fag du synes bedst om, så du kan vælge studieretning ud fra det. Din studieretning i gymnasiet er vigtig, men ikke så vigtig alligevel. Den giver dig adgang til nogle bestemte uddannelser, men man kan altid tage de fag man ikke havde i gymnasiet, når man er blevet student - så vælg studieretning efter hvad du synes er sjovest når du skal vælge og ikke efter hvad du tror der bliver forventet af dig. Det er svært at vælge videregående uddannelse allerede nu. Men tænk over om du kan lide at gå i skole hver dag eller om du hellere vil arbejde. Hvis du synes det er sjovt at gå i skole, kan du godt tage en uddannelse hvor man går meget i skole, men hvis du synes det er kedeligt, skal du nok vælge en mere praktisk uddannelse, hvor du ikke går så meget i skole, men er mere i praktik.
Men det bliver nemmere at hjælpe dig, hvis du svarer på disse spørgsmål:
- Kan du lide at gå i skole, eller vil du hellere lave noget mere praktisk?
- Hvilke fag synes du er sjovest?
- Tror du du vil på gymnasiet?