Øv da osse, hvor har jeg dog ondt af dig, jeg husker bare SÅ tydeligt, hvordan det er at sidde hvor du gør, det burde forbydes....

Da jeg var på Reva, sluttede mit ophold der med at de lavede en hel rapport, så blev der indkaldt til stormøde, og på det møde blev der lagt en fælles plan for fremtiden. Den plan skulle alle deltagere underskrive, så det bandt, at det var den vej vi gik.

Jeg blev så bedt om at kontakte Reva ½ år efter, for at de kunne se om kommunen overholdt det de havde skrevet under på, hvilket de gjorde.

Jeg forstår slet ikke, at der ikke er sket noget i sagen, tænker lige om det var en ide at du kontaktede Reva og bad om aktindsigt i dine papirer, så du kunne se deres konklussion?

Lader kommunen dig bare gå på sygedagpenge sådan i årevis?

jeg fik lov at læse rapporten dengang- men den er ret intetsigende. Problemet var at min kontaktperson og jeg ikke kunne sammen. dvs jeg opførte mig pænt, men hun ville dikterer mig i privatlivet, det sagde jeg pænt at hun ikke skulle- og så gik det bare heeelt galt. Rapporten var på mener det avr 13 sider i alt- jeg fik at vide jeg måtte skrive det jeg havde at sige og vedlægge. Dette gjorde jeg, og det endte med 23 sider! Ikke nok med at hun hev enkelte ord og sætninger ud af hele sammenhænge så det gav en meget forkert mening, men hun drejede alting 180 grader (ting jeg skulle ha sagt) så de gav en igen forkert mening- og desuden stod der direkte løgne i de papirer fra hende! Alt sammen skrev jeg selvfølgelig i det jeg måtte vedlægge.

jeg fik så at vide at kommunen skulle ha møde om hva der skulle ske og jeg ville hører nærmere- fair nok jeg fik at vide der kunne gå ret lang tid- og af andre at jeg snildt kunne vente længere end et år. Derfor har jeg så ikke umiddelbart gjort det store- da jeg jo heller ikke i en lang periode fra feb. til nu rent faktisk har kunnet få at vide hvem min sagsbehandler var! I feb da jeg blev 25 skulle jeg jo ha en ny da jeg ikke hører under unge afd. længere. men kommunen havde travlt og pladsmangel samt skulle flytte- derfor skulle jeg ikek forvente det store. Jeg blev på et tidspunkt pludseligt hevet ind til en samtale, for de mente jeg havde udtalt jeg vilel arbejde på lager. nej måtte jeg så forklare- min kontaktperson på REVA havde skrevet HUN mente jeg kunne og bare skulle køre truck. De ville ha mig til at gå og PLUKKE!! Det endte så med ingenting, for det kan jeg jo altså bare ikke!

Så alt i alt var REVAs konklusion ordret at min arbejds % er 10 af ca 15 timer pr uge, men at dette KAN øges- der står bare IKKE øges med HVOR MEGET! Og det ahr kommunen så taget som at jeg kan øges til 37 timer i almindeligt arbejde!

jeg har ikke gået på sygedagpenge- jeg er på alm kontanthjælp. Jeg har jo aldrig nået at være på arbejdsmarkedet længe nok til at kunne få noget fra a kasse/fagforening desværre- men det har helbredet jo nu engang ikk tilladt med de jobs jeg har kunnet få. Ingen tvivl om det er hammer træls for ville med garanti være langt bedre stillet med en fra fagforeningen ved min side som bisidder!!

jeg orker bare ikke mere- den sidste tid gik jeg helt i sort- måtte på antidepressiver igen, fik stress mv. jeg frygter simpelthen hva det her måske ender med at kunne gøre ved den lille mand i mavsen nu hvis jeg får det så slemt igen.

Uden at skyde efter socialrådgiverne, så er det dog virkelig FOR DÅRLIGT! Der må altså ske en opstramning af dette system, så unge mennesker ikke skal sidde hjemme i uvished i årevis. Hvilken livskvalitet giver det da ikke.

Stakkels dig, Stute!

ja kvaliteten den kan så absolut diskuteres. Man går jo med en konstant bekymring af forskellige årsager hele tiden faktisk. Specielt fordi den bare trækkes ud konstant. Jeg vil sige at hele det forgangne år har jeg taget som en ferie. De har jo frataget mig retten til ferie i 3 år fordi jeg ikk har været aktiveret 11 mdr i streg. Nej sjovt nok fordi jeg har været sygemeldt ind i mellem pga dem! Så jeg besluttede med mig selv at uanset om det var en uge el et år jeg ville komme til at gå- så ville jeg simpelthen nyde den tid og tag DET som min ferie. Hva kunne jeg ellers lige gøre altså.

Ja, jeg ved knapt, hvad du skal gøre...

Da jeg selv døjede, og kommunen intet ville, da lavede jeg min hjemmeside, hvor jeg skrev alt på, alt kommunen forlangte jeg skulle gøre.

Når jeg havde en sagsbehandler som var okay, så skrev jeg bare fornavn på vedkommende... når det var en skidt person, som ikke overholdt loven, så skrev jeg fuldt navn.

Det var kommunen meget utilfreds med, og pudsede et landskendt advokatfirma på mig, men det hjalp ikke, for jeg overskred ingen lov...

Min kommunen kunne ikke lide siden, de afsluttede mig på 2½ år. Det var meget meget hurtigt, set i relation til andre sager.

Om du har "nosser" til at turde det, om du vil det, orker eller tør, det ved jeg ikke.

Tænker at det er ærgeligt, at vi bor så langt fra hinanden, for det kunne da være ret spændende, at være bisider på din sag, tror din kommune har svært ved at forklarer nogle ting...

Slutteligt, så kunne det være interessant, hvis jeg kunne lærer dig, at du ikke skal "gå ned" over det, men det er nok en længere lærdom mig fik de ikke væltet, der skal så meget til, som jeg ikke er budt i mit liv.

Men tanken om, at du kan vælte, at du har bebs at tage vare på, den syntes jeg er rigtig trist....

Puha, aner ikke hvad jeg skal råde dig til..... øv.....

ind i mellem har jeg selv tænkt tanken- at det er ærgerligt vi bor så langt fra hinanden.

Jeg ved sgu ikk med sådan en hjemmeside- tror egentlig ikk de ville opdage det el tag sig af det reelt...

nej jeg er osse rådvild- derfor mit indlæg. Jeg er jo bekymret nu jeg har bebs i maven altså... Meget kan jo nå at gå galt i den retning endnu desværre. Og det er jo det jeg nu frygter fordi jeg stresser sådan over det.

De/intet har nogensinde kunnet vælte mig faktis. Men en dag blev nok bare NOK selv for mig. Selv min læge sad og gloede underligt på mig og sagde DET havde jeg faktisk ikke troet. DU har bare ALTId været den stærke der klarer ALT. Ja lige netop- det ahr jeg jo. Og nu blev det bare nok desværre. Havde heller aldrig selv troet det- min omgangskreds kiggede osse noget. Jeg skjulte det simpelthen til UG+- så meget at selv min mand ikke odpagede det. Ok han var ikk meget hjemme heller jo - men det tærede jo da osse så meget udover bare det at være syg (og ERKENDE det) at fra jeg stod op til han kom hjem lå jeg bare på sofaen og kunne ingenting. Dvs så kom jeg på KVIL og der gik det jo galt første gang. bl.a. fordi de ikke ville lade mig være MIG. De ville ha JEG skulle ændre mig, for jeg passede ikke ind i mængden, sagde min mening etc. det var ikk så populær i og med adnre pludseligt fulgte med i kølvandet- de havde ikke tidligere turdet åbne munden når de var utilfredse. det begyndte de jo så på da jeg kom ind i billedet. Så mente de altså at jeg prægede dem til min mening og ikke en holdning de selv var i besiddelse af- sorry men jeg kan altså ikke hjernevaske folk må jeg sige. De andre gjorde da osse opmærksom på at de faktisk ikk havde turdet før, og deres mening bestemt var deres egen.

Jordens bedste mand i systemet nogensinde blev ansat og de andre fik andet arbejde. Han er den første sådan for alvor, som abre har villet os alle det bedste- hjælpe mv. Han var bare guld hver!! Desværre lukkede stedet og jeg skulle på REVA...

Den er svær, for jeg er selv typen, som ikke er væltet, så hvordan det reeelt er at vælte, det ved jeg ikke. Dog ved jeg, hvor slemt det er at være i kløerne på et "samfund"..

Det kunne være spændende, om man kunne lærer dig ikke at vælte. Tænker mest på bebs, tanken om, at du bringes derud, hvor du syntes at du vælter, den kan jeg slet ikke lide, når man står i livet som du gør...

Øv, kan ikke lige finde på noget.... skal du ikke snart på ferie i det Nordjyske

nej ferie har jeg intet af fordi jeg ahr gået- så dette er 4 år uden ferie (godt jeg har gået så længe så!)

jeg kan ikk lige finde ud af hva der skal til for ikke at vælte- det gik jo før kan man sige. Men der skal jo laaangt mindre til nu. Og jeg kan ikke finde nye måder ikke at gøre det på fordi jeg vel egentlig er svækket i forvejen (ikk et ord jeg kan lide at bruge om mig selv).

Nej tanken om at vælte mere/igen den kan jeg heller ikk lige med. Det huer mig bare slet slet ikke nu... Men kan ikk rigtig gøre så meget jo...

Det er et spørgsmål om at gøre det rigtige.... ja ja, jeg lyder klog men hjernen er indehaver af ufattelige resurcer, men det er et spørgsmål om at finde dem....

Åh Tína, det er noget møg......

Tina det gør mig så ondt, at de bare trækker dig rundt i manegen Indtil du har været til møde, så må du prøve at tage det roligt, og ikke stresse op af hensyn til bebs (ja det er skutte så nemt, det er jeg klar over)

kender du ikke en, som har styr på de forskellige paragraffer, som kan tage med dig til dette møde???

jeg var kun i sygedagpenge systemet i to måneder sidste år (ved godt du ikke er det ), men det var sørme også to måneder for meget. jeg valgte at blive raskmeldt, inden jeg var klar, da de ville smide mig i jobprøvning HALLLLO jeg har faktisk et job, jeg har bare lidt i psykisk knæk, og skal lige ovenpå igen heldigvis havde jeg en fantastisk arbejdsplads, som hjalp mig med at komme ovenpå igen.

Kommuner og min bare r*v

Ønsker dig alt det bedste Tina

ked af at høre om endnu en, hvis liv bliver skaltet og valtet af den del af forvaltningen. Var det dog bare een ud af tusind sager, men det er det ikke.

Hvordan du skal holde dig psykisk oven vande ved jeg ikke, det er jo individuelt, men gak til lægen og forhør dig om relevante tilbud og tjek også om der er nogen frivillige psykolog rådgivninger i dit nærområde (det er jo ikke billigt at betale selv.)Nogen af de frivillige er rigtig gode, ligeså nogen af de sociale rådgivninger.

Du må også skaffe dig de relevante paragraffer så du kender til de regler du hører under.

Retsinfo.dk og socialjura.dk er gode, her får du alle love, regler og vejledninger hertil (vejledningerne er uddybninger af reglerne i praksis.

Find også en bisidder til diverse møder (gerne en der kender paragrafferne, men enhver kan bruges; to sæt ører hører bedre)og få iøvirgt alt på skrift, indgå ingen mundtlige aftaler.

Og send alt skriftligt anbefalet (.isse dyrt, 70 kr!) eller aflever personligt og få kvittering eller send over nettet.

Undrer iøvrigt over hvad REVA er, troede det hele var under Jobcentrene nu?

Mon du vil skrive hvor i landet du hører?

jeg hører under Vejle (7100) kommune nu efter man lagde kommunerne sammen.

REVA betales af kommunen for at tag folk i revalidering/evaluering vedr hva de kan og ikke kan mv. og så skrive papirer på dem. Men må jo sige at de bestemt har fejltolket mig, min talemåde og generalt min person- foruden at min kontaktperson blot ønskede at gøre livet ret surt for mig som hun nu kunne. Dengang var tiden hvor jeg for alvor måtte sande hvor megen magt et menneske ene og alene kan være i besiddelse af når det gælder vi andres liv- blor fordi hun sidder i en sådan stilling på dette center. Chokerende... JA gu fanden var det det. Skræmmende. MEGET... Jeg ryster på hovedet og ved ikk om jeg skal grine el græde når jeg læser papirerne fra REVA igennem... Og mine egne svar dertil...

Hvad er det egentlig at du fejler, siden du skulle på Reva ?

Det kan jeg ikke rigtig læse ud af din tekst.

Hvorfor har du blot ladet stå til, i stedet for at rykke kommunen for, hvad der sker i din sag?

Det brev du har fået, er en indkaldelse til det lovpligtige møde de skal have med kontanthjælpsmodtageren x antal gange om året, og det er en standartskrivelse du har fået. Tag til mødet, og få en samtale om, hvad der skal ske. Og lad så være med blot at se tiden an... Det stiller dig kun værre, fordi blot at lade stå til, er i kommunens øjne = dovenskab, ligegyldigt hvor mange papirer man end har på sin sag.

Kom op af stolen, hold en god kontakt til sagsbehandleren om hvad der sker i din sag, giv rimelige svartider, men et år er for lang tid.

Det er så nemt at brokke sig og klage over lange sagsbenahdlingstider, men man skal også selv gøre end indsats, for det viser, at man gerne vil have der sker noget i ens sag. Det gør inaktivitet ikke!

det er vel sagen uvedkommende som sådan hva jeg fejler.

Salvia: Altså nu skriver jeg jo at jeg HAR henv. til kommunen og at svaret var de havde travlt, for lidt plads og skulle flytte og de derfor intet kunne sige da jeg stod uden en ny sagsbahandler og der derfor ikke kunne siges el gøres noget. Inden dette havde man endnu ingen konklusion! Dernæst så er det IKKE en standard brev jeg har modtaget - det er ikke første gang hvis det var tilfældet, og nej den er ikk som de plejer. Så ville der jo helleri kke stå jobsamtale på den vel!

Dernæst så var det dem selv der sagde jeg skulle forvente det tog minimum et år- ergo er det vel ikke så underligt jeg ikke forventer et svar vedr REVA tiden før efter et år vel.

Det er meget fint at man som person kan gøre ditten og datten. Men 1 så er det ikke mig der skal styre dem og kræve i den retning hvilket jeg osse har fået at vide før når jeg har bedt om svar mv. Det har de for travlt til! Så jeg skal ikke kræve ditten og datten. 2. en konklusion kan sjældent fremskyndes efter endt arbejdsprøvning generalt. Mange andre har desværre ventet endnu længere- ja mange år endda. Dette er jo ikke et særtilfælde på den måde.

Jeg følger lige med på sidelinien, håber det er ok.

Jeg er lige et par trin efter dig.(stute).

Jeg skal til at i arbejdsprøvning. Det har nu taget 1 år, at finde ud af, at det var det jeg skulle.

Jeg har kimet dem ned i det år. Både for at få møder og måske prøve at møde min sagsbehandler!

Jeg har erfaret at det altså hjælper at ligge det hele frem for dem. Hvad jeg vil, og hvornår jeg gerne vil det. Jeg har stort set overtaget deres arbejde. Efter jeg er begyndt på det, SÅ sker der noget. Hvis det er sådan det skal gøres for at JEG kommer videre, så gør jeg gerne det. For jeg er 22år gammel, og jeg agter ikke at vente flere år på min sag er afsluttet. nix!

Hvordan er din arbejdsprøvningen gået ?

vh

jo men det har jeg jo netop prøvet- og så fik jeg emre el mindre at vide at det tager den tid det tager, at DET kan ikk alde sig gøre osv osv. Så fik jeg endeligt en sagsbahandler der ville hjælpe den enekelte og tog udgangspunkt i dette- i sammenhæng med min læges breve til denne så kom jeg så i arbejdsprøvningen på REVA - men så stod det nærmest stille efterfølgende desværre, da denne sagsbahndler skulle udskiftes grundet jeg ikke længere hører under ungeudvalget længere jo.

Arbejdsprøvningen har jeg beksrevet længere oppe.

Jeg har erfaret at det altså hjælper at ligge det hele frem for dem. Hvad jeg vil, og hvornår jeg gerne vil det. Jeg har stort set overtaget deres arbejde. Efter jeg er begyndt på det, SÅ sker der noget. Hvis det er sådan det skal gøres for at JEG kommer videre, så gør jeg gerne det. For jeg er 22år gammel, og jeg agter ikke at vente flere år på min sag er afsluttet. nix!

Det er nemlig præcis det der skal til, før der sker noget i ens sag. Det nytter intet at være konfliktsky og hælde vand ud af ørerne over de lange sagsbehandlingstider. Gør man selv en indsats for at samarbejde, bliver det også belønnet. Og det forstår jeg sådan set godt sagsbehandlerne gør, for selvom det ikke burde være sådan, hvem gider hjælpe et utaknemmeligt skarn, der blot lader stå til og derefter kun er negativ. Sagsbehandlerne er også kun mennesker, og selv med den stilling de sidder i, er der grænser for, hvor meget negativitet de kan rumme.

Det burde ikke være sådan, men det er sådan det er, og det må man agere efter, hvis man virkelig ønsker, der sker noget i ens sag.

Nu har jeg en sagsbehandler i familien, og et par venner også.

Og sådan som de beskriver deres arbejdspres, og de bunker af sager der hober sig op på deres skriveborde. De er meget underbemandede og bliver presset ovenfra i en grad der lyder helt vanvittig.

Nogengange kan det være en fordel, at prøve at se tingene fra en anden side.

Ja og prøve at tage skeen i egen hånd, og finde en vej ud af sin elendighed.

Op med humøret stute !

Jeg har ikke læst hele tråden detaljeret. Mit indlæg går mest på, hvad du kan gøre for ikke at gå ned med flaget i denne frustrerende situation. Eller i hvertfald een ting, du kan gøre for at undgå det.

Det er at handle.. dvs. rykke for din sag. Undersøge nogle ting, fremlægge det for sagsbehandleren, som en af de andre også foreslår. Fortæl at du er bange for at du går ned med flaget. Du har prøvet at rykke, ja, men jeg mener, at du skal blive ved.

Det at kontakte dem, tror jeg, vil give dig en følelse af kraft, af styring af dit liv. Hvad der kommer ud af det, er en anden sag. Men du GØR noget og kommer ud af..nu bliver jeg grov... offerrollen! Og holder depressionen fra døren!!

Dette er godt ment, håber du forstår.

Jeg har selv været i systemet på et tidspunkt. Kontaktede sagsbeh. for at få fremskyndet det første møde, som man ellers venter ca. 2 mdr. på. Igennem hele perioden har jeg selv kontaktet sagsbeh. ofte omkring ting, jeg havde undersøgt, mv. Da vi afsluttede, og jeg stoppede i systemet, sagde hun, at det havde været en stor hjælp for hende, at jeg selv havde gjort et stort stykke af arbejdet. Og at jeg dermed selv havde sørget for hurtigere at komme igennem systemet. Og ud på den anden side.

Find din vilje frem og kom i gang, Stute!

gjort ihærdigt i begyndelsen salvia- hvilket jeg skrev! Og nej det var ikke spor kærkomment netop. Jeg er sgu godt klar over de osse har et arbejdspres og travlt og reelt ikk kan nå det de skal. Ser du mig beklage mig over det ? Jeg kan som end godt forstå tingene KAN tag længere tid ja. Men så er det da særdeles underligt at du mener det hjælper at presse på, for de kan vel stadig ikk nå mere vel. Det kommer osse andet på hvordan den sagsbehandler man har er som menneske, om denne kan "tåle" at man presser på el ej. min tidligere kunne- men hva hjælper det egentlig, tingene tager stadig den tid de tager. De kan ikk altid fremskynde noget eftersom det ikk er dem ene og alene der står med div. beslutninger. Det er da sjovt du har travlt med hva man kan og ikk kan og skal- du læser overhovedet ikk at jeg skriver jeg HAR prøvet det! Det har jeg gjort i flere år nu.

Et utaknemmeligt skarn der bagefter er negativ. Hold dog op som du dog kan generaliserer. Men jo det er jeg sikkert i dine øjne. Det er jeg blevet i hht kommunen ja! Det har jeg skam ikke alle dage været. Men det blir man sandeligt når man kan se politikerne ha travlt med hvordan tingene SKAL gå iflg reglerne og det abre ikke sker i praksis, når de gang på gang ikk lytter til det ens læge fortæller dem som altså ikk er for sjovt! Når man fortæller dem selv hvordan man har det, og de næsten griner. Når man ahr en luddoven kusine der kan gå og trække den ud og ud og ud bare fordi hun netop IKKE gider en skid, men vi andre der gerne ville og ikk kan vi skal jordes rundt i manegen og hele tiden ryge ud i ting vi bare ikke holder til i længden! Når de ligefrem snyder en hvis de kan komme til det med mindre man er 100% inde ireglerne og kan vise dem det på skrift. ja så blir jeg sgu lidt negativ og tvær... Måske du selv skulle ha prøvet det JEG har været igennem, så kunne det være at DU så det med andre briller.

Nej det BURDE ikke være sådan.

Men sådan er det nu engang, og nu har jeg prøvet at gøre mit.

Jeg kunne tydeligt mærke at hun blev sådan lidt halv sur over at jeg ringede HVER mandag bare lige for at høre hvad hun havde fundet ud af, og om hvornår vi skulle have et møde.

Stute: Hun sagde netop også til mig at min sag var blevet "væk", og i mellemtiden skiftede jeg sagsbehandler.

Men det er jeg ret ligeglad med. Jeg skrev en mail,(det er det de tjekker oftes)til hende, om at jeg forventede at få et møde med hende om min sag, inden bla bla.. (ca 14dage). Hun sende så en tilbage med en dag jeg skulle komme.

Men er det ikke godt nok at du skal derned og snakke med hende. Så er du da i det mindste i kontakt med hende. Så kan du jo forklare hvordan du har det, og du ikke vil have det skal forgå på den måde.

Håber det bedste for dig..

at dem på job centeret måske har fået besked fra REVA, om hvordan din tid der er gået ? - Og det er det din sagsbehandler gerne vil snakke om...

så burde det ha stået i brevet som det plejer- det gør der ikke. der står tale om ordinært arbejde. Altså alm 37 timer. Og det frygter jeg jo netop da min læge så har udtalt at gør de det mod mig jamen så er jeg pensionist om 10 år maks fordi min krop ikk kan holde til hva som helst.

REVA har jo som sådan lavet en konklusion - det er kommunen jeg så mangler videre fra. Men som jeg har forstået det har de taget den konklusion som er ret svævende som at jeg abre skal i 37 timers alm job.

Nu må jeg se hva han i morgen siger.

du skal tage det ganske roligt. Hvis du IKKE kan arb 37t, jamen så kan du IKKE. slut... Prøv at søg lidt på nogle regler.. (har du sikkert alledrede gjort)

Men det har hjulpet mig at have noget viden om det, og evt have parpirene med derned. For så ved de, at dig kan de ikke bare snørre om deres lillefinger for du ved faktisk noget om hvad de må, og ikke må.

Har du selv en "plan" hvad du gerne vil ? For så fremlæg det for dem, inden de begynder at snakke.

Fortæl dem, at det er gået godt, så sådan og sådan vil du gerne. Eller omvendt

Sorry...men hvad vil du gerne?

Hvad er dine håb for din frentid?

....Og så søger for alt du gør i sagen er på skrift...

..Ik`fon..Men papir eller mail..så de kan se hvad du vil og modsat...det er der ingen der kan løbe fra..

Kom igang med at drømme Fremtidsdrømme....

K.H

Anne

at alt hva jeg alle dage gerne har villet er jobs og uddannelser der kræver et bedre helbred end det jeg er i besiddelse af- det er et el andet sted det største problem.

dernæst at jeg slet ikk er i stand til at finde mere el andet jeg gerne vil end alle de ting jeg/vi har kunnet konstaterer ikke er muligt.

jeg vil gerne bare i flex og det er udtalt flere gange- det evd de. Gerne som hus ass. da det om ikke andet lugter en smule af noget af det jeg gerne har villet. Men nej hus ass påstår de ikke ansættes mere- Jeg ahr hele tiden sagt hey hør her. jeg står jo ikke og siger jeg vil ha min pension. tvært imod står jeg og siger at for at jeg kan gavne mest- og alle får noget ud af min arbejdsindsats- alle får noget ud af den mv. Jamen så er flex ønsket for mig, samtidigt med jeg kan snuse lidt til noget af det som jeg reelt ikke kan komme til for fuld udblæsning så at sige.

Øv øv øv... Træls for dig Stute!

Kan godt forstå dine frustrationer, men du er nød til at forholde dig til NUet.

Din nye sagsbehandler bliver bare væltet bagover, hvis hun skal stå til regnskab for alt det dårlige der er sket tidligere. Og der er ikke noget mere ufedt, end at få klager over noget, man ikke selv har haft indflydelse på! Så visk tavlen ren så godt du kan, og få en god dialog igang med kommunen.

Det jeg ville gøre:

Hvad er gjort i sagen:

Skriv dit forløb ned, med datoer (alt det du kan huske) Ikke alt det der ikke er gjort, men det der ER gjort, med dato og aftaler. I en let og overskuelig pkt.form.

Nuværende egen oplevelse af funktionsnivau:

Nedenunder kan du beskrive dit funktionsniveau, som det er pt. Fx at du oveni det hele, er gravid (med terminsdato), og oplever dig yderligere stresset da du stadig er uafklaret. Hvad oplever du, at du kan, og hvad mener du ikke at du kan. Gerne bud på timeantal/pr.uge osv.

Hvem kan kontaktes for yderligere oplysninger?

Til sidst kontaktoplysninger (mail/telefon/adresse)på de fagfolk der har været inde og vurdere dig ift helbred.

Send på mail:

Send det på mail til din sagsbehandler, så hun kan forberede sig på det inden samtalen, og sammen med dig finde ud af, hvad der mangler at blive gjort jf. § dit og dat, og hvordan i kommer videre.

Eftersend evt. bilag/udtalelser fra egen læge, eller andre fagfolk, der har givet deres mening på skrift.

Så har du ihvertfald lettet sagsgangen betydeligt, og gjort dit til en hurtigere afklaring.

Husk det er ikke noget du skal gøre, men jeg beder af og til "mine" borgere om at beskrive oplevelsen af deres samlede forløb, hvis alt er gået i hårdknude tidligere. Og det giver et super overblik! (Især når man har 120 andre sager, der også lige skal klares)

Så det er bare et godt råd..

Held og lykke til..

...... hvis du måske utilsigtet, har sendt systemet nogle signaler i retning af, at det du gerne ville arbejdsmæssigt, ved du godt, du ikke magter rent fysisk.

Har du ikke fået nogle hints om, at du måske skulle kigge i andre baner rent arbejds/uddannelsesmæssigt under din arbejdsprøvning ?? ...... altså tænke i retningen af, hvad du ville kunne magte, frem for at tænke på det, du IKKE kan ??

Hvad gør din læge egentlig reelt for dig, udover åbenbart også at fokusere på det du IKKE kan ?? Har du fået noget hjælp til, hvordan du tackler det, at du ser muligheder for stress alle vegne ??

Det er ødelæggende, når man for alvor bliver kørt ind i det mønster, hvor man kun ser begrænsninger alle vegne i stedet for muligheder.

Held og lykke med mødet

Forresten hvad er det du tænker på, når du skriver husassistent som jobmulighed ??

Mvh. Gammelnok

Super Eva...en kanon

Og du kunne oz afligge et besøg på et jobcenter...for at tjekke dine muligheder...

Kig på din gode sider..hvad bruger du din hverdag på?....hvad gør dig glad?..

Du kører dig selv helt ned i det "store sorte hul"...ved at blive ved med at se på alt det du ikke kan mere...ved da godt at det er sur r*v...men du skal altså kigge på hvad du magter..om det så kun er småting...så er der måske alligevel imellem noget du virkelig tænder på.....og er man tændt kan kroppen og sindet sååå meget mere...

Held med i morgen og giv din nye sagsbehandler en chance..og dig selv med...begynd dagen i morgen med at sige;

Dette er min første dag i mit nye liv...og tro på det..husk at smile...

K.H

Anne

Måske du selv skulle ha prøvet det JEG har været igennem, så kunne det være at DU så det med andre briller.

Tænk, det har jeg faktisk, og mere til, og derfor ser jeg det netop med andre briller end offerrollens.

Desuden var mit svar til sarahr ikke til dig, og at du vælger at læse det som et angreb på dig, må stå for din egen regning. Der er mange der reagerer på samme måde som du gør, og der sker ikke noget, før de tager ansvar for deres eget liv, og begynder at samarbejde med kommunen i stedet for at være passive. Jeg har selv været der. Tingene ændrede sig først, da jeg slap offerrollen.

Sådan læste jeg det nemlig heller ikke. Du gav bare nogle gode råd.

Men når du selv har været det igennem, så kan du også huske man havde den her trælse periode, som stute nok er i lige nu.

Min første 2 måneder som sygmeldt brugte jeg på at surmule, og sove hele dagen. Hold k....ft hvor var jeg træt af det hele.

Men så begyndte jeg at bruge tiden på at læse på nettet, om regler for hele systemet. Og så fandet jeg lige pludselig ud af at de ikke gjorde som de skulle. Derefter begyndte jeg at ringe til min sagsbehandler hele tiden.. En dag sagde hun ski " har du ikke andet at lave end at ringe til mig" øhhh... jo, men jeg vil vældig gerne møde dig.

Jeg var positiv inden jeg tog afsted, og dernede. Havde skrevet alt op. Alt hvad jeg kunne tænke mig. Jeg havde selv fundet min arbejdsprøvning. De havde sagt go for at have mig i 3 måneder.

Sikke en glad sagsbehandler jeg så havde

Håber du får et godt møde i morgen stute.

tjieh de prøvede da... Lidt aå at sige... desværre var det bare kun de sidste 14 dage hvor man var lidt inde på mulighederne. Jeg selv bad om at få lov at sidde ved pcen et par gange for igen igen igen at se om der nu var nye muligheder at komme efter. men jeg fandt ikk noget. Jeg kan ikke finde mere el nyt jobmæssigt set der er noget der siger mig en pind. Jeg har tænkt og tænkt og tænkt, kigget og gjort ved. Men der er bare ikke noget. det er ikk nemt at finde noget igen nyt og spændende når de første 12 ting ikke er en mulighed. Det eneste bud de på REVA kom med var truck fører. Jeg snakkede dog med dem om at jeg fandt det ret svært da jeg hverken kan få hjælpen til kørekortet (ikk engang bare med tilbage betalings mulighed), jeg skal sidde stille i kulde (ofte er der koldt på lager) hvilket er et no go. Når endeligt lægen el jeg selv er kommet med evt bud på et el andet, så blir det blankt afvist.

min læge nøjes som end ikke med at sige det kan du ikke, det kan du ikke. Men han kan snart ikk andet, for alt hva han siger og skriver til dem blir bare afvist, fundet ligegyldigt mv. Både han og jeg er skam kommet med bud (lige siden jeg fik denne læge). Han har skrevet til dem flere gange. han prøver så vidt det er ham muligt generalt at støtte op omkring mig på mange måder i alle henseender. Og jeg er rigtig glad for ham som læge generalt osse. Bl.a. fordi han ikke bare (uanset om det er det ene el det andet) smider nogle ord ud i luften- han mener det han siger, prøver at hjælpe sine patienter på bedste vis og taler med dem på en god måde.

Det med stressen er først kommet efter depressionen meldte sin ankomst. Det er som end ikk så meget det at jeg ser stress alle vegne- det er fordi det er sådan det reelt har været lige siden. Man magter bare ikk helt det samme som inden- og det i sig selv er svært at gå med hele tiden når man gerne vil. Og det gælder i alle henseender- osse privaten desværre. Det er ikk kun mig selv der ligger mærke til det - min mand kan tydeligt se en forskel fra da vi begyndte sammen til nu- se når der er en god periode og når der er en dårlig og ikke mindst hvorofr.

Når jeg får en ny sagsbahandler får denne naturligvis osse en chance- jeg har altid været god til, når de spørger til tidligere at forklare dem at nu er det jeg fortæller jo ikke noget de sal tag personligt. Det er noget der er sket tidligere, men når de spørger er jeg nødt til at svare- osse når de beder om en evt mening. det kunne man heldigvis osse godt med min gamle sagsbehandler. Hun kunne se det fra alles sider og sagde selv rent ud at jeg havde snart brug for at man gjorde noget- og ikke mindst en positiv oplevelse. Så nej det er som end ikke bare mig der siger sådan (så at sige).

Som sagt må jeg se hva gutten han siger i dag- jeg ved godt en sagsbehandler er en sagsbehandler- et menneske er et menneske. Men jeg har ikke tidligere prøvet at ha en mandlig af slagsen. og dette kan på visse måder desværre skabe nogle komplikationer hvis igen han vælger som de plejer at komme ind på visse ting. Nok ikk så meget for mit vedkommende, nok mest ham selv. Jeg er jo heldigvis lige ud af posen og kan tale om alt. Nu må vi se. Jeg er i hvert fald spændt på i dag.

Håber du får et godt møde

Jeg sidder lige og kommer i tanke om en af de mandlige sagsbehandlere jeg fik. Han kom, arrogant og overlegen og mente, at nu skulle han godt nok lige få mig ud af systemet, så han ville have mig i gang.

Fint, jeg har altid ønsket at komme i gang, så super fint. Han fandt ud af, at jeg skulle i gang med uddannelse - okay - sagde jeg, hvordan skal jeg komme derind, når jeg ikke kan sidde i en bus - pyt - jeg kunne ligge på de bagerste sæder jo jo - der var jo 5 sæder bagerst, der kunne jeg ligge - hmm - de er formstøbte - pyt - jeg kunne bare tage en skum madras med, så var den i vinkel hvad så, hvis bussen var fyldt med mennesker, hvad den altid er om morgenen herfra, så er de sæder ikke ledige - jo jo - nu skulle jeg se muligheder, og ikke begrændsninger - ja ja - jeg prøver. Hvad så i skolen, når jeg overhovedet IKKE kan sidde på en stol hverken en hel eller ½ dag, jo jo, så måtte jeg jo bare ligge på gulvet, det kunne jeg sagtens bag de andre nåh ja, det kan jeg godt nok lige se for mig, så skulle jeg ligge der og tage notater - ja selvfølgelig, nu havde jeg endlig set lyset - mulighederne - i stedet for begrænsningerne...

At jeg hverken kunne gå, stå eller sidde var komplet lige meget, at jeg skulle vente på bussen var intet problem - ja faktisk fandt vi slet ikke en løsning på det, at jeg skulle skifte bus, og bruge 4 i løbet af dagen, intet problem...

Jo jo - de mænd, de kan være problemknusere

Jeg går ud fra at du godt kan se, at jeg ikke liiiiiiige kom i skole

Håber du får et for dig indbringende møde....... lad os endelig høre, når du kommer hjem...

...... men måske "en smule" blottet for realitetssans og indlevelsesevne

Håber også du får noget positivt ud af mødet Stute

Mvh. Gammelnok

PS. Hittemissen har det godt

Pøj pøj med det idag ihvertfald...

Mænd er heldigvis også forskellige, det kan være en fordel med en problemknuser-mand, hvis han samtidig er i stand til at lytte!

Vibeke: Den var ellers god, måske lidt tragisk-komisk, men gav da et smil på læben her på en regnvejrsmorgen

Vil da osse lige sige pøj pøj...

håber sørme det bedste for dig..

du får lige et smil med på vejen...

..Og vil da meget gerne høre fra dig bagefter...om det så bare er for at sige at det var et godt møde...ja,så vil det passe mig fint..

Et held kram på vej..

K.H

Anne;-)

Hejsa..

Er du kommet hjem fra dit møde??

Og må vi vide hvordan det gik??

Ser du lidt mere lyst på fremtiden??

Hvordan var din nye sagsbehandler??

Håber det gik som det skulle...

K.H

Anne;-)

Hva så fru Stuten, hvordan går det?

hvordan det går... Ca som inden jeg tog afsted... Ja ikk at den stakkels mand kan gøre for det altså. Jeg fik sgu godt nok ondt af ham!

Se det er jo så slet ikk min nye sagsbehandler Han er vikar- de har trukket ham ind for at sidde og ordne noget af alt det de selv er kommet bagud med i en 3 mdrs tid Så faktisk var manden ikke i besiddelse af noget som helst andet end netop papirerne fra REVA og det jeg selv skrev og vedlå derved dengang... Han havde heller ikke kopien af min vandrerjournal som jeg var oppe med sidste uge for at få afsted- jeg ved sådan set ikk hvem borgerservice så ahr sendt den til. Den sagsbehandler jeg skulle ha men som ikk har tid el hvor er den mon landet Nu fik ham her en kopi osse. For i sidste ende er det jo mig det går ud over hvis de i dec når jeg føder ikke har den nogen steder uanset om så jeg har afleveret den to gange el ej, og har bedt om skriftlig bekræftigelse der på. Så nu håber jeg der er styr på den -men det er der nok ikk for den ligger jo ikk sammen med min sag, da han jo ikke er i besiddelse af journalen vel

Mødet tog da en time ja- han stillede en 6 spørgsmål ca igen igen igen igen i ved... Jeg svarede så godt jeg kunne selvfølgelig. Men det eneste han rent faktisk kunne sige inden mødet sluttede var flg "ja jeg er jo nok nødt til at sætte dig i en form for aktivering, men det blir jo svært" (da han kunne se jeg ikk kan og skal hva som helst)- det meste aktivering er jo desværre fysisk knoklearbejde.

Så jeg fik intet ud af det som sådan. Jeg gjorde ellers ihærdigt opmærksom på at jeg INTET har hørt efter REVA- altså hva kommunens konklusion reel er der ud fra. REVAs har jeg jo. Han troede det avr den jeg manglede. næh nej jeg mangler altså kommunens eftermæle kan man vel kalde det... Hmm...

meget du kom nærmere noget.

Hvad aftalte i så ? Hvornår skal du høre fra dem igen ?

intet aftalt. Den stakkels mand har ikk engang haft tid til at læse andet end indtil nu halvdelen af det REVA har skrevet. Så han har resten + det jeg osse har skrevet tilbage (= mere end halvdelen). Han kan jo heller ikke gøre mere end han kan- slet ikk som vikar altså. Han sys bestemt heller ikk det var sjovt at sidde med når det viste sig at være det som det er.

Han sidder jo ikk engang med en sagsmappe/journal- personerne vælter ind over ham så han ikk engang kan nå at følge med ved at læse den smule han får på hver person. Så har sandeligt ondt af ham må jeg sige.

Det var dog irriterende at bruge en dag på, når der ikke sker en disse...

Hvad så nu?

Hvor længe får du nu lov at gå igen, uden der sker noget.....

ingenting- det gjorde den stakkels mand jo sådan set heller ikke selv. Han sagde som sagt at han jo skal finde noget aktivering- men det kommer jeg jo helleri kke nærmere en konklusion af- men igen så er det jo ret svært for han kan jo sådan set heller ikke gøre så meget... Så jeg er jo sådan set nødt til at vente på jeg får min rigtige sagsbehandler som ikk er vikar, og i mellemtiden aner jeg ikke hvor noget befinder sig- om vandrejournalen er landet det rigtige sted el ej mv. Havde jeg nu vidst det her, havde jeg selvfølgelig spurgt! Ikk at det havde hjulpet - det er til den økonomiske sagsbehandler- for denne har intet med resten at gøre.

Men alt i alt forventer jeg ca 3 mdr- det var den tid han sagde han havde fået sager for pga de er bagud. Det med jobcenterets flytning som jeg fik at vide sidst jeg ringede, viste sig så at være intern omrokering kunne han fortælle i går. Og det er så der ud af bl.a. de er kommet bagud.

Det er skide træls, at gå i "ingenmandsland" og vente på de finder ud af noget...

Du må forsøge at glemme det, for ændre det lyder ikke til at være særlig nemt.....

Øv...