fik sagt det - al held og lykke fremover med dit nye liv omend jeg kan forestille mig at de første 6 mdr bliver lidt hektiske.

Nogle gange må man træffe nogle stroe beslutninger, og det gjorde du. Når det er sådan du har det og føler er det kun det rigtige

Marlene..... Vidste slet ikke det stod så skidt til.

Men til dig for at sige fra og komme videre. Der er så absolut ikke nogen grund til at blive i et forhold hvor man ikke er 100% tilfreds. Er sikker på at jeres børn hellere vil have to forældre der er glade hver for sig, end to forældre der er triste sammen.

Plads til hestene skal du nok finde og et nyt sted til dig, pigerne samt hund og kat vil heller ikke være et problem. Nu skal du bare videre i livet og husk på, at når en dør lukkes åbnes der en ny

Og så er der ellers mange gode huse til leje/salg her i Slagelse området

med din genvundne frihed. den har du tydeligvis ønsket dig længe.

godt gået.

det er da beundringsværdigt

held og lykke fremover

var det samme igennem efter 5 års forhold og JA det er så befriende at sige STOP for når man når så langt ud i forholdet tænker man kun jeg vil være mig selv så må det fandme briste el bære med unger hest og hus..

så til dig og held og lykke frem over....

er helt klart den bedste beslutning,jeg noglesinde har taget

Og hvor er jeg glad for den.

Ja jeg skal nok klare mig,det er den indstilling jeg har.

Som Pernille skriver,hvor der lukkes en dør,åbnes der en ny

han ikk kan se det og måske sys det kører fint, hvis det er ham der har overtaget og kontrollerer dig som du selv skriver. Så er det jo fint for ham, hvis det er det han gerne vil leve med.

Godt du fik det sagt og nu kan komme videre og få sig helt eget liv.

God vind fremover.

jeg plejer at sige, at hvis du har det bedre alene end med din kæreste, så smut. Følelser kan være komplicerede, og man kan vænne sig til meget. Men hvor er man lykkeligst.. Det bør man spørge sig selv om hver dag. Ja, hver dag.

Mine forældre har villet seriøst skilles mindst en gang om måneden hele mit liv. Vi børn har altid sagt, de burde blive skilt, for det er da jævnt hårdt at leve på "randen" hele tiden. Intet er sikkert. Så hellere komme videre, prøve noget nyt, blive stærkere.

Jeg har selv siddet med ordene på tungen i lang tid i mine forhold, jeg var bare ikke mand nok til at sige det. heldigvis gjorde de

Flot at du gjorde det! Al held og lykke.

Lone

Hvor forskelligt man kan opfatte indholdet af ægteskab...

Tillykke med endnu en chance for et godt liv, fyldt med lykke

Det der skal ske nu er meget nemmerer end at skulle sige det i første omgang..

...tre "liv": Dit liv, din samlevers liv og jeres fælles liv. Som du beskriver situationen i dit første indlæg, har du rent faktisk "glemt" dig selv i 19 år. Nu har du fået mod til at sige fra - stærkt gået Marlene - du skal til at leve

Ønsker dig alt godt fremover med dit nye liv og jeg står gerne til rådighed, hvis du skulle ønske hjælp til at finde opstaldning til dine heste.

Knuz

Jeg har næsten lige gjort det samme.... og af næsten samme grund som du... jeg følte mig også kontrolleret... jeg skulle forklare ALT, når jeg havde hentet foder på rideskolen på vej hjem fra arbejde og kom senere hjem, måtte jeg bedyre, med børnene som vidner, at jeg bare havde hentet foder.... og jeg har ALDRIG været ham utro eller givet ham grund til at tro at jeg var det. Det blve bare værre og værre... han skulle bestemme hvornår jeg skulle arbejde over, have ferie (han holdt ikke ferie) var jaloux på mit atbejde i det hele taget fordi jeg kan li' at gå på atbejde.

Nu, 6 mdr efter jeg rejste...bor jeg i en lille lejlighed med det ene af vores børn, den store dreng bor hos min eks-mand, jeg har én hest (havde 3 før) og er så heldig faktisk at have næsten gratis opstaldning mod at hjælpe til i stalden...

Jeg er ikke til dét her single-liv.... selv om mange siger at jeg skal nyde det... det er bare ikke mig...føler mig kun halv.

Jeg håber at du finder ud af dét med heste, børn, hus osv. og kommer hel ud på den anden side.... nr 1 er ihvertfald hvis man har en god ven/veninde at snakke med, få luft hos, græde ud hos... for selv om det er dig der har taget beslutningen er det stadig hårdt og der vil være tidspunkter hvor man bliver i tvivl om man nu gjorde det rigtige... bare tanken om fremtiden kan være en ren gyser....

Men pøj pøj med det hele... jeg ved hvordan det føles... både før og efter ....

Mange der klar det er blive sig selv igen ganske godt, ikke alle falder ganske fra hinanden...

Så ingen grund til at tro at Marlene ikke trives og er glad for sit valg...

Hun kan jo være en stærk person så ikke er bange for at glo livet stift i blikket Som ikke klynker, men jubler ??