hids lige stemningen op og en rottweiler

er lige så meget muskelhund som min kærlige amstaff

som hedder emma og ka lege med alle hunde børn heste kaniner

og foresten lad endelig være at leje det ud til ham du bliver nok ÆDT

jeg vidste godt der ville komme kommentarer som dine -det er ok, for du føler dig nok lidt angrebet for tiden pga dit valg af hunderace -ganske forståeligt! -det ændrer dog ikke på, at jeg er meget bange for hunde som din, også selvom den hedder Emma og indtil videre leger fint med børn og kaniner...

"rotten" har et stort vogter instinkt og det vil derfor være meget naturligt at den passer på huset og dermed ikke kan lide postbudet, som trænger ind og piller ved postkassen!! :p

Det er også meget naturligt at hunde knurre hvis du vil tage deres kødben, dette gælder alle hunde!! det er rovdyr og det ligger så dybt i dem at forsvare deres resucer så det skal de trænes til ikke at gøre.

Umildbart vil jeg ikke være utryg. Men aftal da at du vil møde hunden før du siger ja

og vær obs på vogterinstinktet hvis i skal dele rum hvor hunden er, for måske er hunden meget venlig når føren er der, men meget vogter hund når føren ikke er ved hundens side.

held og lykke med det

Alle hunde er farlige i de forkerte hænder

Rottweilere går vel under betegnelsen muskelhunde, men er ikke en race jeg ser som "kamphund" (og ja, hvilke racer der nu kan betegnes som "kamphund" er en laaaaang og gammel diskution..)

Jeg har kun gode erfarring med rottweilere, også som familie hunde.

Hvis du er nervøs, så syntes jeg du skulle snakke med ham om det og evt møde hunden Men mit indtryk af dem er at de er nogle dejlige hunde...

giffel- du er da dum at høre på?!

nej jeg føler mig ikke andgrebet eller stødt

men tænker at du prøver at køre en stemning op

hved at skrive er rottweiler farlige som en lille pige på 10 år

og ska lige forhøre sig på hn om det bla bla bla

hvis du er så BANGE så lad dog være

for lyder tydeligt som du overhovedet ikk har tænkt dig at lukke denne farlige hund IND

du vil bare ynkes og sætte brand i gaden her på hn

Jeg har passet heste i mine teenageår hos en mand og han har gennem årene haft mindst 5 rottweilere. Alle opgivet af andre. Fælles for de 4 var at efter ganske kort tid ændrede de adfærd og gik fra problematisk til rigtige dejlige hunde som alle ku omgåes. Den sidste måtte dog være i hundegård når manden var væk- men denne hund var blevet tævet af tidligere ejer OG tidligere ejer havde trænet både angrebstræning og forsvarstræning med den. Jeg har ladet mig fortælle at man aldrig må gøre begge dele da hunde har svært ved at skille det ad... og hunden endte da også med at angribe tidligere ejer da den fik tæv for gud ved hvilken gang...

Hvis du slår op under hunderacer kan du se at rottweiler omtales som familiehund mens dobermann der minder lidt om bliver omtalt som absolut ikke familiehund.

Rottweiler er en god men til tider dominerende race og som ejer skal man være leder altid... ligesom med heste... Det er altså ikke hunden i skal bedømme men om i har tiltro til at jeres måske kommende lejer rent faktisk er leder for sin hund. Og Rottweilere har et skønt sind... Jeg ville som udgangspunkt ikke være det mindste urolig... Og det er unfair at sammenligne rottweilere med kamphunde...

Jeg synes du skulle inviterer mand og hund hjem til en hyggelig dag i hus og have, så kan du se hunden og du kan måske lære den lidt bedre at kende.

Min søde blanding som er familiehund, vil hellere ikke lade posten, viceværter eller andre ind medmindre jeg er hjemme og byder dem indenfor. Gør jeg ikke det, kommer de ind, men ikke ud.

Så, inden du afskriver manden, så mød ham og se fordommene i øjnene og hvem ved, måske du lære hunden at kende og du bliver glad for den.

Eller en tæve? Hvor gammel er hunden?

Jeg synes, de to tæver jeg har mødt (og som knurrede og gøede) var farlige, jeg ville i hvert fald IKKE prøve at gå hen til dem. Især ikke den, der var rendt ud og stod på fortovet, så jeg steg af cyklen og trak pænt med cyklen ovre i den anden vejside (jeg var vist 10-11 år), så den ikke fik noget at rende efter.

En anden tæve var sød- nul problemer.

Af hensyn til postbudet- *kan* man placere sin postkasse i skellet- og hegne. Desuden bør man skilte på lågen, hvis man har en hund, der gør mm.

Hvis du er utyg ved store hunde- så lad være.

I dag går jeg ikke frit til hunde, selvom jeg ikke var bange, da jeg selv havde hund(-e). Men der var jeg mere vant til at "læse" hunde.

De hanner jeg har mødt, har nu været søde nok (og i snor).

for jeres brugbare svar!

Det var ikke så dumt at aftale en dag, hvor vi kunne se hinanden lidt an, hunden og jeg, men vil den ikke kunne mærke at jeg er bange?

Jeg er mest bange for, hvis de flytter ind, at hunden smutter ud en dag manden ikke er hjemme... hvad vil den gøre? Måske ingenting, jeg har nok bare en fobi. Det ville nu være rart at komme af dem den angst og se, at den forhåbentlig ikke er så farlig som jeg går og tror...

Kom endelig med flere meninger om mit dilemma, er det ubegrundet? eller forstår I det godt? Hvad er jeres erfaringer med en rottweiler?

Og til kanelgiflen , så skrev jeg faktisk ikke AT rottweileren er en farlig hund, men OM, og så er det jo dejligt med så meget respons og gode svar -og lidt brand i gaden, det kan man vist ikke undgå herinde på hn -uanset om man er 10 eller 28 år -god aften til dig -og jer andre!

Vi har 2 søde venlige blandingshunde (blandet af "harmløse" racer) og stakkels den der går ind til dem hvis vi ikke er i nærheden

- alle hunde kan være søde eller farlige, det kommer kun an på ejeren og opdragelsen.

Jeg har kendt flere søde og rare rottweilere og en enkelt farlig.

Personligt ville jeg ikke leje ud til manden, men jeg er også bidt af en, som igen igen var åh så dejlig, den gjorde ingen fortræd

Resultatet var så, at hunden altid kom i pension, hvis vi besøgte dem (min far), men jeg er ikke tryg ved dem.

Det som igen, igen og igen går galt for mig er, at alle de hunde som bider, skambider, napper, flår folk/dyr i stykker, det er altid sådan nogle dejlige hunde, som aaaaaaldrig har gjort sådan noget før.....

det er en han på... hm... omkring 1 år.

Hvis du er bange for den race så lad være.. Det er jo trods alt dit hjem, og der skulle du gerne kunne færdes frit.

Vi har selv haft rottweiler og det er en vagt hund. Ingen tvivl om det.

Marikap: Hvordan kan du sammenligne en dobber med en rottweiler. Det eneste de har til fælles er da færgen!

Mvh Kit

Føler du, at han har kompetence til at styre denne hund? Såfremt du er usikker på hans håndtering - det være sig for svag eller for hård, så tak nej.

Og vi har så en rottweiler som ikke brummer, når der tages kødben og mad fra ham. Han får bud på at komme hen til os med kødbenet, sitte, spytte ud, og så er den ikke længere.

Min Niece, da hun var 5 år, hentede Zeus's kødben helt nede i halsen af ham nærmest, og ikke så meget, som et brum, kom der fra ham.

Men det er en vagthund, og jeg kan godt lide en hund, der siger VOV, når der kommer nogle uanmeldt på besøg.

Nu har du grund til at frygte en Rottweiler mere end en Amstaff eller anden terrier af Bulltype..

En Rotte er en vogter af hjemmet og dens omgivelser..

Det er en kamphunderace ikke, de ejer stort set ikke vogterinstinkt, da de er avlet til at elske mennesker..

Men jeg ville som det er foreslået af nogle, invitere manden hjem med hunden og så tage den derfra..

En Rotte er en rigtig lækker hund, der passer godt på sin familie..

Men han skal vel have den oppe på 1. salen, så I ikke konfronteres med den når I kommer hjem eller hvordan..?

Siger bare ikke noget! Mine forældres nabo's dreng har et ar i armen fra en hundetand. Ja- mine forældres hund, ingen i familien turde gå til hunden, når han havde kødben, men nabodrengen mente nok, at han kendte hunden. HAPS.

Min store hund var trænet i "værs'go'" med mad og ben. Men regel nummer 1 var- han skulle have fred til at æde. Han havde godt nok en kommando: "Tag dit ben og hen på tæppet!"- når han lå og gnavede ben på trægulvet, så det GUNGREDE. Jeg kunne tage hans ben, hvis jeg ville, men det var nemmere han selv gjorde det, sådan et oversavlet ben er ikke så lækkert.

---

Når hunden kun er et år... De kan ændre sig, når de bliver kønsmodne, pt er den nok i den mest besværlige lømmelalder.

Men jo- inviter på kaffe og hør om hunden- og om han er 1. gangs hunde-ejer.

Jeg er vokset op med hunde, men min egen 1. hund var en hund, jeg af flere grunde (og hun lærte mig dem!) ikke ville anskaffe som 1. hund. (Skilsmissehund, schæferblanding (meget strid men klog hund, og da det var indlært sad det der- bomfast) og en tæve på 10 mdr (lømmelalder). Desuden var hun psykisk en hård nitte- hvor alle mine havde været bløde, der skulle stilles skrappere krav og grænser).

Det er sikkert en sød hund nu, men hunde SKAL opdrages, især de store. Den bliver ikke til en glubende varulv lige pludselig, men den kan blive irriterende, hvis ejeren ikke har styr på det. Den kan gø- få alene hjemme problemer (og ødelægge vægge/døre eller møbler).

Den kan også ret problemløst blive en vaskeægte "god hund". Det kommer an på ejeren.

ja den er avlet til at vogte, og det var i tidernes morgen kvæg.

Det bliver de selvfølgelig ikke brugt til mere, så nu vogter den sin familie, og det er den god til.

Der er stadig ikke nogen officiel liste hvor Rottweileren har betegnelsen Muskelhund, og den er slet ikke kamphund, og har aldrig været det.

Rottweileren er meget tro mod sin familie, men er også meget glad for samvær med andre mennesker.

Den er meget klog og lærenem, og skal fra starten i hvalpetiden vide hvem der bestemmer på en god og kærlig måde, har man forstand på at gi`den en god opdragelse, får man en af de bedste familiehunde man kan tænke sig.

Mange hunderacer kan være farlige i de forkerte hænder, men man kan også være uheldig at købe fra en forkert avler, hvis man ikke har forstand på at købe hund, og ved hvad man skal se efter.

For at komme tilbage til trådstarter, så syntes jeg ikke du skal være nervøs, og det bedste du kan gøre, er at lære hunden at kende.

jeg har haft med Rottweilere at gøre i mange år, og elsker simpelthen den race.

Den har knurret da han ville tage dens gnaveben?

PUUHA - Sikke en DRÆBER!!!

Om du overreagerer?

Ja - du overreagerer helt vanvittigt...

Men uvidenhed er frygteligt...

Måske vil du en dag kunne åbne dine øjne, og opdage at Rottweileren er en af de allermest glade og hengivne familiehunde man overhovedet kan få. Disse instinkter ligger så utroligt dybt i disse fantastiske hunde...

Det eneste "problem" der er med den type hunde osm Rottweileren er en del af, er at de er så utroligt bløde og følsomme - at hvis de bliver behandlet skidt - så reagerer de. De finder sig ikke i alt - heldigvis!!!

Det er med Rottweileren som med alle andre hunde. Som udgangspunkt - så "kan hunden stole på dig - så kan du stole på den!"

At ligge noget som helst til grund med at en hund har villet have sit kødben for sig selv, er da utroligt uoplyst...

Hvad tror du vilde hunde gør for at overleve? Overlader deres mad til de andre?

En hund kan lære at afgive sit ben mv - det handler såmænd bare om at hunden skal se mennesket som sin leder. Dvs EJEREN - og de andre der håndterer den. Fremmede skal selvfølgelig ikke tage ben fra en hund - hvorfor skulle de også det. Hvis den har knurret af ejeren - så ser den ham sandsynligvis ikke som den dominerende part - måske er han hård ved den, og den ser ham derfor som en svag leder der ikke kan styre sin flok med kropssprog mv.

Det er naturen...

Milla

er ikke emre farlig end andre hunderacer hvis man har forstand på dem, og opdrager dem derefter - det skal jo siges at ALLE hunde kan ha en brist der en dag viser sig. Og bristen kan komme pludseligt. Men chancen er jo lille for dette alligevel.

Min fætter havde i sin tid den dejligste rottebamse- en hanhund... Og jeg selv elsker dem og vil gerne ha en, en dag...

Jo hunden kan godt mærke at du er bange - men er hunden normal i hovedet vil jeg påstå at den 1. dermed enten vil være meget forsigtig ved dig og evt selv holde sig på afstand når i besøges den dag. El 2. være som den plejer. Vores er som de plejer- osse når folk der ikk er for glade for hunde er her.

Rotten er en vogter så der KAN (dermed ikke sagt der vil) men kan selvfølgelig være mulighed for den ikke just glædes over postbudets besøg el andre når ejeren ikke er hjemme til hunden.

Men du kan jo skrive i kontrakten og forlange at den på jeres premisser føres i snor ALTID (selvfølgelig kan uheld ske skal man tænke på) så hunden mødes uden, men igen osse meget sjældent jo.

Jeg ville i hvert fald lige se dem an inden jeg afgjorde noget - og siger du nej vil jeg simpelthen begrunde det med min hundefrygt UDEN at nævne race selvfølgelig. Men at det jo gælder ALLE hunde.

Hvis den allerede i en alder af 1 år er så dominerende, så bliver det kun værre når den er 3. Det ER altså en dominerende hund, og især nogen hanner ser sig selv som værende over alle andre inkl. mennesker. Spørgsmålet er om ejeren magter at opdrage sådan en fætter og om det overhovedet vil hjælpe i dens syn på jer.

I vil formentlig ikke kunne komme ind i hans lejlighed og reparere et vandrør uden han er hjemme fx. Men det er da ikke sådan, at hvis den kender jer, at den suser rundt og dræber blot den slipper løs udenfor.

Og det siger jeg selvom jeg synes det er en skøn hund. Den er bare ikke for nybegyndere. Og ja, der er da lalleglade overvenlige af slagsen også, men en labrador bliver det aldrig. Der ER bare forskel, hvorfor ikke acceptere det istedet for det der ævl med at alle hunde kan lære at være søde og lege med kaniner. Jamen kan den her ejer lære sin hund dette?

I øvrigt så knurrer og brummer rotter meget også når de leger. Det kan være umuligt at høre forskel, hvis man er bange for hunde.

:Pia

Hej

Det er helt forståeligt at du er bange for rotten, de har til tider et grimt rygte, især fordi de trykker adskillige ton med deres kæber. Men: hunde såsom golden retrievere og labradorer, som de fleste aldrig ville være bange for, kan gøres til den største dræber, hvis det er det man opdrager dem til. Jeg er ejer af den sødeste golden, som aldrig kunne drømme om at sætte tænderne i nogen, men hun har et meget kraftigt vogter-instinkt (som jeg sætter meget stor pris på), og folk der ikke kender hende, tør ikke gå ind i vores hus, for hun ser meget drabelig ud. Men jeg har opdraget hende og ved, at selvom hun står der med rejste børster og gør, så kunne hun aldrig drømme om at bide nogen. Og jo, det kan jeg godt vide, for det er det jeg har opdraget min hund til. Sætningen "man kan aldrig vide om hunden bider" passer ikke, hvis man har opdraget hunden godt nok. Hvis man eksempelvis ikke har opdraget den til at man til enhver tid må tage dens ben fra den, så har man ikke opdraget sin hund godt nok, og så er der risiko for at den bider!

Mine forældre havde en rottweiler, som er opdraget på nogenlunde samme måde som min hund, og den har aldrig gjort en flue fortræd. Min pointe er, at det er opdragelsen der afgør, om hunden er farlig eller ej. Man kan gøre en hvilken som helst hund farlig, uanset race. Så hvis jeg var dig, ville jeg gå til manden og spørge ham, om han har opdraget sin hund sådan, at du ikke skal gå og være bange i dit eget hus. Jeg synes det var et rigtig godt forslag der kom herover, med at invitere ham på besøg. En rottweiler er ikke en farlig hund, den kan bare, ligesom alle andre racer, opdrages til at være en farlig hund.

Mange gange held og lykke med det.

Mvh. Randi

vi har haft rottweiler i mange år og det er ikke en muskelhund men en familie hund som mange andre hunde racer.

det er ikke hunden skyld hvis den bliver agressiv men der der står for enden af linen.

det er rigtig der er nogen hunde racer der har brug for mere træning end andre men ens for alle er at det er en hund og ikke et status symbol.

jeg har mere undt af de små hunde der bliver klædt ud i alt slags mærkeligt tøj og skal bæres rundt.

de er sku også hunde og har også brug for grænser og træning og de har også krav på at blive behandlet som en hund.

det er nok der for små hunde har status som hunde der laver og er arrie men hvem kan for tænke dem i det.

mvh malene

Nu skal du huske på at bare fordi det er en Rottweiler så er det ikke ens betydigt med at den er undskabsfuld..Jeg har personligt haft en ganske almindelig jagthund sidende i armen (heldig man havde dynjakke på den gang).. Så det ahr ikke noget med racen at gøre om den er farlig...

At postbudet ikke vil gå ind til hunden kan være fordi kan bare generalt er bange for hunde, og så er en rottweiler jo en stor hund..

Så jeg syntes ikke du skal blive bange eller ligende før du har oplevet hunden.. For som sagt så kan en collie eller labradore være lige så farlig, hvis de går til angreb..:-D

rottweileren er en af de hunde der trykker med størst vægt i deres bid MEN det er altså labradoren der er den hund på landsplan der tegner sig for flest bid

utyg ved det, så sig nej.

Hvis du ikke er mere utryg, end at du er åben for at forsøge, så prøv da forslaget om at invitere hund og mand på besøg.

Rottweilere er ikke farligere end andre hunde. De har deres særheder som feks. brumme (knurre) når de er glade.... Rimeligt signalforvirrende.

Det største problem jeg umiddelsbart kan læse mig til, er at ejeren åbentbart er stolt af, at den knurrer når han vil tage dens ben og at han synes det er fedt at posten ikke tør at komme ind.... Det siger mere om manden end om hunden.

Vi har forskellige postbude der kommer her, og det er da bestemt ikke dem alle der stiger ud af bilen, mens andre er ligeglade. (vi har to hunde), så det kommer jo også lidt an på hvad posten er for en, hvordan denne reagerer.... Samt man skal huske, at posten generelt er et hadeobjekt for hunde.... Der er en grund til at Post Danmark er den største forbruger af hundegodbidder i DK....

Så jeg tror ikke at det er fordi hunden er farlig, at posten ikke tør at komme ind, men som sagt, så er posten upopulær hos rigtig mange hunde, og det ved posten godt.... Og der er jo ingen grund til ligefrem at opsøge fare.

Hej

Min mor er vokset op med rotwailer i hjemmet. Deres rotwailer var de mest søde og hengivend familiehunde og ingen af dem kunne dømme om at sætte tænderne i andre heller ikke børn.

Både min moster og mor kunne lege med hunden i haven uden problemer og sådan var det altid.

Min morfar var den der opdragede hundene og bad han dem holde bøtte og sætte sig ja så gjorde de det med det samme.

Men ja det er en hund med et veludviklet vogterindstinkt og havde min morfars hunde også men han kladte bare på plads når fremmede kom hjemmet, så forgik alt i ro orden også da min far begyndte og komme i hjemmet kunne han snakke med hunden uden problemer.

Men er du ikke tryg ved hunden så sig nej, men lad for guds skyld være med begrunde det med racen, det er det værste man kan gøre.

Mette

Det kommer an på hvem du spørger....

Du skal da ikke lade en hund flytte ind som du ikke er tryg ved, og det er ligegyldigt om det hedder sig en kamphund, en muskelhund eller en tæppetisser. Hvis ikke du er tryg ved dyret, så kan du jo heldigvis vælge at den og dens ejermand ikke skal flytte ind

Når det så er sagt, så tror jeg næppe du skal være mere bange for den end for gamle fru Olsens puddelhund.

En hund er hvad ejeren gør den til, og hvis dit indtryk er at ejeren er ansvarlig og har styr på sin hund, så kan jeg ikke se nogen grund til at være bange..

Jeg syntes nu du overreagere voldsomt!!!

Der er faktisk utrolig mange rigtig dejlige famillie hunde, og jeg syntes der bliver flere af dem!

Og jeg syntes det er dejligt at rottweileren er blevet lidt mere kendt som famillie hund

Vores samson er halv rotte og halv lab, og jeg bliver så evig træt af at høre kommentar omkring, "det gode sind må helt sikkert komme fra labradoren" Hvorfor??? skulle det være mere positivt!?!? eller har jeg misforstået moget!?!

Jeg syntes nu mest han minder om en rottweiler, han vorgter gerne, og giver lyd når der er en "lyd" som ikke skal være der, eller en lyd som er ukendt, og giver lyd når nogen kommer ind i indkørslen! Han giver lyd, og har aldrig gjort en flue fortræd...

Når vi får besøg af andre hunde, løber han rundt og "hyler" af glæde, og de få sek, det tager at åbne en bildør så hundene kan komme ud, føles som år

Og de små størrelser er han bare rigtig gode til Selv min mor som har angst for hunde, kan acceptere samson fordi han er så god, mild, vagtsom og kærlig

Det var bare lige min lille erfaring, og jeg syntes som der også er skrevet længere oppe, at du skal møde din kommende nabo hund, og ha` evt nogle godbidder med

Jeg har mødt to som var ækle og lumske, dem gav jeg en godbid hver gang jeg så dem, så vi var okay venner og lod dem så være i fred. (Det var ikke samme sted/ ejer) Jeg var ikke bange(det har jeg aldrig været) , men gider ikke omgåes hunde man ikke kan stole på. ( det var en han og en hun)

Så har jeg mødt en som var det sødeste og dejligste man kan forestille sig ( Min chef i en cafe ejede den) vi var de bedste venner mig og hunden. Den var noget så legesyg. Den var faktisk så rar at den på et tidspunkt var ved at blive stjålet af en dame. Mand hvor var chefen bare gal i skralden. ( Det var ennda en hanhund)

Hvor er de søde sammen de to, og dejligt at se drengen er nede i samme højde som Samson, det kan vovserne godt lide.

ville jeg da ikke udleje til manden, med mindre du gerne vil vil overvinde din frygt, uvidenhed eller hvad man nu skal kalde det du føler.

Jeg synes jo du overdriver en smule, og det er ikke fordi jeg føler mig ramt fordi jeg har en rotte. For jeg har ikke en rotte, jeg har en "hamster" nåh nej en schærfer. Også den er der jo mange som frygter. Men uvidenhed og det at man ikke kender nogen som er søde og rare, og at medierne fortæller om alle de frygtelige episoder om forskellige hunde her der og alle vegne.

Jeg personlig mener ikke at en rottwailer er en alle mands hund. Jeg synes man skal have ene smule hunde forstand, og ikek bare købe en sådan hund, som den første dyr i sit liv, fordi den er flot eller andet i den dur. Men de rottwailer jeg kender, er søde og velopdraget hunde. Han hundene kan være dominerende men det kan en labrador også. Hanner kan være "hissig" når de møder en anden han, og tæverne kan være nogle være kællinger efter en anden tæve. Men sådan er det for alle racer, tror jeg. I hvert fald dem som var i hunde klubben jeg gik i. Men alle kunne som regel styre deres hund, tæve som han.

Er manden som har denne hund du skriver om, en ganske normal mand, som virker til at have alle brikekrne hjemme, samt også i forhold til hans hund, så ville jeg ikke være bekymret, men tag en snak med ham, mon ikke han så kan forstå dig, og er villig til at lade dig og hunden lære hinanden at kende, så du bestemt ser at en rotte ikke er hverken værre eller bedre end så mange andre hunden, blot manden i den anden ende af snoren er i kategorien "normal". Men en hund er jo et dyr, og dyr reagere jo som dyr, og er ikke altid som de plejer at være. Præcis lige som lille lotte på 3 ikke altid gør som man regner med. Det er levende væsner, med alle de skønne ting det nu indebærer.

Laban1 - mange tak, vi er også allesammen utrolig glade for ham, og specielt min lille nevø som er på billedet, de er i øvrigt ved at finde mariehøns og den anden dag kom min nevø med favnen fyldt med grankogler i sin lille favn, og samson havde i munden

Pssst, der er i øvrigt flere rigtig dejlige farlig hund og nevø billeder på min præs

mig om 2 gange, og ikke på grund af hunden, men manden.

Ville aldrig leje ud til en der praler med at posten er bange for hans hund.

Husk på at lejere kan være rigtig svære at slippe af med igen, med mindre du lejer ud på tidsbegrænset lejekontrakt.

PS hvis du er bange for rotter så start med en hvalp, hvis du vil komme dig over det, ikke en som posten er bange for.

Karin

det kan vi andre ikke bedømme. det afhænger af dens opvækst..

hvis den er opdraget ordentligt er det helt sikkert den sødeste hund på jorden, -er den ikke det er den dødsensfarlig.

jeg har kendt en rottweiler tæt. den var det sødeste mod mig og andre den havde kendt fra da den var lille, men den blev 'opdraget' med tæsk og den blev meget utilregnelig og knurrede af og bed fremmede...

rotte hører under en af de racer man siger er meget talene for i øvrigt- dvs den snakker meget osse når den er glad- de brummer på en karakteristisk måde ligesom en dalmatiner smiler når den er glad...

Synes det er fair at sige nej tak til en lejer, hvis ejer praler af at den knurrer af posten osv.

Ja der er tidspunkter hvor jeg ikke kan tage min hunds ben, hvis det er særligt lækkert osv.

Men er det bare et almindeligt tyggeben så er det ikke noget problem. Han gør også af fremmede og kommer de ind i haven så kan han godt lige knurre. Men når det så er ordnet så går han hen og leger med hans bold.

Jeg synes han er en fin hund, men han kræver en dedikeret ejer, som gider træning og aktivering. Jeg ville ikke være bekymret for at leje ud til mig, med min rottweiler.

Men hvis han er en af dem som ikke burde have sådan en hund kan det jo give problemer.

Men i kan jo invitere ud og se ham og hund an?

utryg ved sådanne hunde, så lad da være med at leje ud til manden.

Om rotweilere er farlige.... Næh. Ikke mere end andre hunde...

Her er vores rotte, som aldrig kunne finde på at gøre en flue fortræd, men som alligevel vogter sit hus.

syntes ikke at hun overreagere for hvis man er bange for sådan en hunderace, ja så er man squ bange og det er ikke lige noget man kan ændre ved at den kommer på besøg....og så kan hunden /racen være nok så sød og rar....

Hvorfor er der nogen som er bange for edderkopper de små harmløse behårede kræ...de kan aflives med en fodpedal og alligevel er der nogle der reagerer panisk angst bare en lille lykke spindler passerer deres vej...hvorfor er der nogle der er bange for heste??? disse dejlige dyr med deres bløde muler, ja de er dejlige for os som elsker dem, men ikke for dem som har det omvendt....o.s.v

En frygt er ikke bare lige noget man ordner på en eftermiddag, jeg er selv blevet meget utyg ved kamphunde efter min lille "fims" blev bidt i Marts...og ja,ja ved godt at der findes søde og rare kamphunde..det var bare ikke lige sådan en vi mødte..

Troede ikke jeg var blevet bange, men da jeg sad på havnekanten i Nexø og der lige pludselig stod en og snusede til mig...hold da op, jeg stivnede helt og fik hjertebanken...havde ikke hørt/set den komme.

Hvis du er utryg ved hunden syntes jeg at du skulle sige nej til at udleje til ham

Hilsen

Lizzi

Ja, vi har begge eksempler. Min familie og min moster, købte hver sin rotweiler hvalp fra et kuld. Efter et par måneder måtte vi aflive vores da han snappede flere gang uden grund efter børnene og var lidt kulerede i hovedet. Men min moster har stadig deres, han er lidt voldelig når der kommer gæster fordi at han bliver så glad, men han vil intet ondt, de små børn kan lege gomkring ham og da de var mindre kunne de lege oven på ham og slå ham i hovedet med legetøjet, uden han gjorde det mindste, ha ner god som dagen lang. Så tror det kommer an på hunden, det var så fra samme kuld disse 2 hvalpe.

Som hovedregel syntes jeg ikke man skal have en lejer boende, hvis hund man er utryg ved, og så er den ikke længere.

Jeg elsker hunde, og har selv 3, men aldrig om der kommer en rottweiler inden for dørene, for nej, jeg syntes absolut ikke de er familie hunde. Jeg har gennem tiderne mødt mange, og kun 2 af dem jeg syntes havde et sind jeg bryder mig om. De rottweilere jeg har mødt, har alle skulle opdrages med meget konsekvens, som en ejer sagde, de skal ned og ligge på ryggen hver halve år, ellers tager de magten. De er en af de hunderacer der har det hårdeste bid, og de slipper ikke igen, før de er nød til det.

Det er faktisk den eneste hunderace jeg er utryg overfor, men det er jo min personlige mening.

Men uanset om det er en puddel, en labrador eller hvad det er, så mener jeg stadig ikke man skal leje ud til en med hund, når man ikke selv bryder sig om hunde, så er den ikke længere.

Det synes jeg bestemt ikke!

Det prøvede jeg med min da han var en vildbasse som hvalp og det gjorde det kun værre. Derimod masser af kærlighed, konsekvens og godbidder. De skal lave noget med deres hoveder!

Det er lige bestemt sådan ignorance som du beskriver der - der gør, at nogle af disse hunde, desværre bliver så ødelagte rent psykisk, at de, i yderste konsekvens bliver farlige.

Ned at ligge på ryggen? Føj - for en gang latterlig mishandling, og sikke en utrolig god måde, at vise hunden på, at man er en svag leder. En stærk leder har ikke brug for vold...

Jeg gentager lige mig selv:

"Du kan altid stole på din hund - HVIS den kan stole på DIG!"

Hvem stoler på en voldelig person.

Hvis du blev undertrygt af vold - ville du så kunne være glad, trofast og beskyttende?

Det er utroligt - så langt mange hunde går, før de knækker.. Men med den ignorance nogle hundeejere udviser - er det jo utroligt!

Og hvordan kan nogen, nogensinde, synes vold mod en hund er i orden? Hvis det er en lille hund eller en hest der bliver udsat for sådannoget - så skal folk nok springe op og gå agurk - men en Rottweiler - den må åbenbart udsættes for lidt af hvert uden det er skynd...

Folk der har brug for vold for at styre deres hund, uanset race, de skulle ikke have lov at holde dyr...

Milla

på ryggen... Jøsses... Ja det skal man sikkert (NOT) få en god hund af- så undrer det mig ikk man kan ende med at måtte aflive fordi dyret blir agressiv. Hvorfor skulle hunden blive anderledes end det du gør ved den?

Her hjemme har begge hunde sjovt nok osse mest respekt for mig og lystrer mig bedst. Kiki havde INGEN opdragelse da jeg kom ind i billedet og der har været og ER hårdt at opdrage hende, og det tager lang tid (indtil nu 3 år)! MEN ikke med ned på ryggen mv. Det ville jeg nødigt for skulle hun en dag blive agressiv.. Fy for den da!

Men jeg kender da alle grundene til at det er som det er her i huset - har prøvet at forkalre min mand flg.

1. JEG ER madmor.

2. JEG bruger mest tid med dem på alle måder.

3. Jeg går mest med dem.

4. Jeg skælder ud på samme måde HVER gang de gør noget galt- jeg skifter ikke mellem måderne.'

5. Jeg bruger IKKE ned på ryggen med hunden som han til tider kommer til (og derefter OSSe får skæld ud af mig!)

I starten havde han lært hende når hun havde gjort noget galt så blev hun "smidt" i gårdspladsen (som i skammekrog faktisk)- så da hunden fes i gårdspladsen første gang jeg skældte ud, inden jeg så mig om stod jeg og så sådan ud Spurgte manden hva faen der skete og han forklarede. Så måtte jeg jo sige at den tid var slut for det var sandeligt ikk skæld ud. Hunden vidste jo den abre skulle fise derud og så var det DET... nej fremover hed det læg dig!! Indtil JEG siger du må rejse dig og komme og snakke igen. Og DET har virket når et nej ikke gør.

Jeg har dog altid svoret at der fandtes INGEN hund man behøvede hæve stemmen til for at opdrage/råbe. MEN det har jeg dog trukket tilbage, for Kiki hører ganske simpelt IKKE en hvis man ikke gør det. Men det huer mig IKKE Og det er ikke bare mig nej- man kan SE på hende den IKKE fiser ind ellers/hun IKKE hører en ellers.

men ned på ryggen det kommer jeg godt nok aldrig til. Det er det samme som at klemme hunden op i en krog og ikke give den et valg- så har den nu engang kun at knurre el bide tilbage for at forsvare sig selv mod det overgreb man begår mod den!

Altså nu er Zeus 6 år, og han har aldrig været nede at ligge på ryggen. Det kan jeg virkelig ikke se skaber andet end magtkampe, for der kommer et tidspunkt, hvor hunden sikkert vil kæmpe imod væltningen, og så handler det i højeste grad om at være fysisk stærkest. Og jeg vil helst ikke kæmpe mod 50 kg. hund.

Den holdning til at hunden bare skal ligges ned, virkelig lige så gammeldags, som hesten bare skal sættes på plads. Det er meget nemmere at tage tingene i opløbet, inden det kommer til fysisk kamp.

Der bliver snakket meget om konsekvent opdragelse, men fortjener alle hunde ikke det? Når der bliver sagt sit, dæk, på plads osv. så skal hunden vel høre efter uanset om det er en rottweiler eller tæppetisser??

Og så kan posten altså selv være uden om problemer med hunden. Vi havde her i området, da Zeus var hvalp, et postbud, som havde hundekiks med. Zeus stod på trappen, og så fik han en kiks. Når hun havde lagt posten i postkassen, så kastede hun en kiks ned i haven, og så cyklede hun væk.

Så fik postbudene ikke betalt hundekiks længere, og vi fik et nyt postbud på ruten. Hun ville ikke selv betale kiks, og Zeus var ret uforstående overfor, at han ikke fik sin kiks, før hun skulle have posten i postkassen, så hun fik skæld ud. Hun var der ved siden meget bange for hunde, og det endte med, at vi ikke fik post, så postkassen blev flyttet. Nu er Zeus så flyttet om i den anden del af haven.

Nu har vi fået nyt postbud, og selv om Zeus ikke står i nærheden af postkassen, så kommer hun faktisk tit og banker på døren, og spørger om hun ikke må hilse på ham.

Er hunden så farlig, eller er det postbuddet, der har skabt problemerne??

Hvis jeg var dig, ville jeg nok være mere bekymret for at lade en ung mand bo der, er han en der roder, sviner og spiller høj musik i døgndrift og i det hele taget opfører sig som unge mænd nogle gange gør.

Jeg er bange for gravhunde, af en eller anden grund kan den race ikke lide mig og jeg er blevet bidt af selv de sødeste hunde, der aldrig ville gøre noget, så jeg ville ikke have en lejer tæt på med småkravl.

Rottweileren har jeg kun gode erfaringer med, det er en hund der hviler i sig selv og kender sin styrke, samt generelt har en god psyke. Jeg ville være helt tryg ved den.

Vi er alle forskellige, måske kan du lære ikke at være bange for den hund - kan du ikke, så bliver det jo en pine at bo der for dig.

Hunde kan mærke når man er bange for dem og det gør hunden usikker, derfor vil mange små hunde bide mig

Det sætter jo tingene lidt i perspektiv når det er kommet frem af prinsens gravhund Evita, har bidt to garder til blods og til 3 ugers sygemeldning!

jeg ved ikke om det er nævnt tidligere, og orker ikke at læse det hele igennem så tilgiv mig

Sikke en røre her kan blive. Nu skriver jeg jo ingen steder at jeg bifalder at hunden kommer ned at ligge. Det er nemlig ikke noget jeg kunne drømme om, om det er rigtig eller forkert adfærd, aner jeg ikke noget om, men da jeg ikke bryder mig om hunderacer der har behov for en stærk og dominerende leder for ikke at tage magten, så bliver det aldrig aktuelt for mig.

Jeg elsker mine Shi-Tzu'er og min skønne labrador, for det er lige hunde efter mit hoved, og jo labradoren er fuldt trænet, for jeg mener ikke man kan have så stor en hund uden at have styr på den, men han er trænet efter hjertelige principper, og han må gerne lave lidt numre en gang i mellem, for jeg vil aldrig knække min hund, han skal blive ved med at være lige så livsglad og lalleglad som altid.

Det kan man bare ikke med rottweilere eller boksere eller andre af den type hunde, de skal have en hel anden konsekvens end jeg kan og vil.

Så nej, det kan godt være i har nogle herlige hunde, men de kommer aldrig over min dørtærskel, sådan er det.

Og tilbage til tråden her, så handler det jo kun om at trådstarter skal udleje til en med en rottweiler eller ej, og det syntes jeg absolut ikke hun skal, fordi hun selv er utryg ved hunden.

Se - det er jo det du tilsyneladende ikke forstpr, når du, selvom du angiveligt ikke bifalder denne vold mod hundende, konstarerer, at du mener "den type" hunde skal have "en hel anden konsekvens" end andre.

Det er netop det, der er noget fis.

"Den type" hunde har ligepræcis brug for ligeså kærlige og gode rammer som enhver anden hund - ja - faktisk nok endnu mer end nogle andre...

Dét nogle, ikke kan eller vil forstå, er netop, at "den type" hunde IKKE tåler svigt. Ikke TÅLER vold og hård "opdragelse". Hvor nogle andre hunde kan tåle psykisk og fysisk vold og ignorant "opdragelse" i lang tid - så er "den type" hunde ofte udstyrret med et mere følsomt og skrøbeligt sind, så de holder bare ikke til volden, og får psykiske problemer.

Så de problemer, der er med det du kalder "den type hunde", og de problemer du selv har med dem, er blot skabt af ignorante og inkompetente ejere - ikke af hunden...

"Problemerne" ligger nemlig i et mildt og blidt sind, der ikke tåler de svigt, folk der ikke har hjerne til en intelligent og blid hund, alt for ofte, giver dem.

Du bryder dig ikke om hunderacer der har brug for en stærk og dominerende leder? Jamen det har ALLE hunde - ligegyldigt race. Mange hunde mangler en sådan, og har taget magten, i hvert fald i deres egne øjne, - selvom ejeren tror det modsatte...

At være en stærk leder, handler ikke om fysisk styrke, eller psykisk vold. Det handler om, og det gælder for alle hunde, at være den der sørger for at flokken ikke behøver bekymre sig, for der er styr på føde og tryghed.

Når man ikke ved noget om en race - så skal man ikke udtale sig. Du viser flere gange i dine indlægl, at du absolut ikke har forstand på den race som tråden handler om.

Så lad være med at komme med udtalelser, der er forkerte, og fortælle om hvordan ignorante mennesker mishandler deres dyr. For det er jo klart, at du så møder modstand.

Milla

jeg er så naiv jeg ikke mente der fandtes en hunderace som skulle opdrages efter en for mig forkert/ikke bifaldende måde... Eller rettere på en så hård el anderledes måde at jeg ikke kunne stå inde for det...

Enig med Milla...

Nu har jeg ikke læst alle svarene herinde.

Jeg er selv ejer af nu kun 1 Rottweiler, før havde jeg to. I en alder af kun 20 år og sikker i manges øjne uansvarligt!

Begge hunde var/er helt fantastiske, De var med hos hesten, med i "byen", selv min meget hundeangste familie kunne lide dem, dog mest på afstand:-)

Nu er jeg i den overbevisning om, at det er føren/ejeren der gør hunden til det den er. Ja, Rottweileren vogter og min lille hund, gir da også lige postbuddet besked på, ikke at komme ind.

Men er det ikke også okay?

Nu bor jeg i en lille by, lige overfor en rideskole og ved siden af en sportsplads, dvs rigtig mange små børn.

Hun gør kun meget sjældent når hun er i haven. Ofte ligger hun sig i en solplet og sover.

For dig tror jeg det er vigtigt at du møder hund og ejer, mener du han har styr på sin Rotte og føler du en god kemi mellem dig og hund, hvorfor så ikke?

Om du overreagere, NEJ! Sys det er super fedt du tager det op til overvejelse. Jeg ved hvor svært det er at finde et sted at bo med en Rottweiler.

Lyt nu til dig selv, du skal selv kunne bo der

som rotte ejer i en alder af 20 år- nøh ikk hvis din viden og omgang med hundene er i orden og du ved hva du laver.

Kan være farlige.

Er du ikke tryg ved hunden så sig nej.

Så er det sådan set ligegyldig og det er en stor hund eller en lille.