Jeg synes at det er lidt forskelligt i forhold til hvorfor man opgiver.

Hvis man opgiver på grund af lidt modstand synes jeg at det er umotiveret at opgive, men føler man at der er noget galt med hesten eller bliver den vild så det kan ende galt er det ok at opgive.

Dog synes jeg hvis man først har meldt til stævne, er kommet af sted og kommet ind på banen, så rid dog færdig...

Bare min holdning.

forskelligt med det...

Hvis hesten er spændt og rytteren ikke kan få ridtet til at køre, har jeg respekt for, at man giver op, fx forsøger at ride et par volter før man opgiver.

Men jeg kan ærgre mig grøn og gul, når en rytter vælger at give op på en hest, som vedkommende bare fuldstændig opgiver at insistere på at gøre, som vedkommende beder om. Dét er der ingen der har noget ud af.

Ud over at rytteren vel sikkert synes, at det er enormt pinligt - og det er jo nok også derfor, man opgiver i dén situation?

Personligt har jeg aldrig startet stævne....er for stor en kylling men jeg giver dig ret i Heidi, at det skal være en positiv oplevelse. Primært for hesten........

Ved godt at det var Savoux der syntes det var spændende, men skulle jeg en dag skulle melde mig til et arrangement og blive overvældet af neglebidning og dårlig mave, vil jeg hellere end gerne pakke sydfrugterne sammen og undgå at smitte af på gangeren

hilsen Dorthe

He he he - det minder mig om engang jeg måtte give ingen. Ingen fattede hvad der foregår - jeg gav bare op midt i programmet.

Det var fordi jeg havde tabt min kontaktlinse som senere blev fundet i manen på min pony ) Kontaktlinser var ret dyre dengang midt i 80'erne.

jeg har prøvet en gang at opgive til et stævne.

Jeg havde en dejlig afslappet hest på opvarmningen

Da vi kommer på banen spænder han op - men ikke mere end han kan rides omend jeg syntes mit eget højre ben var lidt mystisk og ikke rigtig ville som jeg ville med det deraf heller ikke hesten. Hesten springer rundt som en åndsvag og uden respekt for mig og da jeg så kommer til galopprogrammet og det hele bare er fuldstændig umuligt og mit højreben total i smerte/krampe vælger jeg at give op.

Der var kun kommet mere "slåskamp" ud af at have redet færdig

Bagefter konstateres det så at jeg har fået en fiber i højre læg af en for stram spore (ikke mine egne da jeg havde glemt dem og lånt et par af en venlig medrytter)

Ikke destomindre rider jeg 2 klasser de næste to dage simpelthen bare for at hesten ikke skal have fået fornemmelsen af at det var HAM der sørgede for at vi "slap for at ride"

så afhængig af situationen syntes jeg det er helt okay at give op.

Jeg synes det er helt okay hvis man kan mærke det ikke fungerer mellem hest og rytter, eller bare hesten.

Hende der passer min hest en gang i ugen(og giver ham massage ) fik lov til at starte på min 5års(det var han dengang, han er blevet 6 i dag ) Han havde til de stævner jeg startede på ham høstet alle rosetter, så det ville da være en snild sag.

Men nej, Walter startede med at bukke under opvarmningen, hvilket han aldrig har gjort før. Da de kom ind på banen tog han fuldstændig r**** på hende, og hoppede rundt og var bange for alt. Der opgav hun, fordi det var nyttesløst at ride videre...

Så hvis man kan mærke det er den forkerte dag, eller hesten lige er lidt for selvstændig synes jeg det er ok

-Simone & Wald Staff

Jeg er altså lidt nysgerrig- hvordan opgiver man?

Rider man så bare ud? Eller rider man ind på midten først og takker af?

Kom bare til at tænke på det..

Natasha: De fleste rækker en hånd i vejret

Jeg var tilskuer til et C-stævne på Allerupgård i sidste weekend og der var der tre ryttere der opgav i en M-klasse...

Den ene opgav inden hun kom ind på banen, hesten svarede ikke frem for hendes hjælpere og hun sagde den føltes underlig..

Den anden nåede at galoppere op ad midterlinien, lave parade, hilse men da hun ville have hesten frem i trav ville den så kun skridte.. der var ingen reaktion...

Hun fik så lov til at dommeren at få en pisk med på banen ( da havde hun opgivet ) så hun kunne få den i trav i det mindste...

Den tredje opgav så et stykke inde i programmet efter at hesten en gang havde skejet helt ud ... hun mente den havde fået tungen over kandarstangen så hun opgav derefter...

- Men hvad der lige har ramt de to heste er svært at sige, men godt med ryttere der mærker efter og stopper i stedet for at presse

Jeg går til stævner med min kanin, og kan snakke herud fra. Syntes det er så fair når folk trækker deres dyr, det er dem der kan mærke om det fungere eller ikke!!

Jeg syntes mange gange der er nogle der går for langt, og er for egoitiske, nu er vi sq taget af sted så SKAL han/hun fadme også.

Ud fra mig selv kan jeg sige at jeg en gang er blevet disket, han kom ikke banen igennem på tiden - og egentlig burde jeg have trukket ham, han led ingen skade, men ingen tvivl om han ikke gad og vi fik ikke noget ud af at jeg var forsat.

Syntes det var godt du stoppede, det er dig der kan mærke din hest bedst og så er det dig der skal sige stop i tide.

Min veninde var til sit andet stævne med sin kanin - det første stævne var gådet super godt og hun havde vundet lang foran de andre med sin kanin. Her til det andet stævne, var der ingen tvivl da vi så videon, hun burde have trukket hende - total skræmt kanin der fes rundt i panik for at komme væk.

Om det er den episode eller ej ved jeg ikke, men i dag bruges kaninen ikke længere til konkurrencer trods hendes fine præsentation første gang.

Efter hun så videoen blev hun SÅ LED ved at hun ikke havde trukket hende!

Ja hvor jeg vil hen med den histore ved jeg ikke, en histore om hvor lang vi mennesker går for at opnå noget, unden tanke på dyret.

Alle har jo deres motiv til at opgive, uanset hvad man kan se som tilskuer.

Derfor synes jeg det er helt iorden, man har selv meldt sig, og man har lov at trække sig hvis det ikke fungerer, det er jo trods alt en sport der involverer et levende dyr, og tingene kan ikke altid forudses.

Jeg har engang meldt fra til et springstævne, ja okay vi kom så slet ikke ind på banen, for jeg gik op og meldte os fra, hesten elsker normalt at springe, men lige den dag var alt forkert, hun ville ingenting inde på opvarmningen, så jeg tænkte - noget er galt, det skal vi ikke udsættes os selv for.

Havde det været mig selv der var hest den dag, ville jeg nok have mærket fra morgenen at jeg var sløj - og så sikkert blevet hjemme, men hesten fortæller det jo kun via sin opførsel.

Jeg fandt aldrig ud af hvad der var galt, og hun har været frisk siden både ude og hjemme.

Men jeg er glad for at jeg ikke tog "kampen" op, med en hest der ellers plejer at være glad, - for der var en eller anden grund, det er helt sikkert.

Men eventuelle tilskuere kunne jo i princippet godt have udledt "rytteren prøvede ikke nok, hun drev den knapt nok" - nej men det var fordi jeg kender hesten

Jeg ser ikke noger forkert i at opgive til et stævne (du er den der kender hesten og dig selv bedst)...

Og som du selv siger, det skal være en god oplevelse.

Har selv præsteret at opgive i et dressur-program, hoppen var fra "skridt 1" af inde på banen, spændt som en flits-bue, hovedet i sky, opmærksom på ALT, våde pletter efter vanding af ridebanen, tilskuere, dommere, dvs. ALT... (på opvarmningen gik det fint), men valgte også at "række hånden op" og ride ud..

(da det var spild af tid/resourcer, både for hest, dommer, mig)

-(det er bare min hoppe, på en spring-bane kunne hun aldrig drømme om at vippe med et øjenbryn ??? Hoppe--nykker ??)..

Red dog derefter en god lang tur i "området" inden næste klasse og gik ind og startede klassen efter, som planlagt. (gik ok).

Så min mening er, at ikke alt er for enhver pris (vi rider jo ikke OL)..(det skal jo stadig gerne være sjovt)...

Dog læser jeg din signatur "at fuldføre er at vinde"...?

(lidt sjov i denne sammenhæng, men hvem har sagt at der skal "vindes" hver gang ?)...

pøj pøj... til næste stævne

Jeg har én gang opgivet til et stævne. Det var en hest jeg red en overgang og han gik super på opvarmningen. Så kom vi på banen og han spændte helt op, stivede sig og svarede hverken frem og tilbage. Og jeg kendte hesten godt nok til at vide når han ramte det humør, så kunne man ikke gøre noget.

Inden næste klasse prøvede jeg igen på opvarmningen, men han var helt "væk" og jeg valgte derfor også at trække mig fra næste klasse.

Jeg er af den overbevisning at når man rider stævne, så skal det være for at få en god tur og ikke bare for at komme rundt selvom hesten ikke er med, så derfor synes jeg det er fair at opgive hvis man føler for det. Så må publikum synes hvad de vil

Jill 1: Hehe, kan godt se den er lidt dum med min signatur, men vi fuldførte da den ene klasse

Sjov til side.. Jeg har den stående fordi jeg mest er til distance efterhånden, og der siger man at fuldføre er at vinde

Til alle andre. Synes det er dejligt at læse jeres holdning til det at give op, og at der er andre end mig der har gjort det. Ved godt der er andre end mig, men I forstår nok hvad jeg mener

Synes også det er fint nok med dem der ikke synes det er ok

Jeg synes det er helt i orden at opgive. Hvis det at give op er medvirkende til at man ikke bliver frustreret, ked af det eller vred når man tager hjem fra stævnet, men istedet slutter inden man når de dårlige følelser, så er det da det man skal gøre. Hvis man kan sige til sig selv "ok det var bare ikke min dag, men vi har egentlig gjort det godt" så er det da klart at foretrække i stedet for at tampe videre med noget man jo egentligt sidder med en følelse af aldrig bliver godt. Jeg har før givet op til stævner og i daglig træning hvis jeg har følt at jeg var helt skæv på den den dag så for mig handler det om at gøre hvad man føler for. Hesten kan jo også have en dårlig dag, så selvom den gør sit bedste er det ikke så godt som det plejer. Det er uheldigt når det ramler sammen med stævner, men forståeligt da der jo er en masse ting der spiller ind fra alle vinkler når man sådan er i byen.

Så jeg synes du har gjort det rigtige i situationen og du virker også helt afklaret med hvorfor du opgav Synes det er flot af dig at anerkende dine begrænsninger og er sikker på at programmet sidder lige i skabet for jer næste gang

//Desirée

Desirée: tak for dine pæne ord

Jeg rider ikke selv stævner, men har været i stævneudvalget i min gamle klub. Og jeg har set rigtig mange stævner som skriver. Og jeg vil faktisk rose dig for at du fravælger at gennemføre programmet af hensyn til din hest.

Vi kender vel alle til at sidde på arbejde/i skole og lægge planer for dagens ridning. Jeg kan tit sidde og planlægge en tur i terrænet, men når jeg så står med en opsadlet hest og den virker meget livlig, så kan jeg godt nøjes med en halv time på banen. For jeg ved at jeg vil sidde og være nervøs og spænde op, og så bliver det ikke sjovt for hverken mig eller hest.

Omvendt kan jeg planlægge noget "halvseriøs" sandkasseridning og efter 3 omgange kan jeg mærke at hesten ikke er i humør til det og så napper vi en tur i skoven istedet.

Der er desværre mange som kæmper sig igennem et program på en flitsbue af en hest, for man har tilmeldt sig, betalt startgebyr, måske lejet trailer, stået op før en vis herre fik sko på, trimmet hest og udstyr osv osv og så skal man den ondelyneme også have noget for pengene!

Noget galt i.

Du ved om det er noget I får noget positivt ud af, og her tænker jeg ikke på at vinde men oplevelsen.

Dog griner jeg lidt af din sig, at gennemføre er at vinde

Jeg har aldrig givet op - men min hest har heller aldrig haft brug fo at jeg gav op ..

På min nye (unge) hest ville jeg nok forsøge at ride programmet selvom hun spænder lidt op - i en forhågning om at hun begynder at slappe af - for det plejer hun at gøre når hun lige er gået forbi ingene et par gange - men det er jo også fordi jeg kender hesten at jeg ville blive ved

Jeg har prøvet at opgive en gang. Skulle starte LA1 og LA2, og allerede inde på opvarmningen kunne jeg mærke, at hyppen ikke lige var i "stævne-humør" til trods for, at vi træningsmæssigt var inde i en rigtig god periode ellers.

Nå, ind på banen til første program, og det fungerer slet slet ikke Men vi får da færdiggjort programmet på en eller anden måde, og hesten bliver sat ud i et spiltov indtil næste klasse; jeg tænkte, at hvis hun nu fik lov til at slappe lidt af, og jeg lige kom ned på jorden også, så skulle næste klasse nok gå fint nok

Men igen er vi bare hund og kat inde på opvarmningsbanen, og jeg tænkte bare: "Nej nej, der her hænger slet ikke sammen. Nå, vi kan da altid prøve". Så ind på banen og i gang, og de første par øvelser gik faktisk ganske fint, men da jeg så kunne mærke, at hvis jeg fortsatte, så ville det kun ende i en rigtig dårlig tur for os begge, så tog jeg hende simpelthen bare ned i skridt og rakte en pote i vejret, slut færdig. Hun viste sig fra sin bedre side på en dårlig dag, og den indsats skulle hun selvfølgelig belønnes for.

Så jeg synes, at det er bedre at forlade banen med en følelse af, at man gjorde det rigtige for sig selv men specielt for hesten i stedet for at få en øv-tur

Mvh. Simone

Mange tak for jeres svar

Marabou (Pia): Tak for dine pæne ord. Kan se vi har samme helt samme holdning til alt det du nævner

Illum : Helt enig. Jeg valgte at stoppe mens legen var god og ikke få endnu en øv oplevelse for Savoux's skyld

Kan godt se det komiske i min signatur og grinte også selv af den, så har lige lavet den lidt om

Celia ♥Jenivi Hill♥: Havde det været en anden hest som jeg måske vidste ville slappe af længere inde i programmet, havde jeg også næsten også helt sikkert fortsat

Man kender jo bedst selv sin hest

Simone-LF : Kan helt sikkert kun erklære mig enig med dig

Mit sidste dressurstævne i 2003 opgav jeg. Min hest sprang ind på banen til et udendørsstævne før jeg fik lov af dommer, fordi hun blev forskrækket, og så var vi ligesom diskvalificeret. Jeg red dog videre. Jeg kan ikke huske dommerens kommentar, men den var meget nedladende, og jeg blev helt underlig over hendes kommentar. Pludselig red jeg forkert. flovt, men det sker jo

Men i hvert fald spørger dommeren på en meget hånlig og irriteret måde i højtaleren: "Hvad laver du??!!". Jeg blev helt befippet, og forvirret, og valgte at vinke af, og ride ud.

Jeg skulle lige dampe af for indeni følte jeg mig bare så dum. Folk kom også over og kommenterede sommers måde at tale på.. Men i hvert fald red jeg næste klasse uden problemer.

Dog: generelt mener jeg ikke man skal stoppe et program, fordi hesten er " i sit es" eller har en dårlig dag. Så må det gå som det går..

Jeg hr opgivet til et springstævne en gang, da min hest blev ved med at rive ned. Jeg blev nervøs for atder var noget galt, eller måske hun bare var træt den dag. I sådanne situationer mener jeg nærmest det er en pligt at stoppe og tænke på hesten.

...eller dressur, så opgiver man i min verden, hvis man vurdere, at fortsætter man, er det til "skade" for uddannelsen af hesten.

-Til "skade" forstået på den måde, at man sætter hestens uddannelse tilbage.

Hvorofr er der mindre galt med en spændt dressur hest, end en springhest der raver ned. Havde du sendt den top spændte dressur hest på soring banen havde den sikkert også ragt dethele ned, når dens ryg er et brædt. Hvorfor skal den så tvinges igennem klassen, og få det bedste ud af det? Og hvorfor får man det bedste ud af at ride klassen færdig?

personligt vil jeg hellere opgive end at stresse hesten unødigt over et eller andet. og har da også gjort det; at ride videre kan jo komme til at bide en noget så grusomt i røven næste gang man kommer til stævne.. og måske blive ligmed ubehag ved stævner.

sidste stævne jeg var til red jeg en lc2 på min traver, og den var helt oppe at køre fordi det var indenfor, hvilket den ikke bryder sig om. så da jeg var på vej skråt igennem og den pludselig begyndte at bakke og stejle når jeg drev frem - og det bare blev værre og værre fordi der var et eller andet den var bange for, rakte jeg hånden op til dommeren som tegn til at jeg opgav. - det var godt nok en rigtig, rigtig grim følelse, men hvad var der ellers at gøre? jeg fik den så stille og rolig skridtet hen forbi det farlige, og red så ud. men hold op hvor var jeg ked af det og skuffet. men mente, og mener stadig, at min skuffelse var bedre end at skulle risikere aldrig at kunne tage den med til stævne igen fordi den har haft en grim oplevelse.

Jeg startede for mange år siden på min venindes pony jeg red.

Vi red lb1, og lidt under halvejs i programmet nægtede hun at gå frem.

Jeg blev ved med at presse på, men hun nægtede.

Så jeg valgte at opgive.

Jeg har ikke lyst til at irrettesætte en hest midt i et program, så hellere hjem og træne noget mere.

Er helt i orden, uanset hvilken grund man har til det.

Jeg har selv opgivet et par gange, hvor det bare slet ikke fungerede. Desuden har jeg flere gange taget -point med, hvis jeg har kunne mærke, at det ville blive et bedre program, hvis jeg brugte tid på, at lave en 10-meter volte for lige, at få hesten til at slappe af, inden vi red programmet færdigt.

Det samme i spring, hvor jeg også har opgivet, eller lavet en volte, hvis der har været brug for det.

Det var et stævne jeg var ved at give op hesten hoppede fra højre til venstre. ( den var "Bange" for dommerbilen der havde LYS på, de blev slukket men det blev det ikke meget bedre af) Dommeren steg ud og sagde at vi bare skulle tage det helt roligt og gøre det så godt vi kunne for hun kunne godt se at den var oppe at køre. Vi endte med at få en lyserød rosette for gennemført bane. Hvor pinligt .

Jeg skal ride stævne på lørdag - første gang i 10 år og første gang på denne hest...

Var ude og prøve banen i går og hun var fuldstændig åndsvag. Hoppede for alt, spændte op og nægtede at galoppere.

Hun har lidt problemer med sit kryds, og banen var meget tung så kan være det er derfor.

Har nu valgt at give hende fri evt. bare skridte en tur i morgen og så må vi se lørdag, men hvis jeg kan mærke at banen bare begrænser hende (at hun får ondt at den dybe bane) så må jeg også opgive.

Men vil dog gøre forsøget. Personligt ville jeg have det rigtig skidt med at opgive, og det skulle nok være hvis jeg kan mærke at hesten har ondt at jeg gør det. Synes dog bare altid det værste er alle spørgsmålene bagefter fra dem der synes man er til grin fordi man ikke engang kan gennemføre et program.

Jeg syntes det er i orden.

Jeg har selv prøvet at være i samme sko, hvor jeg kunne mærke at det bare overhovedet ikke gik og det blev heller ikke bedre af at jeg glemte programmet.

I mit tilfælde var jeg så nervøs at det gik ud over hesten og jeg vinker til dommeren at jeg stopper og rider op og hilser af.

Og jeg tror faktisk hun siger til mig venligt, at det var helt i orden og jeg fortæller hvorfor. Og det havde hun fuld forståelse for.

Jo mere spændt man bliver jo mere bliver hesten det, og så er der altså ikke noget ved at man prøver ligne en der kan sine ting, hvis man viser det modsatte holdningsmæssigt og hesten i og for sig også gøre det.

Nej, hatten af for dig. Lær at tolke din nervøsitet, det kan meget nemt at have været det der er sat igang, og så bare glem folk uden for banene og koncentere dig kun om din hest.

Så skal det nok gå.

Mvh. Lotte