Min yndlingsby nr 1 i hele Europa!
I skal gå en tur rundt i Alfama som er det gamle kvarter. Der er masser af små steder hvor man kan spise noget mad, I skal helt klart smage Bachalau når I er der, det er den portugisiske nationalspise. Jeg kan anbefale Bachalau com nata og Bachalau a bras. Og husk at drikke masser af Vinho Verde til. Før i tiden var der marked på Campo de Santa Clara tirsdag og lørdag, det er meget hyggeligt, mon ikke det er der stadig.
Nu er det nogle år siden jeg har været der sidst, men i det område hvor der var Expo i 2000 er der bygget en helt ny bydel, med et kæmpe shoppingcenter. Til Expo havde de bygget et superflot Akvarium som vist er der stadig. Man kan ta metroen derud.
I kan også ta en tur på den irske pub, det er altid hyggligt.
På den anden side af Rio Tejo ligger byen Costa Caparica, der er en super strand. I turistsæsonen kan man køre med et lille tog langs med stranden. I kan enten ta bussen hele vejen eller man kan sejle med en lille færge til Cacilhas og så ta en bus derfra.
Hvis I lejer en bil så kør til Sintra og se Palacio a Pena, det har været kongefamiliens sommerresidens og er nu museum, et ret specielt sted. I selve Sintra er der også et slot men det er ikke så spændende. Man kan køre forbi Cascais på ud eller hjemturen og forbi Cabo da Roca, som er det vestligste punkt på det europæiske fastland. Jeg tager derud hver gang jeg er i Lissabon, det er ret fantastisk bare at sidde og kigge ud over vandet.
Jeg var også til tyrefægtning da jeg boede dernede, spørg på turistkontoret hvis det er noget I vil se. Der er både nogen til hest og nogen til fods. Tyren blir slået ihjel uden for arenaen, men de stikker en del spyd i den.
Jeg tror og så det vil være en god ide at købe eller låne en parlør I kan ta med, de fleste portugisere er ikke meget for at tale engelsk med mindre det er turiststederne. Men hvis man f.eks skal købe et buskort er det gamle mænd der sidder i de små boder og de taler ikke engelsk. Men man kan komme langt med et smil og et "Bon dia, senior" (goddag hr) og hvis man spørger "falla anglais?" (taler de engelsk) kan du være sikker på at de siger nej, men så vil de gøre alt for at forstå dig når du peger i parløren. Hvis man bare kommer og taler til dem på engelsk vifter de bare med hænderne. Hmm og så kan det ofte betale sig at ta en taxa men de kan godt finde på at køre en kæmpe omvej så tag et kort med over byen. Jeg tror ikke jeg ville turde køre bil i selve Lissabon, men gerne på ture ud af byen.
Ihh jeg vil også til Lissabon... sidder her og blir helt jaloux. Hvor skal I bo? og hvor længe skal I være der?
VH Karin