Hæhæhæ, vi bor i stueetagen på en gade, der ligger i forlængelse af gågaden = hovedvej for stive folk på vej til og fra byen. I nat var vi så enige om at sove med åbent vindue, da jeg var ved at stege mig selv ihjel natten til i går. Da vi har soveværelse ud til gaden, vågner jeg på et tidspunkt ved at nogle unge mennesker står og snakker lige uden for vinduet. Gemalen sover tungt og *tadaaah!* slår en kæmpe prut. Så gik de! 
Der er en del irritationsmomenter ved at bebo denne adresse. Men på den anden side er det superlækkert at bo i gåafstand til alt, med masser af plads og lys, samt en lille have, vi trygt kan lukke kattene ud i. Vi er dog enige om at til næste forår, bliver hytten her sat til salg. Og så flytter vi på landet - eller i hvert fald et sted hen, hvor der er mere privatliv. Helst landzone, så vi kan udleve vores økohippietendenser med jordvarme og husstandsvindmølle.