så at der ikke kommer flere nat indlæg fra dig her på HN ?

Held og lykke med jobsøgningen.

MVH Janni

...der ville have været kommet de sidste par dage men jeg er blevet syg snøft...har lidt ondt af mig selv...og har så også været udlånt til vores ølafdeling og der har jeg ikke computer:)

Men bare rolig det job her er kun som vikar dvs det er ikke så mange timer om måneden så går bare ned i tid på det andet:)

Du kan skam godt forvente nogle nat indlæg i uge 52 og 1 da jeg er på nat der

Og takker:)

hyggeligt med ølafdeling. Er det derfor du er syg ?

Nej pjat - god bedring til dig.

MVH Janni

Jo jeg arbejder med fysisk/psykisk handicappede..

Men at fortælle dig om hvordan det er, det tror jeg faktisk er lidt en umulighed..

Der findes så mange forskellige "former" for psykiske sygdomme, at du er nød til at sætte dig ind i hver enkelt. for man kan ikke bare generaliserer..

Men det er klart et spændende og udfordrende job, med meget afveksling og meget udfordring.. Og det er ikke et job man går halvhjertet ind til. .. Man skal ville det og kunne lide det, for at (ja undskyld ordvalget) kunne holde det ud.. Det er som ofte meget psykisk og fysisk krævende, og ikke et job hvor man bare kommer for "at tjene lette penge"..

Men nu har jeg arbejdet inden for faget i rigtig mange år, og jeg elsker det.. Kunne slet ikke forstille mig at komme tilbage til normaliteten..

Så tillykke med jobbet.. og rigtig god fornøjelse..

...ej det er dog ikke derfor...kunne ellers have været en god grund:)

Stine: jeg har hele tiden været i tvivl om hvad jeg egentlig vil men har hele tiden vidst at jeg gerne ville noget med mennesker. Håber og tror at jeg kan være med til at gøre en forskel med dem. Og ja tror også at man skal være lidt speciel for at kunne fungere sådan et sted. Men jeg glæder mig utroligt meget til at starte og føler virkelig for jobbet:)

Tina

Arbejder selv som vikar på 2 forskellige bosteder for henholdsvis psykisk syge og psykisk/fysisk/handicappede beboere.

Har absolut ingen erfaring indenfor dette område - men det er utroligt spændende.

Man lærer faktisk at tænke lidt... hm alternativt for at undgå konflikter overfor beboerne.

Man lærer at holde fast i sine standpunkter, idet psykisk ikke er dumme, som mange desværre har opfattelsen af...

Tjah - kan kun sige, at det er utroligt spændende og udfordrende.

Det ene sted har jeg enten morgen- eller aftenvagter.

Det andet sted er jeg fast nattevagt.

Held og lykke med dit nye job - er sikker på, at du vil synes, at det er spændende.

de sidste 9år arbejdet med psykske syge,,,alt lige fra ..børne/ungdomspsyk..været på lukkede modtagerafd....retspsyk og åbne afd.. arbejdet med alle afskygninger af det menneskelige sind.

Et meget spændende job som uden tvivl vil give dig en god ballast længere frem i liver

Man skal selv være af en specel type for du kommer til opleve situatoner man ikke troede var muligt,

Jeg har været meget glad for det, for på et eller andet vis gør en stærk selv.... og de redskaber man får kan oftest bruge hjemme

Glæd dig....det er et dejligt job

vh Helle

Med psykisk syge, har ligesom Helle prøvet lidt af hvert, og det kune nok ikke siges bedre end Helle gør det..

...en lille smule med psykisk syge, gennem mit arbejde. Det eneste jeg lige kan sige er, at det (selvfølgelig) kræver, man kan rumme det, og kan lade være med at tage det med sig hjem.

Jeg har dage, hvor jeg synes, det er svært at have den mængde overskud, det kræver

...rart at høre hvordan i opfatter det:)

Tina

Jeg er udd. SSA og troede psykiatrien var mit område.

Men jeg blev klogere..

I min praktik var jeg på en åben afd. hvor der desværre var alt for mange rigtig dårlige.. fordi der var overbooket på de lukkede.

Men du skal vide de kan "kravle ind under huden" på dig og kopiere din person.. Det kræver virkelig at man har god støtte og sparring med personalet.. for det kan være ganske grænseoverskridende.

og ja.. de er tit udspekuleret og kloge.. Så man skal passe på med at fortælle for meget privat og huske at holde den professionelle afstand. Uden at virke kold og afstandstagen.

Man kan også få mange smil og glæder..

Dog endte min praktisk grimt..

min patient jeg skrev opgave om(depression) snød os alle incl psykiateren.. og valgte at sprænge sig selv og afd. i luften med en benzin bombe.. på min sidste dag som hun hele tiden havde spurgt til hvornår var og hvad tid jeg gik..

Så man skal vide det er en alvorlig patient gruppe som man skal ha et vågent øje med.

Venlig hilsen

Jette

periode arbejdet med børn med psykisk syge forældre.

Ikke det samme, men for pokker det var tæt nok på mig.

Jeg har et "red hele verden" gen i mig, og det var tæt på at trække mig ned.

At se de umulige konflikter, som hverken var den ene eller den andens skyld, at skulle forlade en som mener denne ikke kan klare sig hvis jeg går osv osv...

Det blev for meget.

Jeg kunne ikke holde den proffesionelle distance.

Men for pokker, havde jeg kunne, var det klart et job for mig.

Jeg arbejder ikke med psykisk syge...Jeg er en af dem.

Mit bedste råd til dig er:

Vis omsorg...Spørg til,hvordan de har det.Det er ikke sikkert,at du får et pænt svar,men den psykisk syge vil huske,at du går op i,hvordan han/hun har det..

Man skulle tro,at omsorg og bekymring er den mest naturlige ting,i den psykiatriske verden..Men det er det IKKE!!

For få ansatte,til for mange patienter er hårdt...Men glem ALDRIG omsorgen

Hilsen Ollie

OLLIE: dejligt at du også giver din mening med i denne debat, er sikker på at trådstarter kan bruge dit indlæg. Jeg tænkte da lige en ekstra gang over det.

Jeg har arbejdet som vikar i et psykiatrisk bofællesskab, de seneste 4 år. Jeg startede udelukkende for at få mere viden og balast i forhold til mit faste arbejde, hvort jeg ofte har psykisk syge kriminelle.

Jeg har været rigtig glad for det og jeg har fået så meget viden med tilbage på mit faste arbejde, at jeg nu er ansvarlig for trivslen for de psykisk syge klienter på min arbejdsplads. Det er rigtig givende, men kan også til tider være et belastende arbejde. Mit arbejde bestod i at få hverdagen til at køre, at få beboerne ud af sengen, i bad, lave mad, gøre rent og handle, men det kunne være en lang kamp i sig selv. Udover det skulle jeg være konstant på vagt, idet beboerne var særdeles dygtige til at spille personalet op mod hinanden. De kunne være utrolig udspekulerede, ondskabsfulde og løgnagtige, men de kunne også være fanstastiske, sjove, kærlige og utrolig dejlige at være sammen med. De var meget endten eller, og det kunne være lidt opslidende i længden, men også meget udfordrende. Det jeg har fået med på mit faste arbejde, er en større forståelse for hvordan folk med en psykisk lidelse reagerer, indsigt i nogle af de mange psykiske sygdomme, en forståelse af hvordan jeg kan takle klienterne i et lukket system hvor der ikke er mange muligheder og forståelse for deres problem, og det vigtigste af alt, at jeg kan se at der er et rigtig dejligt menneske som jeg ikke altid ser, når sygdomme er slem.

Hvor er det dejligt at læse,at du har fået en større forståelse.

Det betyder så meget,når personalet kæmper,både sammen,men også hver for sig.

Der vil altid være noget personale man bedre kan lide,end andre.

Man skal også huske på,at der er mange psykisk syge,som faktisk ikke har familie.Eller så har de familie,men denne kan ikke kaperer sygdommen og alle de op og nedture der kommer.

Min egen familie siger,at de sagtens forstår mig,men når alt kommer til alt,så forstår de ingenting...Hvilket min mor og søster indrømmede for en uge siden.Det er ok for mig.Jeg vil hellere have,at folk siger,at de ikke forstår,end,at de lader som om..

Til trådstarter..

Jeg håber du kan bruge mine indlæg til noget

Jeg arbejder også med psykisk syge unge og voksne. Og jeg ELSKER det. Vi har dog det udgangspunkt at vi arbejder med mads, mette, jytte, lars, claus som så har en psykisk diagnose. For selv om x og y begge har ADHD, er de to VIDT forskellige og indviduelle mennesker med hver deres livshistorie, ressourcer og problemområder. man skal derfor omgåes dem på hver deres måde, ligesom behandlingen også skal tilrettelægges individuelt. Vi arbejder meget differenteret og har derfor også en bred målgruppe, fordi det ikek er diagnoserne, vi visiterer efter, men personerne. Hvem vil kunne trives hos os og få et liv med god livskvalitet?

Man skal som punkt nr. et være RUMMELIG - det nytter ikke noget at være ligusterhækfacistagtig eller meget firkantet i sin tankegang og tro at folk ikke gider arbejde eller ikke kunne tåle at folk er anderledes og ikke så snorlige som danskere er flest. Man skal også kunen hånderet at løse opgaver på mange forskellige måder. Og udover en stor faglig ballast skal man have empati, humor, gefüll og være kreativ i sin problemløsning - pædagogik som kunstart - og ikke lade sig gå på af at få en 'skideballe' af en af beboerne - for det handler sjældent om en selv, men om at beboere ikek har det så godt den dag. Og så må man tage det derfra. Og handler det om en selv, skal man kunne se sig selv i øjenene og tage kritikken til efterretning - også selvom den gør ondt.

Jeg synes også, at en indstilling om at beboerne snyder personalet er forkert. Fordi ALLE mennesker gør, som de gør, som følge af deres livshistorie og indlærte mønstre - og de gør det bedste de magter i situatione. Det bedste kan dog være meget, meget dårligt og nogle handlemønstre kan så være utrolig uhensigtmæssige og så handler det om at få det frem i lyset og få det bearbejdet og indlære nye og mere hensigtsmæssige mønstre. Kognitiv terapi er fremragende til den del af arbejdet.

Hos os bruger vi mange ressourcer på at oplære folk også vikarer, fordi med undtagelse af sosu-assisterner er der ikek ret mange der gennem deres uddannelser har fået nogen særlig undervisning i psykiatri. Af samem årsag har vi også en fast psykiater tilknyttet, som kommer hver uge og har samtaler med beboerne og supervision med medarbejderne.

Jeg har ALDRIG planlagt at skulel 'arbejde med mennesker' - tværtimod skulel jeg have et akademikerjob. Men jeg har måtet se i øjenene at jeg er ud af en famlie, hvor vi alle gør det: en er socialrådgiver, en socialpædagog og en er lærer men arbejder i dag sammen med mig.

Det er bestemt ikek et job for alle - men er det noget man vil og har evner for er det et drømmejob.

Jeg arbejder på en bo- og behandlingsinstitution for piger med personlighedforstyrrelse. Vi har dog unge med OCD og paranoid skizofreni også.

Som den eneste i hele personalegruppen er jeg ikke uddannet indenfor sundhedssektoren. Det har godt kunne mærkes, at jeg ikke har den faglige viden som mine kolleger, men til gengæld har jeg en ordenlig røvfuld livserfaring der gør, at jeg kan træffe de rette beslutninger.

Jeg vil sige, at med sådan et job her, finder man hurtigt ud af om man kan holde til det eller ej.

Man skal hele tiden holde de små grå kørende og så er der ikke to dage der ens.

Men du skal vide de kan "kravle ind under huden" på dig og kopiere din person.. Det kræver virkelig at man har god støtte og sparring med personalet.. for det kan være ganske grænseoverskridende.

Her vil jeg give Jette77 helt ret.

Hvis man kender sig selv og sine grænser, er det et meget givende arbejde med dejlige mennesker.

...fordi i har gidet give jeres besyv med:) Jeg har læst den alle og glæder mig mere og mere til at starte:)

Ollie: det du skrev har jeg skrevet mig bag øret...Må indrømme at jeg da ville tage det som det mest naturlige at vise omsorg, men vil tænke på det endnu mere:)

Tina

jeg er uddannet SSA og har arbejdet på en lukket retspsykiatrisk afdeling, hvilket godt kan være meget voldsomt.

Nu (når jeg ikke lige er på barsel) arbejder jeg på en geronto afdeling, lidt meres tille, men til tider hektisk.

Det er svært at beskrive hverdagen, da ingen dage er ens