af hestejobs at få, så ro på, ro på

Jeg gjorde det samme som du har tænkt dig - altså blev færdig som student i juni (2003, uj jeg er gammel! ) og tog ud at arbejde med heste i Island i august samme år. Jeg mener ikke jeg fik jobbet før tidligst juni - for som du har erfaret, så er hestefolk ofte meget sent ude med at søge arbejdskraft (sommetider i kraft af at deres staldfolk forlader dem med få dages varsel), så de skal have nogen NU, når de endelig får søgt.

Jeg har senere præsteret at få et hestejob i Spanien, hvor han ringede - jeg tænkte over det et par timer - ringede og sagde ja - og så tog jeg ellers afsted 3 dage efter

Det kan SAGTENS lade sig gøre - især hvis du er lidt åben overfor hvilket land det skal være i.

Hvorfor er det at "drømmen bare ikke kan lade sig gøre"?

Jeg skal ikke bruge mit liv på det her. jeg skal læse til journalist. men inden vill jeg gerne ud og se verden. men regner ikke med at skulle læse til jorunalist som 30. årig. skulle også gerne opylde nogle andre drømme jeg har

du skal tage det som det kommer, stille og roligt... der er masser af job,så drømmen kan godt gå i opfyldelse.

Jeg har en drøm om at åbne et hotel i malaysia, se det er urealistiske drømme, så bare klø på.

har arbejdet på island, irland, polen og nu sicilien.. har fundet alle mine jobs via www.yardandgroom.com pånær det på island opret en profil derinde. der er flere tusinde jobs, det er en super hjemmeside (og gratis..)

Hejsa

Jeg tog til USA i et år.

Og det har gjordt så meget for mig.

Og jeg tænkte også på om det nu gik - men helt ærligt tager du til madrid - ja det er ikke mange timer i en flyver så er du hjemme i DK igen - hvis det nu ikke lige var dig alligevel.

www.equi-work.com

Her dukker der til tider jobs op i udlandet.

Og jeg ved at Tine, der har siden, selv har været i Schweiz og har en del kontakter...

Jeg kan bare ikke sætte mig ind i at man kan nå en panikalder allerede som 19 årig.

Er det rigtigt?? Jeg havde dælme mange panikanfald fra jeg var 14 og opefter Det er da der livet begynder at sætte krav til en og man begynder at gruble over fremtiden.

helt cool.

Hvordan kan man tro at en drøm ikke kan lade sig gøre, når man overhovedet ikke har forpasset nogle chancer endnu? Det er da at lave storståhej af ingenting.

Det er jo ikke ligefrem fordi at man er gået i overgangsalderen og ikke har fået det barn man har ønsket, eller ikke har ud levet den store drøm om at blive kiropraktor inden man fik kappet hænderne af ved en ulykke.

Ja, jeg kan bare ikke sætte mig ind i den teatralske overskrift - men jeg er overhovedet ikke i tvivl om at trådstarter nok skal nå både hestene og uddannelsen.

Jeg startede i sin til på EFG jordbrugs linien og de har opslag over lærepladser/jobs i udlandet.

Jeg sprang fra en plads i Australien og takkede nej til en i Canada.

Så smut du omkring det nærmeste uddannelses sted for dyrebrug/jordbrug og kig opslagstavler, der er sikkert noget at finde.

Jeg tror man skal passe på med at omtale andre folks "kriser" som petitesser Tingene har den volumen i folks liv de har lige det øjeblik man står med dem - lige nu er det ikke børn, der er indenfor den nærmeste fremtid, men derimod drømmen om at arbejde fuldtids med heste og udnytte sit sabbatår inden "det rigtige liv" og studierne sætter ind. Jeg kan sagtens følge trådstarter i hendes frustration. Er dog heller ikke i tvivl om, at det helt rigtigte hestejob nok skal dukke op.

Jeg går pt. og får ret grå hår i hovedet over mit studie - på trods af at jeg da godt ved, at jeg "bare" kan tage et andet bagefter, hvis det her viser sig ikke at være mit kald. Der er masser af mennesker der har taget flere forskellige uddannelser. Men det kan jeg ikke rigtigt overskue lige nu

NÅH - så er den ged vist barberet. Nu skal jeg nok lade tråden løbe tilbage i sit oprindelige spor.

Det lyder meget som om at vi er i samme situation.

Jeg blev student i sommer og er nu ved at afslutte et ophold på en højskole, hvor jeg har gået på en journalistlinje for at få be- eller afkræftet, om journalistik var noget for mig. Siden 8. klasse har jeg forestillet mig, at jeg skulle være journalist, og heldigvis har jeg de seneste 4 måneder kun fået bekræftet, at det er det jeg vil.

På trods af at jeg blev student meget tidligt (fylder først 19 efter nytår), blev det med et snit der kan få mig ind på alt, og endda allerede er rimelig afklaret med hvad jeg vil fremover, kan fremtiden virke totalt uoverskuelig for mig. Følelsen af, at der er så mange muligheder der står åbne, få mig til at føle, at jeg risikerer at vælge forkert ved at beslutte mig for noget.

Heldigvis har jeg på højskoleopholdet fået lidt mere ro på. Det har været enormt lærerigt for mig at være på højskole, og opleve hvordan de ansatte har valgt at bo og leve på en højskole, fordi de tror på højskole-ideen. Det maner til erindring om, at man skal gøre, hvad man føler er det rigtige.

Jeg har aldrig rigtig vidst hvad højskole var for noget, indtil jeg hørte et oplæg på min skole i 3. g. Til min egen overraskelse lød det fedt, og jeg kan kun anbefale andre "fremtidsforvirrede" unge at tage sådan et ophold. Selvfølgelig gælder det også om at komme det rigtige sted hen, og det har jeg helt sikkert været. Efter at have været på en anden højskole i et par dage, hvor undervisningsstandarden var noget skuffende, pakkede jeg mine ting og flyttede over på min nuværende højskole. Her er lærerne top-kompetente, hvilket også kan ses på antallet af elever der efterfølgende kommer ind på uddannelsen.

Jeg tror at din forvirring er naturlig, noget de fleste unge kommer ud for. Nogen bekymrer sig ikke så meget om deres fremtid, måske fordi de ikke er lige så ambitiøse og har gjort sig knap så mange overvejelser om mulighederne. Eller måske fordi de bare er mindre bekymrede? Mit forslag er, at du sætter dig med dine forældre og skriver ned hvad du drømmer om, og inden for hvor lang tid. Det kan måske afklare dig - nok ikke, at du bliver helt fri for din bekymring, men det kan i hvert fald hjælpe at man får snakket om det og lægger en plan.

jeg kender et sted i portugal der søger ride praktikant.

se opslag her:

www.heste-nettet.dk/forum/9/210259/ 210259/

Nu ikke give op så nemt! August er jo først om 8 måneder!!!!

Den type job, som du søger, vil en potentiel arbejdsgiver aldrig forsøge at besætte så lang tid i forvejen.

Efter min HH-eksamen tog jeg til USA og arbejdede i en mindre privat stald. Fra jeg fik jobbet, indtil jeg sad i flyveren, gik der en uge! Men jeg havde faktisk haft kontakt til min chef 4-5 måneder i forvejen, men så hørte jeg ikke videre. Men pludselig stod hans nye staldpige med en grim gang hjemve, og så blev det mig, som fik chancen. Og det kan bestemt anbefales at tage afsted til udlandet og arbejde i et års tid.

Held og lykke med det.