man kan ikke redde hele verden alligevel, så hvorfor ikke starte et sted.. ?

Hvis man har ressourcer, tålmodighed og erfaring med en sådan hest, kan jeg ikke se, at det skal være et problem..

Dog er jeg af den holdning, at ikke alle heste der har haft et hårdt liv er til at rette op på, så man skal også være klar på at give hesten fred, hvis den f.eks. ikke kommer til at have det godt mentalt..

Men nu ved jeg selvfølgelig heller ikke, hvor "misrøgtet" en hest, I har tænkt jer at købe?

Det ved jeg faktisk heller ikke.

NU er det til at starte med en tanke

Jeg har ikke så meget erfaring med det, men snak med Sandra der har en araber ved navn Cashew. Hun er herinde på HN. Hendes historie er næsten helt vild. Ellers så kig på http://www.paradisgaarden.dk De to tinkere de har købte de vanrøgte og kunne bruges til skovture til børn året efter.

.. pludselig ER der og man har overskudet og muligheden for at give den et godt liv - så hvorfor ikke?

Men at ligefrem opsøge at købe misrøgtede heste - det kan jeg ikke se nogen grund til.

Sommetider (ikke møntet udelukkende på dig, men generelt overfor dem der "redder" heste fra det ene eller andet) kan jeg undre mig lidt over folks motivation i den slags sager. Er det noget man gør for at hjælpe hesten - eller for at kunne sige "SE hvad jeg har gjort, er jeg ikke GOD?"

Men held og lykke med projektet hvis du finder det rette "skrog" at redde. Jeg er sikker på at det er en enorm tilfredsstillelse hvis det lykkes - men er bange for at mange af redningsprojekterne ender med frustrationer, flere udgifter end forventet - og sommetider med ulykker.

Husk at man kan ikke redde alle - og HVIS man påtager sig den opgave at rette op på en misrøgtet/mishandlet hest, vil det nok være sundt i forvejen at have sat en grænse for hvor meget man vil ofre på sagen (af tid, penge, frustrationer og risiko for fysiske skader) og være parat til at aflive hesten hvis den viser sig at være for stor en mundfuld.

Sommetider vil det måske endda være det nådigste for hesten IKKE at skulle være redningsprojekt for nogen, før den får fred.

rigtig godt skrevet..

Nu har jeg flere gange stået over for heste, der har været voldsomt vanrøgtet - Men hvor f.eks Dyrenes Beskyttelse ikke troede på mig, og min dømmekraft da jeg åbenbart var for lille til den slags(var fjorten back then) Og ej heller Axel sørensen, fra Dyrenes ret gjorde noget. Året efter døde den ene af sig selv, og den anden blev aflivet af en hesteveninde og hendes dyrlæge.

Jeg har ikke den tanke, fordi jeg vil vise at jeg har "reddet" en hest - Overhovedet ikke. Simpelthen fordi, de ting jeg har set, har gjort så ondt.. Og jeg synes ikke at det kan være ret og rimeligt.

Som skrevet, det var også bare en tanke - Indtil videre.

Ved udemærket godt, at det du skrev ikke var møntet på mig - Men altså.. Det føltes lidt sådan.

tja min stakkel er købt via dba.dk af en privat som viste sig at arb for dyrenes beskyttelse.

fila var ca 11 mdr gammel havede været ved avler, heste handler også hende jeg købte hende af.. = under vægtig "rå" hest..

kostede meget i tid for at gøre hende tryk...

et billede fra den anc jeg så hende i:

og et som hun så ud i sommers.

jeg har ikke fortrudt at jeg har købt en "stakkel" jeg har verdens bedste ven i hende. vi stoler 100% på hinanden og hun er blevent så rolig og god hvilke jeg ikke havede for vendet.

Elsker hende

Min stakkel kostede 9500kr og er nu vuderet til mellem 20-35000kr. men for mig er prisen under ordnet hun er mange mill. værd for mig

men det er et stort arb og ikke noget man bare lige gør.

Cæcilie jeg forstår dig ikke, uge efter uge skriver du indlæg om heste du har, skal af med, vil købe, men ikke har råd.

Det er ikke billigt at have hest og slet ikke en misrøet/sultet hest. De kræver tit meget ekstra pleje og den kan have oplevelser med i bagagen som man ikke bare lige kan trylle væk.

Læs min præsentation, jeg har haft Rico i 1½ år og han skal aflives på mandag. Det er ikke alle misrøgtede heste der kommer sig over deres men, og nogle kan være farlige. Ikke at alle er det.

Men for pokker hvor har jeg brugt penge på undersøgelser, kiropraktor, undervisning, horsmanship mm. Det har ikke været billigt.

Så hvis i ikke har råd til at få en hingst kastreret, så skal i da slet ikke købe en hest der trænger til ekstra pleje.

Udfra mine indlæg - giver det dig slet ikke lov at dømme mig, sådan som du gør

Men som skrevet. Det var også bare en tanke. Eftersom jeg har stået med mange heste, der ikke har haft det godt.

købt en sidste vinter.

Da jeg første gang så Zimmeron var han bare en dejlig hest. Jeg ville avle et føl til mig selv. og havde set flere af hans afkom.

Zimmeron så rimelig pæn ud. Jo han trængte en smule til smed, men ikke overdreven meget. Han havde en meget lang filtret man, men jeg måtte senere erfare at det fik han faktisk hurtigt.

Jeg forelskede mig i hesten og besluttede at pga. hans super skønne temperament ville jeg bruge ham til min hoppe. han var nem at gå med, hidsede sig ikke op over noget og var generelt rigtig flink. Kunne gå på fold med vallakker og hopper.

Jeg holdt kontakten vedlige og i december fik jeg så at vide at Zimmeron skulle sælges på et marked næste sommer. Jeg havde ikke haft mulighed for at se ham i et stykke tid, da han sjældent kom ud og stalden var ikke et sted man bare gik ind.

Jeg sagde så at jeg måske var interesseret, men lige ville se ham igen.

Hold da op. Han var simpelthen rædmager og stod med nogle enormt lange tæer.

Jeg købte ham, i den tro at jeg kunne rede ham.

Jeg brugte rigtig mamge penge på ham. Ikke i købsprisen, den lå på 13.000, men i dyrlæge, smed. (Dyrlæge når smeden skulle komme) Og foder. Vildt meget foder og alverdens blodprøver.

Jeg kunne bare intet gøre for den hest. Han tog en smule på, men i juli måned, mens han gik på rigtig godt græs og stadig fik masser af hø og foder begyndte han at tabe sig rigtig meget igen.

Han blev mere og mere aggressiv overfor alt og alle. Jeg er sikker på han havde ondt og jeg tror han vidste han var for svag til at tage en kamp op. Så var det alligevel nemmere at jage alle levende væsner væk. Jeg måtte indse at dette ikke var et værdigt liv, ikke engang som foldbums.

Få dage før dyrlægen kom for at aflive ham, valgte Zimmeron at splitte vores hegn af og i løbet af denne nat, fik han altså bedækket Una igen. Så til næste sommer kommer der endnu en mini Zimmeron.

Jeg er alligevel glad for at jeg forsøgte. Jeg ved Zimmeron havde det godt i nogle måneder og han blev da pænere, men han ville nok aldrig være blevet en rigtig hest. Han havde aldrig haft en rytter på ryggen og jeg skulle heller ikke nyde noget af at sætte mig op. Han var simpelthen misrøgtet i alt for mange år, og han stolede ikke helt på mennesker.

Manden som havde ham har jeg senere hørt fortælle hvordan han havde tæsket den hest sønder og sammen for at få den til at lystre. Måske var det derfor han var så nem da jeg så ham de første gange. Men den slags opdragelse bruger jeg bare ikke.

Jeg ved ikke om jeg ville gøre det igen. Det var en meget dyr fornøjelse, ikke kun økonomisk. Det gjorde jo samtidig ufatteligt ondt, da jeg skulle tage den svære beslutning og igen da beslutningen skulle udføres.

Tak for din besked.
Det er jeg ked af at høre - Men du prøvede da i det mindste.

Klart en øjenåbner, men på en pæn måde.

Takker.

førhen tog vi disse mishandlede heste ind, store og små, gamle og skadede. ikke alle havde været mishandlet, men rigtig mange af dem.jeg vil tro der har været ca 30 heste igennem systemet her hos os.og derud af er der 12 tilbage nu.og det blev ikke gjort fordi, indstillingen her var, se mig , se hvad jeg har gjort! næ det var såmænd fordi jeg brændte for det. det gør jeg desværre ikke mere.for når man iforvejen kæmper en ulige kamp med at rette hesten op, så er der altid liige en der skal komme og dømme uden at spørge først. mishandling, er det ord jeg har hørt flest gange i mit liv. også selvom det egentlig var mig der havde redet hesten, og nu gjorde noget godt for den.så det gider jeg bare ikke mere, og det er ærgeligt.

du skal overveje om du har psyuken til at slåsse med sådan noget samtidig med, at du retter op på en mishandlet hest.

folk snakker når man har sådan en (eller flere) gående, også selvom at de nøje bliver fulgty af en dyrlæge og får nøjagtig det foderkonsulenten har hjulpet med at sammensætte af foder til den.alt i alt man gør alt for hesten, men for nogle mennesker er det bare ikke nok.men de samme mennesker skal huske at det er ofte de samme mennesker de møder på vejen ned af livets stige, som de trådte på på vej op.

og ikke mindst kan det tage ÅR at få rettet op på sådanne heste. jeg taler af erfaring.og nogle lykkedes det desværre ikke med.og så skal man også kunne følge den ud på den sidste rejse.det er utroligt hårdt. men lykkedes det har man en ven for livet.

men en ting er sikkert ; det kostre oceaner af penge at rette en hest op! tag endelig ikke fejl.og ydermere kan det gå hen og blive farligt.

men der er flere solstråle historier herinde.

men du kan bare skrive en pb hvis du vil vide mere.

En gang købt en hest på 2½ år, som havde 0 tillid til mennesker, fordi den var blevet banket mange gange, den var ikke fodret ordentligt, dvs. man kunne se alle knogler på den.

I dag er Silas en god hest på 13 år, som gør alt for, at vi skal have det godt, han har tillid til mennesker han kender, men det er ikke godt med fremmede, især mænd, og det bliver det nok aldrig, det sidder for dybt i ham.

Helbredsmæssigt er han i dag mavesårshest, som følge af ringe foderstatus i hans første år.

Det er en lang og dyr og følelsesmæssigt svær proces, at tage en sådan hest til sig, så derfor gør jeg det ikke igen.

købt en tinker hoppe som er meget tynd. Jeg fortryder ikke et sekund at jeg har købt hende og jeg er sikker på at hun nok skal blive rigtig fin.

Mine bevæg grunde for at købe hende.....tjaaa. Et langt stykke hen ad vejen er det nok egoisme men også at følelserne løb af med mig da jeg så hende.

Min mand var klart af den holdning at jeg trængte til en mentalundersøgelse idet jeg havde masser af muligheder og masser af tid til at købe en super lækker tinker med huld og papirer i orden. Men da jeg så ind i hendes øjne, vidste jeg bare at hende SKULLE jeg have med hjem. Det var det "gode hjerte".

Det egoistiske i det hele var/er at jeg d. 8. Oktober mistede min elskede hest Sally og hun mangler bare, så et eller andet sted så er Hope en form for plaster på såret.

Men når man køber sådan en hest skal man gøre sig klart at der ligger ufatteligt meget arbejde i en sådan hest samt store dyrlægeregninger.

Men nu har Hope været hos os i en uges tid og allerede nu har hun gennemgået store forandringer og der er kommet lidt spilopper i hende og det gør det hele værd

Har tænkt det samme som dig....

Og til spørgsmålet; Nej, jeg har ikke direkte haft misHANDLEDE heste inde.... Men har da haft et par stykker der var misrøgtet....

Den seneste er Trold, som flyttede ind i påsken... Du kan se ham på min præsentation....

Og det er, som skrevet af en anden, ikke billigt at prøve at rette sådan en hest op.... Vores Trold, står i dag, pænt på sine fødder, hvor utroligt det end er, men.... Der er nu følgesygdomme i form af hovbylder, og vi ved jo ikke hvor lang tid det vil fortsætte, eller om de vil blive aflyst af noget andet....

Enden KAN jo blive, at han bliver nødt til at komme over regnbuen, og det må man være indstillet på, når man anskaffer sig sådan en hest/pony...

Min gamle hest var en sådan hest. Han var stærk undervægtig (læs skelet) da jeg fik ham, tyk pels i store mudder totter, dårlige hove og piskemærker over alt.

Han var ca 13 da jeg fik ham (dyrlægens bud da der ingen papirer eller forhistorie var -andet end han vist kom fra randers).

Men han var verdens mest godmodige hest og der var intet ondt i ham. Det eneste han ikke ville var at blive rørt i hovedet. Men han var ikke hovedsky -bare ikke nussehovede ligesom min nuværende hest fx)

Han blev aflivet sidste år efter jeg havde haft ham i 16 år.

Jeg har haft købt en hest som var i meget dårlig stand. Det var en jeg tidligere havde ejet og som jeg så valgte at købe tilbage.

Jeg brugte rigtig rigtig mange penge på ham. Special foder og dyrlæge utallige gange. Så man skal være indstillet på at det kan blive en dyr fornøjelse.

Desværre måtte han aflives efter ca. 1 år grundet han aldrig rigtig kom sig.

Når det er sagt synes jeg det er flot at folk gør en indsats for at få en hest på ret køl igen. Men desværre synes jeg der huserer en underlig hang til at købe disse heste.

Jeg synes det er en rigtig god ide. Men jeg har også dårlig erfaringer med det.

- Man skal have rigtig meget tålmodighed. Især da heste der har været udsat for noget, kan være aggressiv.

´De kan også have andre problemer, og derved blive en problem hest at tilride, og de kan være store adfærdsproblemer.

Men selve ideen kan jeg rigtig godt lide

Nu ikke, at det er en hang til, at købe disse heste, nok nærmere et spørgsmål om, at man har så meget medlidenhed med disse heste, eller andre dyr for den sags skyld, at man køber dem, for om ikke andet, så at give dem en værdig ende på livet.

Det var ihvertfald derfor, jeg købte Silas, og satte alle sejl til, at han skulle have det godt, på trods af dyrlægens umiddelbare ord om, at vi lige så godt kunne køre den på slagteriet.

Silas: Med hang mener jeg bare at jeg har set op til flere indlæg på HN hvor folk søger efter disse heste. På mig virker det bare anderledes ligefrem at søge efter det.....

jeg ser nu ikk noget galt i at købe en "stakkel" jeg havede flere at vælge i mellem da jeg købte fila båede voksene velpasset heste samt flotte føl.

Men hvorfor ikk tage en stakkel hvis man har tiden, psyken samt pengene til det?

Fila var den jeg faldt for og har ikk et sek fortrudt

Men det er ikke lige frem noget jeg vil råede folk til for hvis man ikk har råd til at få en hest kasteret har man BESTEMT heller ikke råd til at hjælpe en stakkel. det koster båede dr. dyr. smed og en hel del foder og godt hø. og ikke mindst en masse masse tid og op og ned ture. og i sidste ende kan det ende med en aflivning.

Jeg bare bare heldig at få sådan en god og smuk hest.

Kunne ha endt med en bombe og en aflivning.

Hvad du falder for i ugen der kommer

Vi er flere der spændt venter på hvad næste projekt er??

Især når der ikke var råd til at købe hingsteplag alligevel, og var der ikke noget med at du så ville spare op og købe dig en bedre unghest??

Tænkt lidt på de sælgere du har henvendt dig til.... egentlig uden grund. Var jeg sælger, og havde brugt tid på dig som den sidste her, så var jeg sq blevet noget gal i skralden!!

Spild af tid!!

Mvh

Janni

Nu er jeg en af dem du har henvendt dig til ang. en hingsteplag jeg havde til salg. Jeg kunne huske dine tråde og har derfor ikke svaret dig.

Men kom da til at tænke på om du ser min hingsteplag som et redningsprojekt?

Mvh Kit

Line Dahl Krabsen rett i det hun skriver.

Og til dig Cæsilie, du tar fejl når du skriver:

Udfra mine indlæg - giver det dig slet ikke lov at dømme mig, sådan som du gør

Det er faktisk ud fra dine indlegg på et offentlig forum vi har en mulighed til at danne en personlig mening om dig. Og det har vi altså rett til.

Du kan ikke bestemme hva folk mener om dig bare fordi de skriver noget som du ikke liker.

Og nej, jeg mobber ikke og jeg kaster ikke mudder heller.

altså at tag ud og søge og finde samt købe disse stakler direkte er jo at støtte dem som har dem og gør i den slags... Det er da ret ufedt... Og gør i siste ende måske mere sakde end gavn da disse menneker jo altså så kan jøre sin forretning videre på baggrund af salg som du så vil støtte op omkring.

Når det er sagt så så vores Freja skisme ikke godt ud da vi fik hende hjem.

INGEN gnist i øjnene- udsultet med ødelagt stofskifte, ville ikke berøres af fremmede (tog 6 mdr før vi kunne gå ud på folden til hende uden hun vendte rundt og gik væk fra en). Ingen tillid havde hun, underkuet, og lignede et rigtigt øv afrika barn.

Det vidste jeg dog ikke før jeg hentede hende skal det siges da det avr en byttehandelen- g jeg havde ikke set hende på andet end billeder der snød en hel del. (Meninger om dette frabedes).

Nu har vi en rigtig dejlig super pony med selvtilliden i top, igen med gnist i øjet, små tyk og det hele.

Men ligefrem at opsøge den slags ville jeg ikke.

Så var det måske en bedre ide at tag en hest ind fra steder der udbyder heste de har fået ind til formidling grundet blandede omstændigheder.

Ikke at jeg ud fra hva andre her skriver vil sige jeg ligefrem ville anbefale det. For ørligt- uanset om det er dømmende el ej. så undrer de ting der fortælles her i tråden mig meget. En sådan hest kan koste rigtig mange penge. Og er der ikke råd til at købe heste du ellers har forhørt dig om ville jeg nok glemme den slags til efter min økonomi var langt bedre rustet.

Nu er det jo heller ikke sådan at der ofte reklamere med disse heste til salg.

De bliver tit heste som skifter ejer som vinden blæser, til en tager en beslutning om hesten. Dette er tilfældet for Rico. Da jeg købte ham, var sælger langt fra ærlig og hans mindre gode sider viste sig hen af vejen, da jeg begyndte at kunne se at denne hest ikke var "normal". Da jeg købte ham var han godt i stand, så der var ingen tegn på sultning. Men det var der når han skulle fodres. Han er VILDT fodergal og generalt MEGET agresiv over for andre heste og mennesker.

Dette viste sig efter et par dage, og det har undret mig. Men det er så snart han har fundet ro efter en flytning, det kommer. Han er meget nem at have med til distance, da han ikke bestemmer i den pågældene stald, det gør han der hjemme.

Jeg kunna have sendt ham tilbage, og jeg ville have haft retten på min side, men hvad var der så ikke sket med ham.

Det er først efter meget detektivarbejde jeg har fundet sandheden om Rico. Så jeg ved ikke helt hvordan du har tænkt dig at finde en sådan hest???

Nu har jeg ikke læst hele indlæget men kan vise hvad jeg engang købte:

Tim blev købt i 2006, her 14 måneder

Tim i 2008

Jeg har ikke fortrudt købet . Dog tror jeg du skal være opmærksom på hvor gamle de er når du køber dem, hvis de er "for gamle", og har stået under kummerlige forhold er det ikke sikkert man kan hjælpe særlig meget da sansynligheden for at de har taget skade er stor, her tænker jeg på knogler og sådan

Puha. Der er mange historier herinde.

Fortryder sådan, at jeg ikke fik taget nogle billeder af de heste, og de forhold de levede under, back then. Men desværre.

De stod jo heller ikke til at redde, politiet ville intet gøre, ej heller DB, og Alle dyrs ret.

Ved ikke lige hvorfor jeg kom på den tanke. Men jeg tænker da tit på de stakkels heste. Hvorfor gjorde jeg ikke lige noget mere.

Men jo, det kræver da bestemt også noget mere. Om ikke andet, ville det jo være lettere at have sit eget sted. Om ikke andet, ville det da også være lettere at være ... mindst miliardær.

Årg, det er vel bare sådan en drøm jeg har, at redde alle de heste som har det skidt.

Men hvis alle bare huskede at passe deres dyr til punkt og prikke, var der jo ingen problemer..

Tak for øjenåbneren ..

Og Illum - Næste uge, stopper jeg med at ha' hest

Skriv hvis du vil have agtindsigt i historien, før jeg udstiller mig selv på HN(Læs : lol)

Mon ikke nogle mennesker læser for mange wendyblade....

Hvad mener du lige med det?

Dette har absolut intet med wendyblade at gøre. Men nej, grundet oplevelser jeg har haft.

Nu vises der flere eksempler på ungheste der er købt lidt tynde - og så er blevet voksne og velfodrede.

Men at en plag er lidt tynd i det er ikke nødvendigvis et tegn på misrøgt.

Min var også tynd da jeg købte ham - men jeg vil ikke på nogen måde kalde ham misrøgtet! Han var sund og rask - og var behandlet pænt.

Man skal passe på med at råbe misrøgt bare fordi hesten ikke er overfodret. Faktisk er der langt flere heste der bliver "misrøgtet" ved overfodring end ved mangelfuld fodring

Men jeg kan da fremvise før og efterbilleder - af det jeg IKKE betragter som en hest der er blevet "reddet" fra noget.

Som 3 årigt "cykelstativ":

Og som 8 årig

£isbeth du har ganske ret.

Der er langt fra tynde heste - til misrøgtede/sultede/mishandlet heste.

Man kan ikke sammenligne det.

Hvor er din hest bare smuk!

Men ja, der er virkelig langt fra en lidt tynd, ranglet plag/unghest. Det er jo helt normalt, at de bygningsmæssigt kan ligne noget der er løgn.. Men de ender jo altid med at springe ud som smukke svaner

Men mht. de vanrøgtede heste, jeg oplevede. Ingen tvivl om det var vanrøgt. Overhovedet ikke. De var simpelthen så tynde, snabelsko, og i skulle ha' set stalden.... Den SÅKALDTE stald.

Den bugner ud med møg, i begge sider.. Fatter ikke, at den ikke er faldet sammen endnu. Hestene havde intet mad eller vand, og de stod skævt med ryggen, hovedet ned af - Simpelthen fordi, der ikke havde været muget ud i et årti.

Fortryder bare, at der gik et år før, de stakkels heste fik fred. Virkelig. Ponyen døde af sig selv, mens den anden blev aflivet. De var så stærk mishandlede, at der kun vej den vej...

Men ååårh, det sidder så dybt i mit lille dyrevenlige hjerte. Men på trods af det, kan jeg godt kende forskel på en ranglet hest, og en direkte vanrøgtet hest.

Vi har endda selv været ude for at være omtalt som dyremishandlere, da Flika under sin sygdomsperiode tabte sig voldsomt, og ikke tog på - hun brækkede benet, og var konstant dopet med medicin. Tro mig, det var hårdt - at vide, at hvis hun gik ude på ridebanen, kom der kommentare.. Men det gjorde vi altså, og bed kommentarene i os, og fortalte at ponyen altså var skadet, og det var derfor hun var så hulens tynd, og kun gik på tre ben..

- og jeg må nok indrømme, at jeg på den meget dyre måde efterhånden har lært at lade være med at købe mig til problemer.

Den første af den slags, som jeg købte var en 1½ år nordbaggeblanding. Han var radmager og bogstaveligt smurt ind i @!#$ overalt. Han havde gået i en stald, hvor hopperne stod i spiltov og føl og plage så gik løs bagved = hoppernes afføring. Derudover havde han ALDRIG været i hænder. Men han var billig 1.200 kr - og jeg manglede bare en selskabshest. Og han viste sig også at være en rigtig rar hest; men der røg mange penge i smed og dyrlæge inden han var fin at se på.

Dernæst fik jeg totalt medlidenhed med en araberhoppe der var så tynd, at man kunne ALLE ribben og hun havde en måned til termin Hoppen var uridelig; men ellers meget sød - mange penge i foder og dyrlæge og hun så fin ud. Følle kom og fik super følfoder fra starten; men da han skulle rides fik han meget alvorlig spat allerede efter få måneder, da han ikke havde fået det, han havde behov i sin mors mave. Derudover var han generelt svær at holde ved huld.

Næste gang var det en araber/oldenborg hoppe -rigtig rigtig dejlig hest; men hun havde desværre været fejlernæret i så mange år, at da jeg med dyrlægens hjælp fik hende ind på en god foderplan og hun kom til at se pæn ud - ja så stod hendes tarme af og jeg nåede kun at have hende i 4½ måned inden hun døde af kolik indkøbspris 10.000 kr og dyrlægeregninger på 4½ måned 22.000 kr (plus en masse foderudgifter).

dernæst en meget meget tynd shetlænder. Hun krævede dog kun en sommer på græs og en god gang ormekur - blev en dejlig køre- og børnepony.

Så nu er jeg vist ved at have lært min lektie. Siden da jeg kun købt heste, der har været passet ordentligt og det har klart kunnet mærkes på mine dyrlægeregninger.

Faktisk sagde min mor en overgang, at jeg ligeså godt kunne føre min løn direkte ind på dyrlægens konto - og jeg tror faktisk, at hun havde ret :-S

Men som Lisbeht også skriver, så skal man være indstillet på, at det koster penge og at man ikke nødvendigvis får en sund med ud på den anden side. Og så vil jeg så også sige, at nogle heste nok bør have fred fra starten af.

Jeg har også kendt nogle stykker, som egentlig ikke fejlede noget fysisk; men som var ødelagt psykisk og der var i hvert fald et par stykker, der ville have bedst af at få fred; men det var så ikke lige heste, hvor det var mig til at tage den beslutning.

MVH Tanja

du har ret- der går mange naturligt tynde ungheste- Freja var der ingen tvivl om for hun havde slet ikke fået foder og der var dårligt et strå på folden. Jeg ahr dernæst dyrlægens ord for hun ikke så i orden ud og var underfodret. Dernæst havde hun ikke orm- men på trods af det lignede hun et afrika barn der var helt udspillet i maveregionen men uden noget nogen steder på kroppen ellers. Gnist var der intet af- hun brød sig ikke om fremmede og ville ikke ha kontakt.

Hun så sådan ud at en der kom ned på stedet satte hende til at være 20+!! Hun var forfærdet da vi sagde hun var 3.

6 mdr senere så selvsamme person hende igen- hun kunne ikke kende hende og troede dårligt på det var den samme hest som for 6 mdr siden.

Tak for din tekst

Jeg har da helt klart fået en masse indtryk nu, og selvfølgelig var det også bare en tanke. Men jeg ved heller ikke hvorfor jeg tænker så meget på de heste, der var vanrøgtet.. Årh.

Jeg takker

Kender et sted her i nærheden der ihvertfald tager sig af mishandlede heste mm. siden hedder vist www.nythesteliv.dk. du kan jo altid ta en snak med dem ^^

kan godt forstå din lyst til at hjælpe...

...een mulighed er at købe een hest og hjælpe den bedst muligt, men det kræver økonomi oma...

En anden mulighed er dyreværnsarbejde, der er der brug for ungdommeligt glødende engagement og energi!

Eller som frivillig hjælper et på internater, vildtplejehjem, hesteplejehjem el.lign.

Der er mange måder at hjælpe dyr i nød:-)

...ikke at støtte brådne kar.

lad være med at købe til overpris på marked eller hos hestehandler/avler/privat med mange syge og eller udsultede dyr.

Netop de steder, sælger dyr og spiller på din samvittighed - imens står sælger tilbage med en pose penge han/hun kan bruge på at købe endnu en slagtehest eller lign. De brådne kar gemmer sig som regel under finere heste eller andre dyr. Men se dig omkring - er der rydeligt og ordenligt, er der fold nok til alle? Trives eller mistrives dyrene? Kom evt. igen og se dyret plus forhold - det samme gælder når du sælger billigt - følg op!

Ligeledes - Lad være med at sælge ikke neutraliserede dyr til folk i ikke kender. Jeg har set noget af det værste indenfor hund, kat og hest.

Mvh

MonaK

Jeg har gjort det! Og jeg elsker ham!!! Men for pokker hvor har det kostet penge!!! Men endnu flere tårer.

Fandt ham ved en tilfældighed... Havde fundet en plag på dba som jeg muligvis var interesseret i at købe. Men plagen viste sig, ikke lige at være efter mit temperament. Og da jeg ville vende om og køre hjem, sagde den venlige mand, at der da lige var en anden en jeg skulle se. Undrede mig meget, fordi jeg havde været inde i stalden, men der stod kun et par stykker som ikke var til salg.

Han fortæller mig så, at han har den her jydehingst stående i en anden stald. Han ville simpelthen ikke have den stående til offentlige skue, hvis der kom nogen for at se på den anden. Han fortæller mig den kedelige historie om en hesteejer som havde fået en hjerneblødning, og hans heste havde der efter gået for lud og koldt vand. Han pointerede kraftigt at hesten ikke var hans egen, og at han kun havde den på foder og prøvede på at sælge den for de pårørende til manden med hjerneblødningen.

Da jeg så dyret forstod jeg sandeligt hvorfor han ikke ville lægge navn til det skrog... For pokker hvor den så ud!!! Han havde kun haft den stående i en uge, og den lignede døden fra Lübeck.

Det ville være TÅBELIGT at købe den hest. Det så jeg med det samme. Men da han sagde at den fik endnu en uge, og hvis den ikke var væk der, så var det godnat... Så blødte mit hjerte altså....

Så for et latterligt lille beløb var hesten min! Men allerede første dag under nyt tag begyndte strømmen af dyrlægeregninger. For hesten var i en så dårlig foderstand (Eller mangel på samme) at jeg ringede efter dyrlægen med det samme. Beskeden var, at jeg skulle klippe ham, så jeg kunne få ham vasket i bund for lus og pelsmider. Han skulle starte med en enkelt håndfuld foder af gangen, og LANGSOMT optrappes. Og hvis han var levende endnu om en måned, ville hun til den tid vurdere om det var forsvarligt at vaccinere ham...

Det gjorde han!!! Jubii... Og nu startede løjerne for alvor med forkølelser, infektioner (i spiserør, i lungerne, i sår osv.) Smitsomme sygdomme som han sugede til sig som en magnet pga. manglende imunforsvar.

Vi kæmpede og kæmpede! Og jeg har grædt og grædt fordi jeg SÅ mange gange har været sikker på at hans sidste stund var kommet. Men han er sej er han!!!

Så jeg har en super dejlig hest som absolut ikke er til salg for penge. Fortryder intet, men gør det aldrig igen!

Og hvad er mit råd så???

Gør det hvis: Du har PENGE, tid, overskud, mod, viljen til at beholde dyret til det dør (de fortjener ikke at komme flere steder hen), og sikret dig at der ikke sidder nogen og tjener kassen på et dyr de ikke har været ordentlig ved!!!

Lad være hvis: du gør det KUN af medlidenhed, hvis du ikke har de ovenstående resurcer, og især hvis du gør det for at rense din egen samvittighed efter ponyerne da du var 14!!!

(Hvis jeg har glemt nogle rigtig gode grunde i farten. så kom endeligt med dem) For der er mange flere.

Det er dejligt, at så mange har et godt hjerte og vil hjælpe dyr!

Man kan selvfølgelig ikke redde verden, men en hest her og der er da et skridt på vejen.

I foråret ledte jeg efter en selskabs/hyggehest og fandt nogle stykker i den blå avis. Den første jeg kørte ud for at se var en jydeblanding - den stod i en mørk gammel lade helt alene og der havde han stået i 3 år, han havde ikke haft smed i 1 år, havde ikke været ude på fold siden sommeren før og fik intet motion. Normalt tænker man at en misrøgtet hest er undervægtig, men ham her var meget overvægtig (han fik kofoder) og det var svært at finde ud af hvilket ben han var halt på, for alle ben led under overvægt, sår i koderne og de lange upassede hove. På trods af hans svære vilkår havde han stadig et skønt sind og jeg kunne ikke holde ud at tænke på at den kunne ende hos en hestehandler eller det der var værre.....så jeg købte ham (aaaalt for dyrt)...men jeg har ikke fortrudt en eneste gang!

Da han kom hjem fik han smed, dyrlæge, kom på fold og på kur. Nu (½ år efter) er han en sund, rentgående og glad hest. Det er en glæde for os at se hvordan han har det nu og trives.

I samme åndedrag vil jeg så sige, at jeg synes ikke at man skal holde liv i heste for hver en pris. Jeg ser nogle gange heste til salg herinde med skavanker som kan gøre deres fremtid usikker. Hvis de heste kommer i de forkerte hænder vil der måske ikke blive taget hensyn til deres sygdom eller smerter - og når først hesten er solgt, så kan man intet stille op.

Lad os høre flere solstrålehistorier

Du har evigt ret i det med de "tynde" plage.... Der er altså, fra naturens side, stor forskel på en plag og en voksen hest, lige så vel, som der er på lange ranglede teenage-drenge og voksne mænd....

Jeg tænkte, da jeg så den røde hest i denne tråd, at jo, den kunne bestemt godt trænge til noget mere på sidebenene på det første billede, men den er altså flot blank i pelsen og har et flot hårlag.... Såeøh.... Helt misrøgtet er den vist ikke....

Også selv om de ser bedre ud i sommerpels, end i vinterpels, så kan man godt se, hvis de mangler alverdens ting og er spækket med orm og andet utøj, selv om de har sommer-jakken på.... Og der er altså mange "grimme" åringer til, som, trod alt, og med alm pleje, udvikler sig til smukke svaner....

....sig til at avler bliver bange. HALLO - har i grund til at blive bange?

Mvh

MonaK

Avler med dette, at gøre

I en tilsvarende situration for mange år siden gav min meget proff. heste dyrlæge mig et Ultimativt godt råd som jeg har levet efter siden...

" Hvis du anskaffer dig noget med problemer, så får du problemer"

Mvh.

Jeg har ikke læst hele indlægget men en del af det..

jeg synes det er en god tanke at have..

men du skal også gøre dig tanker om hvor meget arbejde det egentlig kræver. tid, penge, sved og tåre.

jeg har selv arbejdet meget med misrøgtede heste, de har dog ikke været mine egne, men har passet dem som var det mine egne.

idet jeg selv gik til ejer og spurgte om jeg måtte tage mig af deres dyr.

det har været rigtig hårdt. og en del af dem har ikke været til at redde og har måttet kæmpe en kamp med ejer om at lade hesten aflive, fordi den simpelhen ikke stod til at redde og enten var så dårligt gående eller ikke ville blive normal igen.

jeg smed selv penge og kræfter i disse heste. og adskillige dyrlæge regninger fordi ejer intet gjorde.

det er hådt. og man skal have en psyke uden lige, samt at du skal tænke på du kommer måske i perioder hvor dú overvejer at give op.

er det en hest der ingen tillid har til mennesker har du et kæmpe arbejde foran dig. og det er ikke nemt at opbygge tillid til en hest, som ikke har haft gode oplevelser med mennekser førhen.. og det tager tid.

men vil også fortælle at følelsen du får hver gang der bare sker et lille bitte fremskridt, er helt ubeskrivelig.

Min gamle hest samson købte jeg tilbage, og det viste sig, at han havde været røget frem og tilbage, fra heste handler til nye ejere mange gange..

han for sammen og flygtede ved bare den mindste lyd, som en lighter der klikkede. og han flygtede når man gik med ham. løb sin vej.

hovedet kunne man ikke komme til uden han bed og sparkede efter en. Og jeg må indrømme at det var hårdt. men jeg gjorde det fordi jeg elskede den dreng så meget.

men det kostede mig mange ¨tåre. mange skrammer og manger tanker om slagtning/aflivning når man ikke kunne se anden udvej. Selvom det aldrig blev til mere end tanken.

jeg vil sige jeg havde den fordel med ham at han kendte mig i forvejen. hvis ikke er jeg sikker på at det havde taget endnu længere tid.

vi blev et gódt makkerpar og gik igennem ild og vand for hinanden. Jeg nåede aldrig at få ham vendt af med at løbe når man gik med ham i træktov.

han blev solgt grundet graviditet og det gjorde simpelhen så ondt, men jeg ville heller ikke lade ham aflive fordi han ikke var ondskabsfuld eller noget andet. og jeg ved han har det godt

hos den familie han er hos nu. og det betyder alt.

mit råd er, tænk dig grundigt om før du går ud og anskaffer dig en hest med en træls fortid.

efter som fila var så tynd og jeg blev advaret på forhånd da jeg tog over for at se hende, plus hun var som hun var jo så vil jeg kalde hende for en hest der var misrøgt og ikke bare en tynd plag for sådan ved jeg godt hvordan ser ud

give et råd. Gør det ikke. Og så igen. Jo. Ærligt jeg ved ikke hvad det rigtige er at gøre.

Men jeg syntes som tidlige sagt, at man virkelig skal gøre sig klart at det koster kassen. Både økonomisk men også mentalt. Det er mega tidskrævende og mange andre ting og gøremål må tilsidesættes for en periode.

Vi har netop nu en uendelig sød men noget afpillet tinkerhoppe i vores stald. Jeg aner ikke om vi nogensinde får hende 100 % på højkant igen og hun var et klart følelses mæssigt køb. Ikke ligefrem det kvikkeste jeg har gjort i dette årti, men nu har jeg hende nu engang og hun skal få det bedste liv en hest kan få og jeg har lovet hende at hun ikke får flere nye hjem. Men for pokker hvor er det en uvis tid.Jeg ville ønske at jeg havde en lillebitte krystalkugle, bare for et øjeblik.

Men dyr som på et eller andet plan er misrøgtet vækker følelser i en. Men jeg fortryder ikke et eneste sekund at hun er i min stald, men stadig vil mit bedste råd være, at man ikke skal købe en sådan hest.

Det klogeste er at man går til en avler og får et sundt og raskt dyr. Det giver i sidste ende en større garanti for mange gode og dejlige år sammen