"TIL GRIIIIIIN!" - fordi det altid kun er noget jeg selv gør, ved en fejl Jeg elsker at synge, men gør jeg det offentligt (og især med musik i ørene), så er det 100% IKKE med vilje

Tine, det er præcis sådan jeg selv altid har været (og stadig er), men både i går og i dag, tog jeg mig selv i at gå og synge med.

Det ligner mig slet slet ikke! Elsker også at synge, kan bare ikke rigtig finde ud af at gøre det, så det lyder godt...

Musik (jeg er ikke forfremmet til Ipod- så walkman) i ørene, for det lyder ad H til, når folk gør det. Som om de er døve. Og de minder mig bare om Eddie Murphy i "Golden Child". (Scenen i flyveren fra Tibet).

Men jeg gør det- hvis folk ikke kan høre mig.

Jeg synger tit selv, for mig selv, det har jeg det godt med. Men helst ikke, når folk kan høre det.

Da jeg gik på højskole i mine unge dage, var der en del, der indirekte viste, at de brød sig om det. Jeg fik da et par hilsener i min højskolesangbog. Det blev (og er jeg ) ret rørt over.

Jeg skråler glad og gerne, om jeg vasker op, kører på mukkebik, går, hænger tøj ud/er i gang i haven- eller var passager med min far i bilen, men så sang vi sammen. Han havde en meget behagelig basbaryton. (Selv synger jeg altstemme, og det lyder ikke altid lige kønt!)

For mig er der forskel på om folk synger deres eget karaokeshow (lyder rædsomt) eller om de synger fra bladet.

"Wer man singt, dar lass dich ruhig nieder- böse Mennchen haben keine Lieder". (Det er vistnok Heine?)

... det ikke er HELE ens togtur der skal tilbringes med at være tilhører til diverse tonedøve udgydelser - så er det da ok.

Jeg sætter mig normalt i en stillekupe, og der forventer jeg naturligvis RO - men sidder jeg et andet sted, kan jeg da ikke lade være at synes det er lidt hyggeligt at nogen bliver så begejstrede for deres musik at de synger lidt med. Med fed streg under LIDT.

Jeg kan i øvrigt selv finde på at småsynge ude - men det er mest når jeg er næsten alene, f.eks. på en skovtur med hesten - og det er jo uden ipoden De få mennesker der har grebet mig i det smiler som regel venligt (måske overbærende). Hesten har vænnet sig til det

Nu er der jo også lidt forskel på om man synger i styrke som Sanger-Søren eller om jeg (og andre) bare går og synger stille og roligt med.

For min part er det nok mest lige over at hviske...

Og mht. at skrue så helt op for lydstyrken, så synes jeg faktisk det er synd for musikken, så det gør jeg aldrig.

for mig selv, for min kat, for hesten - altså når der ikke er andre til stede. Jeg er et hensynsfuld menneske

Det er sjældent kønt at høre på - for det meste - halvfalske fortolkninger af tidens musik, når man kører i bus eller tog

Er det på gaden - er det OK - der er man jo ikke tvunget sammen.

Sys

Jeg synes da selv, at det lyder VIIILDT fedt, når jeg skråler i vilden sky til Ipod'en, mens jeg cykler frejdigt afsted og tror, at jeg kun synger for en solsort og en regnorm - og så bliver man overhalet af en anden cyklist

Jeg går tit og smånynner og har da inkasseret et par fnis på arbejdet, men én (1) har da kommenteret, at det var da meget hyggeligt, hehe.

... kun glade der synger, nej. Ikke i århus da

Nå, jeg kan nu også gå og nynne i det mindste, og har fået mange kommentarer. A la, "hvor gør det ondt?", "hey, du brummer",

Men pyt, jeg ved jo, jeg synger kattens godt.

Lone

Hvorfor det lyder så hæsligt falsk, når folk synger med begge øren i musikken, og de synger som om de er døve. Det er de også. Man kan ikke høre højden, tonestemmem, mit svar er: De KAN ikke høre, deres egen stemme.

Musikere der indspiller har også kun lyd i det ene øre.

Men jeg ved ikke, om det er derfor. Selv er jeg snart så døv som en dør, men mere jævnt døv. Da jeg var ung, havde jeg nedsat hørelse i mellemlejet= jeg kunne ikke høre om, jeg sang ½ tone for højt eller lavt. Men når jeg sang med alter, der kunne synge. Så lød det godt. Nu er det jævnt.

Og jeg kan sagtens høre om musik/sang er falsk. Det er da klasse A sært.

først: Trist - endnu et svært sindslidende menneske....!

Når jeg så får øje på at der sidder "noget" i ørerne af dem der synger/taler ud i luften, tænker jeg: Klaphat....

MVH Janni

... er det mere normen end undtagelsen at folk indimellem sidder og smånynner eller synger - og vi har IKKE radio tændt, da vi har mange telefonopkald hver dag.

SÅ er det meget sjovt når man kan høre at der er en der sidder og nynner at man så selv begynder at nynne/fløjte/synge med på samme sang - først lige så stile, og så efterhånden så de opdager det og spekulerer på om de selv havde "lyd på" eller om man bare tilfældigvis har tænkt på den samme sang

Har også været ude for en stille morgen hvor vi kun var to på kontoret, at min kollega pludselig og meget højlydt brød ud i en reklamejingle. Man bliver altså lidt overrasket, når man sidder og prøver at lave statistikker og der så pludselig er en der skråler "Slå op på de gule sider, findes det, findes det her". Og SÅ opdagede hun selv at der var lyd på... Lidt sjovt

... meget, og ind i mellem også, når jeg går på gaden. Men det er nu ikke meningen at andre sådan skal høre det, så det er da lidt pinligt, når folk så kommenterer det. For det meste fortæller de mig dog, at det lyder godt

Glemmer dog ikke ham, der, da han passerede mig, ganske vantro spurgte, hvorfor jeg bevægede læberne . Da sang jeg nok så lavt, at han kun kunne se mundbevægelserne. Han gik videre, så jeg nåede ikke at svare ham.

Var mig, for jeg går (og vasker op) til "Marseillaisen"- og de røde slagsange. I dag er det nok ren anakronisme at synge "Avanti popolo"- eller Brecht.

Jeg elsker at synge, men kun for mig selv og mine dyr.

Vil ikke udsætte nogen for min kæreeikkeeeksisterendeesangstemme..

Kæresten bliver helt underlig at se på når jeg forsøger mig frem.

Jeg nynner rigtig meget på arbejdet.

Er på et ældrecenter og de ældre syntes det er enormt hyggeligt når jeg går og nynner....