Jamen selvfølgelig har han da taget et lille stykke af dig med...
Du har haft ham så længe, så det ville da være mærkeligt andet.. Du har kæmpet med ham i så mange år, for at han skulle have det godt, sørget for han fik foder, ja næsten madet ham med en ske (du ved hvad jeg mener), og han har jo været dit tredje barn.. Og det er en god del han har taget med.. det er den del han har fået bygget op igennem de sidste 14 år. Og lige pludselig, så husker du alle de gode timer I (og vi) har haft sammen..
Når han har været fuldstændig blæst, pga. en lille umulig pony ved siden af der står og glor dumt på ham, eller når han har været så rolig og afslappet, og opdraget på Bamse, fordi han var jo den store og gamle, og der måtte ikke ske den lille pige noget, for hende har han jo kendt siden hun var i din mave...
Nej.. jeg er sikker på han står et sted og kigger ned på dig og tænker " tak for et godt liv, jeg kunne ikke have valgt en bedre mor"
Knus