Ja, ja, et vildt underligt spørgsmål, det ved jeg. 
Men jeg kom til at tænke på om der er andre end mig der elsker duften i en slagterbutik?
Igår da jeg gik ned af gaden, og kommer forbi slagter butikken.
En uimodstålig lyst nærmest tvinger mig derind, og duften af nylavede lune leverpostej, og alverdens lækkert pålæg rammer min næse. 
Jeg "kommer til" meget imod min vilje selvfølgelig,
at købe nogle lag lækkert pålæg.
Blandt andet deres lækker kryderet kalkun bryst og deres krydder spegepølse og hvidløgs spegepølse. 
Jep, og spegepølse er selvfølgelig ikke det sundeste valg, men som sagt røg bestillingen ud af munden på mig alligevel. 
Jeg skyndte mig hen i en anden butik og købte nogle lækre ciabatta brød, og skyndte mig hjem med det.
Så varmede jeg ciabatta boller og lavede kaffe, og jeg behøver vel ikke sige at Henning og Stephanie syntes det var lækkert at få til kaffen? 
Uha vi smovsede! 
Og sjovt nok er jeg faktisk ikke en særlig stor kødspiser.
Hvis vi får karbonader eller bøf, ja så spiser jeg kun en halv, og er det små frikadeller kan jeg spise en hel.
Jeg kan godt lide kød bare ikke i store mængder af flere hundred gram af gangen.
Men så var det jeg kom til at tænke på om der er andre herinde, der syntes det dufter uimodståligt i sådan en slagterbutik, eller om i f .eks ikke bryder jeg om lugten?