Jeg ved ikke om I husker min tråd?
www.heste-nettet.dk/forum/1/1407261/ 1407261/
Men jeg havde et stort dillemma med min Oldenborg vallak Sigurd. Det hele kan læses i linket.
Men i dag oprandte den store dag... En dag med meget blandet følelser.
Min mor og jeg havde gået i lang tid og snakket om hvad vi dog skulle stille op med ham, den dejlige dreng. Vi snakkede meget om det med at aflive ham, men vi snakkede også om at det vi helst ville, var at forære ham til en dame som engang kom på det sted hvor vi kommer og rider - som er en rolig og utrolig sød person der altid tænker på hesten i første række.
Dette var helt klart et kæmpe ønske - men om hun ville have ham, vidste vi ikke.
Tanken faldt bort og vi begyndte at komme tættere og tættere på tanken om at få ham aflivet. Ind til telefonen en dag ringede - det var utrolig nok hende! Hun var begyndt at kigge efter ny hest og hun ville høre om vi måske kendte én der var til salg... 
- Det her var næsten for godt til at være sandt!!!
Vi fortalte hende om Sigurd og om at vi havde tænkt på at forære ham til hende. Hun besluttede sig for at komme og se ham. Hun kunne rigtig godt lide ham og hende og min mor begyndet at ride lidt sammen en gang om ugen. - Det hele gik bare SÅ godt!
Hun blev meget glad for ham og vi aftalte at han skulle op til hende og stå og så kunne vi se hvordan det ville gå.
Og det er så her hvor vi er i dag. Jeg er netop kommet hjem efter at have været oppe og aflevere min lille øjesten. Jeg er bare så tom i maven - var grædefærdig da jeg ordnede ham i formiddags. 
... Men samtidig kan jeg jo ikke tillade mig at være ked af det - han har nok fået den bedste løsning man overhovedet kunne tænke sig.
MEN ih, hvor er det altså hårdt... Iabella, som er en af vores andre heste - hun har stået med Sigurd siden han var føl - går og vrinsker på folden og kan ikke forstå hvor han bliver af... (Det er en ufattelig magt vi mennesker har - tænk at splitte en flok ad 
)
Jeg håber det fortsat vil komme til at gå godt med ham deroppe - hvertfald kan vi ikke gøre meget mere.
Hvis det går - må man vel kalde det en lykkelig historie?
(Tak fordi i læste med... Jeg havde lige brug for at komme ud med lidt af mine tanker...)
