nu er jeg jo inkarnerte skovtursrytter og elsker de skønne ture både i skoven (selvfølgelig) men også dem der går til vandet.
I søndags var jeg alene afsted, og det var super dejligt lige til jeg fik en gren i øjet 
. Nu har jeg jo redet den tur mindst 100 gange, jeg vidste grenen var der og alligevel fik jeg ikke dukket mig nok, så nu sidder jeg her med hul i hornhinden og klap for øjet, det andet øje bryder ud i store vandkaskader når jeg prøver at fokusere på noget tæt ved,og mine unger syntes det er hylende skægt, at se mig forsøge at få tandpasta på tandbørsten og at jeg har svært ved at få mad på gaflen...yeaar right...hvor morsomt.
Og ikke nok med det, jeg kan jo selvfølgelig ikke passe jobbet,men hvor fedt er det lige at være hjemme når jeg ikke kan ride,læse en bog,løbe en tur,og det at sidde her bliver jeg vist meget lang-armet af 
Det meste af tiden ser jeg sådan her ud 
syntes det aflaster det "gode" øje at det er beskyttet lidt fra lyset og sådan 
ser jeg ud når jeg skal fokusere på noget tæt på AV
Mazais, nu har jeg sovet i det meste af 3 dage og er temmelig udhvilet, og kan nu heldigvis sidde her, lænet langt tilbage(døjer faktisk lidt med at nå tastaturet)
