Når heste har det på den måde, er det ofte personen der håndterer dem, der har (ubevidst) opdraget dem til at være sådan.

Min erfaring er at hvis man træner dem i hånden, så kan det hurtigt fjerne denne 'stædighed'.

Jeg har et eller andet som jeg kan prikke em med. Som regel er det en gullerodsstang ala den som Parelli bruger.

Når hesten så stopper og ikke vil mere, så begynder jeg at prikke den for at få den til at gå til siden. Dette bliver jeg ved med indtil den flytter sig, og så drejer vi en omgang omkring bagparten.

Dette gør jeg så hver eneste gang den stopper, og jeg bliver ved indtil jeg har fået min omgang!

Meget hurtigt finder hesten ud af at så længe at vi går skulder ved skulder, så iriterer jeg den ikke. Derfor bliver det i sidste ende meget letere at blive her, og ikke begynde at sætte tempoet ned eller op.

Jeg trænet dette på banen, men indtil den har forstået det, har jeg hele tiden 'pinden' med mig, og den bliver promte korrigeret, hver gang den stopper, eller sætter tempoet op.

Hav det hyggeligt

Frank

Jeg plejer bare at være en tak stædigere end den

Din hest er ikke stædig, den er bare mere motiveret for at stå stille end for at gå fremad. Som Flare siger, skal du bare hitte på noget, der motiverer den mere for at gå fremad end for at stå stille. Belønningen kan godt være en gulerod, men det bedste resultat får du naturligvis nok, hvis du gør det direkte ubehageligt eller irriterende for hesten at stå stille, og så fjerner ubehaget, og stikker den en godbid, så snart den gør det, du vil have den til.

Jeg har selv et par heste, der fra naturens side er sløve i speederen. Man kommer nemt til at slæbe afsted med dem, men jo mere man gør det, desto mere sløve bliver de. I stedet skal man insistere på at de omgående sætter farten i vejret, når man beder om det, og så lade dem helt være, så længe de bliver i tempo. Jeg går baglæns ved skulderen på sådan en hest, og så trækker jeg lidt fremad i tovet. Kommer der ingen reaktion indenfor 1 - 2 sekunder, tapper (ikke tæsker) jeg hesten på skulderen (altså på tricepsmusklen) med en dressurpisk, mens jeg bibeholder trækket fremad i tovet. Får jeg stadig ingen reaktion indenfor 1 -2 sekunder, øger jeg hastigheden af tappet - eller i grelle tilfælde intensiteten - indtil hesten sætter farten bare en lillebitte smule op. Så stopper jeg omgående med træk og tap, og lader hesten være i fred, til den igen sænker farten. Så gentages det hele, og der går aldrig mere end et par minutter, før jeg står med en hest, der tjept tager benene på nakken, så snart jeg trækker ganske let fremad i tovet eller siger "hyp". Stemmekommandoen skal man selvfølgelig også træne, før den virker, og det gør man ved at sige "hyp" samtidig med at man trækker fremad i tovet.

Det vigtige er, at man aldrig giver efter, med mindre man får den adfærd, man er ude efter. Hvis man hiver og hiver og hiver, og så slipper tovet et øjeblik for at hvile sig, har man trænet hesten til at det korrekte svar på et træk fremad i tovet er at den skal stå helt stille. Det er nok det, der er sket med din hest, og naturligvis kan det være arveligt om hesten er disponeret for at være lidt sløv eller lidt for frisk. Men det betyder ikke, at det ikke nemt kan trænes væk. Husk at hesten ikke aner, hvad du vil have den til. Den kan kun forsøge at gætte sig frem til det ved at huske, hvad den gjorde, lige gør du gav efter. Hvis den stod stille, så kan den jo ikke lære andet end at det er godt at stå stille, for så bliver der givet efter.

Mvh

Julie

Tak for begge jeres svar - Sascha, ja jeg er også selv meget stædig, og det lykkedes da også til sidst; men gider ikke det bøvl hver gang (ved hendes mor blev det som sagt ikke bedre gennem årene).

Frank: Det lyder faktisk som en god ide, den metode, du snakker om. Det tror jeg, jeg vil forsøge mig med. Halimah og hendes mor er forøvrigt de eneste heste, jeg har haft, der har haft den her opførsel, så jeg tror ikke, det er pga. mig - eller også har vi bare så forskellige temperamenter, at det går helt i fisk.

Julie: Tak for dit svar også.

Du har nok ret i dine betragtninger. Det jeg gjorde igår, da det med at "slæbe" hende ikke virkede, var at få hende til at gå rundt om mig i et friskt tempo (mja, til at starte med gad hun jo ikke bevæge sig overhovedet, men det blev bedre), og først da hun var blevet sådan helt - hmm - ikke hidsig, men ihvertfald lidt oppe at køre - kunne jeg få hende til at gå (forøvrigt ganske pænt) gennem hegnet.

Det gælder vel bare om at få trænet i at få hesten til at gå fremad, som I også nævner, og rose for det - jeg har heller aldrig været en, der "hiver" i hesten, for jeg vil helst, at den går med af sig selv, hvilket mine andre heste nu også gør...

Hun er ellers smuk - jeg kiggede lige på din præsentation. Sikken lille sild {>


M.h.t. at gøre hesten hidsig, var det ikke lige det, jeg tænkte på. Selvfølgelig kan man få enhver hest over, under eller gennem enhver forhindring ved at aktivere dens flugtinstinkt, så den kun kan tænke fremad. Men det er jo ikke befordrende for hestens mentalhelbred eller fremtidige lydighed og ridelighed, så jeg ville da absolut forsøge at undgå at hidse hende op. Man kan sagtens træne "fremad" uden at skræmme hesten. Hvis det er noget, der interesserer dig generelt, kunne det måske være en idé at læse lidt om læringsteori - altså om hestens måde at opfatte verden på, og om hvordan dens vaner og personlighed dannes. Det giver nogle nye perspektiver på problemløsning, som du måske kunne have glæde af Jeg tænker ikke på "horsemanship-litteratur" men noget lidt mere videnskabeligt baseret som f.eks. McLean, hvis det skal være på dansk eller McGreevy eller Waran, hvis det må være på engelsk.

Mvh

Julie

Det lyder som spændende litteratur - det tror jeg, jeg vil forsøge mig med. Nu jeg alligevel har sommerferie.

Nej, hun blev nu heller ikke bange eller nervøs, det var mest for at få hende ud af hendes "stå stille fase". Hun gik lige så pænt gennem hegnet bagefter, men jeg ved ikke, det kan også være, hun bare var træt af at være stædig, hehe.

Ja, hun er en køn lille pige er hun - og indtil nu har hun bare været en engel at arbejde med! Og så vil jeg jo så nødig, at hun bliver ligesom sin mor, som udover denne stædighed også havde en mani med bare at gå sin vej, når hun ikke gad mere - om hun så havde grime og træktov på samt et menneske i den anden ende af træktovet. Dét var træls.

Generelt har jeg ellers let ved at sætte mig ind i hestenes lære/tænkemåde i forbindelse med træning osv., men lige den type hest her; ja, det har jeg ikke lige haft den store erfaring/succes med.

heej..

jeg havde en hest med samme problem..

det eneste jeg skulle gøre var, at vær gang den står stille og ik vil gå længere, så bakker vi et par skridt!! for vil den ik gå den ene vej.. så må man gå den anden vej!!

så vær gang den stopper.. bare bak et par skridt og så går i fremad et par skridt!! og når den har gået fremad, så går i tilbage igen.. og til sidst bliver den så træt af det og finder ud af at det er dig der bestemmer, at den ik gider mere og bare går bare fremad!!

for de gør det bare for at prøve en af!! og så er det bare med at få vist hvem der bestemmer..

jeg prøvede det et par gange.. og så holdte det op..

så det er bare ren drilleri..

mvh. nadia

.. som 4½ års:

MOSEDE PÅ for at komme ud på fold - og stod som limet, når han skulle ind igen ...

(Selvom han faktisk skulle ind til en krybbe med mad).

Nogle gange var det endda omvendt - ikke ud - men gerne ind?

Han var såmænd i trodsalderen.

Nu er han en solidt bygget herre - og stærk!

Når han var i dét hjørne, at han ville mose på - så røg træktovet op omkring mulen på ham - og han blev bakket tilbage til udgangspunktet - nogle gange helt ind i boksen i stalden!

(Det holdt hårdt - men jeg (og især min bedre halvdel) er MEGET stædige!)

Når han ikke ville ud fra folden - så fik han et par sekunder til at tænke sig om i ...

Hjalp yderligere overtalelse ikke - så fik han med verbal kommando + et "bagvendt" rap i røveren med træktovet - besked på - at NU rykkede vi altså!

Overraskelsen ved "rappet" virkede de gange, det var nødvendigt - og han lærte meget hurtigt, at han lige så godt kunne komme med med det samme.

Måske skal jeg nævne, at træktovet var tungt (ca. 2 cm. i diameter), godt 2 meter langt og med en knude i enden.

Jeg KUNNE have valgt piske eller andre hjælpemidler - men et tov har mange flere anvendelsmuligheder - og jeg ønsker aldrig at lære en hest, at den skal holde øje med - om man nu har "stikken" med ...

Et træktov er et træktov og kan bruges (som sagt) til både hygge (græsning i line med de unge eller nervøse heste, der skal fatte tillid til mennesker) - eller det kan bruges som opdragelsesmiddel .. Dét kan f.eks. en pisk ikke.

Desuden "ses" det ikke så tydeligt, hvorfra "irritationen" med basket i rumpen kommer fra - men det kommer.

Dét var så mit bidrag.

Venlig hilsen

Nina (tovbasker - når det kræves).