ja jeg er 23 år -altså kun lidt ældre end dig og jeg kan sige dig at jeg nyder min frihed helt enormt efter at jeg har købt min egen lejlighed... jeg har dog aldrig haft probelmer med mine forældre med alligevel er vores gode forhold kun blevet bedre og bedre med tiden efter jeg flyttede...

så mit eneste råd er; få dit eget liv...

Nu ved jeg ikke, om der er en rigtig god grund. Hvis ikke, så se dog at komme hjemmefra!!

Du er 22 år, det er måske nok nemt og bekvemt at have hestene lige uden for døren, men det lyder jo ikke ligefrem som om, det fungerer for jer. Synes absolut heller ikke, du skal flytte ind hos kæresten, men hvis han bor på en gård, hvad så med at få krikkerne opstaldet hos ham, og så finde en billig lejlighed i nærheden? Fyn er okay når det gælder billige boliger.

"Jeg har allerede solgt så mange fra, men de har ingen solgt...??" - undskyld, men det lyder som om du er temmeligt naiv og bliver taget temmeligt meget ved næsen. Selvfølgelig har de ingen solgt fra, de har jo dig til at passe dem. Kan de desuden give dig dårlig samvittighed, så du ser din kæreste sjældnere, så har de endnu mere gratis staldhjælp.

Du er anonym, men jeg kan huske lidt fra tidligere historier - og derfor har jeg bare en ting at støtte dig i: "På tide jeg siger fra, og gør det jeg gerne vil, og ikke det andre vil have jeg gør!" - ja det er det der skal til, og det indebærer altså også en frigørelse. Man er i lommen på folk, så længe man er økonomisk afhængig af dem, det gælder også med forældre.

jeg også tænkt mig nu. For det her holder jeg ikke ud længere. Jeg regner med jeg flytter over til kæresten i august...

er jo så gammel at det er på tide dine forældre slipper for alt dit brok. Du skal da over til kæresten og stå på egne ben med hingsten. Din kæreste lyder til at være indforstået med det, så pak sydfrugterne og kom ud og stå på egne ben.

alt for godt hvis jeg var dig tror jeg jeg ville flytte med hypser osv ned til kæresten du må ALDRIG have dårlig samvittighed lavet af dine forældre det har ingen forældre ret til og give deres børn

med hestene står hos ham og jeg finder en lejlighed var da en mulighed.

Jeg bor her nok stadig pga. bekvemmelighed, netop at hestene står lige udenfor døren!

Min veninde har snart sagt til mig i lang tid at jeg skal se og komme væk og få opbygget mit eget liv.

Jeg er ufattelig naiv... det kan jeg godt se. Jeg er kun anonym pga min mor stadig kigger med på HN!

og du tror ikke at hun kan kende dig ud fra historien...???

tag en saks og klip de bånd over og flyt(!).. også for at du på længere sigt kan få et godt forhold til dine forældre...

mig dårlig samvittighed! Og påstår ligefrem jeg aldrig bruger tid på hestene, men hestene er dem jeg bruger al min fritid på herhjemme. Jeg nyder at gå ude sammen med dem, og kunne ikke forstille mig et liv uden dem - og det er det de ved!

Min far truede endda engang med at sende bud efter hestehandleren, efter de havde tvunget mig til at sælge min højdrægtige hoppe som jeg jo selvfølgelig fortrød, hun fik et hoppeføl hos den nye ejer, så ja jeg var mega ked af det! Men pga jeg sagde til ham jeg altså ikke havde lyst til at sælge, truede han med de sendte fandme bud efter en hestehandler til at hente al lortet så Så solgte jeg...

Nu står jeg så her og har fået sommerfugle i maven og alting over jeg bare har fundet den hest jeg har drømt om i mange år, og de lader mig ikke købe ham! Jeg har pengene, men skal have fundet nyt job, ringer til vikarfirmaet i næste uge og tager jobs der indtil jeg kan finde noget på fyn. Jeg har aldrig før prøvet jeg sådan er faldet for en hest, bare udfra billeder. Og jeg glæder mig så meget til at han kommer herhjem. Det er mit lyspunkt ligenu, og mine forældre ved jeg glæder mig, og så skal de ødelægge det.

Min kæreste har også sagt, at er det den du vil have så skal du også have den. Problemet er bare det er begrænset hvor mange heste vi kan have hos ham, men 3 er fint siger han. Og det tror jeg også sagtens vi kan have.

Hun læser kun indlæg med mit navn...

jeg fatter ikke at du ikke bestiller en transport til imorgen... pakker krikkerne og kører dem til fyn også flytter ind hos kæresten indtil du finder et job og noget du selv kan bo i i nærheden...

du er voksen for pokker...

tror også det vil være en idé. Men af andre årsager kan jeg først flytte til august

Min kæreste vil helst have jeg har fundet job inden jeg flytter?

er du nu også helt sikker på din beslutning..?? For jeg kan jo huske dine frustrationer over kæresten og dine tvivl om det overhovedet var ham der skulle være manden i dit liv.

Måske skulle du finde et sted at bo for dig selv, til du får styr på det hele og (måske??) glemme hingsten igen - der skal nok dukke en lige så lækker og fin en op igen.

Pøj pøj - uanset hvad du vælger.

Mvh

Line

at det kan svært for forældre og sige farvel til deres voksne børn som er klar til at flytte hjemmefra. Nogle prøver bare at holde på dem på en forkert måde. Men hsuk, det er ikke din egen beslutning, ikke vores. Vi kan bare give nogle råd som vi synes. Men du ig dine forældre får et meget mere ligeværdigt forhold. Jeg ville ikke flytte i lejlighed, men ind til kæresten, da du ellers står i samme situation som nu.

Nu jeg ikke er tilhænger af anonyme indlæg, så kender jeg ikke så meget til dig. Men jeg kan kun foreslå at du ikke anskaffer dig flere heste, førend du selv har det fulde ansvar for dem. Så bliver du ikke "tvunget" ud i at sælge. Så nemt er det.

Du er myndig, så hvis du ikke har dine heste, hos dine forældre er det kun dig som bestemmer. Så kan de jo ikke blande sig. (og hvis du har en del, så kan jeg godt forstå de ikke vil passe dem for dig)

Din kæreste er klog nok, når han mener du skal have job inden du flytter. Han lyder fornuftig

Held og lykke med det.

at det er en god løsning at flytte ind hos kæresten?

Jeg er bange for, at du kan risikere at ende i næsten samme situation hos ham, nu hvor det er ham der ejer stedet. Måske ville det være bedre for dig og dit liv, hvis du fandt et sted for dig selv, og fik hestene opstaldet ude.

Om nogle år - hvis I stadig vil hinanden - kan I så købe et sted sammen, hvor I har lige meget, at skulle have sagt, og hvor hestene også kan være. Jeg tror, at det ville være godt for din selvtillid og selvstændighed

grunden til jeg skriver som jeg gør er, at mange på HN godt ved, - ud fra indlægget - hvem der gemmer sig bag Anonyme1 og derfor kan vi også svare hende ud fra tidligere indlæg.

Men vi siger selvfølgelig ikke noget, når "mor" kigger med

Mvh

Line

på jeg finder en anden hingst som ham - jeg har nemlig nogle kriterier og han opfylder dem alle

Jge låner ham også kun til at starte med. Jeg har ikke tidligere set den helt rette hingst være til salg.

Jeg har mine tvivl! Men jeg er som person en som ofte ser problemerne i alt, og det er noget jeg bør lære at holde op med.Min kæreste har sagt til mig at jeg må lade være at spekulere sådan over alting, for det nytter jo ikke noget at gøre alt til et problem. Han glæder sig meget til jeg flytter ind. Og han vil betale for bokse og hegn osv. Så det er jo smaddersødt af ham Jeg skal bare betale hø/halm og goder. Og jeg tror altså han selv er begyndt at blive ret glad for hypperne han glæder sig da også til at se hingsten, da han også er her når den ankommer

Jeg ved godt det er pga. de har svært ved at give slip, jeg er lidt den sidste som endnu ikke har rykket rødderne op, min lillesøster har været flyttet men flyttede hjem igen pga problemer med kæresten, men de fandt sammen igen og søger efter ny lejlighed. Jeg synes bare de bør prøve at se tingene fra min side, men det nægter de, da det ikke er dem det er galt med jo...

er også en af tankerne jeg har, at det er hans. Og det er en af de ting jeg vil snakke med ham om, at jeg vil håbe vi kunne finde noget andet sammen på sigt. Da jeg tror det måske godt kan være sådan som du nævner, det er jo hans og ham som bestemmer osv. Mest deri jeg lidt har nogle spekulationer.

Jeg har 4 ponyer nu + et lille hingsteføl, mine forældre har 7. Og de 3 af mine heste er til salg.

... at jeg ikke vil råde dig til at flytte direkte hjemmefra og sammen med kæresten.

For mange år siden lavede jeg samme stunt, omend jeg kun var 17 år... Siden gik det slag i slag, således at jeg aldrig kom til at bo reelt alene, indtil jeg blev skilt som 35 årig. Ikke fra den samme som jeg i sin tid flyttede sammen med først.

Men det var meget hårdt at skulle lære at etablere et eget liv i den alder - og mange gange undervejs, har jeg ønsket at jeg havde prøvet at bo selv.

Idag - 5 år efter skilsmissen, skal der dælme meget til, før nogen kan lokke mig til at flytte sammen... jeg er meget glad for at bo selv og have mit eget liv. Det er nemlig slet ikke farligt!

Få nu prøvet dine egne vinger af - istedet for altid at forlade dig på at andre kan flyve for dig... For når du gør det - har du jo ingen indflydelse på kursen...

eller også vil han ikke. Lige nu er det at du ikke har et arbejde på Fyn, der bremser. Mon ikke det var lettere at finde arbejde, når du ER på Fyn?

Tag springet. Find ud af om det holder. Hvis ikke, så er der jo ingen der forhindrer dig i at flytte igen.

Vejen til helvede er brolagt med undskyldninger, og så vidt jeg kan se vil du altid finde en ny undskyldning for ikke at gøre det, du tror du har lyst til.

Lige nu køber(leaser, låner) du en pony mere. Jeg siger ikke, jeg ikke kan forstå at man kan blive enig med sig selv om, at det er det eneste saliggørende lige nu. Jeg synes bare det er et møgdumt tidspunkt.

Måske dine forældre venter på en eller anden form for udspil fra dig? Venter på, at du som 22 årig rent faktisk tager hånd om dit eget liv, i stedet for at blive boende hjemme som den evige gammeljomfru, der ganske vist synes det hele er noget @!#$, men som af bekvemmelighed ikke tager sig selv i hoved og røv og får sig flyttet?

Nå, jeg kan godt høre det ikke var de honningglaserede ord, jeg fik fisket op af posen. Og jeg ved også, at det sjældent hjælper hverken at sweettalke eller losse dig een bagi. MEN det betyder ikke, at jeg ikke holder af dig (som man nu kan holde af en internetperson) eller tænker på dig, - for sidstnævnte gør jeg faktisk jævnligt, tro det eller ej!

Tag dig nu sammen for crying out loud! Bestil en flyttevogn til ponyer og dit habengut. Lav en indhegning til ponyerne og få så bygget de bokse! Mon ikke der er et halvtag du kan sætte dem under, hvis vejret ikke har tænkt sig at blive bare en anelse bedre!

Og når du er landet, finder du et job i det fynske, - og får meldt dig på sosu-uddannnelsen!

Og holder det ikke - så holder det ikke! Du vil ikke være den første person i verden, der har prøvet noget af for at finde ud af, at det måske ikke var dét. Men du ved det ikke før du har prøvet! Det, du ved, er at du mindst en gang om måneden er nødt til at lave et indlæg om, hvor skidt det i grunden går.

STORT KNUS min ven!

I øvrigt har jeg ferie, så hvis du kan slippe hjemmefra en dags tid hælder jeg gerne rødvin på dig og sparker dig herfra og til månen imens! Måske Lisbeth Sejbjerg vil hjælpe

Linda, nu må du simpelthen snart tage ansvar for dit eget liv. Der er ALTID noget i vejen, kæresten er dum, ekskæresten er dum, dine forældre er dumme. Bliv voksen, spark dig selv i røven og gør SELV noget ved tingene i stedet for at brokke dig og forblive passiv. Intet ændrer sig hvis ikke du selv gør noget for at ændre det. Og det er både i forholdet til din kæreste og dine forældre og på selvtillid og selvværd-området!

/Anna

se dog efter at komme hjemmefra...

Det er da alligevel utroligt at du bliver ved med at lade dig selv kue... I al den tid jeg har været på HN, er du ikke kommet videre... Andet end at du hat skiftet kæresten ud til en bedre...

Tag dog chancen og flyt over til din kæreste og tag hestene med... Du er 22 år, så du kan altså ikke blive ved med at være SÅ afhængig af dine forældre, som du er nu...

Hvis du stadig skriver det samme om et år, så er det altså ved at være PINLIGT...

Det voksne liv byder på overraskelser, både gode og dårlige... Dem kan andre mennesker altså finde ud af at tackle, så kan du vel også... Og fordi du flytter hjemmefra og skal tage ansvar for dit eget liv, er jo ikke ensbetydende med, at du aldrig skal se dine forældre mere, ej heller at de ikke vil hjælpe dig med hvad livet nu må bringe...

Måske de endda bliver mere hjælpsomme...

Desuden skal du ikke forvente, at de alligevel vil synes at det er en fantastisk ide med en ny hingst, uanset om du bor hos dem eller ej... Min mor synes da heller ikke altid at det er fantastisk, at jeg har heste (og jeg har da boet hjemmefra siden jeg var 18 år)... Men hun bestemmer det jo heldigvis ikke...

Det er SKIDE hårdt at "blive voksen og kappe navlestrengen", - det tog mig ALT for lang tid at flytte hjemmefra og i stedet endte jeg med at gøre det halv "desperat" i januar fordi jeg lavede "sjov" med det og der var et værelse ledigt, - så havde jeg jordens bedste kammerat som uden at blinke lånte mig pengene til indskud og så smuttede jeg.

Min mor er stadig en pain in the a.. men jeg kan bedre tackle hende nu.

Jeg ville også hjertens gerne ha' hest, og hold op hvor jeg hader det hver evig eneste dag IKKE at ha' en, - men omvendt, så kunne jeg bo hjemme og ha' en hest i baghaven men bo med min mor og så ville det stadig være noget irriterende bøvl.

Lad være med at flytte ind med kæresten hvis du ikke er sikker på ham, - så bli'r du bare økonomisk afhængig af ham.

Jeg syntes bestemt ikke det var sjovt at måtte sælge to af mine heste og aflive den sidste, - men det var til det bedste for dem alle og de to jeg solgte må jeg komme og besøge og de har det super godt Hører tit fra dem begge.

- Det gør det en hel del nemmere.

Det er 100x nemmere at sige end gøre, - det ved jeg alt om, men når man så endelig gør det, så er det bare så dejligt!

Jeg tror helt ærligt ikke du har et reelt behov for en ny hingst.

1. du dagdrømmer og det er jo hyggeligt men ikke altid realistisk. En slags trøstespisning om man vil.

2. det er en overspringshandling, så du tror du slipper for at se på dine gamle problemer, vupti, du har noget nyt at brokke dig over, en ny undskyldning for ikke at gøre noget ved og for dig selv. Eller du tror at bare du får ham, så bliver alt godt igen.

Jeg havde ikke noget med heste at gøre i 12-14 år og det var da træls, men jeg evnede altså ikke at tjene nok til den slags luksus en overgang. Man overlever faktisk. Måske finder du ikke en tilsvarende hingst om 1 år, men så måske om 5.

Egentlig kan jeg godt forstå din kæreste tvivler lidt på om du kan skaffe og beholde et ordentligt job, for også her render du jo konstant ind i problemer.

Man kan ikke fixe alting på en gang, som du forventer, man er nødt til at tage 1 problem og få ud af verden før man tager hul på næste. Så længe man nægter at gøre tingene på en ny måde, så kommer man aldrig ud af sumpen.

Læs bogen "Hvem har taget min ost?".

Det er ikke de andre som skal ændre sig. Det er dig.

Jeg håber det bedste for dig, men hold da op hvor får jeg efterhånden lyst til at råbe Tudefjæs. Se nu at få lettet rumpen, søde!

:Pia

Ja der fik jeg jo den jeg fortjente.

Men lidt er der jo sket, jeg er da kommet i fagforening nå spøg til side...

Jo jeg kan godt se i har ret, og ja nu skal der også ske noget. Nu må det briste eller bære min dejlige kæreste kommer på lørdag og så skal vi have fundet ud af hvordan og hvorledes med hestene osv. Kunne evt låne min avlshoppe ud, det er der en som lige har tilbudt mig, men ved, for jeg vil helst bare sælge den. Men så havde jeg jo kun de 3 som vi har sat som max. antal når jeg flytter ind!

Jeg kan jo ringe til et vikar firma og tage jobs hos dem derover, indtil jeg finder fast job, og så få meldt mig ind i uddannelse som starter til januar / februar.

Ja jeg er et tudefjæls! Og jeg er efterhånden også godt selv træt af det Uselvstændig osv.. ja man kan kalde mig mange ting, men synes nu min kæreste har en god indflydelse på mig på de punkter, han bliver ved til jeg får mig taget sammen og han har nu efterhånden MANGE gange skrevet "hvornår flytter du herover skat"?

Nåå lille du, så må vi se om vingerne kan bære

Ved du hvad, vinger har en forunderlig evne til at blive stærkere for hver gang man falder ned.

For pokker, intet kan gå så galt at du ikke kan lave det om igen!

Og hvis jeg skal være helt ærlig tror jeg gerne dine forældre vil "af med dig", de nænner bare ikke at smide dig ud. Derfor ser du den lidt sære opførsel.

Og får du brug for hjælp med noget konkret en dag, så skal der nok være masser af ænder som står på spring med assistance.

:Pia

Tak for det Må bare prøve, som I siger, jeg kan jo altid flytte igen! Og der må da kunne være en løsning for ponyerne også, hvis det går så galt...

Ja jeg tror egentlig også de gerne vil slippe af med mig, min mor er dog meget imod jeg flytter til fyn. men det er der jo ikke noget at gøre ved! Tror faktisk det er godt det er så langt væk, ellers vil jeg nok være der alt for tit

Da jeg i sin tid skulle flytte havde min mor også en drøm om at jeg tog til nærmeste storby, så jeg kunne komme hjem med vasketøj i weekenden og få hjemmebagt brød med tilbage...

Istedet flyttede jeg omkring 1000 km.

Og ved du hvad, vi ses endnu.

Hvad angår hypperne, det burde ikke være svært at akut finde en lille fold til et par shettere eller tre. Når de bare har hinanden går der ingen skår af dem at flytte et par omgange.

:Pia

forældregenerationen, med 2 døtre i din alder. Jeg forstår så godt, at dine forældre vil bestemme hvilke heste, der er opstaldet på deres gård. Hvis du vil bestemme hvilke heste, du skal have, jamen søde pige, så flyt og få foden under eget bord, hvor du selv kan bestemme. Og det hellere i dag end i morgen.

Jeg synes du lyder, som en møgforkælet unge istedet for en voksen kvinde på 22 år. Grow up og tag ansvar for dig selv istedet for at klage over dumme forældre.

At kæresten synes, du skal have et job før du installerer dig hos ham, det forstår jeg også godt. Det lyder til, at du må til at yde istedet for kun at nyde.

Og rigtig meget held og lykke på din videre færd i livet.

kom dog ud af flækken!

hvad venter du på?

du er 22,og så skal dine forældre bestemme over dig??

vågn op,kom ud af flækken,og få dit eget liv!!

der er altid alt for mange undskyldninger,og tingene bliver aldrig til noget...det kører i samme ring hee tiden...kom nu videre...

du kan jo godt!!

"ja, nu er jeg jo forældregenerationen, med 2 døtre i din alder. Jeg forstår så godt, at dine forældre vil bestemme hvilke heste, der er opstaldet på deres gård. Hvis du vil bestemme hvilke heste, du skal have, jamen søde pige, så flyt og få foden under eget bord, hvor du selv kan bestemme. Og det hellere i dag end i morgen."

Ovenstående kan jeg uden skrupler synge med på.

Kære Anonyme: Hvis skoene klemmer, så tag dem dog AF???

Tag ansvar for dit eget liv istedet for evindeligt at lægge ansvaret over på andre?

- at flytte direkte fra forældrene og over til kæresten, når du endnu ikke har lært at stå på egne ben er efter min meningn ingen fremragende ide: Du risikerer - efter hvad jeg har læst af dine tidligere tråde - at fastholde dig selv i offerrollen bare med en ny "tyran" på tronen.

- og at indkøbe en ny avlshingst er bare endnu en måde at fastholde dig selv i offerrollen, sålænge du ikke har egen fod under eget bord.

*sender dig et kærligt spark i måsen*

Livet venter derude - og det er SKÆGT!

Sorry men det er min påstand!

Så længe du ikke magter at holde på et arbejde, finde ud af hvad du skal uddanelses-/ jobmæssigt med dit liv, mærke efter om kæresten er noget (det lyder nu som om du har mærket, at det er han ikke, men det SKAL han død og pine være, for 1. han er vejen ud 2. noget skal fa***me lykkes, siger fra over for de mennesker der vader hen over dig, skifte mening 27 gange på et indlæg, så fungerer det ligesom bare ikke.

TAG DET NU ROLIGT! Og ja, jeg ved godt, jeg før har været med til at losse dig, men come on, det her duer jo ikke. Jeg hader at se de fejltagelser, du begår, men du skal jo begå dine egne. Slap af med en hest mere, til du ved om mr. ego er noget for dig i længden! Kender godt følelsen af at det skal være NUUU men der kommer altså en mere perfekt, bare rolig. Gid du gad flytte for dig selv! Gid du vågnede i morgen fuld af selvtiliid og gå på mod! Gid du vidste, hvor fantastisk du er! Det kommer en dag- evt. med hjælp? Men tænk dig nu om og få styr på det hele!

Kh Signe

Undskyld, men du skal ikke kun føle dig ynkelig, du er ynkelig.

Jeg sidder her som 18 årig og klare alting selv, om 2 mdr. er jeg flyttet.

Jeg har INGEN betænkeligheder overhovedet, og det har min mor heller ikke.

Jeg føler mig faktisk helt klar til det, og det kan ikke være anderledes. Og jeg er 4 ÅR yngre end dig.

Næsten 18.

Flytter nemlig 14 dage efter min 18 års fødselsdag.

generalisere. Og hvorfor nu den hårde tone? Vel er hun da ej ynkelig! Men hun kan have et helt andet bagland, erfaringer, temperament og oplevelser end dig. Men det opdager du nok, når du bliver lidt ældre

God hjemmefraflytning!

næ hun er ikke ynkelig...slet ikke!

men ynkeligt er det at træde sådan i det...det er fint du kal flytte,men man er ikke ynkelig fordi man er 22 og bor hjemme.

Hun skriver indlæg og skriver indlæg og skriver indlæg.

Så er det først et problem med den gamle kæreste, så er det den nye, så er det forældrene osv. osv.

Hun er 22 år gammel, så sidder man da ikke brokker sig over sine forældre, så flytter man og får det bedre med dem.

Nej, det er man ikke.

Men jeg synes sgu man er ynkelig når man gentagne gange brokker sig over ens forældre og alverdens andre ting.

Hun behøver vist heller ikke være anonym mere.

nu er det jo bare ikke sikkert hun har de samme muligheer som du har.

og du har aldrig skrevet ynkelige indlæg om alt muligt mærkligt?

hun kan jo ikke snakke med de gamle,det kan være en af grundene til at søge hjlp herinde,og det er da fint..

Og i gang med en udd. = jeg skal leve af 1700 kr. om måneden.

Linda arbejder så vidt jeg ved, så alt andet lige må hun have en del flere penge mellem hænderne end jeg har.

Jo, jeg har da skrevet indlæg om alt muligt ynkeligt, men ikke i et år.

Jeg har i flere år blevet mobbet i folkeskolen, men jeg klarede den! Jeg gik på handelsskolen - og det klarede jeg også! Trods daglige mobberier også SÅ KLAREDE JEG DET !

Jeg vil altså ikke kaldes ynkelig! Mobberierne har gjort mig til den jeg er idag, en person som er konfliktsky, bange for at springe ud i noget nyt fordi jeg er bange for at fejle, bange for at man lægger mærke til mig, vil helst være usynlig i mængden - så undgår jeg jo nogen griner af mig?

Tror andre som har prøvet det samme som mig kan nikke genkendende til de problemer der følger med, efter at have været mobbet!

Jeg har været ude for mange svigt i mit liv, såkaldte venner om kun brugte mig for at få endnu mere ud af mig, som de kunne mobbe mig med, og det har været med til jeg har meget svært ved at stole på folk den dag i dag. Men jeg kæmper!

Og at jeg så var ude for en kæreste som blot udnyttede min naivitet gjorde det ikke bedre! Da jeg for første gang i mit liv prøvede at åbne mig overfor en. Der brændte jeg fingerne godt og grundigt...

Jeg har ikke fået nævnt i tråden at jeg vil snakke med en psykolog, eller hvad man kalder det...

Jeg har en masse ting som kører i hovedet på mig, og jeg klarer det tilsyneladende ikke selv, hvorfor disse gentagne indlæg kommer fra mig af, fordi jeg er så pokkers stædig at jeg tror jeg selv kan bearbejde mig ud af de traumer jeg har fået.

Jeg har altid været en følsom pige, og det vil jeg nok altid være.

Det er ikke nok at bruge cyperspace, det hjælper at få tingene skrevet ned, men i det store hele, problemerne forsvinder ikke ved det. Og det har jeg nu heller ikke troet. Trods de trælse ting herhjemme er jeg meget nært knyttet til min familie - de har ligesom været mit holdepunkt, de har jo altid været der når tingene gik galt. Og det er her jeg har et problem. Når jeg flytter er de der jo ikke længere til at gribe mig, de er der ikke hvis jeg får nogle problemer, det kunne være f.eks økonomisk. Jeg kan selv mærke jeg har modnet mig en del indenfor det sidste år, og mine forældre siger det samme. Men stadig væk har jeg angsten, angsten for ikke at slå til, angsten for at fejle. Og hvis jeg får kritik bliver jeg utrolig ked af det, og ønsker at grave mig ned i et hul. Kan i se problemet? Jeg er så dårlig til at takle de ting, og jeg arbejder meget på at blive bedre, og det har virkelig også forbedret sig. Jeg er ikke den samme nervøse pige som da jeg i december for over 1 år siden arbejdede i fakta, og chefen fik mig til at bryde sammen, det er jeg ikke! Jeg er blevet stærkere, det har jeg bevist mig selv ved jeg på mit tidligere job fik sagt fra! Og hold op hvor det gjorde godt!

Jeg fik sagt fra da min grænse blev overtrådt, hvilket jeg har haft svært ved i rigtig mange år. Også overfor min kæreste har jeg sat grænser, hvis der er noget jeg ikke vil eller sådan, så siger jeg nej og holder fast i det. Og det har hjulpet utrolig meget i vores forhold og givet ham respekt overfor mig.

Jeg kan sagtens følge jer i tankerne om at finde mit eget først. Men på den anden side, vi kan jo ligså godt få prøvet af om vi kan bo sammen! Det er da trælst at bruge en masse tid på det, hvis det ikke går, det gør jo kun mere ondt nu længere tid man er sammen. Synes det var rigeligt jeg brugte 20 mdr på min ex kæreste som jeg aldrig kom et skridt videre med... Tværtimod...

I kan kalde mig mange ting, men stadig så er jeg kun et menneske, og jeg kan også fejle. Det er svært for jer at vide præcist hvad jeg føler og tænker. I får det jo kun ned på skrift her, og det er langt fra alt jeg vil ud med.

Men hvor meget i en tror at jeg ikke er kommet en skid vidre... Ja det passer ikke, for jeg synes selv jeg udvikler mig, og prøver at tænke fornuftigt, og jeg er ligefrem begyndt at tænke fremad. Det har jeg ADRIG gjort før! Husker min ex spurgte mig "Kan du se hvor du er om 5-10 år?" Er simpelthen spørgsmål, men jeg kunne ikke svare. Da jeg "frygtede" fremtiden. Ja det lyder mærkeligt, men jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal forklare det. Men hvis man spørger mig nu "Linda, hvor er du om 5-10 år" Så vil jeg svarer: Jeg har et godt job som jeg er glad for, har et dejligt hus, gerne en lille gård på landet. Jeg har stadig heste, og har en dejlig mand / kæreste og evt. børn" Det kan jeg svare på nu! Jeg tør se fremad, og tro på alt nok skal løsne sig

Ja alt det lyder måske som en gang vrøvl?

Jeg tror at ligemeget hvilken kæreste jeg end var sammen med, vil frygten for svigt altid sidde i mig! Den har bidt sig fast, efter årelang mobning. Jeg tvivler på jeg nogensinde helt slipper af med den, men jeg har det ikke længere på samme måde som med min ex. Jeg flippede jo altid blot han ikke fik svaret osv. Jeg har det ikke sådan med min nye kæreste, har i måske set nogen indlæg om "uha hvorfor svarer han ikke"? siden jeg mødte ham?

Jeg er blevet meget mere afslappet, og vores forhold går også fint. Vi har det sjovt sammen og ligner hinanden på mange punkter. Og han er manden i mit liv? Jeg kan svare et klart JA det kan han muligvis være! Intet er sikkert her i livet, så jeg prøver blot at få det bedste ud af hver dag...!

Nå det blev en længere smøre, håber i kunne finde hoved og hale i det...? Men nu er det også sengetid.

Godnat til jer alle!

Jeg arbejder ikke ligenu, blev sagt op på mit job og havde sidste dag i fredags, så nej. Jeg har ikke arbejde pt. Og må tage vikar jobs indtil videre.

Så ingen fast månedsløn pt.

Vel er du ej ynkelig, tværtimod! Du vedkender dig dine problemer og prøver at gøre noget ved det. Det gør det bare svært med 17 forskellige meninger fra velmenende HN folk, når du ikke rigtig ved, hvem eller hvor, du selv er. Og selvfølgelig har du udviklet dig!! Jeg bekymrer mig bare for, om det går for hurtigt, til at du får dig selv med. Men ja, du kan jo også bare prøve det af. Jeg vil bare gerne skåne dig for trælse oplevelser- men det kan man jo ikke!

Synes en psykolog lyder som en go plan. Der skal ikke så meget til for at få vendt dine trælse tankemønstre. For du er sej! Du mangler bare at tro på det!

Sov godt!

Sagtens følge dig i det med mobning, jeg er blevet mobbet ALLE de år jeg har gået i skole.

Og jeg kan garantere dig for der er mange andre ting i mit liv.

Men dine problemer med dine forældre forsvinder jo bare ikke, medmindre du rykker pælene op, så tror jeg også de får meget mere respekt fra dem

Din "ikke faste" månedsløn er med garantin højere end min SU

Mange tak for dit input Det er rart at høre at der alligevel er tiltro til der sker noget her for mit vedkommende

Det du siger med det går for hurtigt, jeg tror det er der jeg reagere kraftigt, fordi jeg ikke har mig selv med. Der skal nemlig ikke så meget til før jeg bliver forvirret og får tusind tanker som drøner rundt i hovedet på mig. Men det nytter ikke længere noget jeg bare ser til, jeg må gøre en indsats for at komme fri og få kappet navlestrengen over,og leve et selvstændigt liv. Jeg kan mærke jeg jo faktisk er begyndt at glæde mig til det, jeg er klar over det bliver hårdt og noget man skal vænne sig til. Men jeg er sikker på det vil give mig masser af selvtillid, at jeg kan bevise overfor mig selv JEG KAN! Det nytter ikke længere at jeg taber modet af modgang, det gør jeg hver gang træder et skridt tilbage og må tage hårdt fat i mig selv, for at komme op igen og kæmpe videre. Jeg tror på problemerne nok skal løses, og mine drømme også bliver virkelige! Jeg opgiver aldrig min drøm om at arbejde med børn, aldrig! Jeg tror på jeg en dag har det job jeg brænder for at få...

Det er det som holder mig oppe

Hvad skete der her?! Det er jo sådan, det skal lyde!! Skide godt, L! Du skal nemlig ikke give op, men tro på dig selv! Og selvfølgelig kan du, går den ikke i første forsøg så i andet eller tredje! Det er livet, man lærer af!

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke! Håber på update en gang imellem!

Og så er det vist sengetid!

Den der med mobning i skolen - arh come on!

Jeg er sgu også blevet mobbet fra jeg trådte ind af døren første dag i børnehaveklassen til jeg sluttede 3 g på handelsskolen - HVER DAG!

Jeg lever ikke under mors skørter - jeg er ude og klare mig selv - jeg har job gennem manpower - ingen problem! jeg kan godt klare mig selv - jeg flyttede hjemmefra som 18 årig og har klaret mig selv siden - så det er ikke en undskyldning der virker for mig... desværre...

er det ikke godt nok hos mor og far - så flyt og klar dig selv.

Hej

Der var en her i tråden og frarådede dig at købe flere heste, da det nok kan sammenlignes lidt med trøstespisning og jeg er ret så enig.

Din hjerne fortæller dig at hvis du får den hingst, så bliver du glad. Men det er kun en stakkels frist inden problemerne indhenter dig igen.

Hvis du var en pige med et rygrad støbt i ren beton som 100% viste hvad hun ville og hvad hun er værd. Så vil jeg ikke tøve ved tanken om at hun flyttede direkte fra reden hjem til en etableret kæreste.

Men du har brug for at finde dig selv, havde din helt egen, helt personlige lille rede. Dit køleskab, din fjernbetjening, din seng, dit badeværelse .. så småt det nu også måtte være.

Og det er ligemeget om du så bruger al din tid hos kæresten. Men du har dit EGET! Den fornemmelse af hvordan det er at stå på egen ben er rigtig god at have med i bagagen. Den fjerner angsten for at være alene, da det faktisk kan være ret så hyggelig at være sin egen lille diktator i sit eget lille hjem.

Du er alt for sårbar til at flytte ind hos din kæreste. Han kan være jordens meste søde fyr og ville det så godt for dig, men for at du kan udvikle dig til et helt og velfungerende menneske skal du finde dig selv og stå på egne ben. Og det gør du ikke ved, at groft sagt, gemme dig under den næste skørt.

Lav en aftale med ham at du har brug for minimum et halvt år, hvor du bor for dig selv. Så har i været tættere på hinanden end i er nu og kan bedre vurdere om det er noget som der kan bygges videre på. Du har dit eget sted og kan derfor bedre træffe en beslutning end hvis du efter et stykke tid havde etableret dit liv hos ham. For så bliver det pludselig ikke kun en beslutnig om i passer sammen og elsker hinanden nok til et langt forhold, men der er økonomiske aspekter med i det. Bruddet bliver så meget større og værre for dig.

Du skriver at du har dine forældre som bla. økonomisk sikkerhed. Den tid er forbi. I dén alder du har, bruger man ikke sine forældre mere til økonomiske problemer, man arbejder sig ud af dem.

Der er i den grad mangel på arbejdskraft, specielt i plejesektoren, så det tager dig ikke mere end en eftermiddag at finde job.

Det kan godt være du tænker at det er penge ud af vinduet, men en egen lille lejlighed, men tro mig. Det er de bedste psykologpenge du nogensinde vil komme til at betale.

Intet stikker den fornemmelse, når man første dag man er flyttet ind, smider fødderen op i en ens egen sofa, kigger sig omkring og tænker det er MIT, MIT og atter MIT.

oppå heste linda... nu er det itd at slippe mors skørter.. som lene j siger så tager det ikke længere end en eftermiddag at få et job.. der mangler masser af folk i plejesektoren.. det er bare at møde op og be om at komme til at tale med en leder.. eller ring og hør på de plejehjem der ligger der hvor du vil bo. og så må du ta hoppet og flytte evt. over til din kærste måske for at blive men ellers for at få tag over hovedet til du finder dit eget hvis det er det du vil... du skal sætte dig ned og mærke på dig selv og dit hjerte om det er sammen med ham du vil være eller om du har brug for dit eget... ingen af vi andre kan fortælle dig hvad der lige nøjagtig er det helt rigtige for dig..

"Trods de trælse ting herhjemme er jeg meget nært knyttet til min familie - de har ligesom været mit holdepunkt, de har jo altid været der når tingene gik galt. Og det er her jeg har et problem. Når jeg flytter er de der jo ikke længere til at gribe mig, de er der ikke hvis jeg får nogle problemer, det kunne være f.eks økonomisk."

Jeg er sikker på, at dine forældre ville blive lidt kede af det, hvis de så at du tror sådan om dem. Jeg er nemlig næsten 100 procent sikker på, at om du så sad på MÅNEN ville de gøre alt for at gribe dig, økonomisk som socialt, hvis du snubler og falder!

Og I andre, der er blevet mobbet i skolen og nu ruller den temmelig hårde tone ud - hvorfor skulle det gøre mindre ondt på L... at I er blevet drillet? Får det hendes smerte til at blive mindre, at I kan klare jer selv? I dont think so!

Det får da ikke hendes smerte til, at blive mindre, men det får heller ikke hendes smerte til, at blive mindre at hun skriver og skriver om det, jo, det kan da godt være det gør lidt, men handling venner... det er det der skal til!

At du ikke har en fest indtægt.. det kan der nu hurtigt gøres noget ved, jeg fik mit tjener job på under en halv time.

"Og det er her jeg har et problem. Når jeg flytter er de der jo ikke længere til at gribe mig, de er der ikke hvis jeg får nogle problemer, det kunne være f.eks økonomisk."

Se, dén ene bekymring tror jeg så at kunne lette dig for. Som Skingur osse skriver, så vil ethvert bare nogenlunde normaltfungerende forældrepar TIL ENHVER TID være der for et barn der virkelig har behov.

- så det skal ikke være dét, der holder dig fast i offerrollen.

Er det dér du vil sidde til dine dages ende, så må du finde et andet søm at hænge din hat på.

så er det da vist dig , sidde og hovere dig fordi du er yngere og flyttet hjemme fra ... Hold da op hvis du får det bedre af det så er du ynkelig.

Linda. FLYYYTTT du trænger til at komme hjemmefra, vent med at købe flere heste, seriøst, du skal nok finde en anden hingst det er jeg ikke i tvivl om. Som Skingur skriver er jeg sikker på at dine forældre nok skal hjælpe dig selv om du flytter hjemmefra, det ville alle forældre gøre, jeg ville gå her fra og til spanien hvis jeg mente det ville hjælpe min datter på nogen måde. Sådan er man som forældre indrettet (for det meste).

Du trænger til at prøve at bo alene, det er jeg sikker på, jeg flyttede fra mine forældre da jeg var 17, sammen med en kusine og hendes forlovet, efter det flyttede jeg sammen med en klassekammerat, derefter sammen med en kæreste, vi fik en datter og så gik vi fra hinanden så der prøvede jeg for første gang at bo "alene" uden andre end min datter, tro mig jeg ville gerne jeg havde prøvet det fra starten.

Ang. job, har du prøbet at søge i flere vikarfirmaer, det var jeg og jeg havde jævnt mange jobs. ellers er det tit at slagterier mangler rengøring i sommeperioderne .. det er ikke et lækkert job men et ok et

Så op med hovedet og smil og tag et skridt ud i dit eget liv og prøv hvordan det er

Jannie

Jeg får det ikke bedre på Lindas bekostning

Tak endnu engang for alle jeres svar...

Har ikke så meget at kommentere, uden at jeg bare gentager mig selv

Men nej I har jo nok ret, mine forældre vil jo altid være der hvis noget skal gå galt. Nok forkert at tænke at bare fordi jeg ikke længere bor hjemme, så har jeg ikke deres hjælp på samme måde mere, ikke når jeg jo ser hvor meget de hjælper mine ældre søstre.

Han lyder jo til at støtte dig 100 % er flyttet sammen med mi kæreste efter 6 måneder og vi har det perfekt

Hej L...

Jeg har fulgt lidt med på sidelinien, og har også skrevet lidt i dine tråde her på HN. Jeg har det lidt ligesom Skingur - du er da en fantastisk pige, som -i hvert fald på skrift! - er god til at formulere dig. Alle de tanker du går og tumler med, kunne du måske få lidt mere styr på, hvis du fik dem formuleret verbalt, og "face to face" fik lidt modspil og input. Du er én af de personer, som jeg godt nok aldrig har mødt IRL, men som jeg synes, at jeg kender lidt alligevel. Og som Christina, tænker jeg faktisk også på dig, med jævne mellemrum.

Jeg ved, at du snart skal til hoppekåring, og da jeg bor lige udenfor Randers, og selv skal derud, så kunne vi jo evt. mødes. Jeg skal ikke selv udstille denne gang, så jeg kommer kun som tilskuer. Hvis du ikke har bestilt boks derude, så har jeg en ledig én af slagsen, og såmænd også en ledig luftmadras, hvis det skulle være.

tak for din besked også.

Ja jeg skal til Randers, har lejet boks til damen Men ellers mange tak for dit tilbud, du er meget velkommen til at komme hen og snakke lidt.Men forvent at jeg har mega mange nerver på

Men har dog et problem hvis, det går så godt vi skal videre i championatet næste dag Ja man har vel lov at drømme! Hehe..

Selvfølgelig har man det. -og med god grund, hun har jo fået fine karakterer til dyrskue.

Det kunne da være sjovt, at hilse på dig, så det vil jeg da gøre

Nerverne kan du ligeså godt pakke langt væk, de er hverken til gavn eller nytte. Gør det så godt du kan, så kan du ikke gøre mere. Skal du selv mønstre?

Det er bare mere alvorligt end dyrskue, hvis man kan sige sådan nok deri nervøsiten ligger. hehe, men håber jeg har set rigtigt når det angår hende

Synes selv hun er så smuk, og helt klart den bedste vi har avlet til dags dato!

Ja jeg skal selv mønstre