Det lyder da som om du har gjort hvad du kan gøre. Det er nu engang hendes liv og dermed hendes valg hvordan hun vil leve det . Det er trist men jeg tror du er bedre tjent med at holde lidt aftand.

"dag fik jeg så lige at vide, helt tilfældigt, at hun har en kæreste (som jeg ikke har hørt noget om???) der er 18 år ældre end hende. Ikke at jeg har fordomme ang aldersforskel, men det er bare ikke hendes stil! Endnu engang skrev jeg til hende at hun skulle tage sig sammen "

hun har sikkert forandret sig...hvorfor skulle hun ike kunne have en ældre kæreste...hvorfor skal hun have af vide hun skal tage sig sammen...

måske føler hun du vil bestemme over hende,for det lyder lidt sådan...

hun nyder vel bare hendes frihed...hun kommer vel ned på jorden igen...

Lidt ude af sammenhæng, Ped, læs det hele næste gang:

I dag fik jeg så lige at vide, helt tilfældigt, at hun har en kæreste (som jeg ikke har hørt noget om???) der er 18 år ældre end hende. Ikke at jeg har fordomme ang aldersforskel, men det er bare ikke hendes stil! Endnu engang skrev jeg til hende at hun skulle tage sig sammen (msn) og jeg følte mig da skide dum når jeg lykkeligt lader hende vide som den første når der sker noget i mit liv at hun så ikke engang kan fortælle mig noget så stort at hun har fået en kæreste.

Pointen var jo at hun ikke engang kan fortælle mig noget mere, IKKE at hun ikke skal være sammen med en der er ældre for det er jeg da sådan set bedøvende ligeglad med!

Jeg vil såmænd ikke bestemme over hende, men gid jeg kunne for jeg syns da ikke at det er cool at få et barn for så at sende ham væk så man kan drikke/ryge hjernen ud på dagsbasis... Det er da dybt sørgeligt når det så er en man holder forfærdeligt meget af!

Tak for dit svar, Ditte76, men arh det er bare så svært at stå ved sidelinien og se det hele ramle ned.

at du bliver nødt til som andre også siger at droppe hende, du tager åbentbart dette mere på dig end hun selv gør, og det er ikke meningen... Du er jo ikke hendes mor, det lyder som om hun har brug for at finde sig selv, som om hun altid har stået i skyggen af nogen... Du kan ikke hjælpe hende igennem dette, det er kun hende selv der kan det... Dette´kan vare et ½ år op til flere år, og i den tid bliver du bare nødt til at vente... og den dag hun så virkelig har brug for dig skal hun nok bede dig om hjælp, den har hun jo ikke bedt om på nuværende...

Jeg taler af erfaring har været igennem noget af det samme med min søster...

Hvis du fortsætter som nu mister du bare din veninde, så afbryder hun kontakten med dig...

Der bliver skrevet at Bonnie skal skippe kontakten, men hvad med ham på 5 år skal han ikke hjælpes, så han ikke kommer til at lide... Jeg syntes du skal fortælle din veninde at hun må tage sig sammen igen og hvis ikke må du meddele hende at du går til kommunen...for han skal da ikke stå model til sin mors eskapader...

kommunen da overhovedet ikke blande sig i når han nu kun ser moderen hver 14 dag i weekenden...

jamen måske er grunden til at hun ikke fortæller dig noget,måske at hun ikke gider have den der "tag dig sammen" smidt i fjæset.

jeg ved godt det er svært når veninder kommer på vildspor...men hun er nyskilt,og har måske brug for at skeje ud.

Tusind tak for jeres svar, alle sammen!

Jeg tror bare jeg vil tage afstand som forslået af Bettina, og så springe til når hun har brug for det.

Sussi, ang sønnen, så har jeg nok formuleret mig forkert. Jeg er ikke nervøs for at hun drikker sig fuld/ryger sig skæv i hans nærvær, det ved jeg hun ikke gør. Jeg er bare bange for at de aldrig får et godt forhold til hinanden som de jo egentlig burde = mor+søn.

Super sørgeligt at den lille skal vokse op, velvidende om at far er en ilter skabning og mor sendte ham væk permanent så hun kunne skeje ud og passe sig selv. Ikke respektabelt overhovedet!!!

Så jeg tror også at kommunen er 'ligeglad' med at de ikke knytter de familiære tætte bånd som håbet. Ikke i samme mængde i hvert fald.

Ped - Nogle gange har man brug for at få at vide at man skal tage sig sammen. Man vil bare ikke altid lytte. Det kan godt være at hun har brug for at skeje ud, det har jeg da også i stor stil, men jeg dropper f*nme ikke mine unger for at drikke mig tosset og ryge mig dum! Børnene kommer i første række, da det er OS der har valgt at sætte dem i verden. Sådan burde alle altså se på det!

Der er andre måder at 'skeje' ud på.

Jamen.. hvad siger hun, når du siger hun skal tage sig sammen? Virker hun som om hun godt ved den er gal.. eller er hun fuldstændig ligeglad? Det er jo et spørgsmål om hvor langt hun er.. hvad hun er klar til.. spørg hende om hendes fremtids drømme.. hvor ser hun sig selv om 5 år.. det kan nogen gange sætte lidt system i tingene.. inde i hovedt..

Hun siger at "lige nu er det dét jeg har lyst til og brug for"... Men af erfaring ved jeg bare at det ikke er så enkelt at bryde en dårlig vane. Især en vane der indebærer at hun har det rigtig dejligt og hun har en masse venner det bekræfter hende hele tiden. Det lyder jo helt fint og jeg lyder som den onde der vil hive hende væk fra det, men de lever jo i en næsten evig rus!

Desuden har 'lige nu' varet i en del måneder efterhånden...

Jeg syns bare det er rædsomt at alt gik så godt for hende, hun havde alt hvad hun drømte om, en dejlig søn, en sød mand, et godt arbejde, et fint hus i et flot kvarter tæt på familie og venner, to flotte biler osv osv, og det forsvandt alt sammen inden for meget kort tid. Kan sgu godt forstå hun er deprimeret, men meget har hun LADET ske fordi hun ikke tror på sig selv.

Har jeg misforstået noget...er den søde mand ham der slog hende???

Hilsen Pia

Nej det var ekskæresten!

Og så har hun i mellemtiden boet sammen med en sød mand? Sammen med sønnen også, eller hvad?

Den eneste jeg synes det ser virkeligt trist ud for, er sønnen... Håber da, at faren er en fantastisk forældrer (det kan han jo godt være, selv om han er lidt ilter)

Sorry det er lidt rodet skrevet.

Veninden kom sammen med 'Hans' som hun fik en søn med. De var on / off med masser af skænderier og mindre slagsmål i årevis, før veninden endte det hele for good og blev kæreste med 'Børge' som hun siden hen blev gift med/skilt fra.

Ja, jeg har altså også mest sønnen i tankerne. Ikke dermed sagt at jeg er ligeglad med veninden for det er jeg så absolut ikke!!!

Ja, jeg håber også at faren er god ved ham, det tror jeg da også, men alligevel..

Måske hendes søn er bedre tjent med at være hos faderen, sådan som situationen er lige nu???

Kan godt forstå din bekymring, men som smukke-ped siger - det kan være at du skal bakke lidt ud i en periode.

Og hun har nok ikke ladet sig skille fra manden, hvis han i hendes øjne var så fantastisk.

Det er ikke altid sådan som vi andre tror.

Hilsen Pia

Hendes begrundelse var at manden var for sød... Det kan jo selvfølgelig også blive kvalmende i sidste ende, men klicheen var vellykket . Forstå mig ret. Hun er lidt typen der aldrig bliver stillet tilfreds hvad angår hankøn. Der er altid det ene eller det andet galt. Hun tror 100% på den perfekte mand.

Det er bare surt at sønnen skal være hos faren, for han kommer ikke tilbage. Som det ser ud nu har han i løbet af sit lille korte liv boet 6 forskellige steder og skiftet dagpleje/børnehave 3 gange, efter ferien skal han begynde i skole og alle er enige om (alle = veninden og faren og hvem man ellers kunne spørge) at sønnen ikke skal rykkes mere af frygt for at han aldrig falder til nogle steder så.

hvis nu knægten er ved sin far,så er han vel i gode hænder...er der direkte grund til at tro andet?

og han kan vel være lige så god foældre som hun kan.

du skriver at hun havde alt hvad hun drømte om...jamen det var måske ikke sagen når det kom til stykket,måske var det kedeligt...

jeg har også skejet ud,det har vi alle vel,og de fleste af os kommer ned på jorden igen og kommer videre...det tog flere år for mig...det kan også være det gør for veninden...

Som sagt har faren til sønnen ikke de bedste 'papirer på sig selv'. Som skrevet har han et iltert temperament og en voldelig historie. Ikke to ting der passer sammen mht børn mener jeg. Men folk kan jo ændre sig, hvilket jeg selvfølgelig håber er tilfældet hér!

Jo man skal have lov til at skeje ud, men sgu ikke når det går ud over børnene. Som sagt har de ikke valgt at være her det har VI! Så må man sætte sig selv i anden række, ubetinget!

Jeg tror hun hat BRUG for at lave en masse latterlige ting i livet lige nu !! Det kan du hverken gøre fra eller til overfor. Lad hende gøre hendes egne erfaringer og stå så på sidelinien, den dag, at hun føler at alt det hun har lavet har været så "åndsvag". Du har gjort hvad du kunne, hatten af for det, men mere kan du ikke gøre, for hun selv ønsker det.

Det er synd for den drengen, men igen, mon ikke faderen nok kan give ham en bedre tilværelse lige nu end moderen kan ? Drengen står så heldigvis ikke uden forældre, da han jo har faderen. Din veninde vil nok en dag fortryde det hele, men så længe hun ikke synes det er noget i vejen med det hun gør nu, ja... så er der ikke en fis at gøre!

Jeg personligt har holdt mig på afstand af min bedste veninde, dengang hun var helt ude i hampen !! En dag tog vi på telttur og det ændrede så hele hendes liv !! Men før alt det,så talte jeg aldrig med hende, da hun ikke var til at tale med.

Held med det. Lad hende vide hvor du står angående hende, og se hvad hun siger til det

Jeg tror også du har gjort hvad du kunne, en dag kommer hun tilbage og mangler din hjælp, der kan du så vise at du er en sand vennine, ud fra hvad du fortæller syntes jeg det lyder som om at uanset om du så hopper på tungen, gør hun hvad hun vil dumt eller ej..

Men kan godt forstå at det må være svært at stå på sidelinjen og bare se til..

vel, om hun har brug for det, eller ej, så har hun altså valgt at få et barn, og dermed sætte sig selv og egne behov i 2. række...

Jeg mener jo, at hvis hun alligevel ikke er ansvarlig nok til det, så er det jo nok bedre at sønnik er hos far, der måske nok har en blakket fortid og et iltert temperament, men det er jo ikke ensbetydende med, at han nogensinde vil behandle sit barn dårligt...

Desværre er der nok ikke umiddelbart noget at stille op med veninden... Hun skejer ud, og opfører sig ikke som hun plejer/burde, men hun kommer forhåbentlig over det igen... Kan jo så bare håbe, at hun, når hun vågner, ikke pludselig synes at hun vil have sønnik hjem igen...

at det er alt for "nemt" og finde på alle mulige undskyldninger for at have en "gyldig" grund til at skeje ud. Det er for taberagtigt og mene, at en skilsmisse eller andet gør det helt iorden og drikke sig stinkende stiv, ryge hash, b... til højre og venstre o.s.v. ja, det er for de fleste en fase man skal igennem når man er teenager, men for søren da ikke når man er mor til et lille barn. Så må man komme ind i kampen og hanke op i sig selv. Den der med at hun bare trænger til at vifte lidt med ørerne og ryge lidt hash m.m., op i min bare hvor solen aldrig skinner. Det har vi alle da sikkert et behov for, bare slippe tøjlerne og lade toget køre. Men hallo, der er et lille barn i klemme her som bliver placeret foran fjernsynet når mor skal opfylde sin moderværdighed og komme over sine weekendabstinenser. Den dreng har brug for en mor. Hvad du kan gøre.?? Helt ærlig, når du skriver herinde om hende, tror jeg egentlig allerede du har lagt afstand til hende bevidst eller ubevidst. Fortæl hende hvad du mener om det, især hendes dreng, at du er bekymret for ham og du evt. er klar til at hjælpe når hun er klar og gerne før hun er klar over det.. Og du skal da ikke træde i baggrunden, hvad har man veninder til..?? Jeg ville aldrig aldrig nogensinde lade en veninde i stikken mens hendes liv smuldrede bag hashtåger og forskellige mandfolk, og sidde og vente på hun "finder sig selv" Nada og niks...og hun har da selv valgt villa vovse og vovhund, så hun trænger ikke til at vifte mere med ørerne end alle andre. Man træffer selv sine valg.

Zamangah + andre, vi kan vist ikke blive uenige om, at der følger at ansvar med det at have børn.

Men hvis moderen ikke vil sit barn - ja så tror ikke, der er så meget Bonnie kan gøre lige pt, og det er IKKE fordi jeg syntes moderens opførelse er ok.

Hilsen Pia

Ved godt det her ikke har noget at gøre med det du spørger om, men gider du ikke lige svare mig på om din veninde har langt lyst hår?

tror moderen meget gerne vil hendes barn, det er bare på nuværende tidspunkt på hendes egne skæve måde. Jeg har bare den måske naive opfattelse at uanset hvor hårde folk er i filten, er det vigtigt at vise at man står der et eller andet sted for dem. jeg tror ikke på at nogle så nogenlunde intelligente kvinder synes det er fedt at fu*** forvirrede rundt i en hashtåge i længere tid. Men det kommer nok også andet på hvor tætte veninder man er. Dem tæt på gåt man igennem ild og vand for uanset hvad, de andre i periferien lader man nok stå lidt til. Men det er en svær situation.

Tusind tak fordi I har givet jer tid til at svare så omfattende.

Nynne - No offence, men det vil jeg ikke svare på!

Min veninde bruger ofte ordene 'jeg kan ikke overskue...' og så lader bare stå til. Det samme gælder hendes barn. Hun vil ham gerne men 'kan ikke overskue ham'.

Jeg ved godt at en depression er rædselsfuld, har selv gennemgået én svær én og ved hun gennemgår én nu, men igen: som I selv påpeger, der ER et barn til stede. Eller mangel på samme.

Vi er meget tætte, eller var det før hun lukkede mig ude. Jeg kunne ikke drømme om at skære hånden af hende - ALDRIG. Men afstand vil jeg gerne tage, for der er åbenbart ikke brug for mig nu alligevel! Jeg kan IKKE nå ind til hende på nogen måde, what so ever.

Da hun fortalte mig at sønnen skulle flytte over til sin far, frarådede jeg hende det (det var før hun gik 100% baserk) men gjorde hende klart at min mening var, at kom han først afsted skulle han ikke tilbage. Børn har sgu brug for trygge rammer, og dét får han ikke hvis han vælter frem og tilbage i sit liv, slet ikke i sin barndom! Dét var hun også enig i, men chancen for at hun vågner op igen er jo stor (heldigvis) men jeg håber heller ikke den indebærer at hun kræver sønnen tilbage. Gu er det en dum beslutning, for jeg VED hun vil fortryde det på et eller andet tidspunkt, gør det måske allerede nu. Men det er bare ærgeligt, for det er en beslutning HUN har truffet. Om den er god eller dårlig på langt sigt, er ikke til at sige.

Jeg vil gerne lige slå fast igen: Hun er en fantastisk dejlig pige som jeg virkelig elsker, men lige denne periode kunne vi vist godt alle være foruden!

at hun sender ham hen til sin far end at han er hos hende og hun ikke kan overskue ham ?

Jeg går i gennem en masse lige nu, som gør at altid så kan jeg ikke overskue mine unger, hård sagt , så kommer de på ferie hos deres farmor eller bedste et par dage, det er bedre for dem end jeg bare fare rundt som en hveps i en flaske.

At faderen har en voldig fortid, siger ikke at han kunne finde på at gøre sønnen noget, min mand har også været en meget stor rod da han boede i esbjerg og ja han var med på den væreste men han er det blideste mennesker omkring hans søn, og mange af hans gamle "kammerater" har svært ved at tro han er far, og han oveni købet er vild med det .

Jeg tror du skal bakke lidt ud, og lade hende "rase" lidt ud og så være der for hende når hun kommer og har brugt for skulderen at græde ved eller bare en god veninde at snakke med

Jannie

Jo, det er jeg helt enig i. Det er bare mere måden det blev besluttet på. Den første tanke kom om onsdagen og fredag kom far og hentede ham for good. Hun havde slet ikke spekuleret over det før. Og det ved jeg for jeg kender hende, og på det tidspunkt fortalte hun mig det hele. Tror jeg da . Det var sådan en impulsbeslutning, hvilken jeg ikke mener man bør tage når det drejer sig om børn. Et øjebliks tanker der ikke blev gennemtænkt (muligvis var hun nået frem til samme beslutning hvis hun havde tænkt det 100% igennem, I don't know), medfører at hun pænt kan vinke farvel til sønnen for good. Og han kommer IKKE tilbage og bor hos hende.

Jo jeg holder afstand, det er hermed slået fast!