Jeg blev engang bidt i armen af en Komondor.

Gav ejeren hånden, som man går når man hilser, og så sad det store kræ af et ryatæppe lige i armen på mig. Og han var sørme en stor hund. Fik et hul og øm arm i et par dage.

Ellers aldrig bidt

Jeg er blevet bidt af min egen schæfer ( Som blev aflivet dagen efter), havde kun haft ham i 3 mdr. Hentede ham på interat som 3 års.

Min hundetræners (adfærdsbehandler) aussie, en kæmpe skrummel som lyn fra en klar himmel sprang op og hapsede mig i patten dåmmedyr!

Af en rottweiler der kom drønende efter mig og min bulldog.

Jeg er blevet bidt 1 gang af en gravhund, den var kugleskør i hovedet og børn måtte ikke komme i nærheden af den.

Da jeg hjalp en veninde med aviser og skulle op til huset, var manden uden for, jeg nikkede til ham, men han vendte ryggen til og fortsatte have arbejdet, da jeg så drejer ind til postkassen ligger den L*** hund så der, og springer op og bider mig. TAK FOR ADVARSLEN ! Det gjorde sgu *** har stadig af efter det, 5 år senere. Og det eneste ejeren sagde var bare: Det var fordi du forskrækkede den!

Tak for medlidenheden!

Jeg er engang blevet bidt af en lille hund, tror det var en silky terrier. ejeren havde bundet hunden inde midt i indgangspatiet hvor der også stod vare. jeg skulle så have en vare der var tæt på hunden. den bed mig i hånden, men det var også min egen skyld for jeg kunne godt se at hunden følte sig presset ved situationen og de mange mennesker omkring den.

men ejeren burde jo også have sat den ved hunde"pakeringen" hvor der var meget mere ro og ikke så mange mennesker.

Jeg blev en gang bidt af mine forældres gamle westie, Toby.

Jeg børstede ham, der var en filtertot der gjorde ondt og Haps sad han i fingeren på mig.

Blev ikke sur på ham da han ikke gjorde det med vilje; han kunne jo bare mærke det gjorde ondt og eftersom det var "min skyld" (det var mig der sad med børste og pillede ved ham) var det mig han bed i.

Men jeg blev dog øm i fingeren eftersom han bed næsten igennem lige ved hjørnet af en negl. Av av...

-Hjaltine.

Jeg er blevet bidt engang af en af vores egne. Mine forældre havde glemt at tage (kæde-)halsbåndet af den ene om aftenen og de sov altid i min seng. Vågner så ved at den ene hyler og bliver så bidt i hånden. Den havde fået viklet bagbenet ind i den andens halsbånd, så det har selvfølgelig gjort ondt. -Det var en foxterrier/whippet blanding.

Det gav et fint ar, men ellers ingen mén.

Mvh Michelle

Der er da alligevel nogle, der er blevet bidt..

Men der er nu også nogle stykker imellem, synes jeg, hvor det ikke har været overlagt, at hunden gjorde det..

Flere historier?

Jeg er blevet bidt 2 gange i mit liv...

Første gang da jeg var omkring 3 år (tror jeg nok). Det var en penkieser(staves??) Jeg blev bidt i ansigtet, stort hul i kinden, det halve af tungen bidt i stykker...har ar efter det idag i ansigtet.

Anden gang var jeg vel omkring 12 år? Det var en schæfer...den gik efter halsen/hovedet, men jeg nåede at afværge og den endte i undersiden af min overarm...der har jeg et meget pænt og langt ar idag:)

Er dog ikke blevet bange for hunde af den grund...har dog en del respekt for fremmede hunde.

jeg blev skam bidt som 10-12 årige.

Det var min onkels schæfferhund , det var en mortens aften, hvor jeg skulle på toilet og giang lå i baggangen, da jeg var halvvejs igemmen gangen hørte jeg hunden knurre og vender mig om, og han var over mig.

Jeg kan huske jeg skreg,skreg og min fætter kom, min far sparkede hunde væk fra mig,jeg lå på gulvet, og jeg blev kørt til Terndrup sygehus.

Jeg blev syet med 17 sting i mit ansigt, min far sagde at han spurgte den læge der skulle sy mig om han ikke ville gøre sig ekstra meget umagen, og det har han gjort for jeg har ingen synlige ar idag.

Det hele endte med at det kom frem,at hunden også havde bidt en lastbilchauffør der kom der, en nabo der pressede halm for dem, og deres søn i læben, og de ville stadigvæk ikke have hunden aflivet.Men min far satte så hans bror stolen for døren , at de måtte vælge imellem hunden eller familien, har 2 mindre søskende.

Hunden blev aflivet efter en uge.

Men idag sidder skrækken stadigvæk i mig hvis jeg kommer et fremmed sted hen og der går en scæfferhund , jeg går ikke ud til den .

Jeg er ligeglad med andre racer hunde selv de helt store.

Vi har altid haft hunde i mit barndomshjem og jeg har det også selv i dag,

Comtess sikke en forfærdelig oplevelse, du har været ude for! Godt at din onkel kom til fornuft, man kan da ikke have sådan en hund, man ikke kan stole på..

Tja, i mit virke som hundeføre, og senere træner af problemhunde, har jeg modtaget hundetænder nogen gange.

De tre værste har dog været de efterfølgende..

Kom hver morgen i et hjem, for at hente en kollega, hun havde en ruhåret gravhund. Som jeg havde gjort det så mange gange før, hilste jeg også pænt på ham denne morgen.. men med et røg han på mit skinne ben.. og bed sig fast over flere gange. Blev ærligt talt lidt forskrækket, og troede ikk den havde kunne gøre den store skade, så kiggede ikke engang efter. Men på jobbet blev smerten slem, så ud på wc´et og ned med bukserne, og jo, mit skinneben var synligt flere steder, så afsted på skadestuen for at blive lappet sammen måtte jeg.

Anden gang, var under træning af en stor Rottweiler han, der bestemt ikke mente at jeg skulle tillade mig at prøve at sætte ham på plads, så han tyggede lige sammen om min langefinger, så det yderste led kun hang i huden, så igen måtte jeg på skadestuen.

Sidste tilfælde, var en norsk elghund, der havde taget magten.

Han skulle, som alle andre have en sidste chance, og han var i mit hjem, men en dag jeg skulle åbne en dør, sprang han op og greb fat i mit håndled, og tyggede igennem, og ville ikke give slip. Så da det endelig lykkedes mig at komme ud af hundens mund, var en sene tygget over og afsted det igen gik til skadestuen.

Mh

Charlotte

der stadig gerne træner problem hunde, men desværre ikke kan pga helbredet.

første gang af min mor og fars sindsyge lille pekingeser blanding.

Skulle som 8 årig kravle ind under sofaen og hente en bold og vupti sad den i hovdet af mig 1 cm fra øjet, har stadig ar efter tænderne.

anden gang var jeg på ferie ved nogen og jeg skulle tage et viskestykke for at tørre af, det var ved siden af dens madskål og så sad den i armen på mig, det var en puddel, Har stadig ar efter det også.

hilsen Linda

Jeg blev som barn bidt af en arrig rød cocker spaniel

Jeg var med mine forældre på besøg hos deres venner, gik på gulvet og ud under sofaen kom hunden og bed mig i foden

En schæfer jeg havde er jeg også blevet bidt af, men det tæller ikke rigtig da jeg prøvede at skille 2 tæver ad, der sloges

Den sprang ind i vores have, hvor jeg legede med vores hund.

Den bed lige gennem højre hånd.

Jeg var 6 og blev IKKE bange for hunde, der efter.

en gravhund og en Jack russel.

Begge gange uopfordret, hvor jeg bare var samme sted som dem (i skoven, hvor jeg lå og solede mig), og de syntes så jeg var et sjovt legetøj...Hvilket begge gange kostede mig en tur på sygehus.

Ja, jeg blev bidt af vores golden retriever da jeg var 10.

Han kunne ikke lide andre hunde. Da jeg en dag stod i vores opgang og nussede med min venindes hund havde han åbenbart stået på lur for da min moster åbnede døren for han ud og overfaldt den anden hund - desværre lå min arm på den anden hund, hvilket resulterede i at han gik igennem min arm 5 gange - det har jeg selvfølgelig kæmpe ar fra nu. Det har dog ikke skræmt mig på nogen måde...

1. gang. Jeg var omkring 10 år og sad til en familie fødselsdag da deres hund løb under bordet og bed mig i knæet.

2. gang var af samme hund på en fisketur hvor jeg holdt en fisk op for at vise den da den hoppede op og bed mig i over armen. Da var jeg 14 cirka

^ Ejer ved godt problemer men gør ikke noget ved det, så når jeg kommer bliver den lukket inde. Er virkelig bange for den hund selvom jeg er 17 i dag. Hunden er en blanding.

Og nu har jeg en hundehvalp på knap ½ år hvis mor er rottweiler og far er bla. af rottweiler og labrador. Men hun bider bare for sjov, men absolut noget hun aldrig skal have lov til.

Men hunde er et dejligt dyr, men samtidig skal man have respekt. Huske det ikke er legetog for små børn.

Da jeg var lille blev jeg bidt af vores egen hund. Kan egentlig ikke huske hvorfor jeg blev bidt. Det var en skotsk terrier.

En anden gang jeg blev bidt var det en venindes gravhund der bed mig i benet. Husker heller ikke hvad der skete forud for det. Men den fik alligevel skræmt mig og i dag har jeg meget stor respekt for gravhunde. Så en gang en gravhund være tosset på en rottweiler da jeg var i praktik hos en dyrlæge. Gravhunden skældte ud på den stakkels store hund, som sad på skødet af sin ejer. Den var heller ikke tryg ved gravhunden. Så de er farlige sådanne små dyr:)

Men ellers kan jeg ikke huske at være blevet bidt af andre hunde.

jeg er aldrig blevet bidt.

Var ved det engang af en dalmatiner, men det var min egen skyld.

Nej, jeg er aldrig blevet bidt af en hund, men jeg er også vokset op med dem, og fra helt lille har jeg vidst, at man ikke går hen til fremmede hunde uden at spørge ejeren, samt hvordan man hilser på de hunde, man får lov til at møde.

Til gengæld har jeg engang nær mistet tommelfingeren til et æsel.

Mvh

Julie

Er blevet bidt 2 gange af nogle af vores naboers hund,

1 gang forskrækkede jeg den, jeg var vel en 7 år , den var blind på det ene øje , og kom fra den blinde side, den bed jeg i håndleddet.

2. gang var jeg 13, den havde været hos os en uge, hvorpå de hentede den for at tage på ferie med den, også 14 efter kom de for at hente deres marssvin,, mig og sønnen gik ud for at sige hej til ham i bilen, der sad han i armen på mig.

3. gang er sket her for ganske nylig de har en tjekkisk rotte hund, den hapsede mig i fingeren, fordi den følte sig presset .


har ar efter alle 3 bid.

Hejsa.

Jeg er blevet bidt to gange af en hund og begge gange har det været en tur til skadestuen.

jeg husker ikke det så godt for det er over 10 år siden, men jeg har ikke været særlig gammel.

den ene hund var min onkels hund, vi var på besøg os dem, da jeg går ud i haven for at snakke med deres hund, jeg sætter mig på hug og den kommer løbende og går lige i ansigtet på mig og i dag kan man stadig se arene ..

men jeg er faktisk slet ikke bange for hunde utroligt nok.

Hilsen Linette

Jeg blev bidt sidste sommer af en rotweiler. Var på vej på hug for at hilse på den og så sprang den op for at bide. Hvis den ikke havde været bundet havde den fået fat i ansigtet.

Den fik dog "kun" fat i låret. Har stadig ar efter det.

Det "sjoveste" er at den havde bidt før, men stadig ikke er blevet aflivet

Første gang af en pekingeser, da jeg var på besøg hos en skoleveninde. Den fór lige i anklen på mig da jeg skulle til at gå hjem.

Anden gang af en airdale (staves) terrier, da jeg endelig fik den til at slippe min hvalp, ved at stikke armen mellem dem.

Mvh. Lotte_L

jeg er aldrig blevet bidt af hunde.. er vokset op med flere forskellige hunde og har også selv to nu...

syntes det lyder som om de fleste bid stammer fra hunde hvor ejerne ikke har meget forstand på hundeadfærd. syntes godt nok der er mange uopfordrende hundebid hvor hunden pludselig bider, uden grund.(jo nok pga. ejers uvidenhed om hundeadfærd og rigtig opdragelse)

sjovt at se de fleste er fra små hunde især gravhund og dog også shæfer..

... vist lidt højt til at blive ramt selv, men jeg har da oplevet udner en ridetur at der pludselig sad en scæffer i halsen på min pony.

Ja jeg synes faktisk også, det er sjovt at se, hvad slags hunde, de stammer fra historierne. Og i hvilke episoder, det sker..

Det overrasker egentlig også mig, med de uopfordrede bid, selvom jeg selv har prøvet det..

Jeg blev bidt i hånden som barn af en Papillion (staves)

Jeg hjalp en meget meget gammel dame med at passe sin hund, og skulle give den mad. Da jeg stod og skulle hælde mad i dens skål farede den lige i hånden på mig.

Men, nej ingen... Heldigvis.

Jeg syns det er ret bekræftende at læse at flertallet af de hunde der har lavet bidskader IKKE er muskelhunde.

Har selv haft en Amerikansk bulldog som desværre døde fra os sidste år, og har nu en dejlig fransk hotdog.

Kh

Mette

Blev bidt som 6-7 årig

Min mor passede heste for min gudmor og gudfar, i øvrigt også for hvem hun arbejdede ( dvs. min gudfar er forenværende skvorider på Falster Statsskovdistrekt og min mor var hans sekratær). Der var blevet fundet en fritløbende hund i skoven dagen forinden, og den stod nu bundet i foderrum. Hunden var en labrador, som vel var et stykke oppe i alderen.

Jeg fik lov til at snakke med den, da ingen havde haft dårlige oplevelser med hunden, og det gik også meget godt for mig.

Jeg snakkede og kælede med den, og da vi skulle til at køre igen, skulle jeg da lige sige farvel til den, der gik det galt. Hunden sprange op og bed mig i ansigtet og guskelov for, at den var bundet. Jeg fik kun nogle små huller som kunne klares med en stivkrampevaccine og lidt plaster. havde den ikke været bundet kunne det meget vel have gået ud over mit øje.

Jeg har respekt for hunde nu, men jeg er ikke disideret bange for dem. dog er jeg ikke tryg hvis jeg møder en stor løs hund.

Syntes schæfer,pekingeser og gravhund går lidt igen her

Kan det mon have noget at gøre med at der er RIGTIGT mange der har schæfere - og at de helt små (pekingesere, gravhunde osv. ofte ender hos nogen der synes de er for yndige til at opdrage på)?

Det er klart at der er flere der bliver angrebet af de hunde der er mange af. Gad vide hvordan det ville fremstå hvis man lavede en RIGTIG statestik - antal bid sat i forhold til hunderacen set over en bestemt periode, set i forhold til hvor mange af en bestemt race der var i landet i den givne perioden

Jeg blev bidt i kinden af en Golden Retriver da jeg var ca 9, rørte den ikke engang, men sad ved siden af hende som ejede hunden, da den pludselig kigger op på mig og bider, jeg måtte en tur på skadestuen, heldigvis var jeg ikke så gammel så man kan ikke se det i dag, men jeg kan mærke bidmærkerne/ar inde i munden/kinden.

Jeg syntes det er lidt sjovt, folk går op i om det er en muskelhund som har været på spil, jeg er sku ikke bange for en muskelhund overfalder mig, men jeg er bange for den overfalder mine hunde...

Jeg blev som 11´årig overfaldet af en Schæfer. Jeg blev bidt i hovedet og i maven. Hunden blev aflivet nogle dage efter. Jeg har et virkelig anstrengt forhold til den race, og det vil nok aldrig ændre sig, -selv om jeg har mødt mange gode eksemplare siden.

Blev for nogle år siden bidt af en grandanuar (staves? Den var i hvert fald MEGET STOR!) Den havde lige født og da jeg liiige ville klappe den sad den altså i min hånd

Og så var min mor jo så sød at kræve at jeg blev vacineret for stivkrampe (jeg er MEGA bange for nåle), så da jeg om aftenen sad inde på skadenstuen med hånden i decifenserende vand fik jeg hele stuen til at hyle af grin da jeg sagde at jeg hellere ville bides igen end at stikkes

Jeg er kun blevet bidt én gang. Det var en rottweiler, og jeg har nok været omkring 13 år.

Der hvor jeg havde min pony opstaldet, havde de også den her rottweiler, som vist ikke var blevet så godt behandlet tidligere. Den ville normalt ikke have, at der var nogen, som løb, eller som sloges for sjov eller råbte eller sådan noget, så angreb den. Det var nok temmelig uansvarligt at den var der, for det var trods alt en rideskole med mange børn. Jeg holdt dog altid afstand til den.

En dag, da hestene var på sommergræs, skulle jeg ind i stalden og hente noget, og så kom den lige pludselig frem fra et af spiltovene og gik efter min arm. Jeg tror, at jeg nåede at flytte mig, for jeg fik kun nogle små skrammer - det værste var egentlig forskrækkelsen over den her hund, som pludselig kom frem inde fra mørket i stalden. Det kan jeg stadig tydeligt huske. Den har jo nok følt, at jeg trængte ind på dens område eller sådan noget, men den kendte mig godt, jeg havde trods alt været derude et par år inden da.

Men ingen alvorlige ting, heldigvis.

Mvh

Anna

...men aldrig af slædehundene.

Jeg tror jeg var omkring otte år. Min nabo havde en gravhund-Rasmus som godt kunne lide at lege med småsten. Jeg stod med knyttet hånd, han hoppede op og bed/krdsede mig i håndleddet fordi han ville lege med sten.

Anden gang lå jeg som figurant i DcH´s A-klasse. Jeg lå gemt under et tykt dækken, og pakket ind i vinterjakke og trøje. Der kom en schæfer tordnende (det skal de gøre i en eftersøgning) men dens stopklods var altså hele kæften om min ene overarm. Det er ikke tilladt i konkurrencer at de bider, men det er goså farligt at bonge en hund for at have bidt, når jeg ikke var sikker- de må ikke deltage i konkurrencer mere før hunden er holdt op med at bide. Jeg vidste faktisk ikke da det skete, om det var tænderne, eller den bare havde smadret ind i min arm med forpoterne, for det kan skisme gøre lige så ondt med 50 kg. hund i højt tempo. Men sener på dagen da jeg tog min trøje af, var det tydeligt, at det var et bid, jeg havde otte blå mærker...

Desuden har jeg arbejdet med 60 hunde på en slædehundkennel i Norge. Jeg blev snittet en gang af en hvalpetand, da jeg skulle stoppe en lidt for voldsom leg, men ellers blev jeg ikke bidt, selvom jeg tit stod med klør 10 i munden af kæmpende hunde, eller skulle håndtere dem ved skader...er det bidehæmning, eller er det ???så til alle med fordomme om slædehund som dræbermaskiner- drop det tak!

At blive bidt af en Komondor i den situation jeg beskriver øverst oppe, er naturlig for hunden. Det er forsvarshunde, og opdrætter var den første herhjemme med den race.

Hunden kunne ikke ha reageret bedre. Det lå til den - det er det den er lavet til. At vi så via selektiv avl laver om på det faktum at hunden er en enespænder som passer flokken, det skal vi så administrere, ikke at nogen vil ha en Komondor (de lugter) men der er mange som dem - Kuvasz og Maremma...

Tanker

Jeg er blevet bidt to gange, da jeg var postbud. Første gang en lørdag, hvor jeg blev sendt langt pokker i vold som afløser og slet ikke kendte området og derfor kom noget senere rundt end kunderne var vant til. De troede så nok, at posten havde været rundt og lukkede kræet ud. Den kom luntende hen til mig ganske fredeligt (troede jeg da). Men bider mig så pludselig i armen. Der skete så ikke andet end en skramme/ridse der hævede lidt ligesom, hvis man er blevet kradset af en kat. Og så et blåt mærke. Det var en korthåret hønsehund/jagthund af en art. Ejeren kom ud, og jeg sagde jo så, at den havde bidt mig. Ja det tænkte jeg nok var kommentaren bare. Det blev jo så meldt, da jeg kom tilbage på posthuset, men om der så skete mere, ved jeg ikke.

Anden gang var en schäfer. Manden ville ikke have postkassen ude ved vejen, da han mente, der ville blive begået hærværk mod den af ungerne fra McDonalds overfor. Postkassen var ved hoveddøren, men vi skulle så bare lade være med at aflevere posten, hvis døren stod åben (hvilket den ofte gjorde). En dag stod der en mand på gårdspladsen, så jeg gik ind, selvom døren var åben. Spurgte så, om han boede der. Nej. Nå så må jeg hellere smutte inden hunden kommer. Men det nåede jeg så ikke, før den kom farende og bed mig i albuen. Der skete så ikke noget, da jeg havde vinterjakke på. Det endte så med at manden selv måtte hente sin post på posthuset. Det var også skideirriterende at skulle køre rundt med hans post i flere dage, indtil man var så heldig at ramme en dag, hvor døren var lukket.

Gange som barn, ovenikøbet af den samme gravhund, indenfor et år. Det var umotiveret, og den bed mig i ansigtet. To gange ved kinden, og en gang i næsen.

Første gang da jeg har været ca. 5-6 år, af mine bedsteforældres puddel. Den kunne godt være aggresiv overfor voksne, men havde aldrig været det overfor børn, indtil den dag altså..

Anden gang var af en ruhåret hønsehund. Jeg skulle sætte en kollega af hos hendes forældre, da deres hund stille og roligt kom hen og bed mig i benet, fuldstændig umotiveret.

af en jack russel terrier, i hagen.

og det var min egen skyld fordi jeg stirrede den i øjenene og sys det var sjovt at blive ved. og haps sagde det.

min mor er blevet bidt af en shæfer. og puddel hund .

min kammerat af sin lille chiavava ( staves? ) min kæreste pitt bull.

så alle kan finde på at bide.

Jeg er blevet bidt af en pappilon, da jeg var 12 tror jeg... Vi var ellers gode venner, men en dag i sofaen hapsede den mig lige i hånden Møgkræ. Heldigvis var det kun en lille skramme.

Mht. at "muskelhunde" ikke går så meget igen her er vel også nærmest antallet af dem, især for år tilbage. Det er jo nu de vinder indpas.

Jeg er blevet bidt af mine forældres hund. Det var en Belgisk schæfer. Jeg var omkring 7 år. Min mor arbejde som dagplejemor og sad inde i stuen da jeg ville ud at kæle med Paw. Jeg sidder og nusser ham og pludeselig farer han i flæsket på mig. Han fik fat rundt om halsen på mig og op omkring mit øre. Jeg skreg i vilden sky og mor kom ud og sparkede til hunden i ren frustration. Der var blod ud over det hele og jeg spurgte hele tiden om jeg skulle dø. Vi fik kørt afsted til skadestuen, hvor jeg blev pakket ind i vat og gage og fik en kyse på til at holde det hele på plads, samt en stivkrampe.

Mor og far kørte Paw til dyrlægen som undersøgte ham og det viste sig at han havde kræftknuder overalt i nakken, så det har gjort ondt da jeg ville ae ham deromme, derfor bed han mig. Jeg var enormt bange for ham og inden han blev aflivet (dyrlægen forsøgte at behandle ham) Blev jeg taget med ud til ham på en stor eng, hvor jeg skulle gå i snor med ham. Snoren var 10 m lang så jeg kunne løbe hvis jeg ikke følte mig tryg. Jeg fik nogle godbidder som jeg skulle give ham og han var bare den samme gode og venlige hund han altid har været. Han blev aflivet et par dage efter da han ikke stod til at redde desværre.

Når vi snakker om episoden får min mor det altid så dårligt over at hun sparkede ham, det var ikke hårdt, men hun kunne jo ikke vide at han havde kræft.

Jeg er ikke bange for hunde den dag i dag, men jeg kan se i øjnenen på dem, hvis de har tænkt sig at gå til angreb og det er simpelthen fordi Paw havde et bestemt udtryk i øjnene dengang han bed mig. På denne måde har jeg "reddet" mig selv fra at blive bidt for alvor en gang til. Jeg sad ved min onkels hund (den var kugleskør) og pludselig fik han samme udtryk som Paw. I det jeg rejser mig op, sanapper han efter mig, når lige at ramme min næse så jeg fik et lille hak.

Men jeg elsker hunde, især schæfere og skal helt bestemt have hund en gang selv!!

Jeg blev engang da jeg var 5-6 år bidt helt umotiveret af en hund et sted hvor vi var på besøg. Jeg sad og gyngede ude i haven og den kom bare farnde og sad lige i armen på mig. Heldigvis var det en lille hund så jeg fik bare nogle blå mærker og en stor forskrækkelse.

Sjovt nok synes jeg der er en tendens til at mange her er blevet bidt som børn, så der er nok noget om at man skal passe ekstra på med børn og hunde!

Måske fordi hunde der ikke er meget vant til børn tolker børns opførsel forkert, selvom barnet faktisk ikke gør hunden noget.

Nej, jeg er aldrig blevet bidt af en hund..

da jeg var fem år gammel blev jeg bidt under mit øje af en rotweiler en mm fra og miste mit øje, så jeg takker hverdag for jeg stadigvæk har det.

hunden var min bedstefars velopdragen osv hunden elsket mig , men en dag slog det klik og hunden gik til angreb uden grund jeg havde ikke gjort den noget da vi altid var under opsyn hunden og mig, min bedstefar fik hunden aflivet med det samme.

Jeg blev bidt som 1 årig af min fars ruhårede hønsehund en handhund. Den var meget ustabil den kunne være verdens bedste familie hund i et halvt år og lige pludselig fra den ene dag til den anden blev den til en glubsk hund, den boede i vores bryggers som man skal igennem for at komme på toilet nogen gange når den havde sine perioder måtte min far ud og stå at holde hunden for at vi kunne komme på toilet. Når men så fik vi en hvalp da jeg var godt et år og den bette hvalp ville jo gerne tumle med den store, så en dag faldt jeg over hunden (havde lige lært at gå) den bed mig i baghovedet idag har jeg et 3 cm ar efter det, min far hentede straks hans jagt gevær og skød den. Det var hårdt for ham for det var en aldeles god jagthund men den var bare mærkelig i hovedet.

mvh Karina som elsker hunde

...da jeg var 4 år.

Jeg var hjemme ved mine farforældre som havde en lille pekingeser.

Jeg havde altid haft et vældig godt forhold med deres hund, men en dag (og det skal lige gentages, at jeg var 4 år), fik jeg lyst til at rive den hårdt i halen...så det gjorde jeg...

...og ja, så bed den mig i min tommelfinger, og selvom jeg ikke var så gammel, kan jeg huske det ligeså tydeligt.

Så til jer med små børn og hunde: Lær jeres børn at omgåes hunde, og generelt alle dyr!

Jeg er blevet bidt 2 gange.

1. gang som 15-årig, hvor jeg gik med aviser. Man skulle helt ind til husets hoveddør og lægge avisen i brevsprækken. Omme bag fra huset kom en schæfer drønende og bed mig i benet. Skaden var ikke så stor, men kræet ødelagde mine nye dyre cowboybukser. Dem betalte ejeren dog. Og så fik han besked på, at der var ingen avis fremover, hvis hunden var ude.

2. gang for ganske nylig da jeg skulle passe min svigersøns rottweilerblanding. Dagen inden var jeg ude for at få instruktioner, og på vej ud af huset hopper hunden op og snapper mig i armen. Blot en markering med et lille blåt mærke. Hold da op hvor blev jeg gal på hunden, som bed, og på svigersønnen som ikke gjorde en skid.

Pasningen af hunden gik fint, og den var betydelig mere velopdragen da den blev "afleveret", end da jeg startede med at passe den. Det er utroligt hvad en rolig fast stemme kan gøre.

Vi har selv haft en ruhåret gravhund, som simpelthen havde en skrue løs. Den stak af hele tiden og angreb alt og alle og blev bl.a. udelukket fra gravprøver, da den næsten åd ræven i kedlen. Den var vi nødt til at aflive.

jeg er engang blevet bidt i kinden af en skottehund. (nettohund)

1 gang af min gamle gravhunde/terrier.

Og nu bliver jeg bidt ustandseligt af min mors nye gravhund. Men hun er også kun 12 uger De tænder klør

Knus Mette

Min egen Kenzo bed mig i december, kun 14 dage efter jeg havde fået ham.

Han er blanding mellem Hovawart og Munsterlænder, og han var 1 år og 2 måneder da jeg fik ham.

Jeg fik ham fordi han var blevet agressiv overfor de gamle ejere, der i øvrigt var drankere og temmelig gode til at slå på ham

Mærkeligt hunden så begynder at forsvare sig

Jeg vidste altså med andre ord godt at jeg havde sagt ja til en hund der var agressiv, men jeg troede faktisk ikke det var så slemt før end han sad i hånden på mig og blodet flød...

Det har krævet meget slid og op og nedture, men i dag har jeg den skønneste hund man kan tænke sig.

Han har ikke bidt mig siden, har dog prøvet nogle gange uden at få fat. Det er efterhånden ca. 2 måneder siden han sidst har udvist nogen form for agressivitet, sidst kom det af at han lå med sit nye kødben i en af hesteboksene, og da jeg skulle muge derinde, gik jeg hen til ham og sagde han skulle gå ud. Kenzo knurrede og blev liggende, og jeg tog fat i ham og smed ham ud af boksen.

Han prøver ikke mere at bide, heller ikke selvom jeg tager fat. Knurreriet stopper i det sekund jeg skælder ham ud.

Jeg håber jo selvfølgelig at den gang i boksen var sidste gang jeg skal opleve ham sådan, men jeg kan ikke vide det med sikkerhed. Han fungerer fantastisk i hverdagen, elsker mennesker, hunde og børn, og er selv et stort legebarn.

Jeg lader ham dog på ingen måde være sammen med fremmede børn, heller ikke selvom han er i snor.

Jeg kan aldrig vide hvad børnene kan finde på hvis jeg ikke kender dem, og den chance vil jeg ikke tage.

Han har mødt flere små børn, hvor jeg har kendt forældrene og vidst at børnene kender til hunde og har et afslappet forhold til dem. Der har aldrig været nogle problemer.

Skulle han en dag bide et menneske igen, får han sprøjten. Jeg tror på at han er blevet rettet helt op nu, men falder han tilbage til de gamle reaktionsmønstre, er det sket.

Bidt er måske så meget sagt...

Som 3-4 årig legede jeg hund sammen med vores collie Lassie. Da Lassie fik mad i sin skål, kravlede jeg naturligvis også hen til skålen - jeg var jo hund - men det ville Lassie altså ikke finde sig i og bed mig i ansigtet, så jeg fik 2 små røde mærker - ét under øjet og et på næsen.

Jeg husker tydeligt Lassies knurren og "løften læber", så jeg tror, jeg allerede ved advarslen prøvede at fjerne mig.

Men Lassie fik altså lige fat i ansigtet på mig - uden at bide rigtigt til. Heldigvis.

Og sikke en skideballe, jeg fik af min mor, fordi jeg havde drillet Lassie. Jeg troede sikkert, jeg var berettiget til en masse trøst, efter Lassie havde været så slem ved mig...

Niecer

Hold da op, der er kommet nogle historier på..

Der er godt nok mange gengangere med børn, der er blevet bidt i ansigtet, synes jeg..

Jeg synes faktisk det er ret interessant at høre, hvad forældre og hundeejer har gjort i situationerne.. Jeg synes mange reagerer fornuftigt, men nogle er da også lidt underlige..

Forresten forsøger jeg ikke at bevise, at muskelhunde ikke kan være farlige. Det kan de bestemt i de rigtige hænder. Jeg forsøger nok nærmere at bevise, at det kan alle hunde. Specielt er der jo mange her imellem, hvor man mener, det var fuldstændig umotiveret...

Ak-ja jeg tænkte såmænd nok at der var en lille bagtanke med denne tråd. Jeg synes det er trist at få min mistanke bekræftet, nemlig at vi igen skulle have "bevis" for at muskelhunde ikke er farligere end andre hunde, og at det udeukkende er med denne luskede bagtanke at tråden er startet . SUUK!

bidt to gange af hunde, meget lidt i betragtning af hvad jeg går og roder mig ud i.

Første gang var som barn hvor jeg blev så begejstret for min fars kollegas hund, en rottweiler, og ville give den et kæmpe knus

Det var ikke et rigtigt bid, men absolut en kraftig advarsel.

Anden gang var i en situation hvor en unghund i puberteten (en malinois) ikke ville lade folk se tænder. Det kunne jeg jo snildt ordne - og fik også set (og mærket) tænder på den . Den var dog rigtig, rigtig sød at se tænder på da jeg var færdig med ham

Der har muligvis været andre episoder, for hvor der handles, spildes der.

Hvis meningen er at bevise at kamphunde/muskelhunde/vogterhunde ikke er farligere end andre, så tror jeg ikke at denne tråd kan bruges til en døjt. Mange har jo årtiers erfaring med hunde og også fra den periode, hvor der praktisk taget ikke fandtes kamphunde eller de hvert fald ikke var et problem. Iøvrigt tror jeg absolut ikke at den type hund er værre til at bide mennesker, tværtimod. De hunde, der bider mennesker, bider ofte i angst og ikke aggression. Til gengæld tror jeg at mange hunde af vogter-racer ville kunne finde på at bide mennesker.

Prøv lige at læs hvad Lestat skriver, inden du beskylder hende for at have " luskede bagtanker".

Jeg syntes da det er en yderst interessant tråd, men jeg er heller ikke farvet af nogle holdninger om at der er racer jeg bedre kan lide, end andre. Men at alle hunde kan være farlige i de forkerte hænder, eller i visse situationer.

Feks. kan jeg ikke forstå at man bøjer sig ned og klapper en hund der står bundet, som en længere oppe skrev

Det jeg undrer mig mest over er at det primært er børn der bliver bidt, helt umotiveret. Børn skulle jo ikke være en trussel overfor en hund, mine hunde har da også altid været specielt forsigtige med børn, hvor de godt kunne bide og skubbe voksne, i leg altså..

Oplever da også at hestene er meget mere forsigtige med børn, end voksne, netop fordi de ikke er en trussel.

Nå, men tilbage til hvad tråden handler om, undskyld Lestat

bidt i overlæben af en gravhund.

Min venindes morfars hund. Vi vidste den var lidt skør, men han overbevidste mig om den var blevet sød og ikke bed og knurrede mere, så jeg (i en alder af omkring 9 år) sadte mig i hug og klappede hunden. Og med et sad den i min læbe.

Jeg kom på skadestuen og blev syet, den havde bidt helt igennem.

Jeg havde en kæmpe opsvulmet læbe det næste stykke tid. Min mor var panisk for om jeg kom til at se "normal" ud igen da jeg havde et grimt ar. Og da manden ikke havde forsikret sin hund og nægtede at få den aflivet, skrev min mor ind til Elevatoren (gammelt program på TV2, hvis i kan huske det), desværre havde de på det tidspunkt haft mange lign. sager så ville ikke tage den op også... så hunden levede videre...

Min læbe ser idag normal ud, men hvis man ved der er et ar kan man godt se det og kan stadig tydeligt mærke arret på indersiden med tungen.

Jeg har desværre aldrig været glad for gravhunde siden!

Jeg har selv altid haft hunde, men det er labrador...

mvh Camilla

... er startet så vi kan se hvor farlige alle vores "fredelige" hunde er.

Jeg blev for 15 år siden bidt af en schäfer som stod bundet over ved bilka. Det var en dranker der var inde på den lokale pub der havde den så hunden havde ikke den bedste opdragelse:( Og så havde den selvfølgelig en af de der lange snore på der kan blive op til 8 meter. så den rendte over cykelstien og bed mig i benet. Der kom kun en rift heldigvis. Men den dag i dag er jeg bange for schäfere:(

Men grunden til at der ikke er nogen der nævner at de er blevet bidt af f.eks amstaff eller nogen af de andre kamphunde er som flere har skrevet at de ikke "eksisterede" dengang. Jeg kan ikke huske en eneste kamphund fra min barndom.

Og dem der er blevet bidt i de seneste år af dem er vel ikke overlevet så det er derfor de ikke skriver

Tina som er mere bange for kamphunde end schäfere:(

Pajken, nej du misforstår mig. Formålet er ikke at bevise at muskelhunde ikke er farligere end andre hunde, hvilket jeg mener, de er. Og inden jeg så bliver overfaldet af tilhængerne, så tjek min præs, jeg har selv en. Men som nævnt i mange andre tråde, man skal vide, hvad man laver, når man har sådan et kræ.

Selvsagt skal du også vide, hvad du laver hvis du har en gravhund eller enhver anden hund...

Formålet var, at finde frem til folks erfaringer med hunde. Hvilke situationer og hvilke typer der går igen.

Jeg finder da selv tråden meget lærerig, da man jo blandt andet kan se disse gentagelser med børn og bid, gentagelser med hunde der aldrig før og fuldstændig umotiveret bider.

Jeg har da brugt historierne ovenover til at spekulere en del i: Hvad gik galt? hvorfor gik det galt? Hvad fik hunden til at reagere agressivt? Hvad gjorde ejer og hvorfor?

Det er da tankevækkende spørgsmål, som samtidig stiller nogle nye...

Hvad bør man ikke gøre? Hvad bør man lægge vægt på ved sin hund? Og hvad kan jeg bruge til netop at gøre som nogle af de ovennævnte?

det er jo logisk nok at det oftest er børn, der bliver bidt. De har jo et helt andet og mindre kontrolleret kropssprog end voksne, de forstår ikke hundens signaler hvis de ikke er vant til hunde/har lært det og mange hunde er ikke "gennemsocialiseret" på børn.

Mine hunde reagerer f.eks. ikke på børn, der er jævnaldrende med mine, men helt små børn kan de unge faktisk godt være usikre på.

Jeg var da overhovedet ikke ond ved den rotweiler, der bed mig. Jeg synes den var nuser og ville give den et knus. Den har da sikkert signaleret både det ene og det andet, men hvad ved en 6 årig der kommer fra en familie uden hund om det? Jeg kan huske at jeg fik herremange skæld ud af ejeren fordi jeg havde fået hendes hund til at bide/ikke havde respekteret dens grænser, men igen; jeg anede jo ingenting om den slags dengang.

1) da jeg var 4 år blev jeg bidt af min mormors schæfer i kinden jeg satte mig heldigvis på halen så den fik ikke godt fat.. snakkede ikke med den derefter men den blev også hurtigt aflivet..

2) jeg var ude at løbe og 2 lab kom løbende ud fra en indkørsel og den ene satte så tænderne i r*ven på mig.. havde et fint minde lang tid efter...

3) var ude og se på en tilløbet hanhund af race cane corso, damen havde kontaktet politi osv men ingen ville kendes ved den.. jeg satte mig på hug, vendte siden til den, kikkede ned i jorden og smaskede og den satte sig så lige i hovedet på mig.. jeg sad stille og den slap hurtigt.. jeg fik et lille hul over højre øje efter en hjørnetand men ellers intet, fik bagefter afvide af den "flinke" dame at en udlænding havde ringet inden jeg kom og fortalt at det var hans hund og han ikke ville have den tilbage da den var prøvet trænet til kamp men i stedet var blevet angstbider... ja så forstår man jo ikke hunden var blevet gak... staklen stod ikke til at redde og blev efterfølgende aflivet...

og ja jeg har alligevel "kamp/muskelhund" den dag idag...

jeg er blevet bidt nogle gange,da mine jack russell var yngre og den ældste var blevet kønsmoden og den anden var på vej til at blive det...ja der tog de nogle ture hvor de gik i flæsket på hinanden,så ville jeg lige være smart og skille dem af,så blev jeg bidt..i armen,i hånden i benet,og en gang hoppede de op i sengen hvor jeg lå og sov,gav sig til st slåsse,ved en fejl fik en af dem min storetå ind i munden...den var helt pelset for hud...det gjorde godt nok ondt..

Hej

Jeg er blevet bidt af en Airdale Terrie han, en Rottweiler han, og flere mindre hunde bl.a. en langhåret gravhund (og adskillige heste, katte, kaniner, mus o.s.v.), men hver gang har det på en eller anden måde været min egen skyld, mest fordi jeg altid har elsket alle slags dyr, og derfor ikke altid har haft den fornødne respekt for disse, jeg har siden jeg var barn på en eller anden måde altid skulle helt tæt på alle mulige dyr (utroligt at jeg stadig er i live).

I mange situationer er man selv uden om det, bl.a. fordi man ikke "læser" dyret inden man nærmer sig, for især hunde kan opfatte en ellers uskyldig bevægelse som en trussel, og derfor reagerer de nogle gange pr. refleks når de bider, og dette må man nogle gange acceptere.

Jeg syntes generelt at man hører for ofte at dyret er "sindsygt" og lign. og i nogle tilfælde kan det altså godt være fordi menneskene bagved måske ikke lige var opmærksomme nok i den givne situation...

Jeg tror desværre at mange hunde har måtte lade livet på den bekostning...

Med alderen er jeg heldigvis blevet bedre til at have respekt for alle dyr, af skade bliver man jo heldigvis altid klogere...

Ak-ja jeg tænkte såmænd nok at der var en lille bagtanke med denne tråd. Jeg synes det er trist at få min mistanke bekræftet, nemlig at vi igen skulle have "bevis" for at muskelhunde ikke er farligere end andre hunde, og at det udeukkende er med denne luskede bagtanke at tråden er startet . SUUK!

-Vi venter sådan set stadigvæk på "bevis" for at muskelhunde skulle være farligere end alle andre hunde fra naturens side af.

bidt flere gange af min farmor og farafar puddel de havde engang...

Hele familien er er blevet bidt af den lille l... hund, men der blev ikke gjort noget før den blev syg... sådan var det nok bare dengang.

næh pajken skriver som bare det vi andre ikke turde !

jeg er forøvrigt enig, det er forsøg på at skabe beviser der støtter de åh så venlige familie muskelhunde,

lestat skriver jo selv :

Forresten forsøger jeg ikke at bevise, at muskelhunde ikke kan være farlige. Det kan de bestemt i de rigtige hænder. Jeg forsøger nok nærmere at bevise, at det kan alle hunde. Specielt er der jo mange her imellem, hvor man mener, det var fuldstændig umotiveret...

lestat vil ikke vide at muskelhunde ikke er farlige, men at alle andre hunde er ligeså farlige, det giver det samme, at muskelhunden ikke er farligere end alle andre hunde.

tænk et ramaskrig der ville blive hvis vi andre satte uhyggelige billeder ind i trådende hver gang der blev postet familie billeder af muskelhunde, og hvis vi i øvrigt omtalte fortalerne for muskelhunde som de omtaler os.

og så tror jeg heller ikke der vil komme overflod af kamphunde bid i denne tråd, bla andet fordi vi ikke har haft dem i så stort omfang, og i så mange år som eks gravhunde og schæfere.

men også fordi der er så stor debat om dem for tiden at dem der er ejer af en kamphund der har bidt nok skal holde deres mund om det.

Muskelmunken, jeg takker.. Og tilføjer, at jeg da havde pæne tanker om folk, og egentlig ikke havde set Pajkens sure opstød, som en bagtanke, men jeg hælder da lidt til din kynisme..

Rumle, du har en god pointe, i at mange bid stammer fra uvidenhed i omgang med hunde, men den uvidenhed kan nok både tillægges, den der bliver bidt og ejeren af hunden, da mange bid også stammer fra hunde, der enten ikke er vant til børn eller er hamrende uopdragne og deres ejer overlegne...

Da jeg var omkring de 2-5 år ville jeg kysse min schæfer, mens den spiste kødben (vi havde 2 stk hanhunde)

Og det resulteret i at den bed mig i ansigtet, og jeg den dag i dag har et lærerigt ar lige mellem øjene.

Det var så MIG der var en dum unge, og min mor burde havde holdt mere øje med mig, og havde fortalt mig at jeg ikke skulle fortælle min hund hvor meget jeg elskede dens mens den guffede sit kødben.

Ja og så prøvede jeg da jeg var ca 11-12 år at en dame som havde sådan en Snauzer(staves*) kom gående med den løb og jeg stod på rulleskøjter og så pludselig løb den over plænen mellem bolig blokkende og hug så sad den sgu i benet på mig

Heldigvis havde jeg skinnebens og knæ beskyttere på fordi min mor var træt af jeg næsten altid kom hjem med små skader og skræmmer på min ben

Og så har jeg i mine teen år prøvet at bliver overfaldet ude på bakken af en tosset politi(igen schæfer) hund der bed mig i nakken og ryggen og flåede mig rundt, og min jakke var helt flænset bag på

Jeg har et ar på håndledet efter dens hjørnetand, heldigvis ingen ar i nakken eller ryggen, hvor den ellers gav mig nogle hud overskrabninger.

Hvad den hund havde gang i aner jeg virkelig ikke

Jeg havde intet gjort og havde faktisk slet ikke set den før at den kom løbende imod mig, jeg vendte siden til og vendte blikket væk, for ikke at virke truende. Men den var kold, og angreb mig blot

Og for mange år siden var jeg på Hvissinge hundebjerg med min dengang amerikanske bulldog bully tæve,(udstillings hund) som elsker alt og alle.

Hun blev angrebet af en lille snot hund, ja en gravhund og da jeg prøvede at få den rotte væk fra min, ja så bed den selvfølgelig også mig i hånden.

Jeg fik dog fat i den og "kastede" den hen af græsset, mens jeg råbte på dens ejer.

Ejeren kom og tog sin hund og det viste sig at det åbenbart var helt "normalt" at den angreb andre hunde, der legede ganske fredeligt derover

Hvorfor man overhovedet lod denne hund gå løs fatter jeg ikke!

Og så er jeg blevet markeret "bid" af vores ene hund Basse, en blanding med mest Howawart.

Det var til hundetræning da vi skulle lave -ro øvelsen- der sidder man på hug med hunden mellem ens ben og med ryggen mod en.

Og så skal man nusse den i rolige bevægelser på dens bryst.

Det tog han som at jeg ville dominere ham og det ville han ikke finde sig i, på daværende tidspunkt, så han snappede mig i hånden. jeg var i chok han havde før "truet" mig, men aldrig havde jeg troet at han ville gøre det.

Vi er dog blevet enige om hvem der bestemmer nu - MIG

(dog stoler jeg ikke helt på ham, og kommer nok aldrig til det)

Vores anden hund en Rottweiler 72% og Schæfer 25% stoler jeg 1000% på han er også opdraget med at MOR når som helst må tage kødben/legetøj/tyggeben fra ham, da han altid får noget andet i bytte.

Jeg har igennem hele mit liv haft forskellige racer.

3 schæfere (2 lever ikke mere - 1 lever hos en x's nye dame)

1 cocker spaniel (blev givet væk til en jæger)

1 amerikansk bulldog bully (blev aflivet pga hjertefejl)

1 Amstaff (bor hos min ex)

1 howawart blanding (har stadig)

1 Rottweiler/schæfer blanding (har stadig)

Ingen af mine kamp/muskelhunde racer har aldrig bidt andre hunde eller mennesker så længe de levede sammen med undertegnet

Sisse, der tager du ganske fejl, jeg skriver på intet tidspunkt noget om, hvilken hund, der er farligst, men at alle hunde kan være farlige. Faktisk skriver jeg også i et andet indlæg, hvis du ellers gider læse det hele, at jeg mener at muskelhunde er farligere end andre hunde.. Men det overså du nok..

Faktum er, at nogle hunde kan lave større skade via et bid end andre, nogle hunde er mere "tændte" og laver derfor større skade, da de bider flere gange, men hvilken race, der er farligst af alle, kan hverken du eller jeg afgøre.

næh pajken skriver som bare det vi andre ikke turde !

-Hvordan ved du at "de andre" tænker det samme som dig? Men igen, så er det tankevækkende at *du*, sammen med pajken, reagere på den måde nu når tråden (som jo bare er et billede på virkeligheden) viser at MANGE igennem tiden er blevet bidt af "almindelige" hunde...

jeg er forøvrigt enig, det er forsøg på at skabe beviser der støtter de åh så venlige familie muskelhunde,

-Selv om det så var tilfældet, ville det så være så forfærdeligt at få BEVIST, altså PÅVISE at andre hunde er lige så farlige som muskelhunde? Hvad er der i vejen med sandheden? Hvorfor skal folk kritiseres for at søge sandheden?

lestat skriver jo selv :

Forresten forsøger jeg ikke at bevise, at muskelhunde ikke kan være farlige. Det kan de bestemt i de rigtige hænder. Jeg forsøger nok nærmere at bevise, at det kan alle hunde. Specielt er der jo mange her imellem, hvor man mener, det var fuldstændig umotiveret...

lestat vil ikke vide at muskelhunde ikke er farlige, men at alle andre hunde er ligeså farlige, det giver det samme, at muskelhunden ikke er farligere end alle andre hunde.

tænk et ramaskrig der ville blive hvis vi andre satte uhyggelige billeder ind i trådende hver gang der blev postet familie billeder af muskelhunde, og hvis vi i øvrigt omtalte fortalerne for muskelhunde som de omtaler os.

-I bliver omtalt som det i er. Jeg mener ganske klart, baseret på de indlæg du har skrevet igennem tiden, at det er tydeligt at du har så massive fordomme over for muskelhunde så du ikke engang kan tolerere at der i en tråd hvor folk kan fortælle om de hundebid de har fået UANSET race, er en ganske massiv overvægt af typiske familiehunde - Du SKAL forsøge at miskreditere tråden. Men det ændrer altså ikke på virkeligheden, og virkeligheden er at ALLE hunde kan være farlige.

og så tror jeg heller ikke der vil komme overflod af kamphunde bid i denne tråd, bla andet fordi vi ikke har haft dem i så stort omfang, og i så mange år som eks gravhunde og schæfere.

-Tjah...Af at der er så få muskelhunde (ifølge dig), hvorfor får de så en så enorm overeksponering i medierne? Nu er jeg jo et positivt menneske, så jeg vælger at tro at det er fordi at muskelhunde er SÅ fredelige, så sikre så når der ENDELIGT er en muskelhund der bider, så er det en stor nyhed fordi det sker så sjældent. Hvorimod når schæfere og labradorer bider så er det ingen nyhed, fordi det sker hele tiden.

Ja, det må være den eneste forklaring...Denne her tråd er jo fuld af historier om hunde der har bidt og mig bekendt er ingen af dem kommet i B.T eller Ekstra Bladet. Det må jo være fordi det ikke er nogen nyhed. For der kan vel ikke være tale om at medierne (og visse mennesker) har set sig ond på en bestemt race?

men også fordi der er så stor debat om dem for tiden at dem der er ejer af en kamphund der har bidt nok skal holde deres mund om det.

Jamen så er der jo heldigvis de mange ofre for de slemme muskelhunde, ikke? De har vel ikke fået mundkurv på?

Sisse, jeg slapper skam helt af, men man kan til enhver tid hive en sætning ned og udlægge det af den, man ønsker. Det gør du så..

lestat vil ikke vide at muskelhunde ikke er farlige, men at alle andre hunde er ligeså farlige, det giver det samme, at muskelhunden ikke er farligere end alle andre hunde.

Hvor er det lige, du ser henne, at jeg kommer med den meget direkte udtalelse, du her sætter på mig?

næh pajken skriver som bare det vi andre ikke turde !

-Hvordan ved du at "de andre" tænker det samme som dig? Men igen, så er det tankevækkende at *du*, sammen med pajken, reagere på den måde nu når tråden (som jo bare er et billede på virkeligheden) viser at MANGE igennem tiden er blevet bidt af "almindelige" hunde...

det hedder et pb system... ja uha mange er blevet bidt, alle hunde er farlige, og hvis du havde læst mine indlæg ville du også kunne se at det har jeg skrevet før.

jeg er forøvrigt enig, det er forsøg på at skabe beviser der støtter de åh så venlige familie muskelhunde,

-Selv om det så var tilfældet, ville det så være så forfærdeligt at få BEVIST, altså PÅVISE at andre hunde er lige så farlige som muskelhunde? Hvad er der i vejen med sandheden? Hvorfor skal folk kritiseres for at søge sandheden?

sandheden ja for en debat tråd på nettet viser jo den endegyldige sandhed, det ved vi alle.

lestat skriver jo selv :

Forresten forsøger jeg ikke at bevise, at muskelhunde ikke kan være farlige. Det kan de bestemt i de rigtige hænder. Jeg forsøger nok nærmere at bevise, at det kan alle hunde. Specielt er der jo mange her imellem, hvor man mener, det var fuldstændig umotiveret...

lestat vil ikke vide at muskelhunde ikke er farlige, men at alle andre hunde er ligeså farlige, det giver det samme, at muskelhunden ikke er farligere end alle andre hunde.

-Men alle hunde ER jo farlige. Der kan jo ikke være nogen tvivl om at alle hunde kan angribe hvis de er dårligt opdragede og dårligt socialiserede.
Og selv om de ikke er det, så kan der stadigvæk opstå "misforståelser" hvor det ender med at hunden bider.

ja det har jeg også skrevet før, hvordan bliver muskelhunde mindre farlige af at andre hunde også bider ?

tænk et ramaskrig der ville blive hvis vi andre satte uhyggelige billeder ind i trådende hver gang der blev postet familie billeder af muskelhunde, og hvis vi i øvrigt omtalte fortalerne for muskelhunde som de omtaler os.

-I bliver omtalt som det i er. Jeg mener ganske klart, baseret på de indlæg du har skrevet igennem tiden, at det er tydeligt at du har så massive fordomme over for muskelhunde så du ikke engang kan tolerere at der i en tråd hvor folk kan fortælle om de hundebid de har fået UANSET race, er en ganske massiv overvægt af typiske familiehunde - Du SKAL forsøge at miskreditere tråden. Men det ændrer altså ikke på virkeligheden, og virkeligheden er at ALLE hunde kan være farlige.

og hvilke fordomme er det så ?

jeg forsøger ikke noget som helst jeg har bare læst det lestat (trådstarter) selv har skrevet om tanken bag denne tråd.

og så tror jeg heller ikke der vil komme overflod af kamphunde bid i denne tråd, bla andet fordi vi ikke har haft dem i så stort omfang, og i så mange år som eks gravhunde og schæfere.

-Tjah...Af at der er så få muskelhunde (ifølge dig), hvorfor får de så en så enorm overeksponering i medierne? Nu er jeg jo et positivt menneske, så jeg vælger at tro at det er fordi at muskelhunde er SÅ fredelige, så sikre så når der ENDELIGT er en muskelhund der bider, så er det en stor nyhed fordi det sker så sjældent. Hvorimod når schæfere og labradorer bider så er det ingen nyhed, fordi det sker hele tiden.

Ja, det må være den eneste forklaring...Denne her tråd er jo fuld af historier om hunde der har bidt og mig bekendt er ingen af dem kommet i B.T eller Ekstra Bladet. Det må jo være fordi det ikke er nogen nyhed. For der kan vel ikke være tale om at medierne (og visse mennesker) har set sig ond på en bestemt race?

det tror du jo ikke selv på, det er bare for at være på tværs, men antalmæssigt ser det nok ikke så slemt ud med bid og angreb fra muskelhunde, i forhold til schæfere og tæppetissere, men havd nu hvis man tager det % vis ?

men også fordi der er så stor debat om dem for tiden at dem der er ejer af en kamphund der har bidt nok skal holde deres mund om det.

Jamen så er der jo heldigvis de mange ofre for de slemme muskelhunde, ikke? De har vel ikke fået mundkurv på.

næh det er forbeholdt de få, men der er stadig flere hunde derude af anden kategori end muskelhunde.

må jeg lige i den forbindelse gøre opmærksom på at jeg skriver muskelhund og ikke kamphund, da jeg tror de færreste prøver at tage en trænet kamphund ind som familiemedlem.

Forresten forsøger jeg ikke at bevise, at muskelhunde ikke kan være farlige. Det kan de bestemt i de rigtige hænder. Jeg forsøger nok nærmere at bevise, at det kan alle hunde. Specielt er der jo mange her imellem, hvor man mener, det var fuldstændig umotiveret...

der står at alle hunde er farlige...og dermed at muskelhunde ikke er farligere end andre hunde.

det hedder et pb system...

-Eller også hedder det sladder.

ja uha mange er blevet bidt, alle hunde er farlige, og hvis du havde læst mine indlæg ville du også kunne se at det har jeg skrevet før.

-Fint nok, alle hunde kan være farlige. Hvad er så pointen med heksejagten på muskelhunde?

sandheden ja for en debat tråd på nettet viser jo den endegyldige sandhed, det ved vi alle.

-Hov, det tror jeg ikke jeg har sagt. Men det her er da bedre end som grundlag for ens argumenter end frygt, fordomme og artikler i Ekstra bladet.

ja det har jeg også skrevet før, hvordan bliver muskelhunde mindre farlige af at andre hunde også bider ?

-Det gør de heller ikke. Men det viser at man har lige så stor grund til at tage sig i agt for en schæfer som for en muskelhund.

Hvilket forøvrigt kun er sund fornuft.

og hvilke fordomme er det så ?

-Vi kan jo begynde med den fordom om at muskelhunde er født mere farlige end alle andre hunde.

jeg forsøger ikke noget som helst jeg har bare læst det lestat (trådstarter) selv har skrevet om tanken bag denne tråd.

Du mener vise at andre hunde også bider?

det tror du jo ikke selv på, det er bare for at være på tværs, men antalmæssigt ser det nok ikke så slemt ud med bid og angreb fra muskelhunde, i forhold til schæfere og tæppetissere, men havd nu hvis man tager det % vis ?

-Hvad nu hvis du rent faktisk havde noget reelt statistisk materiale at gå ud fra frem for dine fordomme?

næh det er forbeholdt de få, men der er stadig flere hunde derude af anden kategori end muskelhunde.

må jeg lige i den forbindelse gøre opmærksom på at jeg skriver muskelhund og ikke kamphund, da jeg tror de færreste prøver at tage en trænet kamphund ind som familiemedlem.

-Det kan faktisk sagtens lade sig gøre. I USA har de centre hvor de resocialisere kamphunde der er blevet reddet. Jeg har også før linket til en historie om en kamphund der blev reddet og gik direkte ind som en familiehund uden problemer.

det hedder et pb system...

-Eller også hedder det sladder.

også når folk selv skriver til en at de er enige ?

ja uha mange er blevet bidt, alle hunde er farlige, og hvis du havde læst mine indlæg ville du også kunne se at det har jeg skrevet før.

-Fint nok, alle hunde kan være farlige. Hvad er så pointen med heksejagten på muskelhunde?

er det en heksejagt når folk ragerer på at der ankommer et dyr der kan skamfere og slå ihjel, som er set i hundekampe, set mishandlet og ødelagt

hedder det ikke bekymring, frygt, realisme...

sandheden ja for en debat tråd på nettet viser jo den endegyldige sandhed, det ved vi alle.

-Hov, det tror jeg ikke jeg har sagt. Men det her er da bedre end som grundlag for ens argumenter end frygt, fordomme og artikler i Ekstra bladet.

muligt, men de historier er jo sande, de er sket...

ja det har jeg også skrevet før, hvordan bliver muskelhunde mindre farlige af at andre hunde også bider ?

-Det gør de heller ikke. Men det viser at man har lige så stor grund til at tage sig i agt for en schæfer som for en muskelhund.

Hvilket forøvrigt kun er sund fornuft.

ja og der kommer Brian-jannick så ind i billedet, som skrevet før, så fræser jeg ikke skrigende over på den anden side af gaden når en familie kommer med en muskelhund, der fredeligt trisser derudaf uden at gøre større væsen af sig selv, men når kræet kommer brasende slæbende på fyren med tatoveringer i nakken, små-bandende og rykkende i snoren ja så passer jeg fisme på mine fingre, for en muskelhund er et våben i hans hænder, havde det været en puddel havde mine fingre nok haft større chance for at blive siddende på deres plads.

og hvilke fordomme er det så ?

-Vi kan jo begynde med den fordom om at muskelhunde er født mere farlige end alle andre hunde.

kan du ikke lige finde der hvor jeg har skrevet det, for jeg kan ikke huske det.

jeg forsøger ikke noget som helst jeg har bare læst det lestat (trådstarter) selv har skrevet om tanken bag denne tråd.

Du mener vise at andre hunde også bider?

og det gør de da, men det gør muskelhunde også, og jeg vil stadig hellere have en puddel sidende i låret, end en hvilken som helst muskelhund, med en stor hund bliver ens ansvar som hundeejer også større.

ikke dermed sagt at små-hundeejere ikke har noget ansvar.

det tror du jo ikke selv på, det er bare for at være på tværs, men antalmæssigt ser det nok ikke så slemt ud med bid og angreb fra muskelhunde, i forhold til schæfere og tæppetissere, men havd nu hvis man tager det % vis ?

-Hvad nu hvis du rent faktisk havde noget reelt statistisk materiale at gå ud fra frem for dine fordomme?

hvad nu hvis du havde ...

næh det er forbeholdt de få, men der er stadig flere hunde derude af anden kategori end muskelhunde.

må jeg lige i den forbindelse gøre opmærksom på at jeg skriver muskelhund og ikke kamphund, da jeg tror de færreste prøver at tage en trænet kamphund ind som familiemedlem.

-Det kan faktisk sagtens lade sig gøre. I USA har de centre hvor de resocialisere kamphunde der er blevet reddet. Jeg har også før linket til en historie om en kamphund der blev reddet og gik direkte ind som en familiehund uden problemer.

ja og nogen gange lykkes det, men mange gange gør det ikke, og tør man gamble med en hund der kan dræbe, alene dens str gør at den er i stand til at slå ihjel, turde du lægge børn og hjem til en mishandlet kamphund ?

(jeg mener kamphund og mishandlet hører uløseligt sammen.)

også når folk selv skriver til en at de er enige ?

Ah, så før du skrev i denne tråd sendte en hel masse mennesker altså beskeder til dig om at de var enige?

er det en heksejagt når folk ragerer på at der ankommer et dyr der kan skamfere og slå ihjel, som er set i hundekampe, set mishandlet og ødelagt

hedder det ikke bekymring, frygt, realisme...

-Realisme? "Realisme" betyder beviser. Hvor er beviserne for at muskelhunde er farligere end alle andre hunde?

muligt, men de historier er jo sande, de er sket...

-Så sande som noget nu kan være i Ekstra bladet..

Men nu har du så (surprise!) en lang række historier herinde om "almindelige" hunde der også bider.

ja og der kommer Brian-jannick så ind i billedet, som skrevet før, så fræser jeg ikke skrigende over på den anden side af gaden når en familie kommer med en muskelhund, der fredeligt trisser derudaf uden at gøre større væsen af sig selv, men når kræet kommer brasende slæbende på fyren med tatoveringer i nakken, små-bandende og rykkende i snoren ja så passer jeg fisme på mine fingre, for en muskelhund er et våben i hans hænder, havde det været en puddel havde mine fingre nok haft større chance for at blive siddende på deres plads.

-Måske hvis det havde været en puddel, men ikke hvis vi taler boxer, schæfer eller en anden brugshund i samme vægtklasse.

kan du ikke lige finde der hvor jeg har skrevet det, for jeg kan ikke huske det.

-Jeg gider ærlig talt ikke jage igennem tråde nu, men har du måske ikke også talt om det berømte "kampgen"?

og det gør de da, men det gør muskelhunde også, og jeg vil stadig hellere have en puddel sidende i låret, end en hvilken som helst muskelhund, med en stor hund bliver ens ansvar som hundeejer også større.

ikke dermed sagt at små-hundeejere ikke har noget ansvar.

-Muskelhunde er på det punkt ikke værre end alle andre hunde i samme vægtklasse.

hvad nu hvis du havde ...

-

-Det er dig der har bevisbyrden. Det er din side der er kommet med påstanden om at muskelhunde skulle være "værre" på en eller anden måde end alle andre hunde, så er det også jer der skal bevise det.

ja og nogen gange lykkes det, men mange gange gør det ikke, og tør man gamble med en hund der kan dræbe,

-Alle hunde i den vægtklasse kan dræbe. Alle hunde kan dræbe, når det kommer til stykket.

alene dens str gør at den er i stand til at slå ihjel, turde du lægge børn og hjem til en mishandlet kamphund ?

-Ja. Det turde jeg faktisk godt, hvis den er blevet resocialiseret.

(jeg mener kamphund og mishandlet hører uløseligt sammen.)

-Det gør jeg også, men jeg mener også at enhver hund kan rettes op igen med tid, opdragelse og omsorg.

nej jeg har aldrig snakket kampgen, jeg aner ikke om det eksisterer, jeg har aldrig set/ hørt noget om at man har fundet det.

jeg tror ikke på at alle mishandlede hunde kan rettes op på, nogen er så ødelagt at jeg tror det er umuligt.

jeg kan godt forstå du ikke gider og se alle trådene igennem, men jeg har faktisk ikke skrevet at muskelhunde er født farligere, eller er farligere end andre store hunde.

men farligere end en gravhund og en puddel ja.

men jeg har skrevet at jeg synes det er et problem at ejerne til muskelhunde stikker hovedet i busken.

for uanset race er det et problem at de bider og angriber, at de i de fleste tilfælde skyldes ejerne gør ikke biddet mindre slemt.

at der så oveni bliver importeret og avlet på tvivlsomme hunde, er jo bare med til at gøre det endnu værre.

jeg tror ikke på at al dårlig adfærd fra en hund kun kan skyldes ejeren, det må være en kombination af gener, og opdragelse.

Jer som KUN diskutere omkring muskel og kamhunde kan i ikke lave en tråd til det formål ???

Så vi andre slipper for at skulle ligge øjne til, når denne tråd IKKE handler om det emne men om ens fortællinger omkring det at være blevet overfaldet/bid af en hund. Uanset race!!!

Der findes ufattelige mange af de tråde herinde, så mon ikke at jeres snak/debat kan falde ind i en af dem

en morgen da jeg var 11-12 år, var jeg ude at gå med min mors venindes lille datter(max ½år) i barnevogn og vores lille shih tzu(tæppetisser) i snor. ud af hækken stormer en mellem stor blanding af border Collie og tintin hund, da jeg kan se at både hund og barn er i fare, løfter jeg hunden over hovedet og stiller mig med front foran barnevognen, så den ikke kan komme der op. hunden kommer tættere og tættere på for til sidst nærmest at flyve hen imod mig med åben mund og lande lige i min mave, hvor efter den forsvinder ind i hækken, lige så pludselig som den kom frem. jeg skynder mig hjem og vi får set på sagerne, den havde fået bidt en lille luns af, men heldigvis ikke mere. Da vi senere konfronterer hundeejeren(via beskrivelse fandt vi frem til den via naboer)i hans hjem, kommer hunden igen farende med tænderne først, og hvad siger ejeren: den gør ikke noget? SÅ blev min mor sur.

heldigvis skete der hverken baby eller lille hund noget, og arret er forlængst væk nu, men jeg er ikke helt tryg ved fremmede hunde som ligner den.

Nu har jeg ikke været herinde i weekenden, og det er da godt nok røget ud på et sidespor imens..

Miss-Joye, god tanke du havde, desværre kom den for sent, fordi folk er allerede "skræmt" ud af tråden..

Dette er ikke for at tage diskutionen op igen, men jeg mener, jeg bør svare:

Pajken, man læser, hvad man vil og det gør du helt klart, nr du mener, at fordi jeg konstaterer, at alle hunde kan være farlige, så mener jeg, at alle hunde er lige farlige.. Hm.. Så skulle jeg godt nok være snotdum, hvilket jeg da ikke betragter mig selv som. Jeg kan skam sagtens se, at der er pokkers til forskel på et bid fra en Dværggravhund og en Sankt Bernhard. Jeg kan også sagtens se, at en Foxterrier er en noget mere aktiv hund, end en Grand Danoir, og derfor henvender sig til en helt anden slags mennesker.

Det farligste ved en hund, er den der holder i den anden ende af snoren!

Til alle jer, der er kommet med jeres historier: Tusind tak, det har sat gang i nogle tanker og jeg synes, det har været spændende at høre jeres oplevelser omkring episoderne..

Som barn havde min mor hundepension. Hundene gik, når de var inde, i store bokse, strøet m. savsmuld.

Jeg brugte meget tid på at hygge mig m. hundene og havde bla en yndling: en stor flot gylden retriever. Han havde været hos os mange gange.

En dag så jeg at han havde fået lagt en stor del af hans spåner i een bunke, jeg tænkte at jeg da lige ville være sød og fordele dem - sparkede til bunken - og HAPS sad han i min arm.

Min far var heldigvis lige om hjørnet og fik ham væk - ellers tør jeg ikke tænke på hvad kunne være sket .

Bagefter fandt jeg ud af at han havde gemt sit kødben i bunken - jeg kunne ikke se det og var måske også for lille til at kunne have regnet det ud...

Resultatet var en dyb flænge - og stadig et ar på min højre underarm på ca 1 cm. Dåmme hund!

Hunden blev iøvrigt aflivet da den efterfølgende gentagne gange bed deres egne børn!