BNP er den samlede produktion i landet. Den opgøres ved værditilvæksten i hvert led et produkt går igennem. F.eks. er det kun den merværdi, bageren ligger til brødet, der bliver hans bidrag til BNP. Altså ikke råstofferne som mel og sukker, de talte nemlig med, da de blev produceret i foregående led (værdikæden).
Al prduktion tælles med, så for Danmarks vedkommende tæller produktionen i skoler, institutioner, det offentlige (sygehuse, biblioteker osv), falck osv. også med. Her opgøres det med den løn, de pågældende medarbejdere tjener for deres ydelse. (Her bliver Danmark hurtigt "rigere" end lande, hvor man f.eks. passer børn og gamle hjemme og ikke har så lang skolepligt).
Hjemmeproduktion (hjemmebrændt, hjemmebrygget øl, hjemmedyrkede grøntsager osv) tæller ikke med. Ej heller gør sort arbejde 
For at sammenligne lande gør man normalt det, at man tager det samlede BNP og deler ligeligt ud på befolkningen. Så har man et gennemsnit af den produktion, hver enkelt bidrager med. Problemet her er så bare, at det ikke viser noget om, hvor stor den sociale ulighed er i et land - der kan godt være et meget højt BNP pr. capita, med rigtig mange, der lever under fattigdomsgrænsen, da kun få sidder på al produktion og rigdom. Desuden kan vi ikke direkte sammenligne os med et land, der ikke har velfærdssystem som vi, da vi ved vores institutioner har et høj BNP.
Hmm... blev du klogere??? 
