Godaften Folkens

Min far viste mig noget, som hans kæreste har skrevet. Synes det er super godt og sætter lidt tanker igang, så ville lige vise det til jer

HVORFOR?

Hvorfor skal man igennem alle de ting man går igennem, er det fordi vi bliver mere og mere egoistiske?

Vi såre hinanden med et smil på læben, at kæmpe og værdsætte nogen er et ord der er forsvundet ud af vores ordbog, vi lever på VORES primisser og VORES krav, hvad vi ønsker og hvad vi vil, se mig, hør mig, jeg er den vigtigste her på denne jord, og det er tit og ofte på bekostning af andre, men det ser vi ikke ,vi har nok i os selv, nok i vores egen egoisme og vores dårlige undskyldninger.

Vi lever hver for sig, hver for sig i vores egen ensomhed, vi råber op om at vi vil elskes og være værdsat, vi ønsker os den eneste ene at leve sammen med, stifte familie så vores slægt og navn føres videre, når vi så møder ham/hende i livet, hvad gør vi så, vi kan ikke se det, vi lader det passere, vi er ligeglade med det, for vi skal ikke have noget i klemme, vi vil ikke have eller tage ansvar, vi lever et liv hvor følelser intet betyder, vi går fra den ene til den anden, det er nemt fordi vi behøver ikke have følelserne med, vi siger, vi er ikke kærester, vi ser kun hinanden, HVORFOR? Fordi hvis der nu kom noget bedre eller hvis jeg nu faldt i med en anden, så er der ingen der kan dømme mig for vi så kun hinanden, vi havde ingenting sammen, jeg lovede dig ingenting, egoisme eller fejhed???

Vi lever om kap med tiden, tiden hvor vi bliver ældre, hvor det på et tidspunkt er for sent at få det vi søger og ønsker, for sent til at få vores familie så vi ikke ender som ensomme gamle der bare bliver gemt væk og glemt af samfundet, vores venner falder fra en efter en og måske er det lige dig der ender som den sidste, den der ender alene, kun omgivet at mennesker i hvide kitler som ikke kan mindes dit liv med dig fordi de ikke kender dig, ender med et liv hvor du stiller dig selv det spørgsmål, var det det liv jeg ønskede, det tidspunkt hvor du ved det er for sent at lave det om ,hvor du bare kan sidde med din ensomhed og bitterhed og kigge tilbage over skulderen og tænke hvorfor gjorde jeg det ikke anderledes?

Vi vælger selv hvordan vi vil leve vores liv og hvordan det skal ende, vi fik et liv og nogle egenskaber som vi ikke formåede at værdsætte og bruge men i stedet for misbrugte vi det, vi slynger om os med ord om at vi skal være gode ved hinanden og vise hinanden kærlighed, vi klager over vores unge bliver mere og mere voldelige, vi kan ikke forstå det, hvorfor kan vi ikke forstå det? Hvad er det vores egen børn og unge ser hver dag? Voksne der ikke behandler hinanden pænt, der ikke snakker pænt til hinanden, voksne der såre og træder på hinanden hver dag, er vi dumme eller er vi bare blinde???