Hej alle sammen.
Jeg skriver, fordi jeg nu endelig er glad igen - har ellers været RIGTIG bekymret, for min "lille" hest...
Som nogen af Jer måske ved, har jeg en 2-års frieserhingst, som normalt er verdens gladeste og mest godmodige dreng. Pludselig forandrede han sig dog, at mine alarmklokker har bimlet og bamlet!
Det startede med, at han pludselig nægtede at spise. Han blev "mat" og virkede deprimeret/slukket/ked af det. Jeg prøvede at friste ham med forskellige andet foder (bl.a. klid, som han ellers elsker, og ren havre, som han normalt ville gøre ALT for at få), men han ville intet have. Hans hø blev heller ikke spist. Med lidt held kunne jeg lokke at par gulerødder i ham, vel at mærke, at han blev håndfodret. Det skal måske lige siges, at han normalt er MEGET glad for mad - alt mad - alt spiseligt!
Jeg tænkte, at det måske kunne skyldes, at han har fået lidt medicin i sin mad tidligere - han har lidt voldsomt af vokseværk, da han skyder i vejret med lynets hast, så jeg vaskede og skrubbede hans krybbe for at undgå, at der skulle sidde nogen medicinrester i den. Dette hjalp dog ikke. Jeg prøvede også at hænge en ny transportkrybbe op i boksen. Den hjalp en smule - nyhedens interesse fik ham til at nappe lidt til foderet, men han spiste slet ikke op.
Han drak heller ikke tilstrækkeligt.
Så måtte dyrlægen jo alarmeres... I første omgang mente dyrlægen ikke, at han var syg, men mine alarmklokker bimlede og bamlede, og jeg kunne bare "mærke", at min lille hest havde det skidt. Det var dog noget svært at stille en diagnose på ham, for der var ingenting, der lige skinnede klart i øjnene. Han havde ok afføring (dog i begrænset mængde pga. den begrænsede mængde foder) - så kolik kunne det ikke være. Der var også fornuftig lyd i tarmene. Gødningen blev tjekket for sand/jord, men indholdet var ej heller alarmerende stort. Tænderne blev tjekket, men ingen problemer dér heller. En hånd i bagdelen afslørede heller ingen abnormiteter, og han havde ikke feber, så virus var det heller ikke. Han var mere "tør" i munden end de andre, men ikke så voldsomt at en dehydrering truede, så dyrlægen mente, at vi skulle se det lidt an et par dage.
Hmm... Så er gode råd dyre. De næste par dage gik med MEGEN bekymring, MEGEN lokkeri ved spisetid, og MEGEN opmærksomhed, nussen og kælen, men lige lidt hjalp det. Så et par dage efter kom dyrlægen ud igen. Jeg holdt stædigt fast ved, at der altså VAR noget galt, og at han var nødt til at finde ud af, hvad det var.
Hesten blev igen tjekket, men stadig intet skinnede rent i øjenene. Dyrlægens bedste bud måtte så være, at hesten måske kunne have mavesår. Jeg var noget forundret, for jeg forbinder normalt mavesår med heste, som er i skrap træning og/eller stressede, og det er min lille bandit bestemt ikke. Han laver ikke dagens gerning, ud over at vi går en lille tur engang i mellem, og han tager alt i livet med ophøjet ro. Dernæst ved jeg, at sjældne fodringer ligeledes kan føre til mavesår, så vi fodrer mindst fem gange i døgnet, bruger kun små mængder krybbefoder og fodrer med MASSER af godt stråfoder, så mavesår forekom mig noget usandsynligt. Dyrlægen ordinerede dog tre dages mavesårsmedicin, så vi kunne få det af- eller bekræftet. Dyrlægen forklarede faktisk, at selvom hesten normalt virker glad og i harmoni, så sker der en hel masse med unge hingste "indeni". Hormonerne hamrer, og de bliver bombarderet med spændende dufte, så mange af dem, kan godt være rolige "på ydersiden", mens "indersiden" arbejder på højtryk...
Mavesårsmedicin er HAMRENDE dyrt, og jeg var MEGET skeptisk, men til min enorme glæde er hesten nu - to dage efter endt behandling - igen begyndt at spise. Han sorterer stadig meget, og vil kun spise de lækre sager, men han spiser! Altså kan det ind i mellem godt betale sig at lytte til sin intuition, stædigt være vedholdende, når alarmklokkerne ringer, og så satse en lille smule...
Nu håber jeg bare, at han fortsat trives. Han har manglet ædelyst og spist for lidt i over 14 dage, så han ligner nærmest en afpillet cykel nu. Kiloene er bare raslet af ham, men jeg håber, at godt foder i rigelige mængder vil kunne få lidt sul på ham igen.
Mit råd med dette indlæg er egentlig bare, at I skal lytte til Jeres heste og til Jeres intuition. I er dem, der kender dem bedst!
