I "forlængelse" af mit andet indlæg, kommer jeg lige med dette spørgsmål.
Min hund er - som beskrevet i det andet indlæg - utrolig glad for andre hunde.
Hun er næsten en pestilens sådan som hun bare SKAL hilse på dem, når vi møder dem.
Det har gjort at jeg tit og ofte vælger at hun simpelthen ikke skal have lov at hilse, idet hun skal lære at man rent faktisk godt kan gå forbi uden at skulle mase ind foran og over til hunden.
Det går rimeligt nu - at vi så ind imellem vender om og lader dem hilse efterfølgende er så en ting.
Men det at hun indser man IKKE partout SKAL over til den anden når man møder den, er det vi stræber efter.
I denne træning havde jeg så følgende lille episode forleden.
Vi er ude og gå og møder så en mor med barn og hund.
Jeg korter Ronja op, siger "på plads" og da hun så småt begynder at trække derover får hun et fast "nej".
Moderens hund er en bette en og den trækker og hiver for at komme over og hilse.
Vi fortsætter og da vi så er lige ud for dem og Ronja liiige skal over til den lille ekstremt aktive, hilseglade hund, får hun endnu et fast "NEJ" og et ryk i snoren og vi går forbi.
Moderen stopper op og spørger "Må den ikke hilse???"
Og jeg svarer "jo, men hun har også godt af at lære at man ikke skal hilse HVER gang"
Hun blev faktisk lettere fornærmet og trækker sin hund med sig og går.
Ligner en der tænker jeg er da vist tom oven i...
Mit spørgsmål...
VAR det en dum metode jeg brugte, og svar jeg kom med?
Jeg mener bare, når nu netop Ronja er SÅ hundeglad, er det så ikke at bekræfte hende i at det er ok og hive/trække over til hundne, hvis hun får lov at hilse hver gang??
Eller er jeg "tom oven i"?
Hvordan havde du taklet situationen?