Mine ponyer har en stor plads i mit hjerte, og jeg ser dem ihvertfald ikke bare som dyr.

De er der altid, hvis jeg er nedtrykt over et eller andet (:

Mvh

Carina

Min hest er vel en slags makker for mig. Jeg kommer jo ingen vegne, hvis ikke der er et vist samarbejde, og her må både hesten og jeg lære at tyde hinandens signaler.

Desuden er Hannibal en højt skattet ven, som altid er der for mig, og som gider lytte til alt hvad jeg siger. Jeg stoler på ham, og vil gøre meget for at han skal have det godt.

Jeg rider springstævner på distriktsplan, men min hest er altså ikke blot reduceret til en sportsrekvisit! Hvis det en dag bliver sådan, så holder jeg op med at ride, for en stor del af fornøjelsen ved det, er jo netop samværet med hesten...

For mig er min hest ikke bare det dyr. Men en elsked ven.

Og hun vil altid have en rigtig stor plads i mit hjerte.

Hun er osse kun købt som hygge og skovturs hest, og hun skal rigtig gå og nyde livet.

...er min psykolog, kammerat (der altid er ærlig), min adspredelse, min måde at stresse af på og min udfordring...så er det vist sagt...

Jeg er ikke konkurrencerytter, bliver det heller ikke, heste er for mig fornøjelse...ikke stress, jag, skuffelser og rosetter...

er et pragtfuldt DYR som jeg nyder samvær med.Han opfylder mit behov for at ride...konkurrere...for at træne og udvikle...for at føle glæden ved min sport når noget går godt...han sørger for at fastholde min selvdiciplin når noget ikke lykkedes og vi må klø på...

Hesten er også min fornøjelse...og selvom jeg deltager i konkurrencer er det da bestemt ikke med stres og jag...tværtimod...det er da en del af fornøjelsen.

Min psykolog bliver han aldrig...har nu heller ikke behov for en...ven??..næææ...det er han for dum til...

Men han er en af dem der giver mig de største oplevelser hver eneste dag...og jeg vil meget nødig undvære ham i mit liv...

vh Helle

er for mig noget af det bedste, sammen med familie og min kat selvfølgelig. det vigtigste er at hun har det godt, så på den måde er hun nok lidt som et barn for mig (har jo ikke nogen endnu)uden det bliver for meget. hun betyder så meget for mig for det at jeg har hende har betydet rigtig meget for mit humør og mit liv. havde en periode hvor jeg altid sov, og hvis ikke jeg havde hende ville jeg nok sove min ungdom væk endnu.også gør hun mig så glad. da jeg købte hende tænkte jeg kke på race eller noget. kun på at hun virkede rigtig dejlig og havde de dejligste øjne. men da jeg så købte hende fandt jeg ud af at hun har en ret fin far så vidt jeg har hørt så det er jeg da ret stolt af.

men det var absolut ikke det jeg gik efter da jeg skulle finde en hest.hun er sammen med min kat den bedste ven i verden. for jeg har da også nogle rigtig gode og sande venner, men de to ved jeg altid hvor jeg har

mine heste (og andre dyr) meget højt. Men det er brugsdyr.. jeg rider, jeg tager til stævner osv.

Hvis vores travheste fx. ikke duer til travløb... og ikke er avlsegnet.. jamen så er det bare ærgeligt.. de bliver ikke lavet til "rideheste" de bliver aflivet, eller går som selskab.

Jeg solgte 2 heste i sommers, da jeg desværre var nået dertil hvor de ikke kunne være med mere og skulle ha en bedre hest. Det gjorde jeg fordi jeg bruger mine dyr. De får alt hvad de har brug for. Og bliver passet med kærlighed, kys og klap hver dag...

Jeg elsker dem meget højt, men de bliver brugt

Kort og kontant:

Er og bliver indkøbt som konkurrenceheste. Det er det jeg skal bruge dem til, og fungerer det ikke, ja så må de videre. De vil ha det bedre et andet sted end her hos mig.

Virkeligheden:

Jeg er selvfølgelig glad for alle mine heste. Men hvis og når vi kommer til det sted hvor Ole (eller jeg) mener at det nok er nu at en af mine heste må sælges - ja så kan det da sagtens tage mig måneder før jeg inde i mig selv "bliver klar til" at hesten må videre. Det handler vel om at distancere sig.

Linse er bestemt den hest jeg har det bedst sammen med. Jeg holder af hende for hendes kapacitet, livsgnist og hendes særheder. Hun er min ven og sparringspartner. Lige så ærgelig og skuffet jeg kan blive over hende, hvis hun fjoller rundt på banen i en konkurrencesituation - Ja lige så hurtigt bliver jeg ked af at være utilfreds med hende. Det er trods alt mere reglen end undtagelsen at hun yder til UG.

Dejó vinder mere og mere indpas på samme måde. Han er typen der han få det til at kilde i maven ved synes af hans glade forventningsfulde ansigt. Jeg glæder mig til de kommende championater.

Chance er købt til avl, jeg har faktisk haft en interesseret køber til hende, men nej, jeg måtte bare beholde hende. Hun er sådan en rar lille hest.

Faktum er:

At jeg er et konkurrencemenneske, og havde jeg ikke stævnerne (eller en ung hest på vej mod stævner) så havde jeg slet ikke ridehest.

Så ville jeg avle Welsh ponyer.

de færreste herinde der BARE ser deres hest som et dyr...

Når det så er sagt, kan jeg faktisk godt have heste, som jeg ikke vil have et "forhold" til, andet end at passe og pleje dem, dog uden at komme til at "føle" noget videre for dem... Det har jeg jo måttet lære, da vi ind imellem har haft plejeheste, som jeg fra starten af, har vidst skulle videre...

Vi har selv ejet heste som vi selvfølgelig har været glade for, men må indrømme, at hvis de ikke kan "bruges" til noget, andet end til at hælde foder i, så prøver vi at finde dem et nyt hjem, hvor ny ejer kan have større glæde af dem end vi selv har...

Men igen... Det skal helst tage lidt tid, så vi kan nå at vænne os til tanken...

min hest er min ven.

En meget betydningsfuld ven.

Og jeg tror ikke rigtig det er alle der kan forstå min hest. Nogle tænker sikkert; "ih, en træls hest, der ikke gider som jeg vil" men sådan tænker jeg ikke. Jo nok en gang imellem, når man lige har sine dårlige dage vel

Det er lidt svært at forklare, men for mig tror jeg i sidste ende, hun nyder når jeg kommanderer rundt på hende. efter det er gjort. for hun har også selv opnået noget så.

Faktisk tror jeg også min hest er den rette for mig. Vi er begge to stædige, og kan også have temperament. Sommetider ret hyper, andre gange træt af det hele. og alligevel kan "vi snakke om alt". Vi er rigtig gode veninder Selvom vi har vores småskænderier.

er bare dyr, men da jeg holder meget af dyr og gør meget for at behandle dem godt og i overensstemmelse med deres natur, tror je bestemt ikke de lider under at blive behandlet som dyr.

Personligt tror jeg det ville skabe flere problemer både adfærdsmæssigt og helbredsmæssigt hvis de blev behandlet som mennesker eller dukker.

har dyr ikke personlighed

At man ser på sine heste som "bare" dyr betyder jo heller ikke at man behandler dem dårligt, tværtimod.

...Jeg elsker mine skønne muler ! - og det har kostet mig ret dyrt - både økonomisk og mht. parforhold mv.

Meen der er intet som at betragte sine muler når de virkelig hygger sig og nyder livet !!! - det er balsam for sjælen !!

Mvh.

det vil jo altid være et dyr, men det er jo også ens trofaste ven og en masse andet, <3 min hest betyder sindsygt meget for mig. ofte er det bare et bånd mellem ejernen og hesten, jeg skal tilride min hest snart, den vil blive brugt som hygge hest, skovturs hest, og måske lidt spring og dressur bare for sjov (; jeg er ikke til konkurrencer og stævner.

Hesten i mine øjne er det mest fantastiske der er blevet skabt! Der findes simpelthen intet smukkere,dejligere og livsbekræftende end en hest hvis man spørger mig!

Jeg er så "hestefikseret" at jeg stort set kun tænker på heste når jeg er på arbejde,i fritiden og endda når jeg sover (drømmer ). Hvis ikke jeg havde heste i mit liv ville jeg være temmelig ligeglad med hvor jeg var henne og hvorfor. Har prøvet at være helt hesteløs i næsten 3 måneder hvoraf de to-og en halv gik med at skaffe penge til at købe en ny for .

Mht hvordan jeg har det med de specifikke heste så er det meget forskelligt. Min egen er jeg jo helt tosset-vild med Hun er simpelthen dagens omdrejningspunkt! Når jeg fx har en hest i træning knytter jeg mig naturligvis til den og nusser,klapper og kysser jeg da på staldgangen samt bekymrer mig om den og dens velfærd men der er nok alligevel en distance i forhold til min egen som jeg jo ikke skal give slip på bare sådan.

Hesten (som er mig nærmest) er for mig både en rigtig god ven(inde),arbejdskammerat, afstresning samt "sportsredskab" -dog er det sidste med forbehold da de andre ting langt overskrider denne!

Jeg ser nikita som et dyr, men samtiddig et familie medlem.

Men en hest er jo ikke bare en hest, det er noget af det mest fantastiske .. Jeg kan simpelthen ikke forklare det. Også de gude smukke, vær og en, på vær deres måde <33.

mine ambitioner får jeg afløb for på mit job ... dér får man mere ud af det i kroner og ører.

MVH Dixonfan

er hestene en del af familien på lige fod med hunden og katten. Vi elsker vores dyr, og deres velbefindende er alfa og omega for os.

Når det så er sagt, så er det nok nærmere os, der forsøger at indgå i en hesteflok, end vi forsøger at gøre vores heste til mennesker. De skal vide, hvor i hierakiet de befinder sig, eller bliver de farlige - specielt eftersom to af dem er hingste.

De er dog stadig nogen af mine bedste venner (næst efter min mand), de er trofaste, tillidsfulde, de opmuntrer på en "tung" dag, og sammen oplever de og jeg en masse.

Et samarbejde er vigtigt, og de er på ingen måde "bare" et brugsdyr her hos os. Min hest og lange rideture i skoven var også den bedste medicin og terapi for mig, da vi sidste sommer mistede vores søn.

Joh, hestene har en ganske særlig plads i mit hjerte...

De er mit ansvar, med ALT hvad det indbære.

Har lige bruge en pæn slat penge på en ikke ret dyr selskabsDAME fordi hun haltede og ikke blev rengående.

Hun gik kun på fold og holdt Smukke Ganger sund i sindet.

Men hun haltede og en hest der halter viser at den HAR ondt.

Og da mine dyr er mit ansvar måtte jeg søge viden og derefter den bedste løsning, og som mange jo ved så ligger hun nu ude i grannerne.

Jeg tænker ikke som sådan på hvilken betydning mine dyr har, de er i vores liv, vores daglidag.

Vi lever og bor med dem, jaja de Smukke i stalden. Jeg sætter alt i bevægelse for at de har det godt, når noget sker eller skal ske.

Krig kommer med når jeg laver udsendelser, ligger ved mine fødder

Mine heste har været mine bedste venner og altid kommet i første række. Af nød har jeg måttet af med dem efterhånden af forskellige årsager, men de bliver aldrig glemt.

Jeg leder stadig efter min første pony - se linket

Da jeg solgte hende dengang troede jeg at det skulle jeg nok komme over, men nej - nu næsten 8 år efter savner jeg hende stadig og selvom jeg ikke har tid eller råd til hest, så ville jeg købe hende på stedet hvis jeg fandt hende på en markedsplads.

Det må da være "true love" når man har det sådan..

Mine heste er en daglig kilde til glæde og inspiration. Jeg kan gå halv-muggen og irriteret ud i stalden, men kommer garanteret i bedre humør ind i huset igen efter at have tilbragt tid sammen med dem. Jeg elsker at tage mig af dem, elsker deres hyggelige velkomst vrinsk når jeg betræder stalden, kender deres stemmer og nyder at lede dem ind i en rengjort, velstøet boks, og jeg kan aldrig få nok af, at betragte dem ude på folden. Jeg syntes de er smukke, graciøse, vidunderlige og absolut det flotteste dyr på jord. Jeg er hobby-rytter, men med alderen er det mere og mere avlen der interesserer mig. At få lov til at overvære en foling, eller komme ud i stalden til et lille nyfødt føl, det er for mig en af de helt store oplevelser i livet

Samtidig forsøger jeg at være lidt realistisk omkring deres intelligens, jeg tillægger dem ikke menneskelige karakterer, tror ikke de bliver glad for en ny grime f.eks (med mindre den anden gnavede el. lign.) om dækkenet er gult, grønt eller blåt med gulkant er de nok også flintrende ligeglade med, men jeg søger for dem så godt jeg formår, forsøger at læse deres krops-sprog og se om de trives, og ellers gør jeg alt jeg kan for at lette deres dagligdag.

Jeg bliver ked af det, når jeg ser heste som står 20 timer på boks i døgnet, hesten er for mig et frit, atletisk dyr som trives bedst ved masser af andet heste-selskab, jeg er til for deres skyld, ikke omvendt.

Kh Miriam