Jeg ved af.

Ville ikke bryde mig om at irationelle ting eller tanker skal styre mit liv.

Måske er det en fobi ??

Jeg lider ikke af en fobi, men af angst, og det er som sådan det samme.

Min frygt er tanken om at dø, eller at mine nære dør fra mig.

Men jeg kan nu heldigvis tænke rationelt, så frygten holdes nede.

Men spørg dig selv, hvad er det værste der kan ske?

Og nej du er ikke ekstrem, du er bare ALT for fokuseret. Men det kan du ændre.

Kh

Mette

Ja, bræk kan jeg klare. Jeg sover nu også på sofaen når Jesper har været ude og få for meget, for det er for risikabelt at ligge for tæt på *g* Men jeg går da ind og hjælper ham hvis han lyder som om han får problemer *g* Skulle jo nødig have han bliver kvalt, han er nemlig løsningen på min fobi...

araknofobi eller hvad det nu hedder... jeg kan bare ikke have edderkopper... Jeg kan simpelthen ikke tåle synet af dem. Jeg kan håndtere slanger, kryb, kæmpe heste og bidske hunde, men ikke små edderkopper, selvom det måske kun er bitte små nogen af slagsen.

Puha nej... så jeg sender enten kæresten eller kattene efter dem, hvis jeg finder sådan en.

Jeg er typen der kan barrikadere mig i soveværelset en hel dag, hvis der er en edderkop i stuen. Så ligger der håndklæder i bunden af døren, så den ikke kan komme ind og så venter jeg på kæresten kommer hjem og fjerner den.

Illum - nu vælger man jo ikke selv om man vil have en fobi. Men naturligvis vælger man selv hvad man vil gøre ved den hvis man har den.

Jeg har araknofobi - altså irrationel angst for edderbobber. (og nej, jeg synes IKKE at det er morsomt hvis nogen så overplastrer tråden med billeder af dem)

Men jeg NÆGTER at lade det styre mit liv! Jeg færdes i stalden selv om jeg VED de er der, og har valgt at bo på landet selv om jeg ved at jeg nok har nogen af dem i mit hjem.

Jeg kigger da efter, og har gift og støvsuger stående parat. Men jeg har bearbejdet min forbi så meget at jeg godt kan tage de små med et stykke køkkenrulle, og de større med støvsugeren - og jeg får næsten ikke myrekryb af det mere.

Jeg prøver at forebygge for mange besøg ved at jeg sprayer hver gang jeg har vasket gulve.

Jeg HAR desværre min fobi - men den styrer mig ikke og er ikke afgørende når jeg træffer beslutninger.

Ja jeg har også en, som jeg kan styre, angorofobi tror jeg det hedder, angst for store åbne pladser, elsker små rum.

Jeg klarer det med at gå i udkanten eller langs væggene og i svømmehallen vælger jeg den bane der ligger ved bassinkanten trods det at jeg er en god svømmer.

Kan heldigvis grine lidt af mig selv.

det er da noget at være sådan en kontrolfreak, en slags fobi vil jeg tro.

ligesom anorexi, der skal man også kontrollere alt selv.

Derudover har jeg en voldsom broskræk. jeg kan slet ikke kontrollere det, hyperventillerer ryster over hele kroppen, græder, angst alt det værdste man kan tænke sig.

Jeg arbejder med det, kørte for en uge siden over tre broer storebældt , lille blt og vejlefjord broen, frem og tilbage. det blev værre og værre , så på tilbagevejen var jeg sikker på at dø på storebæældt broen.

Troe det blev værre fordi jeg var træt og derfor ikke helt klar,i hovedet.

Jeg synger højt mærkelige sange jeg digter medens jeg kører, det lyder som om jeg hænger en kat i halen, men jeg prøver at få styr på det, men det er voldsomt som jeg må ud og brække mig og ryste af bagefter.

Jeg har en fobi som kan få mange til at grine... Jeg er vildt bange for fisk!!

Jeg kan godt se at det er noget underligt at være bange for, men jeg kan bare ikke have dem.

Hilsen Benedicte

P.S. edderkopper rører mig ikke en hylende fis. Når man har hest, kan det være svært at undgå dem..

Her er mit svar igen.

"Jeg ved af.

Ville ikke bryde mig om at irationelle ting eller tanker skal styre mit liv "

Og hvor er det lige du ser noget det beretiger dig til at bruge ordet kontrol og så freak oven ikøbet ???

Og hvilke kval. har du for at afgøre om det er en fobi, hvad det faktisk IKKE er ??

Helt ærligt, bare fordi man ikke fejler noget eller ikke er en klynker der mener man fejle noget hver gang man nyser ( jeg mener ikke dig TinaP)

Ikke har trang til at udstille sig og sin ringe formåen for at gøre det rigtige udi i livet hvad enten det drejer sig om børn eller mangle på evenen til at styre økonomi, så får man et lable påsat ???

Jeg mener ikke nogle bestemte personer hentyder IKKE til nogen bestemt !!

But if the hat fits...

Jeg har en fobi for mørke, Jeg er sygeligt bange når jeg går alene i mørke.. jeg har en fobi for slanger, snegle og andre orme og larver osv..

Bare det at jeg tænker på dem, gr at jeg ikke kan have fødderne på gulvet.. s nu sidder jeg mege akavet og er viklet ind i bordbenet..

Jeg har været medicineret for angst, men jeg blev bare voldelig af det, så det vil jeg ikke have igen..

Jeg har osse nogle neurotiske ting jeg bare må gøre.. Min læge siger at det tit hænger sammen..

skønt at se at du reagerer, for det er tegn på at du rent faktisk ikke har den kontrol, når du blir stødt, så er du et rigtigt menneske trods alt.

Jeg har ikke kaldt det en fobi, men antydet at det minder om en slags fobi, ikke at det er en fobi, men jeg er måske ikke god til at udtrykke mig klart nok, og det er fint for så kan der komme gang i nogle debatter.

Ævl.

Hvorfor må jeg ikke svare, uden at du skal sætte endnu en mærkat på mig.

Du er sgu da mærkelig, har et sygeligt behov i den retning..

Jeg er bange for at gå op på en stige... Engang for nogle år siden var vi ved at rense tagrender, da min stige pludselig rykkede sig en lille smule. Der skete ik noget, men jeg turde simpelthen ik gå ned... Benene rystede og jeg stod bare som limet til den skide stige...

Hvad der skete inden i mig, aner jeg ikke, men det var godt nok væmmeligt...

Sidste år prøvede jeg at gå op på en lille trappestige, og det gik osse fint nok, så mon ikke jeg kommer over det en dag...

Jeg har som barn elsket at bade/dykke...Men på et eller andet tidspunkt i mit voksne liv, fik jeg angst for vand!!

Der er ikke sket noget slem, som jeg kan se tilbage på, som giver en logisk forklaring, og det er kun blevet værre med årene.

Min fornuft fortæller mig at der ikke sker noget, men selv når jeg sidder i en båd med 20 cm vand under mig, bliver jeg panisk bange for at kæntre og falde i...Kunne jo bare rejse mig op og gå ind, hvis det skulle ske men desværre hænger det ikke sådan sammen inde i mit hovede!!!

Så, jo jeg kender til den følse, men har lært at begrænse det ved stadig at sejle med familien, men holder mig til kaffen/frokosten på midten af båden, når de andre bader

Min fobi er nok NÅLE!!! Det værste jeg ved er når jeg skal stikkes eller når jeg skal have taget blodprøve! Synes simpelthen det er så forfærdeligt!

Når min hoppe skal vaccineres, så skal en anden person holde hende, for jeg kan bare ikke klare at se på det!

Får det virkeligt dårlig!!!

Jeg lider af klaustrofobi - eller i hvert fald en mild form. Jeg kan godt tætte mig op i en flyver - men skal dog side ud mod gangen, og kan også godt klare, at folk sætter sig ved siden af mig i bussen, men jeg føler mig klemt og har det ubehageligt. Små lukkede rum skal jeg slet ikke ind i, og jeg fik det enormt dårligt, da jeg så "Das experiment", hvor hovedpersonen bliver lukket ind i en lille kasse. Føj for dælen.

Jeg tror også, at jeg ved lidt om, hvorfor jeg har det sådan. Som barn havde jeg ikke nogen begrænsninger på min "lejeplads", da vi boede ud til et kæmpe naturområde. Jeg var altid ude, og bryder mig mest om at være ude. At være inde bliver meget tragt og luften er ikke lige så god. Jeg tror aldrig, at jeg kommer mig over fobien men lærer at styre den til en vis grænse - altså som jeg nu kan sætte mig op i et fly.

Jeg synes ikke, at du er ekstem. Man kan ikke styre sine forbier 100 %, men vi må bare acceptere at holde os fra de ting, som giver os angst - du skal holde dig fra bræk og jeg fra trange rum

Jamen, Illum - du er jo ikke bedre end Lisbeth, når du kritiserer hende for, at kalde dig fobisk og du så beskylder hende for at have et sygeligt behov

Vi har vel alle vores særheder.

Men udbad mig en forklaring på hvordan hun med rimelighed kunne svare som hun gjorde ud fra det jeg havde skrevet ???

Og lige så du kan forstå og ikke behøver at drage elendig slutninger, jeg bad ikke om at fremstå eller forsøgte ikke at lyde bedre..

Og jeg aner ikke hvem lisbeth er.

sgu snart jeg udvikler en fobi overfor indlæg der udvikler sig til mundhuggeri !!!

jaja efter nogle mdr på HN må jeg vel efterhånden snart have vænnet mig til det...

og passe på jeg ikke blir en del af det, så derfor TILBAGE TIL EMNET: jeg kan ikke lide at få hovedet under vand, og hvis jeg skal, skal der ihvertfald ikke være andre tæt på. Og jeg skal til Lalandia om 14 dage...

Og man skal heller ikke lukke mig inde i små rum uden vinduer... med en edderkop!!

Maiken

Kan ikke klare orm...

Jeg syndes det er rart at høre at jeg ikke er den eneste.

Jeg forsøger virkelig på ikke at lade det styre mit liv, men det er bare svært når man nogen gange skal være sammen med folk, som drikker (bare det er nok til at få mig til at tænke på at de brækker sig)

Ser jeg en film hvor ( af en eller andengrund) er nogen der absolut skal brække sig, slår jeg over på en anden kanal.

Jeg har ikke selv brækket mig i 17 år siden jeg var 10.

Har en gang for nyelig prøvet om jeg kunne (for meget øl ) men det var umuligt.

Gud hvor ville jeg gerne slippe af med det og tage i byen og slet ikke tænke på det.

nåle, hvis det er mig de skal stikkes i, ellers ikke...

Højdeskræk, ikke i fly og den slags, men ikke god til at stå på stiger, eller ud til kanten på en høj skrænt og så videre.

Iøvrigt synes jeg at det er utroligt som folk straks skal begynde og hakke og sætte etiketter på hinanden, i en tråd der slet ikke lægger op til det.

Tråden er jo oprettet så folk kan fortælle om deres fobier, intet andet, men straks begynder folk at analysere hinanden, svine hinanden til hvor det virkelig virker som om at det er folk magtpåliggende for en hver pris at få ret.

Det er ikke altid den der råber højest der har ret...

Jeg er, ligesom en del andre, bange for edderkopper. Jeg kan blive helt stiv af skræk, hvis der er en edderkop i nærheden. Ret upraktisk, når det vrimler med edderkopper i stalden! Det værste er, når jeg skal rydde op i stalden, for så kommer edderkopperne jo først frem! Ret træls, men jeg kan ikke bilde mig selv ind, at de ikke gør mig noget

Efter jeg er faldet ned fra en vogn med et ordentligt læs halm på, er jeg ikke så god til højder mere. Vi var inde i en gammel arena i Italien for et par år siden, hvor jeg virkelig blev bange for at falde, selvom der ikke var nogen grund til det. Mine tæer krympede sig helt sammen! Før har jeg aldrig været bange for højder...

EDDERKOPPER

Jeg bliver fuldstændig panisk når disse små ulækre ottebenede væsner kravler eller sidder stille.

Jeg er virkelig skrækslagen overfor edderkopper, og ingen grund til det overhovedet, de har jo ikke gjort mig noget.

Jeg kan ikke engang træde på dem, uanset størrelsen.

Jeg bliver bange, ryster og hvis jeg ikke kan komme væk, bluver jeg fuldstændig panisk.

Og egentlig syns jeg det er sjovt at man som heste mennesker kan håndtere store heste, som faktisk kunne slå dig ihjel nemt, ikke er bange for heste, men at jeg er bange for sådan en lille bagatel som edderkopper.

Jeg kan heller ikke se billeder af dem, film med Edderkopper holder jeg mig også langt fra

ja jeg har også araknofobi... men er bestemt blevet bedre til at håndtere det synes jeg selv...

jeg kan ikke selv slå dem ihjel, da jeg er bange for ikke at ramme ordentligt så kræet bare stikker af, eller at jeg får klasket for hårdt så liget lander på mig når jeg tager fluesmækkeren væk igen...

til gengæld har jeg lært at leve med at der sidder en på væggen måske to meter fra mig og ikke for højt... men det kræver at den sidder bob stille, og at det ikke er en af de sorte jagtedderkopper, for dem kan jeg slet ikke have, de minder for meget om fugleedderkopper...

ellers beder jeg min kæreste tage dem, men desværre er han ikke særligt seriøs og gør et stort nummer ud af at vise mig liget på nært hold... yak, så er der alligevel dømt panik i det lille hus og han har tit fået et arsenal af hårde ting kastet efter sig mens jeg løber skrigende væk og gemmer mig i min seng...

er de udenfor de dumme kræ går jeg bare ikke derhen hvor den sidder, for eksempel kunne jeg aldrig finde på at sætte mig i en havestol uden at have undersøgt den først...

Jeg har været bange for edderkopper, men er ligesom kommet ud af den fobi, men jeg fik en fugleedderkop ham, jeg kunne træne med.

Har den i en gennemsigtig beholder, og startede med at holde beholderen i hånden, nu kan jeg tage den op, men ikke i håndfladen.

Har i andre også det st håndfladen er for intimt når man skal røre noget man ikke kan lide.

Jeg har altid haft den følelse, og ved egentlig ikke om det er anderledes end andre

Jep jeg har også klaustrofobi... Den er blevet værre med årene.. Tror nok det startede da en "veninde" spærrede mig inde i et lille lydtæt rum, og slukkede lyset, som skulle slukkes udenfor rummet...

Det der får mig ud af flippen er tanken om ikke at kunne komme ud. Har svært ved offentlige toiletter der er meget lukkede, tager aldrig elevatoren, ligegyldigt hvor mange trapper jeg skal op ad, kan ikke lide at stå i kø, kan ikke klare tæt befolkede steder som diskoteker med alt for mange mennesker, og kan ikke lide at flyve. Har også svært ved busser hvor der er mange mennesker.

i sommers var jeg i randers regnskov, og skulle igennem en sluse for at komme ind til slangerne. Slusen var et lille glasrum med plads til 6 meget tæt stående mennesker. Jeg gik ind sammen med mine forældre, men da døren ind til slangerne IKKE åbnede sig, og døren bag mig var lukket, gik jeg fuldstændig i spåner. VILDT pinligt!! Jeg fik mig presset hen til bagdøren og hamrede på glasset for at få de folk der stod udenfor til at få døren til at åbne sig.

Jeg synes selv jeg er meget irriteret at min klaustrofobi, men ved desværre ikke helt hvad man kan gøre ved det.

men ligesom Lisbeth lader jeg mig ikke styre af det. Bevæger mig jo i stalden dagligt (selvom de andre piger har oplevet mig hoppe ud af stalden i 3 spring - fordi der var en kæmpe edderkop).

Jeg får det dårligt bare jeg ser et billede af dem, og jeg synes ikke det er sjovt, når folk fanger edderkopper og stikker dem opi hovedet på mig. Bliver faktisk rigtig gal.

Lisbeth - sejt du kan tage de små med et stk. papir. Jeg kan dårligt støvsuge de små op.

den ene er at jeg ikke kan udstå pindsvin ,og jeg har aldrig hørt om andre der er bange for dem,men det er jeg altså:(.

så er jeg bange for at dø,jeg synes det er den vemligeste fornæmmelse jeg har oplevet.

en væmmelig fornemmelse at dø?? ja det tror jeg gerne!! hvis jeg havde prøvet det, ville jeg nok også udvikle en fobi

jeg mener det er en vemmelig fornæmmelse at kan skal dø

Det der med at i er bange for at dø , kan jeg ikke fatte, jeg glæder mig, jeg tror jo på at jeg kommer i himlen.

Alle jeg har hørt der har haft en oplevelse med døden, siger at der var ro glæde og balance, lyst og lykkeligt.

Det glæder jeg mig til.

Derudover har jeg læst et religiøst tidsskrift hvor det beskrives som om at Lucifer blev sendt til jorden som straf for at han ikke kunne tilpasse sig himlen, det siger lidt om denne jord, ikke?

Jeg tror ikke jeg har fobier, nok nærmere irrationel frygt for diverse ting, eks. edderkopper eller klovne.

Edderkopper skal bare ikke være i min lejlighed, jeg kan tolerere dem i stalden og ude i det fri, men hvis de kommer ind i min lejlighed kan jeg altså bare ikke have dem!!! De skal dø og holde sig langt væk fra mig! Plejer at skrige højt på kæresten eller hente en af kattene

Klovne-"frygten" stammer fra en ret mislykket tur i cirkus efterfulgt af, at jeg så filmen "It" eller hvad den nu hedder. (den med dræberklovnen...uuufff)

Men det er selvfølgelig ikke sådan at jeg er decideret bange for klovne, bryder mig bare slet ikke om dem...

Mvh Signe

På toilettet!
Hvis man ikke kan holde sig, så må man selv tørre op.

Jeg har fobi mod kryb og flyvende ting. Ja- de får et klap- når jeg har løbet skrigende rundt i små cirkler.

De er på grænsen til at tage livet af mig når de pludselig dukker op...

Mange kan ikke forstå det,da jeg holder slanger og i tidernes morgen også andre krybdyr, en dag på mit praktiksted var der en af de ansatte der kom med en lille æske og spurgte om jeg ville se, hun stak æsken i hovedet af mig og en stor edderkop sprang ud. Jeg skreg som en gal, ikke et godt budskab til de børn omkring mig.

Jeg skulle have min store boa slange med på 2 meter et par dage efter til undervisning, og jeg spurgte hende om jeg skulle gøre det samme ved hende når den kom.

Hun blev meget flov og undskyldte mange gange, hun kunne forbinde det med den angst hun havde for jeg ville gøre det samme mod hende, da hun var meget bange for slanger.

Men jeg har en plan mod min fobi, da jeg mener alle fobier kan arbejdes væk, jeg har snakket med manden om køb af en fugleedderkop, jeg er nødt til at passe den og kan på den måde måske komme over det..Men nu må vi se indtil videre kigger vi bare..

vh.Susanne

jeg har arbejdet i et medicinalfirma, hvor en af laboranterne, der til daglig arbejdede med, og håndterede mus og rotter uden problemer. Men hjemme, hun bor på en svinegård, går hun helt i panik hvis hun ser en mus eller rotte.

Sjovt som ting kan være skruet sammen...

Tjaeh ved ikke om det er en decideret forbi, men jeg har meget svært ved at være i samme rum som et stankelben!

Jeg kan simpelthen ikke snuppe dem! De er klamme, ulækre og værst af alt: uforudsigelige!

Pludselig er de der! SJAUPS har de brændt sig på pæren i lampen og så kommer de fræsende som jeg ved ikke hvad, lige ned i bogen man sidder fordybet i...

Edderkopper trives jeg heller ikke med. Det vender sig i mig når jeg er tæt på (for at jage dem ud/støvsuge dem op).

Men jeg kan tåle at være i samme rum med dem og nærme mig dem...

Ellers kan jeg ikke klare hvis jeg ikke kan bunde.

Jeg elsker at svømme, men har ikke dyrket det siden folkeskolen.

I sommer var vi så i Frankrig, hvor man selvfølgelig skal ud og svømme - lækkert.

Men jeg blev panisk hvis jeg ikke kunne bunde.

Og det er yderst ubehagelig hvis man TROR man kan bunde, men ikke kan det, uhadada!

Men en decideret angst/fobi for noget, tror jeg ikke jeg har - ikke i ekstreme termer i hvert fald.

jeg er mørkeræd, så har jeg et eller andet med at komme forsent...hvilket jeg så alligevel gør, fordi jeg bliver nervøs

Jeg tager som oftest afsted i rigtig god tid, så jeg er sikker på, at jeg er pågældne sted i god tid...for så bliver jeg heller ikke nervøs.

Men jeg kender efterhånden dsb og ht godt, så jeg ved, at jeg altid skal overdrive, ellers kommer jeg forsent.

Jeg reagere i alt fra, almen nervøsitet, til kraftig sveden i hænder, til at maven giver problemer. Jeg er klart blevet bedre, men efter en del problemer med transport i efteråret, så er det kommet en kende tilbage.

så jeg er typen der enten kommer i rigtig god tid...eller forsent.

Jeg har højdeskræk, men "træner" nu ikke for at overvinde det. Normalt er det ikke noget stort problem, da jeg alligevel sjældent skal "langt op".

På ferien sidste sommer var jeg dog på skideren, da vi skulle med lift op ad et bjerg, for at komme op og se verdens største skihopbakke. Det var godtnok klamt, men gik...

Turen ned var værre. Liften var stoppet med en flok urolige unger der synes det var sjovt at HOPPE under nedfarten

venligst Lone

Jeg kan VIRKELIG VIRKELIG IKKE tage edderkopper!!

Jeg hader dem overalt på jorden.

og jeg er overhovedet ikke bange for "kæmpe heste", de rør mig ikke. selv om de jo egentlig kunne slå en ihjel. det tænker jeg overhovedet ikke på.

Men edderkopper, de skal bare IKKE for tæt på mig. Hvis der er en på mit værelse er det eneste der kommer ud af mig: FAAAR!! ( )

Og jeg kan jo godt se det komiske i det, men jeg kan bare ikke have dem.

Jeg tør heller ikke slå dem ihjel med noget papir. tænk hvis den ikke dør helt, når at rende væk, eller at dens ben rør mig! uuuhhh. det værste er det med benet. jeg er virkelig skrækslagen overfor dens ben.

Jeg kan heller ikke have hvis folk tager dem op på hænderne og så siger: se, er den ikke sød?? ..

Nej!! og det er ulækkert du rør ved den..

Lige et lille "udbrud" fra mig.

Jeg synes det kommer i perioder. En periode var jeg f.eks. ekstremt bange for slanger. Var bange for der pludselig skulle komme en krybende på værelset, at der var en som gemte sig under sengen at der faldt en ned fra loftet osv.

Jeg har en fordi for edderkopper og tildels folk med omgangsyge!

Jeg har intet mod folk som brækker sig af at være syge, men sæt nu en med omgangssyge smittede mig! 7-9-13!

Edderkopper er mit livs mareridt - dog ikke alle slags, specielt de STORE sorte inde i huse!

Jeg er ikke bare bange for dem, nej jeg vælger at få black outs over dem!

Jeg er begyndt at bekæmpe min skræk efter min mor, en dag hvor jeg fløj op ud af stuen og op på køkkenbordet UDEN at ane, hvordan jeg kom derud (der er bare et sort hul i hukommelsen), sagde: "Anna hvad gør du hvis du engang sidder med et lille spædbarn og der kommer en edderkop?" Ærligt indrømmet havde det været den gang så ville jeg have kylet det i min panik - så det var dråben - nu skal edderkopper ikke længere styre mit liv!

Jeg dræber dem når jeg ser dem! Er nået til dem som er mellem 2-krone og 5-krone str.

Men hvis de kravler kan det stadig slå klik (gjorde det eks. hjemme hos min veninde i lørdags, men den var også mere end 5-krone str!

Jeg har dog slået 1 giga edderkop i hjel i sommers - jeg har aldrig set en så stor sort husedderkop i mit liv! Den var ude i stalden og lidt større end en marie kiks!

Uff jeg rystede da den var død, mit hjerte hamrede med 400 i timen og jeg blev sjask våd af koldsved...

Jeg fatter ikke jeg er så bange for et så lille dyr?

Hilsen Anna