kold og kynisk, tror de fleste ville ønske som dig, at deres voldsmand tog sit liv, så man ikke mere behøvede at fryge for sit eget og evt. sine børns liv.

stod jeg i den situation, tror jeg at jeg ville flygte til udlandet, jeg ville aldrig risikere at møde den mand som jeg måske troede ville tage livet af mig og mine børn.

jeg forstår til fulde dine tanker... og din lettelse over at han tog sit liv.

det er ikke kynisk, det er ren overlevelse.

Mette

Det er du da ikke... Det er en megte normal tankegang, plus din dårlige samvittighed over din tankegang... Så nej det er du bestemt ikke.

... du er ... men er lettet over, at du ikke behøver frygte mere ondt fra ham.

Mvh. Lisbeth

når jeg hører disse kvinder frygte for deres liv - hvornår stopper de med det? Synes du var "heldig" om man kan bruge det ord, hvad var der ellers sket fremover??

Det er ubegribeligt at et menneske når dertil hvor det stopper en eller flere andres liv - så er man godt nok langt ude og i vores fantastiske system, burde man kunne få at "fange" og ændre på denne adfærd før det når så vidt, burde man tro..

Men som du siger, det er helt alm. mennesker der pludselig udvider en total abnorm adfærd...

Synes ikke du er en kold kælling i denne sag - slet ikke

synes ikke du er kold...

fik virkelig ondt i "hjertet" da jeg hørte om de 2 mord... stakkels stakkels kvinder og de to børn... der må ikke være noget værre at blive forfuldt af en person der vil gøre alt for at komme en til livs... synes det er frygteligt at gerningsmand nr. 2 kom ud direkte fra fængsling og gik ud og dræbte sin eks kæreste... håber alt godt for de efterladte... og til andre i de to kvinders situation; forlang politibeskyttelse.. i skal ikke lade jer spidse af med en dårlig forklaring fra politiet... i har krav på beskyttelse!

det syntes jeg bestemt ikke, for det må være en enorm lettelse at være 'sluppet af' med ham, velvidende han aldrig nogensinde vil komme tilbage og banke på din dør. Dermed er du også sluppet for en del frygt ved at han ikke kan komme tilbage...

Selvfølgelig er det aldrig positivt at for at du kunne have den lettelse, blev han nød til at forsvinde 100% ud af dit liv og den udvej blev at han begik selvmord. Men i sidste ende så var det HANS valg, og ham der begik selvmordet...

Selvfølgelig er det tragisk, for han må vel også have haft en familie eller ligende der sad tilbage og ikke forstod hvorfor deres dreng kom så langt ud.

Men jeg kan skam godt forstå din lettelse, og syntes ikke det er kynisk eller koldt, at have den følelse. Den ville jeg nok også have haft hvis jeg havde været i dit sted, selvom at det har jeg heldigvis ikke været og jeg håber heller aldrig jeg kommer til det.

Jeg læste i dag historien om hende den ene (uden børnene), om hvordan hendes X slog hende ihjel, og DER begreb jeg virkelig ikke hvordan et menneske kunne komme så langt ud, til at slå et andet menneske ihjel med den kynisme og kulde. puha...

Syntes bestemt ikke du er kold.

Du kan få lov at leve dit liv i fred nu, selv om du har fået nogle grimme ar af det.

Men du slap levende fra det, og det skal du være glad for.

Du må for Guds skyld ikke tro du er en kold og kynisk kælling!

Tværtimod... Hvis nogen her kunne betegnes som kold og kynisk, ville jeg mene det skulle have været ham!

Du lever idag, uden frygt for at støde ind i ham, eller blive opsøgt, men samtidig, som nu, ribbes der op i det du har været igennem, når andre bliver udsat for dette skrækkelige og helt ubegribelige valg en f.eks. ex tager for én.!

Jeg kan godt forstå du tænker endnu mere over det efter at have læst om de tragiske mord der lige netop har fundet sted.

Det, må bare ikke ske, men det gjorde det, og deres drabsmænd lever endnu. - Det er afsindigt utroligt hvad jalouxi kan føre til.

Lad være med at bebrejde dig selv du er en kold og kynisk kælling !

Som Mette siger, så handler det om overlevelse! Og en form for lettelse at din ex valgte den udvej.

Mvh. Camilla

Bestemt ikke!

Nej, det synes jeg ikke du er. For tænk, hvis han var vendt tilbage, man ku jo aldrig være stoppet med, at frygte for sit liv! Tænker også meget tit over, når jeg hører om sådan noget, at der må være frygteligt, at skulle gemme sig osv.

Men realistisk! Og ærlig overfor dig selv!

Lovgivningen og myndighederne beskytter os ikke imod folk der vil os det ondt. Derfor er lettelse over at du ikke mere behøver være bange vist en meget naturlig og normal følelse.

Jeg kender faktisk lidt den samme fornemmelse af at føle lettelse blandet med "jeg burde ikke føle sådan over et andet menneskes død". For mit vedkommende var det min "mobbe-leder" fra skoletiden der blev ved med at true mig - også længe efter at han havde forladt vores skole.

Han flyttede da vi gik i 6. klasse - men hver gang han mødte gamle venner sendte han lige en "besked" til mig - jeg skulle ikke føle mig for sikker, en dag ville jeg få en kniv i ryggen, jeg skulle ikke vise mig på nogen af de lokale diskoteker eller til fester. Heldigvis mødte jeg ham IKKE - men han røg i fængsel i en kort periode efter et nivoverfald på en anden - og diverse anden voldskriminalitet.

Da han var 25 år gammel slog hans daværende kæreste op med ham. Han skød sig mens hun var i telefonen - hun havde svaret nej til hans ultimatum om at hun skulle komme tilbage, og hans "hævn" var, at den stakkels pige for livstid skal leve med at hendes svar resulterede i at han skød sig.

Jeg er ikke stolt af det, men min første tanke da jeg et par år efter hørte om hans død var noget i stil med JABADABBADUUU!!!

Grimt tænkt - men ærligt!

RATIONELT synes jeg at det er synd at han ikke fik hjælp - hvis ledelsen i vores skole havde hjulpet ham væk fra et elendigt hjem da han gik i 1. eller 2. klasse var verden nok en del anderledes - både for ham og for mig. FØLELSESMÆSSIGT er jeg helt parat til at danse på hans grav, skal gerne selv medbringe baloner og hornorkester (gerne mens hans forældre ser det - moderen var den der ikke hjalp ham væk fra en voldelig far, og generelt svigtede de begge på det groveste)

Så er du en kold kælling er jeg nok det også

Det synes jeg nu ikke vi er - bare mennesker der har nået en grænse for vores medfølelse med andre - den grænse hvor eget overlevelsesinstinkt overtager magten!

Jeg tror det sundeste er at tænke sine følelser i den sammenhæng grundigt igennem - og OGSÅ lære at acceptere at man sommetider har tanker og følelser som man ved man måske ikke burde have og egentlig ikke bryder sig om.

er IKKE kold og kynisk!!

havde det været mig havde jeg også været lettet...

Ville ønske man havde været istand til at gi sådan nogle mænd en ordentlig r¨vfuld, når de opsøger én...

næh vær du bare glad for du ikke længere skal kigge dig over skulderen.

Maiken

Uha, i aner ikke hvor meget jeres svar har lettet mig. Jeg turde næsten ikke gå ind og læse svarene i frygt for at jeg var utilgivelig.

Jeg kan godt se, at jeg skal være lettet og glad over at jeg ikke kan rende ind i ham. Jeg går heller ikke og tænker over det til dagligt mere, og lever et mere eller mindre normalt liv nu. ( som jeg så godt kan finde på at skamme mig over, fordi jeg har tænkt" kan jeg tillade mig det?"). Idag er det så årsdag for hans selvmord, og det har nok også rykker op i mit sind, samtidig med det der skete i weekenden. Men mange tak for jeres svar I aner ikke hvor meget det har hjulpet mig.

jeg har selv for et par år siden flyttet fra en voldelig mand,og jeg ved at var jeg blevet der havde han til sidst slået mig ihjel...

jeg var faktisk bange i lang tid efter,fordi jeg ikke vidste hvad han kunne finde på hvis jeg mødte ham alene.han har i dag en ny kæreste,og jeg tænker så for mig selv,at så er det ikke mig det går ud over mere.

for ca 2 mdr siden,bliver min nye mands eks.kæreste så stukket ihjel af sin nye kæreste,og efterlader et lille barn...også her tænkte jeg bare,puha,det kunne have været mig dengang.jeg har det bare så dårligt med at tænke sådan,men det er nok det med at enhver er sig selv nærmest...