deler min mand interessen for heste i stor stil... Og vi deler ligeligt om at passe dem...

Han har "sine" heste og jeg har "mine" heste... Selv om de jo alle er VORES heste...

Aldrig haft problemer med mine kærester. Og hvis jeg finder en der brokker sig, ja så er det bare synd for ham, det må han da bare finde sig i.

Hos mig er det hestene der kommer først, næsten altid da.

HILSEN KARINA

Jørgensen er ikke altid tilfreds med at jeg "altid er ved hestene".

Det er da ikke blevet bedre nu hvor jeg har Marabou opstaldet 25 km væk i rideklubben.

Men han har da også lagt mærke til at jeg er glad igen - de næsten 3 mdr. uden ridehest (jeg har jo minimulerne herhjemme) har jeg vist ikke været det hyggeligste selskab...

Så han accepterer og har da nogle gange hjulpet mig med at slæbe foder o.lign., alt andet holder han sig fra. Men hestemand bliver han aldrig.

var, da jeg mødt ham slet ikke interesseret i heste. Han mente, at de gjorde sig bedst i en fryser.

Med årene har han dog erfaret, at heste er selvstændige individer, med hver deres personlighed, og nu indrømmer han gerne, at han ikke ville undvære dem.

Vi har lige købt en ejendom (sidste år), hvor vi kan have dem alle (5 stk.) hjemme, og han har sågar fået sin egen hest - en 1½ års belgierhingst.

Han ELSKER vores ture, hvor vi bl.a. kører til jagter og distancestævner, og selvom han ikke ynder at ride hestene selv, så nyder han alt arbejdet omkring dem.

Han fodrer også gerne, trækker ud og ind, ordner stald osv. Aldrig noget brok dér. Specielt har han været helt utrolig til at hjælpe, nu hvor jeg venter mig. Joh, jeg har aldrig nogen problemer på dén front... Heldigvis.

Jeg er ligeså heldig som dig. Min kæreste har lige fra starten af været interesseret i hestene og har gerne ville hjælpe med arbejdet i stalden osv. Han tog også gerne med til stævnerne, det fandt han hyggeligt.

Der gik heller ikke ret lang tid før han skulle med ud og ride. Så jeg tog Bob han han fik den gamle Fjodor at ride på og så tog vi i skoven. Det var rigtig hyggeligt.

Da Fjodor ikke kan rides mere blev han sgu ligeså ked af det som jeg og da jeg så foreslog endnu en hest i stalden gik han med på det uden tøven. Det var faktisk temmelig fedt.

Så nu har vi tre heste. Bob, Fjodor og Donna, som så er Jespers hest. Vi var en tur i skoven i går og det er altså bare livet. Så føler man virkelig at man har alt.

Og jeg er nu sikker på at hvis jeg en dag ikke kunne komme derud, så ville han gøre det... ikke for mig som sådan, men fordi han godt kan lide krikkerne og det arbejde der følger med. Han er en gang blevet sendt i stalden da jeg havde lukkevagt på job. Så klarede han lige den sag inden jeg kom hjem. Det er fanme dejligt.

Så alt i alt må man sige at jeg er lykkelig med stort L og jeg glæder mig meget over at have fået en dejlig kæreste der bare er så fantastisk.

hele kærestens familie har heste så han er vandt til det...*g* han rider dog ikke selv og har heller ingen ønsker om det, men til gengæld hygger han sig med at se andre ride og tager gerne med ud til hestene og nusser, han kan sågar finde på at køre forbi bare for at klappe dem selvom jeg ikke er der...*s*

og så er han jo chauffør når vi skal noget i det nye år...

min kæreste er slet ikke interesseret i mine minimuler, jeg bruger for mange penge på dem og for meget tid...

Da vi boede sammen for godt ½ år siden spurgte han mig, hvis det var at valget skulle være imellem ham og hestene, hvad jeg så ville vælge.. På det tidspunkt var jeg villig til at sælge dem, hvis der kunne rede os, altså så vi stadig kunne bo sammen...

Selv om han havde den mening, har han da hjulpet med at lave stald til dem, da vi boede ved ham, lave fold, mm, men han ville ikke trække, strigle eller noget, man han kunne da godt fodre dem og give vand, når de bare var i boxene..

Men efter vi er flyttet fra hinanden, vil jeg ikke sælge dem, nu har jeg dao solgt traveren, da hun skulle tilrides og da jeg blev alene er det jo ikke lige nemt med 2 små børn, lige at tage en tur på hende..

Har så nu 5 minimuler, og dem vil jeg overhovedet ikke sælge, med mindre det virkelig var nødvendigt... altså økonomisk eller tidsmæssigt... men ikke pga. hans meninger om dem...NOPE... det er mine...

HAn hjælper dog stadig med at hente halm, vi skal havde drænet marken på et tidspunkt, og det hjælper han da gerne med..og andre praktiske ting, så som at samle ponyvognen og sådan, men han vil aldrig komme til at forstå, hvorfor de kan betyde så meget for mig og børnene...

Men det gør de... og skulle væalge komme igen om ham eller ponyerne, ja så er det dem der vinder...

Jeg er simpelthen også ovenud glad for at min kæreste også selv er rytter og hesteejer. Han støtter mig 100% i min ridning og hjælper gerne med at køre til stævner, kommer med positiv kritik både hjemme og til stævner også det bedste: Vi kan ride sammen, det er nok det bedste- så skal jeg ikke have dårlig samvittighed over at jeg selv nemt kan bruge hele aftenen i stalden, for så hygger vi bare sammen om hestene.

Vi er også gode til IKKE at have hest i det hele, så det eneste jeg fortryder er bare at jeg ikke har været så heldig at finde en "heste-kæreste" fra starten af - Har jeg ikke tid til at ride, jammen så kan min kæreste godt lokkes til det..